Salomos Ordsprog 12
1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
Ame si lɔ̃ amehehe la lɔ̃a sidzedze, ke ame si lé fu mokaname la, bometsilae.
2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
Yehowa vea ame nyui la nu, ke ebua fɔ ayemenuwɔla ya.
3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
Womatsɔ vɔ̃ɖivɔ̃ɖi aɖo ame gɔme anyii o gake womate ŋu aho ame dzɔdzɔe ya o.
4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
Srɔ̃nyɔnu zazɛ̃ nye fiakuku na srɔ̃ŋutsua, ke srɔ̃nyɔnu ŋukpenanuwɔla nye ŋuɖui le ƒu tome na srɔ̃a.
5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
Ame dzɔdzɔe ƒe ɖoɖowo toa mɔ ɖeka, ke ame vɔ̃ɖi ƒe aɖaŋuɖoɖo nye beble.
6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
Ame vɔ̃ɖiwo ƒe nyawo le lalam na ʋu gake dzɔdzɔetɔwo ƒe nuƒoƒo ɖea wo.
7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
Wotutua ame vɔ̃ɖiwo ƒua anyi eye womeganɔa anyi o, ke ame dzɔdzɔe ƒe aƒe lia ke ɖaa.
8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
Wokafua ame le nunya si le esi la ta, ke wodoa vlo ŋutsu tagbɔ kuku tɔwo.
9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
Enyo be nànye ame tsɛ aɖe ko eye subɔla nanɔ asiwò, wu be nàwɔ ɖokuiwò amegãe eye nuɖuɖu manɔ asiwò o.
10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
Ame dzɔdzɔe léa be na eƒe lãwo ke dɔmenyo siwo ame vɔ̃ɖiwo ya wɔna la nye ŋutasesẽ.
11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
Ame si ŋlɔ eƒe agble la akpɔ nuɖuɖu geɖe, ke ame si kplɔa blezibledi ɖo la, numanyalae.
12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
Ame vɔ̃ɖiwo ƒe nu siwo woha la le ŋutasẽlawo dzrom, ke ame dzɔdzɔewo ƒe ke ƒona ɖe to sesĩe.
13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vlo ƒoƒo zua mɔ ɖenɛ, ke ame dzɔdzɔe dona le fu me.
14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
Ame ƒe nu ƒe kutsetse hea nu nyuiwo vɛ nɛ taŋtaŋtaŋ, eye enye nyateƒe be dɔ si ame tsɔ eƒe asi wɔ lae hea viɖe vɛ nɛ.
15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
Bometsila ƒe mɔ dzɔna le eya ŋutɔ ƒe ŋkume, ke ame dzɔdzɔe xɔa aɖaŋuɖoɖo.
16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
Bometsila ɖea eƒe dziku fiana zi ɖeka, ke nunyala doa toku dzudzu.
17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
Ɖasefo nyateƒetɔ gblɔa nya si le eteƒe le ʋɔnu, ke aʋatsoɖasefo daa alakpa le ʋɔnu.
18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
Nya vlowo ƒona ɖe ame abe yi ene, ke ame dzɔdzɔe ƒe aɖe hea dɔyɔyɔ vɛ.
19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
Nyateƒenuyiwo nɔa anyi ɖikaa, ke alakpaɖe nu mesena yina o.
20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
Beble le ame siwo ɖoa nu vɔ̃ɖi la ƒe dzi me, ke dzidzɔ nɔa ame siwo hea ŋutifafa vɛ la ƒe dzi me.
21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
Dzɔgbevɔ̃e medzɔna ɖe ame dzɔdzɔe dzi o, ke ame vɔ̃ɖiwo la, xaxa yɔa wo me fũu.
22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
Yehowa lé fu alakpanuyiwo, ke ekpɔa dzidzɔ ɖe ame siwo toa nyateƒe la ŋu.
23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
Nunyala mekɔa nu le sidzedze si su esi la dzi o, ke bometsilawo ƒe dzi ɖea gbeƒã woƒe bometsitsi.
24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
Asi si doa vevi nu la aɖu fia, ke kuviawɔwɔ kplɔa ame ɖona ɖe dɔ sesẽ me.
25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
Nuxaxa le dzi me tea ame ɖe anyi, ke amenuvenya dea dzi ƒo na ame.
26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
Ame dzɔdzɔe ɖoa ŋu ɖo le xɔlɔ̃wɔwɔ me, ke ame vɔ̃ɖiwo ƒe mɔ kplɔa wo tranae.
27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
Kuviatɔ memea eƒe adelã o, ke nunyala léa be na eƒe nunɔamesiwo.
28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
Agbe le dzɔdzɔenyenye ƒe mɔ me, makumaku le mɔ ma dzi.
