Salomos Ordsprog 12
1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
