Salomos Ordsprog 12
1 Den som elsker tukt, elsker kunnskap; men den som hater refselse, er dum.
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.
2 Den gode får nåde hos Herren, men den svikefulle mann fordømmer han.
Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.
3 Ugudelighet hjelper intet menneske til å stå støtt, men de rettferdiges rot rokkes ikke.
Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.
4 En god hustru er sin manns krone, men en dårlig er som råttenhet i hans ben.
En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.
5 De rettferdige tenker bare på det som rett er; de ugudeliges råd er svik.
De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.
6 De ugudelige taler alltid om å lure efter blod, men de opriktiges munn frelser dem.
De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.
7 De ugudelige kastes over ende, og så er de ikke mere; men de rettferdiges hus står fast.
De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.
8 En mann roses alt efter som han har forstand, men den hvis hjerte er forvendt, blir til forakt.
En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.
9 Bedre er en småkårsmann som har en tjener, enn en som vil være storkar, men ikke har brød.
Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 Den rettferdige har omsorg for sin buskap, men den ugudeliges hjerte er hårdt.
Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.
11 Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, er uten forstand.
Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.
12 Den ugudelige attrår det som er en snare for de onde; men de rettferdige gir Gud fast rot.
Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.
13 I lebenes synd ligger en ond snare, men den rettferdige kommer ut av trengsel.
I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.
14 Av sin munns frukt mettes en mann med godt, og hvad et menneskes hender har gjort, det gjengjeldes ham.
En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.
15 Dårens vei er rett i hans egne øine, men den som hører på råd, er vis.
Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.
16 Dårens vrede blir kjent samme dag, men den som skjuler krenkelser, er klok.
Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.
17 Den som er ærlig i sine ord, taler sannhet, men et falskt vidne taler svik.
Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.
18 Mange taler tankeløse ord, som stikker likesom sverd; men de vises tunge er lægedom.
Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.
19 Sannhets lebe blir fast for all tid, men falskhets tunge bare et øieblikk.
Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.
20 Det er svik i deres hjerte som smir ondt; men de som råder til fred, får glede.
Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.
21 Det rammer ikke den rettferdige noget ondt, men de ugudelige får ulykke i fullt mål.
Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.
22 Falske leber er en vederstyggelighet for Herren, men de som går frem med ærlighet, er ham til velbehag.
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.
23 Et klokt menneske skjuler det han vet, men dårers hjerte roper ut sin dårskap.
Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.
24 Den flittiges hånd kommer til å styre, men lathet blir træl.
De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.
25 Sorg i en manns hjerte trykker det ned, men et godt ord gleder det.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.
26 Den rettferdige veileder sin næste, men de ugudeliges vei fører dem vill.
Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.
27 Lathet steker ikke sin fangst, men flid er en kostelig skatt for et menneske.
Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.
28 På rettferds sti er liv, og en ryddet vei fører ikke til døden.
Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
