Salomos Ordsprog 10
1 Salomos ordsprog. En vis sønn gleder sin far, men en uforstandig sønn er sin mors sorg.
O razan-dreha’ i Selomòo. Mahaehak’ an-drae ty anake karafito, fe mañore an-drene’e ty anadahy gege.
2 Ugudelighets skatter gagner ikke, men rettferdighet frir fra døden.
Tsy manjofake ty vara niazo an-kalo-tsere’e, fa mañaha an-kavilasy ty havantañañe.
3 Herren lar ikke den rettferdige sulte, men de ugudeliges attrå støter han bort.
Tsy apo’ Iehovà ho saliko ty vañoñe, fe aveve’e ty hadrao’ o lo-tserekeo.
4 Den som arbeider med lat hånd, blir fattig, men den flittiges hånd gjør rik.
Minday hararahañe ty satan-taña migebañe, fe mampañaleale ty fità’ i mavitrikey.
5 En klok sønn samler om sommeren; en dårlig sønn sover i høsttiden.
Anake mahihitse ty manontoñe ami’ty asara, fe minday hasalarañe ty anake miroro am-pitatahañe.
6 Velsignelser kommer over den rettferdiges hode, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
Fitahiañe ro añambone’ o vantañeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo.
7 Den rettferdiges minne lever i velsignelse, men de ugudeliges navn råtner bort.
Mahahaha ty fitiahiañe o vantañeo, fe hihomake ty añara’ o lo-tserekeo.
8 Den som har visdom i hjertet, tar imot Guds bud; men den som har dårens leber, går til grunne.
Mañaon-dily ty arofo’ o mahihitseo, fe hianto ty gege mitolom-bolañe.
9 Den som vandrer i ustraffelighet, vandrer trygt, og den som går krokveier, blir opdaget.
Midraidraitse am-panintsiñañe ty mpañavelo an-kavañonañe, fe ho fohiñe ty mitsontike an-dala mikelokeloke.
10 Den som blunker med øiet, volder smerte, og den som har dårens leber, går til grunne.
Mampioremeñe ty mañieke, vaho ho gorèñe ty gege mivolambolañe.
11 Den rettferdiges munn er en livsens kilde, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.
Tsiritsiriohen-kaveloñe ty falie’ o vañoñeo, fe mañeta-piaroteñe ty vava’ o lo-tserekeo,
12 Hat vekker trette, men kjærlighet dekker over alle overtredelser.
Mitrobo fifandierañe ty falaiñañe, fe mandembeke ze atao fiolàñe ty fikokoañe.
13 På den forstandiges leber finnes visdom, men stokken er for den uforstandiges rygg.
Tendrek’ am-pivimbi’ o mahilalao ty hihitse, fe mañeva ty lambosi’ i po-hilalay ty kobaiñe.
14 De vise gjemmer på kunnskap, men dårens munn truer med ødeleggelse.
Mañaja hilala o mahihitseo, fe antitotse ty fiantoañe ty vava’ o dagolao.
15 Rikmanns gods er hans faste stad; de fattiges armod er deres ødeleggelse.
Kijoly maozatse ty varam-pañaleale; fampiantoañe o rarakeo ty hapoia’iareo.
16 Det som den rettferdige vinner, blir ham til liv; den ugudeliges inntekt blir ham til synd.
Havelo ty tambe’ o vantañeo, vaho fandilovañe ty karama’ o lo-tserekeo.
17 En vei til liv er den som akter på tukt; men den som forakter tilrettevisning, fører vill.
Mañori-dàlan-kaveloñe ty mañaoñ’ anatse, fe mandridrike ty tsy mipaok’endake.
18 Den som skjuler hat, har falske leber, og den som fører ut ondt rykte, han er en dåre.
Aman-tsoñy mandañitse ty mañetake falaiñañe, vaho gege ty mampiboele dramotse.
19 Hvor det er mange ord, mangler det ikke på synd; men den som holder sine leber i tømme, er klok.
Tsy po-tahiñe ty maro rehake, mahihitse ka ty maha-tam-pivimby.
20 Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv; de ugudeliges hjerte er intet verdt.
Volafoty hiringiri’e ty famele’ o vantañeo; fe tsy vente’e ty tro’ o lo-tserekeo.
21 Den rettferdiges leber nærer mange, men dårer dør, fordi de er uten forstand.
Mamahañe maro ty fivimbi’ o vantañeo, fe mampivetrake ty dagola te tsy aman-kilala.
22 Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noget til.
Ty fitahia’ Iehovà ro mampañaleale, vaho tsy tovoña’e anahelo.
23 For dåren er det en lyst å gjøre skamløse gjerninger, men visdom er en lyst for den forstandige mann.
Fihisà’ ty seretse ty mikilily, fe hihitse ty ho amy t’indaty mahilala.
24 Det som den ugudelige gruer for, det skal komme over ham; men de rettferdiges ønsker skal Gud opfylle.
Hifetsak’ amy lo-tserekey ty ihembaña’e, fe hatolotse amy vantañey ty fisalalà’e.
25 Når en storm farer forbi, så er den ugudelige ikke mere; men den rettferdige har en evig grunnvoll.
Ie misaok’ añe ty talio, tsy eo ka i lo-tserekey, fe mijadoñe nainai’e o vañoñeo.
26 Som eddik for tennene og røk for øinene, slik er den late for den som sender ham.
Hoe kile amo fihitsikeo, naho hatoeñe amo fihainoo, ty tembo amo mpañirak’ azeo.
27 Herrens frykt forlenger livet, men de ugudeliges år forkortes.
Fañalavañe andro ty fañeveñañe am’ Iehovà, fe ho tomoreñe ty tao’o lo-tserekeo.
28 De rettferdige har glede i vente, men de ugudeliges håp blir til intet.
Hafaleañe ty fisalala’o vantañeo, fe ho modo ty fitamà’ o lo-tserekeo.
29 Herrens vei er en fast borg for den ustraffelige, men den er ødeleggelse for dem som gjør urett.
Rova maozats’ amo mahitio ty làla’ Iehovà, f’ie firotsahañe amo mpanao ratio.
30 De rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo landet.
Le lia’e tsy hasiotse o vantañeo, fe tsy himoneña’ o tsereheñeo i taney.
31 Den rettferdiges munn bærer visdoms frukt, men den falske tunge skal skjæres av.
Mamoa hihitse ty falie’ o vañoñeo, fe haitoañe ty lela mitera.
32 Den rettferdiges leber forstår hvad der er til behag, men de ugudeliges munn er bare falskhet.
Apota’ ty fivimbi’ o mahitio ze mete akareñe, fe mengoke ty vava’ o lo-tserekeo.
