Salomos Ordsprog 10

1 Salomos ordsprog. En vis sønn gleder sin far, men en uforstandig sønn er sin mors sorg.

Solomoni knare antahintahi zamofo naneke, erigofa huno krente'nea naneke. Ama' antahintahine mofavremo'a, nefana azeri muse nehie. Hianagi neginagi antahintahine mofavremo'a, nererana rimpa erihaviza higeno, asuzampi nemanie.

2 Ugudelighets skatter gagner ikke, men rettferdighet frir fra døden.

Havi kazigati'ma erisana feno zamo'a kaza osugahianagi, mani fatgoma hunka mani'zamo'a, fri zampintira kagu vazigahie.

3 Herren lar ikke den rettferdige sulte, men de ugudeliges attrå støter han bort.

Fatgoma huno'ma nemania vahera, Ra Anumzamo'a atregeno agazankura nosie. Hianagi fatgo osu'zama haza vahera, zamatrenige'za erinaku'ma maragu'zamaneti'za zana e'origahaze.

4 Den som arbeider med lat hånd, blir fattig, men den flittiges hånd gjør rik.

Feru'ma maniza vahe'mokizmia zamuntera nomane. Hianagi amuhoma hu'za eri'zama erizamo'za, rama'a fenoza nentaze.

5 En klok sønn samler om sommeren; en dårlig sønn sover i høsttiden.

Ama' antahi'zama eri'nea vahe'mo'a, ne'zamo'ma nenama hianknafina, ne'zana eritru nehie. Hianagi ne'zama hamareno eri atruhu knafima, avu'ma masea vahe'mo'a agazegu hugahie.

6 Velsignelser kommer over den rettferdiges hode, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.

Fatgo vahe'mokizmia zamasenirera asomu'mo'a, kini fetori antani zamanteankna nehie. Hianagi kefozama nehaza vahe'mokizmi kemo'a, hazenkezana refi'nete.

7 Den rettferdiges minne lever i velsignelse, men de ugudeliges navn råtner bort.

Fatgo vahe'mo'zama ko'ma knare zama hu'naza zankura, vahe'mo'za antahinezmi'za muse nehaze. Hianagi kefo zama nehia vahe'mofona, agi agenke'a omanegahie.

8 Den som har visdom i hjertet, tar imot Guds bud; men den som har dårens leber, går til grunne.

Ama' antahintahine vahe'mo'za, eri'za kea nevaririze. Hianagi tavare vahe'mo'za, haviza nehaze.

9 Den som vandrer i ustraffelighet, vandrer trygt, og den som går krokveier, blir opdaget.

Iza'zo mika zampima mani fatgoma haza vahe'mo'za, knare hu'za nemanize. Hianagi fatgo zama osnimo'a, fra'okigahie.

10 Den som blunker med øiet, volder smerte, og den som har dårens leber, går til grunne.

Regavumi kavami huzamo'a, hazenke eri kamigahie. Hagi tavre vahe'mo'za zamagra'a haviza hugahaze.

11 Den rettferdiges munn er en livsens kilde, men de ugudeliges munn skal deres vold skjule.

Fatgo vahe'mofo zamagipinti'ma atiramia kemo'a, asimu ami tinkapui'mo atiramino eankna nehie. Hianagi kefozama nehaza vahe'mokizmi zamagipinti'ma atiramia kemo'a, vahe'ma hazenkema zami zamarimpa he'zana zana refi'nete.

12 Hat vekker trette, men kjærlighet dekker over alle overtredelser.

Vahe'ma antahi havizama hu'zamo'a, ha' fra hu'za eri fore nehie. Hianagi vahe'ma avesima ante'zamo'a, miko kefozana refi'nete.

13 På den forstandiges leber finnes visdom, men stokken er for den uforstandiges rygg.

Knare antahizamo'a knare'ma huno refkomahu vahe'mofo zamagipinti atineramie. Hianagi knare antahintahi omane vahe'mofona agumpi sefu amigahaze.

14 De vise gjemmer på kunnskap, men dårens munn truer med ødeleggelse.

Ama' antahi'zane vahe'mo'a, antahi'zana erite erite huno, rama'a enerie. Hianagi neginagi kema haza vahe'mo'za, mika zankura atupa nehu'za, ame hu'za haviza hugahaze.

15 Rikmanns gods er hans faste stad; de fattiges armod er deres ødeleggelse.

Feno vahe'mokizmi feno zamimo'a, vihu huzmanteankna hugahie. Hianagi zamunte'ma omaneazamo zamunte omane vahera zamazeri haviza nehie.

16 Det som den rettferdige vinner, blir ham til liv; den ugudeliges inntekt blir ham til synd.

Fatgo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mokizmia mizazmia, knare nomaniza erigahaze. Hianagi kefozama nehaza vahe'mo'za, havi miza erigahaze.

17 En vei til liv er den som akter på tukt; men den som forakter tilrettevisning, fører vill.

Avumro'ma anteankema antahimia vahe'mo'a, knare nomaniza eri kante nevie. Hianagi zamazeri fatgoma hazanke'ma zamavesrama huntaza vahe'mo'za, havifi nevaze.

18 Den som skjuler hat, har falske leber, og den som fører ut ondt rykte, han er en dåre.

Rimpa knama hu'nea vahe'mo'ma ana rimpa knama refitenakura, rama'a havige nehie. Hagi vahe'mokizmi zamagenkema hu vahera, neginagi vahere.

19 Hvor det er mange ord, mangler det ikke på synd; men den som holder sine leber i tømme, er klok.

Rama'a kegagama huzamo'a, kumipi kavareno nevie. Hianagi iza'o agefu'nama kegavama himo'a, ama' antahi'zane vahe mani'ne.

20 Den rettferdiges tunge er som utsøkt sølv; de ugudeliges hjerte er intet verdt.

Fatgo vahe'mofo kemo'a, knare silvagna hu'ne. Hianagi havi vahe'mokizmi antahintahimo'a, haviza huno mago kna'a omane'ne.

21 Den rettferdiges leber nærer mange, men dårer dør, fordi de er uten forstand.

Fatgo vahe'mofo kemo'a, rama'a vahe zamazeri hanavenetie. Hianagi neginagi vahe'mo'za antahi amahu antahintahigura atupa hu'za nefrize.

22 Det er Herrens velsignelse som gjør rik, og eget strev legger ikke noget til.

Ra Anumzamo'a zamazeri feno vahe nesea asomumo'a, asunku'zana eri ozamigosie.

23 For dåren er det en lyst å gjøre skamløse gjerninger, men visdom er en lyst for den forstandige mann.

Neginagi vahe'mo'za, kefo avu'ava zana kiza zokago hazankna hu'za nehaze. Hianagi ama' antahintahine vahe'mo'za, knare antahintahifi muse hu'za makaza nehaze.

24 Det som den ugudelige gruer for, det skal komme over ham; men de rettferdiges ønsker skal Gud opfylle.

Kefo vahe'mo'zama koro'ma nehazazamo'a, zamagrite egahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za zamave'ma nesiazana erigahaze.

25 Når en storm farer forbi, så er den ugudelige ikke mere; men den rettferdige har en evig grunnvoll.

Kefo avu'avazama nehaza vahe'mokizmia unu ko'ma atuno esuno'a, zamavareno fregahie. Hianagi fatgo vahe'mo'za oti hanaveti'za, mani'vava hugahaze.

26 Som eddik for tennene og røk for øinene, slik er den late for den som sender ham.

Feru vahe'ma eri'za erinogu'ma huntesanana, ana vahe'mo'za aka'zamo vahe'mokizmi zamagipi ufreno akahiankna nehu'za, tokimo vahe'mokizmi zamavurgafi ufareno aka heankna kagritera hugahaze.

27 Herrens frykt forlenger livet, men de ugudeliges år forkortes.

Ra Anumzamofoma koro'ma hunteno agorga'ama mani'zamo'a, za'za kafuzage manigahane. Hianagi kefozama hu vahe'mokizmia knazamia erikofa hinke'za, za'zatera omanigahaze.

28 De rettferdige har glede i vente, men de ugudeliges håp blir til intet.

Fatgo vahe'mo'zama amuha'ma nehaza zamofo nena'a musezane. Hianagi havi avu'ava'zama nehaza vahe'mo'zama amuha'ma nehazazamo'a amene zankna hugahie.

29 Herrens vei er en fast borg for den ustraffelige, men den er ødeleggelse for dem som gjør urett.

Ra Anumzamofo avu'ava'zamo'a fatgo vahe'mokizmi, vihu huzmanteankna hu'ne. Hianagi havi avu'ava'zama nehaza vahe'mokizmia, zamazeri haviza hugahie.

30 De rettferdige skal aldri rokkes, men de ugudelige skal ikke få bo landet.

Fatgo vahe'mokizmia zamazeri torera osugahie. Hianagi havi zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za ama'na mopafina omanigahaze.

31 Den rettferdiges munn bærer visdoms frukt, men den falske tunge skal skjæres av.

Fatgo vahe'mofo agipinti'ma atiramia kemo'a, knare antahi'za atiramino nevie. Hianagi akrehe krehe ageru'ene vahe'mofona azeri taganegahie.

32 Den rettferdiges leber forstår hvad der er til behag, men de ugudeliges munn er bare falskhet.

Fatgo vahe'mofo zamagipintira vahe'mokizmi zamazahu naneke atineramie. Hianagi kefo vahe'mokizmi zamagipintira, akrehe krehe kemo atineramie.