Salomos Ordsprog 1
1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
O razan-tsaontsi’ i Selomò ana’ i Davide, mpanjaka’ Israeleo:
2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
Haharendrehañe ty hihitse naho ty anatse; hahafohinañe o saontsy minday hilàlao,
3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
hañanarañe filieram-batañe, havañonañe, zaka-to, naho tsy firihiañe,
4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
haringatañe amy trentrañey, hampahihitse naho hampahilala o tora’eo;
5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
hijanjiña’e ty mahihitse hanompea’e hilala, le ho verèñe an-kihitse ty maharendreke,
6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
hahavaky o hatòm-bolañeo, naho o fandrazañañeo, ty enta’ o mahihitseo vaho o razan-tsaontsi’eo.
7 Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
Ty fañeveñañ’am’ Iehovà ro fifotoran-kilala, fe malain-kihitse naho anatse ty gege.
8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
O anake, tsendreño, ty fameren-drae’o, naho ko ado’o ty fañòhan-drene’o;
9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
Ie firavahañe soa an-doha’o eo vaho hareañe am-bozo’o eo.
10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
O anake, ihe edrè’ o tsivokatseo, ko miantoke.
11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Ie manao ty hoe: Antao hindre ama’ay; antao hivoñon-dio, hiambotrak’ am’ondaty mahitio tsy aman-tali’ey;
12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
hagodran-tika veloñe iareo manahake i kiboriy, ty vata’e iaby, hambañe amo mivariñe an-kòak’ aoo; (Sheol h7585)
13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
Hahaisake ze atao vara soa, hañatsafan-draha kinopake amo akiban-tikañeo;
14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
Mipiteha ama’ay arè, sindre hitraok’ an-koroñe raike.—
15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
O anake, tsy iharoan-dia iereo, kalaño ty tombo’o tsy ho ami’ty lala’ iareo;
16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
fa milay mb’an-katsivokaram-b’eo o tombo’ iareo malisa hampiori-dioo.
17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
Toe tsy vente’e ty amohàm-pandrike ambane’ ty masom-boroñe eo!
18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
fe o liom-bata’eo ty iampira’ iareo, ty fiai’iareo avao ty amandroña’iareo.
19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
Izay ty sata’ o mpitavam-bara am-patiti’eo, asinta’e ty fiai’ i mitañ’ aze’ey.
20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Mikok’ an-dalambey eo t’i Hihitse; poñafe’e an-tameañe ey i fiarañanaña’ey.
21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
Mikaik’ ami’ty fangovovoha’ondatio, mametse saontsy an-dalam-pizilihañ’an-drova eo:
22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
Pak’ombia ry seretseo ty mbe ho tea’o ty firoerano’o? naho mbe hifale ami’ty famokafoka’e o mpanivetiveo, vaho mbe halain-kilala o gegeo?
23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Mibaliha ty amy fañendahakoy, Hadoako ama’ areo ty añ’ovako ao; hampahafohineko anahareo o entakoo.
24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Amy te nikoike iraho, f’ie nifoneñe; nahitiko ty tañako, fe leo raike tsy nañaoñe,
25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
fonga nifarie’ areo o fañerekoo, vaho niambohoa’ areo o endakoo,
26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
Aa le izaho ka ty hiankahake ami’ty hankà’areo, vaho ho kizaheko t’ie mianifañe,
27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
ie vovoa’ ty havorombeloñe hoe te tiobey, naho iambovoa’ ty hankàñe manahake te talio, ie iambotraha’ ty haloviloviañe naho ty halonjerañe,
28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Hikaik’ ahy amy zao iereo fe hamoeako hitsoek’ ahy fa tsy hahaoniñe.
29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
Amy t’ie nalain-kilala, tsy nijoboñe ty fañeveñañe am’ Iehovà,
30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
nitambolitritrie’ iereo ty fañerèko, vaho tsinambolitio’ iereo o fitrevokoo,
31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
Aa le hagedra’ iareo ty voka’ o sata’ iareoo, naho ho etsa-kilily,
32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
Ie mañoho-doza amo trentrañeo t’ie miamboho, naho mandrotsake o dagolao t’ie midada.
33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
Fe ho soa fimoneñe ty mitsendreñe ahiko vaho hiaiñ’añ’oleñañe, tsy ho hemban-kankàñe.
