4 Mosebok 9
1 Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, i den første måned, og sa:
Nitsara amy Mosè t’Iehovà an-dratraratra’ i Sinay añe ami’ty volam-balohan-taom-paharoe’ nienga’ iareo an-tane Mitsraime, ami’ty hoe:
2 Israels barn skal holde påske på den fastsatte tid.
Hambena’ o ana’ Israeleo i Fihelañey amy namotoañañe azey,
3 Den fjortende dag i denne måned, mellem de to aftenstunder, skal I holde påske på den fastsatte tid. Efter alle lover og forskrifter som gjelder om den, skal I holde den.
ami’ty andro faha-folo-efats’ ambi’ ty volañe toy naho hariva ty hambena’ areo aze amy namantañañe azey; o fañè’e iabio naho ze hene fepe’e ty hambena’ areo.
4 Da talte Moses til Israels barn og sa at de skulde holde påske.
Aa le sinaontsi’ i Mosè amo ana’ Israeleo ty hiambeñe i Fihelañey.
5 Og de holdt påske i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftenstunder, i Sinai ørken; aldeles som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn.
Le nambena’ iareo te folakandro-miroñe amy andro faha-folo-efats’ ambi’ i volam-baloha’ey am-patrambei’ i Sinay i Fihelañey; amy nandilia’ Iehovà i Mosèy ty nanoe’ o ana’ Israeleo.
6 Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron
Ie amy zao teo t’indaty nandeo-batañe ami’ ty lolo vaho tsy nete niatreke i Fihelañey amy andro zay; aa le nimb’ amy Mosè naho i Aharone amy àndroy,
7 og sa til ham: Vi er blitt urene av et lik; hvorfor skal det være oss nektet å bære frem Herrens offer på den fastsatte tid sammen med de andre Israels barn?
le nanoe’ indaty rey ty hoe, Maleotse ami’ty fate’ ondaty zahay. Aa vaho ho sebañeñe tsy hitraok’ amo ana’ Israeleo hibanabana i enga’ Iehovày amy namantañañe azey hao?
8 Da sa Moses til dem: Vent, så jeg kan få høre hvad Herren befaler om eder.
Le hoe t’i Mosè am’ iereo, Mahaliñisa heike hitsanoñako ty ho lilie’ Iehovà ty ama’ areo.
9 Og Herren talte til Moses og sa:
Le hoe t’Iehovà amy Mosè,
10 Tal til Israels barn og si: Om nogen blandt eder eller blandt eders efterkommere er blitt uren av et lik eller er på langreise, skal han allikevel holde påske for Herren;
Misaontsia amo ana’ Israeleo, ty hoe: Ndra iaia t’indaty ama’ areo ndra amo tarira’ areoo maleotse ami’ty lolo, ndra t’ie am-pitaveañañe añe, le mbe hambena’e i Fihelañ’Ambone’ Iehovày;
11 i den annen måned på den fjortende dag, mellem de to aftenstunder, skal de holde den; med usyret brød og bitre urter skal de ete påskelammet.
ami’ty andro miroñe’ i faha-folo-efats’ ambi’ i volam-paharoey ty hañambena’e aze. Ho kamae’ iareo ama’e ty mofo po-dalivay mitraok’ aña-mafaitse.
12 De skal ikke levne noget av det til om morgenen og ikke bryte noget ben på det; de skal i ett og alt holde påsken efter loven som gjelder om den.
Ie tsy hanisa ami’ty maraiñe, le tsy ho pozaheñe o taola’eo. Amo fañè’ i Fihelañey iabio ty hañambena’ iareo aze.
13 Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.
Fe t’indaty malio, tsy am-pañaveloañe añe, ie ado’e i Fihelañey tsy ambena’e; toe haitoeñe am’ondati’eo indatiy, amy t’ie tsy nibanabana i enga’ Iehovày amy namantañañe azey; ho vavè’ indatiy ty hakeo’e.
14 Og når en fremmed opholder sig hos eder og vil holde påske for Herren, så skal han holde den efter loven om påsken og efter forskriftene om den; der skal gjelde én lov for eder, både for den fremmede og for den innfødte i landet.
Aa naho mañialo ama’ areo ao ty ambahiny, ie te hañambeñe i Fihelañe am’ Iehovày, le i fañèm-Pèsakey naho o fepè’eo ty anoañe aze, ho raike ty fañè’ areo naho i ambahiniy vaho i nisamak’ amy taney.
15 Den dag tabernaklet blev reist, dekket skyen tabernaklet, vidnesbyrdets telt; og om aftenen var der som et ildskjær over tabernaklet like til om morgenen.
Amy andro nampitroareñe i kivohoiy le nakopo’ i rahoñey i kivohoy, i kibohom-pañinay; amy harivay pak’ ami’ ty maraiñe, ie ambone’ i kivohoy hoe afo.
16 Således var det alltid: Skyen dekket det, og om natten var der som et ildskjær.
Izay ty nilili’e: nikolopofe’ i rahoñey te antoandro vaho nihoe afo te haleñe.
17 Og hver gang skyen løftet sig fra teltet, brøt Israels barn straks op; og på det sted hvor skyen lot sig ned, der leiret Israels barn sig.
Naho nonjoneñe tsy ho ambone’ i kivohoy i rahoñey, le nionjomb’eo o ana’ Israeleo; Aa naho nitsangañe i rahoñey le nitobe eo o ana’ Israeleo.
18 Efter Herrens befaling brøt Israels barn op, og efter Herrens befaling leiret de sig; alle de dager skyen hvilte over tabernaklet, lå de i leir.
Nandily t’Iehovà, le nienga o ana’ Israeleo, le nandily t’Iehovà vaho nitobe iereo; naho nijohañe ambone’ i kivohoy i rahoñey, le mbe nitobe eo avao.
19 Når skyen blev over tabernaklet i mange dager, da rettet Israels barn sig efter det som Herren hadde sagt, og brøt ikke op.
Ndra te nitolom-pijohañe ambone’ i kivohoy andro maro i rahoñey le nambena’ o ana’ Israeleo ty hatoro’ Iehovà, vaho tsy nañavelo.
20 Stundom hendte det at skyen var bare nogen få dager over tabernaklet; efter Herrens befaling lå de da i leir, og efter Herrens befaling brøt de op.
Ie amy zay, he nipetake ambone’ i kivohoy andro tsy ampeampe i rahoñey, le ami’ty lili’ Iehovà, nijohañe amy tobey iareo, vaho ami’ty lili’ Iehovà, nañavelo.
21 Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.
Teo i rahoñey te nitoboke hariva pak’ ami’ty maraiñe, naho nionjoñe i rahoñey le nienga iereo, ke te tambatse ey andro raike naho haleñe raike i rahoñey vaho nionjoñe, le nienga iereo.
22 Eller den var der et par dager eller en måned eller enda lenger; når skyen drygde så lenge og blev liggende over tabernaklet, da lå Israels barn i leir og brøt ikke op, men når den løftet sig, brøt de op.
Ke roe andro, he volañe raike, kera taoñe raike ty nijohaña’ i rahoñey ambone’ i kivohoy, le nitolon-kitobe ey avao o ana’ Israeleo, tsy nañavelo; ie naonjoñe, vaho nañavelo.
23 Efter Herrens befaling leiret de sig, og efter Herrens befaling brøt de op; de rettet sig efter det som Herren hadde sagt - efter det som Herren hadde befalt ved Moses.
Am-palie’ Iehovà, le nitobe iereo, vaho am-palie’ Iehovà, nañavelo iereo; nambena’ iareo ze nafanto’ Iehovà, ze nitsarae’ Iehovà am-pità’ i Mosèy.
