4 Mosebok 32
1 Rubens barn og Gads barn hadde en mengde fe, en svær mengde; og da de så at Jasers land og Gileads land var vel skikket for feavl,
Ie amy zao ni-tsifotofoto ty añombe’ i fifokoa’ i Reòbene naho i Gade rey; aa ie nahaisake ty tane’ Ia’azère naho ty tane’ i Gilade, t’ie toe tane fiandrazañe añombe,
2 kom de - både Gads barn og Rubens barn - og sa til Moses og Eleasar, presten, og menighetens høvdinger:
le nimb’amy Mosè naho i Elazare mpisoroñe naho mb’amo talè’ i valobohòkeio mb’eo o ana’ i Gadeo naho o ana’ i Reòbeneo ninday ty saontsy ty hoe:
3 Atarot og Dibon og Jaser og Nimra og Hesbon og El'ale og Sebam og Nebo og Beon,
I Ataròte naho i Dibone, naho Iaazère, naho i Nimrà, naho i Kesbòne, naho i Elalè, naho i Sebàme, naho i Nebò vaho i Beòne;
4 det land som Herren har latt Israels menighet vinne med sverdet, er et land som er vel skikket for feavl, og dine tjenere har meget fe.
i tane ginio’ Iehovà añatrefa’ i valobohò’ Israeleiy, le tane fiandrazañe añombe, vaho aman’ añombe o mpitoro’oo.
5 Og de sa: Dersom vi har funnet nåde for dine øine, så la dine tjenere få dette land til eiendom, la oss slippe å dra over Jordan!
Tinovo’ iereo ty hoe: Aa naho nisoheñe am-pahaisaha’o, le atoloro amo mpitoro’oo i tane zay ho fanaña’e, fa ko minday anay hitsake Iardeney.
6 Da sa Moses til Gads barn og Rubens barn: Skal eders brødre dra i krigen, og I bli her?
Aa hoe ty navale’i Mosè o ana’i Gadeo naho o ana’ i Reobeneo, Aa vaho hiatrek’ aly o rahalahi’ areoo, le hihànitse atoy avao nahareo?
7 Hvorfor vil I vende Israels barns hu bort, så de ikke vil dra over til det land Herren hat gitt dem?
Ino ty hampimamoa’ areo ty arofo’ o ana’ Israeleo tsy hitsaha’e mb’an-tane nitolora’ Iehovà mb’eo?
8 Det samme gjorde eders fedre da jeg sendte dem fra Kades-Barnea for å se på landet;
Izay ty nanoen-droae’ areo te niraheko boak’e Kadese-Barnea hitilike i taney.
9 da de hadde draget op til Eskoldalen og hadde sett på landet, vendte de Israels barns hu bort, så de ikke vilde gå inn i det land Herren hadde gitt dem.
Amy t’ie nionjoñe mb’ am-bavatane’ i Eskòle mb’eo vaho nahaoniñe i taney le nahamohake ty arofo’ o ana’ Israeleo tsy hizilik’ an-tane natolo’ Iehovà iareo.
10 Den dag optendtes Herrens vrede, og han svor og sa:
Aa le nisolebotse amy andro zay ty haviñera’ Iehovà vaho nifanta ty hoe:
11 Ingen av de menn som drog op fra Egypten, fra tyveårsalderen og opover, skal få se det land som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; for de har ikke fulgt mig som de skulde -
Toe tsy amo lahilahy roapolo taoñe mañambone niavotse i Mitsraimeo ty hahaisake ty tane nifantàko amy Avrahame naho am’ Ietsàke naho am’ Iakòbe, amy t’ie tsy nañorik’ ahiko añ-kaàmpon-troke,
12 ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn, kenisitten, og Josva, Nuns sønn; for de har trolig fulgt Herren.
naho tsy i Kalebe ana’ Iefonè nte-Kenàze naho Iehosoa, ana’ i None, amy te norihe’ iareo an-kaliforan’ arofo t’Iehovà.
13 Så optendtes Herrens vrede mot Israel, og han lot dem vanke om i ørkenen i firti år, til hele den slekt var utdød som hadde gjort det som var ondt i Herrens øine.
Aa le niforoforo am’ Israele ty haviñera’ Iehovà vaho nampirerererè’e am-patrambey añe efa-polo taoñe, am-para’ te nimodo iaby i tariratse nanao raty am-pivazohoa’ Iehovày.
14 Og nu treder I i eders fedres spor, en yngel av syndige menn, for ennu mere å øke Herrens brennende vrede mot Israel;
Le heheke! t’ie nitroatse handimbe an-droae’ areo nifirimboñan-kalòn-tserekeo, hanitrà’ areo ty haviñerañe mitrotrofiak’ Iehovà am’ Israele.
15 for vender I eder bort, så I ikke vil følge ham, da vil han la Israel bli ennu lenger i ørkenen, og I vil føre ulykke over hele dette folk.
Aa ie miamboho, tsy mañorik’ aze, le ho farie’e am-patrambey ao indraike iereo, toly ndra harotsa’ areo ondaty retiañe.
16 Da gikk de frem til ham og sa: Vi vil bare bygge hegn her for vårt fe og byer for våre kvinner og barn,
Aa le niharivoa’ iareo nanao ty hoe: Hañamboara’ay goloboñe atoy o hare’aio vaho rova ho a o keleia’aio,
17 men selv vil vi skyndsomt væbne oss og dra frem foran Israels barn, til vi har ført dem dit de skal; men våre kvinner og barn skal bli i de faste byer, så de kan være trygge for landets innbyggere.
fe hitan-defon-jahay hiaolo o ana’ Israeleo ampara’ te nasese’ay an-toe’ iareo añe. Ie amy zay himoneñe an-drova iarikatohan-kijoly ao ty amo mpimoneñe amy taneio o keleia’aio.
18 Vi vil ikke vende tilbake til våre hus før Israels barn har fått hver sin arv;
Tsy himpoly mb’ añ’ anjomba’ay mb’eo zahay naho tsy songa nandrambe ty lova’e o ana’ Israeleo.
19 for vi vil ikke ta arv med dem på den andre side av Jordan og lenger borte når vi har fått vår arv på denne side, østenfor Jordan.
Tsy hitrao-dova am’ iereo alafe’ Iardeney añe zahay, amy te nitsatoke ho anay atiñana’ Iardeney atoy ty lova’ay.
20 Da sa Moses til dem: Dersom I gjør dette, så I væbner eder for Herrens åsyn til krigen,
Hoe t’i Mosè am’ iereo: Aa naho toe hanoe’ areo izay, t’ie hitan-defoñe aolo’ Iehovà veka’e hialy,
21 og alle eders væbnede menn drar over Jordan for Herrens åsyn, til han har drevet sine fiender bort fra sine øine,
naho songa hitsake Iardaney añatrefa’ Iehovà o lahin-defo’ areoo, ampara’ te fonga hanoe’e soike aolo’e eo o rafelahi’eo,
22 og I ikke vender tilbake før landet er undertvunget for Herrens åsyn, så skal I være uten skyld både for Herren og for Israel, og I skal ha landet her til eiendom for Herrens åsyn.
naho hene vinahotse añatrefa’ Iehovà i taney; izay vaho himpoly nahareo, le ho afa-tahiñe añatrefa’ Iehovà naho aolo’ Israele, vaho ho fanaña’ areo añatrefa’ Iehovà ty tane atoy.
23 Men dersom I ikke gjør så, da synder I mot Herren, og I skal vite at eders synd skal finne eder.
F’ie tsy hanoe’ areo, le inao! hanan-kakeo am’ Iehovà; le iantofo te hifanojo ama’ areo ty tahi’ areo.
24 Bygg eder da byer for eders kvinner og barn og hegn for eders småfe, og gjør som I har lovt!
Añoreño rova o keleia’ areoo vaho goloboño o añondri’ areoo, le ano o nakarem-palie’ areo iabio.
25 Da sa Gads barn og Rubens barn til Moses: Dine tjenere skal gjøre som min herre har befalt;
Aa le nanao ty hoe amy Mosè o nte-Gadeo naho o nte-Reòbeneo: Hanoe’ o mpitoro’oo ze andilian-talè’ay.
26 våre barn, våre hustruer, vårt fe og alle våre kløvdyr skal bli her i Gileads byer;
Hitobe amo rova’ i Giladeo o keleia’aio naho o vali’aio vaho o hare’ay iabio,
27 men dine tjenere, så mange av oss som er væbnet til strid, vil dra over Jordan for Herrens åsyn og være med i krigen, således som min herre sier.
fe hitsake mb’eo o mpitoro’oo, songa lahilahy aman-defoñe veka’e hialy hihotakotake ho a Iehovà, amy nandilia’ i talèkoiy.
28 Og Moses gav befaling om dem til Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer.
Aa le linili’i Mosè t’i Elazare mpisoroñe naho Iehosoa ana’ i None vaho o talèn’ anjombam-pifokoa’ Israeleo ty am’ iereo,
29 Og Moses sa til dem: Dersom Gads barn og Rubens barn, så mange av dem som er væbnet, drar med eder over Jordan til krigen for Herrens åsyn, og I legger landet under eder, da skal I gi dem Gileads land til eiendom;
le nanoe’ i Mosè ty hoe: Naho mindre ama’ areo mitsake Iardeney añatrefa’ Iehovà ze hene mpitan-defo veka’e hialy amo ana’ i Gadeo naho amo ana’ i Reòbeneo, naho ampiambanèñe aolo’ areo i taney, le atoloro iareo ty tane’ i Gilade ho fanaña’e.
30 men dersom de ikke drar væbnet over med eder, da skal de få sin eiendom i Kana'ans land, sammen med eder andre.
F’ie tsy mitsake reke-pialiañe mindre ama’ areo le hanam-panañañe miharo ama’ areo an-tane Kanàne ao.
31 Og Gads barn og Rubens barn svarte og sa: Det som Herren har sagt til dine tjenere, det vil vi gjøre;
Le hoe ty natoi’ o nte-Gadeo naho o nte-Reòbeneo, Ze nitsara’ Iehovà amo mpitoro’oo ro hanoe’ay.
32 Vi vil dra væbnet over til Kana'ans land for Herrens åsyn, men vår arve-eiendom skal være på denne side av Jordan.
Hitsake reke-pialiañe añatrefa’ Iehovà zahay mb’ an-tane Kanàne mb’ eo fe hitobok’ atiñana’ Iardeney atoy ty hanañañe nilovà’aiy.
33 Så lot Moses Gads barn og Rubens barn og halvdelen av Manasses, Josefs sønns stamme få de riker som Sihon, amorittenes konge, og Og, kongen i Basan, hadde eid, hele landet med byer og omliggende marker, alle byene i landet rundt omkring.
Aa le natolo’ i Mosè amo nte-Gadeo naho amo nte-Reòbeneo vaho ami’ty vakim-pifokoa’ i Menasè ana’ Iosefe, ty fehe’ i Sihone mpanjaka’ o nte-Amoreo naho ty fehe’ i Oge mpanjaka’ i Basàne, i taney rekets’ o rova’eo naho o tanàñe mañohokeo rekets’ o tane’eo.
34 Og Gads barn bygget op igjen Dibon og Atarot og Aroer
Le namboare’ o nte-Gadeo ty Dibòne, naho i Ataròte, naho i Aroère,
35 og Atrot-Sofan og Jaser og Jogbeha
naho i Atròte-sofàne, naho Ia’azère, naho Iogbehà,
36 og Bet-Nimra og Bet-Haran, faste byer og hegn for feet.
naho i Bète Nimrà, vaho i Bete Haràne, songa rova aman-kijoly naho golobon’ añondry.
37 Og Rubens barn bygget op igjen Hesbon og El'ale og Kirjata'im
Le namboare’ o nte-Reòbeneo ty Kesbòne, naho i Elalè, vaho i Kiriatàime,
38 og Nebo og Ba'al-Meon, hvis navn blev forandret, og Sibma; og de gav de byer som de bygget op igjen, deres navn.
naho i Nibò, naho i Baalmeòne, (ie novaeñe o añara’ iareoo) vaho i Sebàme, le nomeañe añarañe ze rova namboare’ iereo.
39 Og Makirs, Manasses sønns barn drog til Gilead og inntok det og drev amorittene, som bodde der, bort.
Le nomb’e Gilade mb’eo o tarira’ i Makire ana’ i Menasèo le tinava’ iereo vaho nanoe’ iereo soike o nte-Amore tama’eo.
40 Og Moses gav Makir, Manasses sønn, Gilead, og han bodde der.
Aa le natolo’ i Mosè amy Makire ana’ i Menasè ty Gilade le nimoneña’e.
41 Og Ja'ir, Manasses sønn, drog avsted og inntok deres landsbyer; og han kalte dem Ja'irs byer.
Rinambe’ Iaìre ka o tanà’eo vaho nitokave’e Kavòte Iaìre.
42 Og Nobah drog avsted og inntok Kenat med tilhørende småbyer; og han kalte det Nobah efter sitt eget navn.
Nomb’eo ka t’i Nòbake nitavañe i Kenàte naho o tanà’eo, le nitokave’e ty hoe Nobake, i tahina’ey avao.
