4 Mosebok 30
1 Og Moses talte til høvdingene for Israels barns stammer og sa: Således har Herren befalt:
Mose’n Israel chate phung sung upa ho henga thu aseipeh in, hiche hi Pakai thupeh ahiye, ati.
2 Når en mann gjør Herren et løfte eller sverger en ed hvormed han forplikter sig til avhold i en eller annen ting, så skal han ikke bryte sitt ord; alt hvad han har sagt, skal han gjøre.
Na lah uva Pasal khat touvin kitepna anei khah tah’a ahi loule ama kihen oh na ding bepma aki hahsel hamma, ama le ama thilkhat chung changa aki peh doh jeng tah a ahile, hiche a thusei dohsa chu apel keh thei lou hel ding ahi. Akam sung’a konna a thusei dohsa bang bang’a asuhbulhit teitei ding ahi.
3 Og når en ung kvinne som ennu er hjemme hos sin far, gjør Herren et løfte eller forplikter sig til avhold i nogen ting,
Chule numei khat touvin a khandon laiya, hichu apa insunga achen laiya ki tepna khat tou aneiya ama le ama thil khat toh lheh to dinga ki tepna asem tan ahi.
4 og hennes far får høre om hennes løfte eller om den forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, og tier til det, da skal alle hennes løfter og enhver forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.
Numei nun kitepna a sem bang banga ama leh ama thil khat toh lheh to ding’a a kitepna chu apet tah jeng ajong apa chun a jahsoh keija ahin lah apa chu ima sei louva aum a ahile, numei nun kitepna asem chu ama nun aki dinpi jing ding, hi tia chu ama leh aman kitepna asem a thil khat toh lheh to ding aki tep na jong sumil louva um ding hichu a suh bulhit teitei ding ahiye.
5 Men dersom hennes far samme dag han hører om det, sier nei til det, da skal intet av hennes løfter eller de forpliktelser til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt, og Herren skal tilgi henne, fordi hennes far sa nei til det.
Ahin lah hiche numei nun kitepna anei chu apan ajah doh nini leh a lunglhai louna ahija, aphat sah louna ahin phondoh a ahile, numei nun kitepna asem chu donse a um talou ding, apan angai mah jeh a Pakaiyin hiche numei nu hi a ngaidam ding ahi tai.
6 Blir hun en manns hustru, og det hviler noget løfte på henne, eller det er kommet et tankeløst ord over hennes leber, som hun har bundet sig med,
Amavang hiche numei nu hin khonung ding gel louva kitepna asem jeng’a, ama le ama aki hen-oh tah a, kitepna anei sung’a hi pasal khat touvin a kichenpi tah’a ahija.
7 og hennes mann får høre om det, men tier til det den dag han hører om det, da skal hennes løfter og de forpliktelser til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.
Khonung’a aji pan hiche kitepna anei chu ahin het doh’a ima sei louva aum a ahile, hiche numeinu kitepna chu ding det jing ding, amanun ama leh ama ding’a kikan na ding’a kitepna asem chu ki sudet jing ding ahi tai.
8 Men dersom hennes mann samme dag han hører om det, sier nei til det, så gjør han det løfte hun har på sig, ugyldig, og likeså det tankeløse ord som er kommet over hennes leber, og som hun har bundet sig med, og Herren skal tilgi henne.
Ahinlah numeinun kitepna a semdoh sa chu a jipa’n ajah doh ni nia a dei sah louna aphondoh a ahile, aji pan jong ajinu khonung ding gel louva kitepna ana sem a ama leh ama a kikan chung thu chu asem hoi peh a ahile, Pakaiyin amanu chu a ngaidam ding ahitai.
9 En enkes eller en fraskilt hustrus løfte skal stå ved makt for henne, hvad hun enn har forpliktet sig til.
Chule meithaisa a kidasa numei khat in kitepna asem vang chu ama leh ama kihen ohsa ahi tan, hichu suhboija umlou ding numeinu douna ding’a hing jing ding ahi tai.
10 Men dersom hun i sin manns hus har lovt noget eller med ed har forpliktet sig til avhold i en eller annen ting,
Numei chun aji pa insunga aum laijin kitepna khat asem doh tan, ama leh ama chu thil man khat ding’a a kihahsel in aki tung doh jeng tan ahi.
11 og hennes mann fikk høre om det, men tidde og ikke sa nei til det, da skal alle hennes løfter og enhver forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.
Hiche numeinu thil bol jouse chu ajipan ahetdoh nung jeng ajong ima seilouva aumma ahile, numeinu kitepna chu ijakai ding det jing ding, ama le ama thil man ding’a kitepna aneina chu keh theilou ding ahi tai.
12 Men har hennes mann gjort dem ugyldige den dag han hørte om det, da skal intet stå ved makt av det som er kommet over hennes leber, enten det er et løfte hun har gjort, eller det er en forpliktelse til avhold; hennes mann har gjort dem ugyldige, og Herren skal tilgi henne.
Ahinlah ajinun a thilbol jouse chu ajipan ajah doh ni leh deisah talouvin subei jeng henlang hile, hiche numeinun akitepna jouse chu suhbeija umjing ding ahi tai. Ajipa in aboncha a suhbei bang’a numeinu jong chu Pakaiyin a ngaidam ding ahi tai.
13 Ethvert løfte og enhver forpliktelse til avhold og faste som hun med ed har pålagt sig, kan hennes mann enten stadfeste eller gjøre ugyldig.
Numei khat chun gentheina ding’a kitepna asem a kihahselna anei khah tah a ahi leh hi chu a jipan a suhdet peh thei ding, lah jong alah doh peh thei ahi.
14 Tier hennes mann til det fra den ene dag til den annen, så har han stadfestet alle hennes løfter eller alle de forpliktelser til avhold som hviler på henne; han har stadfestet dem, fordi han tidde til det den dag han hørte om det.
Hitabang chu ajipan ahin jah doh nikho leh ima sei louva a-uma ahile numei nun kitepna asem jouse chu ki phutdet ahitan, ajeh chu ijakai ajah doh nung jeng’a jong ima seilouva aum jeh chun a suhdet peh tan ahi.
15 Men gjør han dem først ugyldige en tid efterat han har fått høre om dem, da skal han bære ansvaret for hennes misgjerning.
Amavang ajipan hichengse hi ajah doh nunga asuh mang peh a ahile, hichun ajipan ajinu themmo na chu apoh hu ahi taiti photchet na ahi.
16 Dette er de forskrifter som Herren gav Moses om den rett en mann har over sin hustru, og en far over sin datter så lenge hun er ung og ennu er hjemme hos sin far.
Hichengse hi Mose’n pasal le numei kah a chondan mipa leh a chanu a nungah laiya, insung a chen laiya apa toh akah lhonna ding’a a thupeh chu ahi.
