4 Mosebok 23
1 Da sa Bileam til Balak: Bygg syv alter for mig her, og la mig få hit syv okser og syv værer!
Balaam loh Balak taengah, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
2 Balak gjorde som Bileam sa; og Balak og Bileam ofret en okse og en vær på hvert alter.
Balaam kah a thui bangla Balak loh a saii tangloeng tih Balak neh Balaam loh hmueihtuk dongah vaito neh tutal te a paan puei.
3 Så sa Bileam til Balak: Bli stående her ved ditt brennoffer, så vil jeg gå bort en stund; kanskje Herren kommer mig i møte, og hvad han lar mig skue, det skal jeg la dig få vite. Så gikk han op på en bar høide.
Te phoeiah Balaam loh Balak te, “Namah kah hmueihhlutnah taengah ana pai lamtah ka caeh vaengah kai doe hamla BOEIPA loh m'mah khaming. Kai taengah mebang ol ham phoe akhaw nang taengah ka puen bitni,” a ti nah tih caphoei cuk la cet.
4 Der kom Gud Bileam i møte, og Bileam sa til ham: Nu har jeg stelt til syv alter og ofret en okse og en vær på hvert alter.
Pathen loh Balaam te ana mah tangloeng tih a taengah, “Hmueihtuk parhih ka hol tih hmueihtuk soah vaito neh tutal ka tloeng coeng,” a ti nah.
5 Da la Herren et ord i Bileams munn og sa: Vend tilbake til Balak og tal som jeg har sagt dig!
BOEIPA loh Balaam kah ka ah ol a khueh phoeiah tah, “Balak taengla mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
6 Da han kom tilbake, så han Balak stå ved sitt brennoffer sammen med alle Moabs høvdinger.
Te dongah anih te a mael hatah a hmueihhlutnah taengah amah neh Moab mangpa tom te tarha pai uh.
7 Da tok han til å kvede og sa: Fra Aram henter mig Balak, fra Østens fjell Moabs konge: Kom og forbann for mig Jakob! Kom og tal ondt over Israel!
Te phoeiah a thuidoeknah a poh tih, “Khothoeng tlang lamkah Moab manghai Balak loh kai he Aram lamloh m'mawt tih, 'Halo laeh, kai yueng la Jakob te thaephoei thil laeh, halo laeh, Israel te kosisah thil,’ a ti.
8 Hvorledes skal jeg forbanne den Gud ikke forbanner? Hvorledes skal jeg tale ondt over den Herren ikke taler ondt over?
Pathen loh a tap pawt te metlam ka tap vetih, BOEIPA loh kosi a hong pawt ah metlam kosi ka hong eh?
9 For fra fjellets tinde ser jeg ham, og fra høidene skuer jeg ham: Se, det er et folk som bor for sig selv, og blandt hedningefolkene regner det sig ikke.
Lungpang soi lamloh amah te ka hmuh tih som rhoek lamloh amah te ka mae. Pilnam he bueng he kho a sak tih namtom khuiah ana moeh moenih.
10 Hvem teller Jakobs ætt, tall-løs som støvet, eller endog bare fjerdedelen av Israel? Min sjel dø de opriktiges død, og mitt endelikt vorde som deres!
Jakob laipi neh Israel hlopli kah hlangmi te unim aka tae thai? Ka hinglu khaw aka thuem kah dueknah dongah duek saeh lamtah ka hmailong khaw amah la om saeh,” a ti.
11 Da sa Balak til Bileam: Hvad har du gjort mot mig? Til å forbanne mine fiender hentet jeg dig, og se, du har velsignet!
Te vaengah Balak loh Balaam te, “Kai taengah balae na saii, ka thunkha tap ham nang kan loh dae yoethen la yoethen na paek coeng he,” a ti nah.
12 Men han svarte: Skulde jeg ikke akte på det Herren legger i min munn, og tale det?
Te dongah a doo tih, “BOEIPA amah loh ka ka a khueh te thui ham ka ngaithuen mahpawt nim? a ti nah.
13 Da sa Balak til ham: Kjære, kom og vær med mig til et annet sted, hvorfra du kan se dem - dog vil du bare få se den ytterste del av folket, det hele folk får du ikke se - og forbann dem for mig derfra!
Te dongah amah te Balak loh, “Kamah neh hmuen tloe la cet khaw cet mai mai sih. Te ah ni amah te na hmuh thai eh, he lamlong tah a hmoi ni dawk na hmuh dae a cungkuem na hmuh moenih. Te dongah ke lamloh kai yueng la anih te tap laeh,” a ti nah.
14 Så tok han ham med sig til speider-haugen på toppen av Pisga og bygget der syv alter og ofret en okse og en vær på hvert alter.
Te phoeiah anih te Pisgah somtung kah Zophim khohmuen la a khuen. Te vaengah hmueihtuk parhih a suem tih hmueihtuk soah vaito neh tutal a nawn.
15 Og Bileam sa til Balak: Bli stående her ved ditt brennoffer mens jeg går der bort for å få en åpenbaring.
Te phoeiah Balak te, “Kai ke la ka pawk vaengah namah kah hmueihhlutnah taengah he ana pai,” a ti nah.
16 Og Herren kom Bileam i møte og la et ord i hans munn og sa: Vend tilbake til Balak og tal som jeg har sagt dig!
Te vaengah BOEIPA loh Balaam te a mah tih a ka dongah ol a sang pah phoeiah, “Balak taengah mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
17 Da han kom til ham, så han ham stå ved sitt brennoffer sammen med Moabs høvdinger; og Balak sa til ham: Hvad har Herren talt?
Te phoeiah a taengla a mael hatah anih kah hmueihhlutnah taengah amah kah Moab mangpa rhoek khaw tarha ana pai uh. Te vaengah Balak loh anih te, “BOEIPA loh balae a thui,” a ti nah.
18 Da tok han til å kvede og sa: Stå op, Balak, og hør! Lytt til mig, du Sippors sønn!
Te dongah a thuidoeknah te a poh tih, “Balak aw thoo lamtah hnatun lah, Zippor capa khaw kai taengla hnakaeng lah.
19 Gud er ikke et menneske at han skulde lyve, ei heller et menneskes barn at han skulde angre; skulde han si noget og ikke gjøre det, skulde han tale og ikke sette det i verk?
Pathen tah laithae hlang pawt tih hlang capa bangla dam a ti a? A ti coeng phoeiah a saii moenih a? A thui phoeiah a thoh puei moenih a?
20 Se, å velsigne blev mig gitt; han har velsignet, og jeg kan ikke omstøte det.
Yoethen paek ham ka dang dongah a yoethen coeng tih ka yueh thai moenih ne.
21 Ei skuer han urett i Jakob, ei ser han elendighet i Israel; Herren hans Gud er med ham, og kongejubel lyder der.
Jakob khuiah boethae te paelki pawt tih Israel khuiah thakthaenah a hmuh moenih. A Pathen Yahweh tah a taengah om tih a khui ah manghai kah tamlung la a om pah.
22 Gud førte dem ut av Egypten; styrke har de som en villokse.
Pathen loh amih te Egypt lamloh amah taengah cung ki bangla a khuen.
23 For ikke finnes det trolldom i Jakob, og ikke spådomskunster i Israel; når tiden er der, blir det sagt til Jakob og til Israel hvad Gud vil gjøre.
Jakob te lung loh a noeng moenih, Israel te bihma loh a noeng moenih. Pathen loh Jakob neh Israel ham mebang a saii khaw a tue van vaengah a thui.
24 Se - et folk som reiser sig som en løvinne, springer op som en løve; ei legger det sig før det har mettet sig med rov og drukket dreptes blod.
Pilnam te sathuengnu bangla a thoh tih sathueng bangla a kuel. Maeh a ngaeh tih salaem thii a ok duela yalh tlaih pawh.
25 Da sa Balak til Bileam: Du skal hverken forbanne det eller velsigne det.
Te dongah Balak loh Balaam te, “Anih tap ham khaw tap boel lamtah yoethen sak ham khaw anih te yoethen pae boeh,” a ti nah.
26 Men Bileam svarte Balak: Har jeg ikke allerede sagt dig at jeg i ett og alt må gjøre som Herren sier?
Balaam loh a doo tih Balak taengah, “Thui ham koi te nang taengah kan thui moenih a? A cungkuem dongah BOEIPA kah a thui te ni ka saii eh.
27 Da sa Balak til Bileam: Kjære, kom, så vil jeg ta dig med til et annet sted; kanskje Gud vil tillate at du forbanner dem for mig derfra.
Te phoeiah Balak loh Balaam taengah, “Cet mai dae sih, hmuen tloe la nang kang khuen saeh lamtah Pathen mik ah thuem mai khaming. Te lamloh kai yueng la anih te tap mai,” a ti nah.
28 Så tok Balak Bileam med op på toppen av Peor, hvorfra en skuer ut over ørkenen.
Te dongah Balak loh Balaam te khopong hmai la aka dan Peor somtung la a khuen.
29 Da sa Bileam til Balak: Bygg syv alter for mig her og la mig få syv okser og syv værer!
Balaam loh Balak te, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
30 Og Balak gjorde som Bileam sa, og ofret en okse og en vær på hvert alter.
Te dongah Balaam kah a thui bangla Balak loh a ngai tih vaito neh tutal hmueihtuk soah a nawn.
