4 Mosebok 16
1 Korah, en sønn av Jishar, sønn av Kahat, Levis sønn, og Datan og Abiram, sønner av Eliab, og On, en sønn av Pelet, av Rubens ætt, tok en flokk med sig.
Torej Korah, Jichárjev sin, Kehátov sin, Lévijev sin ter Datán in Abirám, Eliábova sinova in Peletov sin On izmed Rubenovih sinov, so vzeli može
2 De trådte fram for Moses, og sammen med dem to hundre og femti menn av Israels barn, høvdinger i menigheten, utkåret til medlemmer av folkerådet, aktede menn.
in se vzdignili pred Mojzesom, z nekaterimi izmed Izraelovih otrok, dvesto petdesetimi princi skupnosti, slavnimi v zboru, možmi z ugledom,
3 De flokket sig sammen mot Moses og Aron og sa til dem: Nu får det være nok! Hele menigheten er hellig, alle sammen, og Herren er midt iblandt dem; hvorfor ophøier I eder da over Herrens menighet?
in se skupaj zbrali zoper Mojzesa in zoper Arona ter jima rekli: »Preveč si jemljeta nase, glede na to, da je vsa skupnost sveta, vsakdo izmed njih, in da je Gospod med njimi. Zakaj se torej povzdigujeta nad Gospodovo skupnost?«
4 Da Moses hørte disse ord, falt han på sitt ansikt.
Ko je Mojzes to slišal, je padel na svoj obraz
5 Og han talte til Korah og hele hans flokk og sa: Imorgen skal Herren åpenbare hvem som tilhører ham, og hvem som er hellig, så han lar ham komme nær til sig; og den som han utvelger, ham vil han la komme nær til sig.
in govoril Korahu in vsej njegovi skupini, rekoč: »Celo jutri bo Gospod pokazal kdo so njegovi in kdo je svet; in povzročil mu bo, da pride bliže k njemu. Celo tistemu, ki ga je izbral, bo povzročil, da se približa k njemu.
6 Gjør nu dette: Ta eder ildkar, både Korah og hele hans flokk,
Storite to: ›Vzemite kadilnice, Korah in vsa njegova skupina
7 og ha ild i dem og legg røkelse på dem for Herrens åsyn imorgen, og den mann som Herren utvelger, han skal være den hellige. Det får nu være nok, I Levis barn!
in jutri dajte vanje ogenj pred Gospodom in nanj položite kadilo. Zgodilo se bo, da bo mož, ki ga bo Gospod izbral, ta bo svet. Vi si preveč jemljete nase, vi Lévijevi sinovi.‹«
8 Og Moses sa til Korah: Hør nu, I Levis barn!
Mojzes je rekel Korahu: »Poslušajte, prosim vas, vi Lévijevi sinovi.
9 Er det for lite for eder at Israels Gud har utskilt eder fra Israels menighet for å la eder komme nær til sig, så I skal utføre tjenesten ved Herrens tabernakel og stå for menighetens åsyn for å tjene den?
Ali se vam zdi le majhna stvar, da vas je Izraelov Bog ločil od Izraelove skupnosti, da vas privede bliže k sebi, da opravljate delo Gospodovega šotorskega svetišča in da stojite pred skupnostjo, da jim služite?
10 Han har latt dig komme nær til, og med dig alle dine brødre, Levis barn; og nu attrår I endog prestedømmet!
Privedel te je blizu k sebi in vse tvoje brate, Lévijeve sinove s teboj. Ali iščete tudi duhovništvo?
11 Derfor er du og hele din flokk oprørere mot Herren; for hvad er Aron, at I knurrer mot ham?
Zaradi katerega vzroka sta tako ti in vsa tvoja skupina zbrana skupaj zoper Gospoda, in kaj je Aron, da mrmrate zoper njega?«
12 Så sendte Moses bud efter Datan og Abiram, Eliabs sønner; men de sa: Vi kommer ikke.
Mojzes je poslal, da pokliče Datána in Abiráma, Eliábova sinova, ki sta rekla: »Ne bova prišla gor.
13 Er det ikke nok at du har ført oss op fra et land som flyter med melk og honning, for å la oss dø i ørkenen, siden du endog vil gjøre dig til hersker over oss?
Je to majhna stvar, da si nas privedel gor iz dežele, kjer tečeta mleko in med, da nas ubiješ v divjini, razen da se narediš princa nad nami?
14 Heller ikke har du ført oss inn i et land som flyter med melk og honning, eller gitt oss åkrer og vingårder i eie; tenker du du kan synkverve disse folk? Vi kommer ikke
Še več, nisi nas privedel v deželo, kjer tečeta mleko in med ali nam dal dediščino polj in vinogradov. Ali boš iztaknil oči teh ljudi? Ne bomo prišli tja gor.«
15 Da blev Moses meget vred og sa til Herren: Vend dig ikke til deres offer! Ikke så meget som et asen har jeg tatt fra dem, og ikke en eneste blandt dem har jeg gjort noget ondt.
Mojzes je bil zelo ogorčen in rekel Gospodu: »Ne spoštuj njihovih daritev. [Niti] enega osla nisem odvzel od njih niti nisem nič slabega storil enemu izmed njih.«
16 Så sa Moses til Korah: Imorgen skal du og hele din flokk stille eder frem for Herrens åsyn, du og de og Aron!
Mojzes je rekel Korahu: »Bodite ti in vsa tvoja skupina jutri pred Gospodom, ti, oni in Aron.
17 Og I skal ta hver sitt ildkar og legge røkelse på dem, og I skal bære hver sitt ildkar frem for Herrens åsyn, to hundre og femti ildkar, og du og Aron skal og ta hver sitt ildkar.
Vsak mož naj vzame svojo kadilnico in vanjo položi kadilo in prinesite jih pred Gospoda, vsak mož svojo kadilnico, dvesto petdeset kadilnic; tudi ti in Aron, vsak izmed vaju svojo kadilnico.«
18 Så tok de hver sitt ildkar og hadde ild i dem og la røkelse på dem; og de stilte sig ved inngangen til sammenkomstens telt, og likeså Moses og Aron.
Vzeli so vsak mož svojo kadilnico in vanje dali ogenj in nanj položili kadilo in z Mojzesom in Aronom stali v vratih šotorskega svetišča skupnosti.
19 Og Korah samlet hele menigheten imot dem ved inngangen til sammenkomstens telt; da åpenbarte Herrens herlighet sig for hele menigheten.
Korah je pri vratih šotorskega svetišča skupnosti zoper njiju zbral vso skupnost in Gospodova slava se je prikazala vsej skupnosti.
20 Og Herren talte til Moses og Aron og sa:
Gospod je spregovoril Mojzesu in Aronu, rekoč:
21 Skill eder ut fra denne menighet, så vil jeg gjøre ende på dem i et øieblikk.
»Ločita se izmed te skupnosti, da jih lahko v hipu pokončam.«
22 Men de falt ned på sitt ansikt og sa: Gud, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød! Vredes du på hele menigheten fordi om én mann synder?
Onadva pa sta padla na svoja obraza in rekla: »Oh Bog, Bog duhov vsega mesa, ali bo en človek grešil in boš ogorčen nad vso skupnostjo?«
23 Da talte Herren til Moses og sa:
Gospod je spregovoril Mojzesu, rekoč:
24 Tal til menigheten og si: Gå bort fra hele plassen rundt omkring Korahs, Datans og Abirams bolig!
»Govori skupnosti, rekoč: ›Vzdignite se proč od bližine šotora Koraha, Datána in Abiráma.‹«
25 Så stod Moses op og gikk til Datan og Abiram, og de eldste i Israel fulgte ham.
Mojzes se je dvignil in odšel k Datánu in Abirámu, in Izraelove starešine so mu sledili.
26 Og han talte til menigheten og sa: Vik bort fra disse ugudelige menns telter, og rør ikke ved noget av det som hører dem til, forat I ikke skal bli bortrykket for alle deres synders skyld!
Spregovoril je skupnosti, rekoč: »Odidite, prosim vas, od šotorov teh zlobnežev in ne dotikajte se ničesar njihovega, da ne bi bili použiti v vseh njihovih grehih.«
27 Da gikk de bort fra Korahs, Datans og Abirams bolig, rundt omkring; men Datan og Abiram var gått ut og stod i inngangen til sine telt med sine hustruer og sine barn, både store og små.
Tako so se na vsaki strani umaknili od šotora Koraha, Datána in Abiráma. Datán in Abirám pa sta prišla ven in stala v vratih svojih šotorov s svojima ženama, svojimi sinovi in svojimi majhnimi otroki.
28 Og Moses sa: Derpå skal I kjenne at det er Herren som har sendt mig til å gjøre alle disse gjerninger, og at det ikke er av egen drift jeg gjør det:
Mojzes je rekel: »S tem boste spoznali, da me je poslal Gospod, da storim vsa ta dela, kajti nisem jih storil po svoji lastni pameti.
29 Dersom disse folk dør på samme måte som alle andre mennesker, eller de hjemsøkes på samme måte som alle andre mennesker, da har Herren ikke sendt mig;
Če ti možje umrejo običajne smrti vseh ljudi, ali če so obiskani po obiskanju vseh ljudi, potem me Gospod ni poslal.
30 men dersom Herren gjør noget som ikke før er hendt - dersom jorden lukker op sin munn og sluker dem og alle deres, så de farer levende ned i dødsriket, da vet I at disse menn har foraktet Herren. (Sheol h7585)
Toda če Gospod naredi novo stvar in zemlja odpre svoja usta in jih požre, z vsem, kar jim pripada in gredo hitro dol v jamo, potem boste razumeli, da so ti ljudje izzivali Gospoda.« (Sheol h7585)
31 Med det samme han hadde endt denne tale, da revnet jorden under dem;
Pripetilo se je, ko je končal govorjenje vseh teh besed, da so se tla, ki so bila pod njimi, razklala narazen
32 jorden lukket op sin munn og slukte dem og deres boliger og alle de folk som hørte Korah til, og alt det de eide,
in zemlja je odprla svoja usta in jih požrla in njihove hiše in vse ljudi, ki so pripadali Korahu in vse njihove dobrine.
33 og de fòr levende ned i dødsriket med alle sine; jorden skjulte dem, og de omkom og blev utryddet av menigheten. (Sheol h7585)
Oni in vsi, ki so pripadali k njim, so živi odšli dol v jamo, in zemlja se je zaprla nad njimi in izginili so iz skupnosti. (Sheol h7585)
34 Og hele Israel som stod rundt omkring dem, rømte da de hørte deres skrik; de sa: Jorden kunde sluke oss og.
Vsi Izraelci, ki so bili naokoli njih, so pobegnili ob njihovem kričanju, kajti rekli so: »Da ne bi zemlja požrla tudi nas.«
35 Og det fòr ild ut fra Herren og fortærte de to hundre og femti menn som hadde båret frem røkelsen.
In prišel je ogenj od Gospoda in použil dvesto petdeset mož, ki so darovali kadilo.
36 Da talte Herren til Moses og sa:
Gospod je spregovoril Mojzesu, rekoč:
37 Si til Eleasar, Arons sønn, presten, at han skal ta ildkarene ut av branden, men sprede glørne langt bort! For de er hellige,
»Govori Eleazarju, sinu duhovnika Arona, da kadilnice pobere iz gorenja, ogenj pa iztrese daleč proč, kajti te so posvečene.
38 de ildkar som tilhørte disse menn som ved sin synd har forbrutt sitt liv; der skal gjøres tynne plater av dem til å klæ alteret med, for de bar dem frem for Herrens åsyn, og derfor er de hellige; og de skal være til et tegn for Israels barn.
Kadilnice teh grešnikov [ki so grešili] zoper svoje lastne duše, naj preoblikujejo v široke plošče za pokritje oltarja, kajti darovali so jih pred Gospodom, zato so posvečene in te bodo znamenje Izraelovim otrokom.«
39 Så tok Eleasar, presten, de ildkar av kobber som de hadde båret frem de menn som var brent op, og lot dem hamre ut til plater til å klæ alteret med,
Duhovnik Eleazar je vzel bronaste kadilnice, s katerimi so darovali tisti, ki so bili sežgani in preoblikovane so bile v široke plošče za pokritje oltarja,
40 forat Israels barn skulde komme i hu at ingen fremmed mann - ingen som ikke er av Arons ætt - skulde komme nær til for å brenne røkelse for Herrens åsyn, så det ikke skulde gå ham som det gikk Korah og hans flokk - således som Herren hadde talt til ham ved Moses.
da bodo spomin Izraelovim otrokom, da noben tujec, ki ni od Aronovega semena, ne pride blizu, da bi daroval Gospodu, da ne bo kakor Korah in kakor njegova skupina; kakor mu je po Mojzesovi roki rekel Gospod.
41 Men dagen efter knurret hele Israels barns menighet mot Moses og Aron og sa: Det er I som har slått Herrens folk ihjel!
Toda naslednji dan je vsa skupnost Izraelovih otrok mrmrala zoper Mojzesa in zoper Arona, rekoč: »Vidva sta ubila Gospodovo ljudstvo.«
42 Da nu menigheten samlet sig imot Moses og Aron, vendte de sig begge mot sammenkomstens telt, og se, skyen dekket det, og Herrens herlighet åpenbarte sig.
Pripetilo se je, ko je bila zoper Mojzesa in Arona zbrana skupnost, da so pogledali proti šotorskemu svetišču skupnosti in glej, pokrival ga je oblak in prikazala se je Gospodova slava.
43 Og Moses og Aron gikk frem foran sammenkomstens telt,
In Mojzes in Aron sta prišla pred šotorsko svetišče skupnosti.
44 og Herren talte til Moses og sa:
Gospod je spregovoril Mojzesu, rekoč:
45 Gå bort fra denne menighet, så vil jeg gjøre ende på dem i et øieblikk. Da falt de ned på sitt ansikt,
»Vzdignita se proč izmed te skupnosti, da jih lahko v hipu použijem.« In onadva sta padla na svoja obraza.
46 og Moses sa til Aron: Ta ildkaret og ha ild fra alteret i det og legg røkelse på og skynd dig så bort til menigheten med det og gjør soning for dem! For vreden er gått ut fra Herrens åsyn, hjemsøkelsen har begynt.
Mojzes je rekel Aronu: »Vzemi kadilnico, daj vanjo ogenj iz oltarja, nanj položi kadilo in hitro pojdi k skupnosti ter opravi spravo zanje, kajti od Gospoda je izšel bes. Začela se je kužna bolezen.«
47 Og Aron gjorde som Moses hadde sagt, og tok ildkaret og løp midt inn i flokken, og se, hjemsøkelsen hadde alt begynt blandt folket. Så la han røkelsen på og gjorde soning for folket,
Aron je vzel, kakor je Mojzes zapovedal in stekel na sredo skupnosti. In glej, kuga se je začela med ljudstvom. In nanjo je položil kadilo ter opravil spravo za ljudstvo.
48 mens han stod der mellem de døde og de levende; da stanset hjemsøkelsen.
Stal je med mrtvimi in živimi in kužna bolezen je obstala.
49 Men det var fjorten tusen og syv hundre mann som døde under hjemsøkelsen, foruten dem som døde for Korahs skyld.
Torej tistih, ki so umrli od kužne bolezni, je bilo štirinajst tisoč sedemsto, poleg tistih, ki so umrli zaradi Korahove zadeve.
50 Og Aron vendte tilbake til Moses ved inngangen til sammenkomstens telt; og hjemsøkelsen var stanset.
In Aron se je vrnil k Mojzesu, k vratom šotorskega svetišča skupnosti in kužna bolezen je obstala.
