Nehemias 9

1 På den fire og tyvende dag i samme måned samlet Israels barn sig og holdt faste, klædd i sekk og med jord strødd på sine hoder.

Ana ikamo'ma 24ma hiankna zupa Israeli veamo'za ne'zana a'o nehu'za, hapa frete'za eri tru hu'naze.

2 Og Israels ætt skilte sig fra alle fremmede og stod så frem og bekjente sine synder og sine fedres misgjerninger.

Hagi ana Israeli vahe'mo'zama megi'a vahe'enema rutrago'ma ate'nazana, ana vahera zamatre'za e'naze. Ana nehu'za oti'za kumi'zamigura zamasunku nehu'za, korapa zamagehe'zama hu'naza havi zamavu zamava zanku'enena zamasunku hu'naze.

3 Så blev de stående på sin plass mens det blev lest op for dem av Herrens, deres Guds lovbok en fjerdedel av dagen, og en annen fjerdedel av dagen avla de bekjennelse og tilbad Herren sin Gud.

Hagi 3'a auamofo agu'afi oti'ne'za Ra Anumzana zamagri Anumzamofo kasege avontafepinti'ma hampri zamiza nanekea antahi'naze. Ana hute'za ete 3'a auamofo agu'afina kumi'zami huama nehu'za, Ra Anumzamofona monora hunte'naze.

4 Josva og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani og Kenani trådte op på levittenes forhøining, og de ropte med høi røst til Herren sin Gud.

Hanki Livae naga'mo'zama manisga hu'nezama nenekema nehaza tratera, Jesua'ma Bani'ma Katmieli'ma Sebania'ma Buni'ene Kenani'ma hu'za ana tratera mani'ne'za ranke hu'za Ra Anumzana zamagra'a Anumzamofontega nunamuna hu'naze.

5 Og levittene Josva og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodia, Sebanja og Petahja sa: Stå op og lov Herren eders Gud fra evighet til evighet! Ja, lovet være ditt herlige navn, som er ophøiet over all lov og pris!

Anante Livae nagara Jesua'ma Kadmieli'ma Bani'ma, Hasabneia'ma, Serebia'ma, Hodia'ma, Sebania'ene Petahiaki hu'za amanage hu'za vea kevua zamasami'naze, otita Ra Anumzana tamagri Anumzama mani vava Anumzamofo agi'a hentesga hiho. Hagi Ra Anumzamoka so'e Kagika'a ahentesga hune, tagrama keagafinti'ma huta e'inahu Anumza mani'nanema huta hu'zamo'a amuho hie.

6 Du alene er Herren, du har gjort himlene, himlenes himler og all deres hær, jorden og alt som er på den, havene og alt som er i dem, og du holder det alt sammen i live, og himmelens hær tilbeder dig.

Kagrake Ra Anumzana mani'nane, Kagra monaramina tro nehunka, anazanke hunka onaga'ama me'nea monaramina tro nehunka, hanafi taminena tro hu'nane. Ama mopa tro nehunka, mopa agofetu'ma me'nea zantaminena tro hu'nane. Hage rintamina tro nehunka, hageri agu'afima me'nea zantaminena tro nehunka, maka zamofona zamasimura nezamine. Ana hu'nanke'za hampriga osu ankerontamima monafinkama mani'naza ankeromo'za zamare'nare'za Kagia ahentesga nehaze.

7 Det var du, Herre Gud, som utvalgte Abram og førte ham ut fra kaldeernes Ur og gav ham navnet Abraham.

Kagrake Ra Anumzana mani'nenka, Babiloni mopafi me'nea kuma Kaldia kaziga Uri mopareti Abramuna huhamprinka avre tiraminka ne-enka, Abrahamu'e hunka agia antemi'nana Anumza mani'nane. (Gen-Agaf 11:31, 17:5)

8 Og du fant hans hjerte trofast mot dig, og du gjorde den pakt med ham at du vilde gi hans ætt kana'anittenes, hetittenes, amorittenes og ferisittenes og jebusittenes og girgasittenes land; og du holdt ditt ord, for du er rettferdig.

Na'ankure agra maka agu'areti fatgo huno kavesigantegenka Kagra agrira hu hagerafi huvempage huntenka, kagripinti'ma henkama forehu nante anante'ma hu'za esaza vahera, Kenani vahe'ma, Hiti vahe'ma, Amori vahe'ma, Perizi vahe'ma, Jebusi vahe'ene Girgasi vahe'mokizmi mopa zamigahue hunka hunte'nane. Kagra fatgo Anumza mani'nanku, huvempama hu'nana keka'a eri otre'nane.

9 Du så våre fedres nød i Egypten, og du hørte deres rop ved det Røde Hav,

Tagri tagehe'zama Isipima mani'nazage'za Isipi vahe'mo'zama tusi'a knazama zami'nazana zamage'nane. Zamagra koranke hagerinte'ma emani'ne'za zamazama hananegu'ma Kagritegama zavi krafama hazagenka, Kagra antahi zami'nane.

10 og du gjorde tegn og undergjerninger med Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land; for du visste at de hadde faret overmodig frem mot dem, og du vant dig et stort navn, som det kan sees på denne dag.

Kagra ruzahu ruzahu kaguvazane avamezane hunka Feronte'ene eri'za vahe'are'ene ana maka Isipima mani'naza vahe'enena zamazeri haviza hu'nane. Na'ankure zamagrama Israeli vahe'ma zamazeri havizantfama hazazanku anara hu'nane. Ana nehunka Kagia erinte ama hu'nankeno, vahe'mo'za meninena Kagia ahentesga nehaze.

11 Du kløvde havet for dem, og de gikk midt igjennem havet på det tørre; du kastet deres forfølgere i dypet, så de sank som sten i de veldige vann.

Zamagra negazagenke hagerina refko hugantigama hankeno, amu'nompina ka fore hige'za hagege mopare vu'naze. Hianagi zamarotgoma hu'za aza vahera havema hiaza hunka timo'ma hankavemanetifi zamazeri atranke'za urami'naze.

12 Du ledet dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten for å Iyse for dem på den vei de skulde gå.

Ferura hampompi mani'nenka vugota huzmantenka vu'nane. Hagi kenagera tevenefake hampompi mani'nenka, remsa huzmantenka kana zamaveri hanke'za vu'naze.

13 Du steg ned på Sinai berg og talte med dem fra himmelen; du gav dem rette befalinger og trygge lover, gode forskrifter og bud.

Hagi Sainai agonarera eraminka monafintira kea hunezaminka, fatgo huno knare'ma hu'nea tra ke'ne, kasegenena Kagra zami'nane.

14 Du kunngjorde dem din hellige sabbat; du gav dem bud og forskrifter og lover gjennem din tjener Moses.

Kagra ruotage'ma hu'nea Sabati knaka'a zamagritera emeri ante ama' nehunka, amage anteho hunka tra kene kasegeka'a, eri'za vaheka'a Mosesena ami'nane. (Eks-Uti 20:8)

15 Du gav dem brød fra himmelen når de hungret, og lot vann komme frem av klippen for dem når de tørstet, og du bød dem å dra inn og ta det land i eie som du med opløftet hånd hadde svoret at du vilde gi dem.

Ne'zama ne'zanku'ma zamaga'ma netegenka monafinkati bretia nezaminka, tinku'ma zamavenesigenka, tina hankeno havefinti ege'za ne'naze. Hagi huvempama huzamantenka zamigahue hunkama hu'nana mopafi ufre'za erisanti hare'za mani'naze. Hanki tina omne'nege'za tinku zamave'nesigenka knare hunka havefinti tina erifore huzmi'nanke'za ne'naze.

16 Men de, våre fedre, var overmodige og hårdnakkede og hørte ikke på dine bud.

Hianagi tagehe'mo'za zamavufaga ra nehazageno zamagu'amo'a hanavetige'za, kagri kasegea amagera onte'naze.

17 De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke.

Zamagra keka'a zamagesa ante'za nontahi'za, zamagri amunompima kaguva zantamima eri fore'ma hu'nana zankura zamagane kani'naze. Ana nehu'za zamefi hugami'za kea nontahi'za, ete kazokzo eri'zampi Isipi vanune hu'za mago kva ne' azeri oti'naze. Hianagi Kagra kumi atrente Anumza mani'nenka, kasunku hunezmantenka krimpa fru Anumza mani'nanankinka, kasunku hunezmantenka so'e kavukva nehunka, ame hunka krimpa ohenka mevava kavesizanu vahera kavesinentana Anumza mani'nane. E'ina hu'negu zamefira Kagra huozami'nane.

18 Ja, de støpte sig endog en kalv og sa: Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten. Og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

Hagi Sainai agonafima mani'ne'za goli eri'za bulimakoa tro hu'za anange hu'naze, ama anumzana tagri anumzane hu'za nehu'za, Isipitima tavre'noma e'nea anumzane hu'za hu'naze. Ana nehu'za Anumzamoka kagi'a eri haviza hu'naze.

19 Men du - i din store barmhjertighet forlot du dem ikke i ørkenen; skystøtten vek ikke fra dem om dagen, men ledet dem på veien, ei heller vek ildstøtten fra dem om natten, men lyste for dem på den vei de skulde gå.

Hianagi tusi'a kasunku huzmantenka hagege kokampina kamefira huzminka zamatranke'za ofri'naze. Feru'ma kama zamaveri huno nevia hampomo'a zamatreno ovigeno, kenage'ma remsa huno kama zamaveri'ma huno nevia teve nefake hampomo'a asura osu'ne.

20 Du gav dem din gode Ånd til å lære dem; du nektet ikke deres munn din manna, og du gav dem vann når de tørstet.

Kagra knare Avamuka'a huntankeno antahintahia zami'ne. Kagra mana ne'zana zaminke'za nevava nehazagenka, tinku'ma hagegema hazagenka tina zaminke'za ne'naze. (Eks-Uti 16, 17:1-7)

21 I firti år forsørget du dem i ørkenen, de manglet intet; deres klær blev ikke utslitt, og deres føtter blev ikke hovne.

Hanki 40'a kafumofo agu'afina hagege kokampina kegava huzmante'nanke'za mago zankura atupara osu'naze. Kukena zamimo'a tagato tagutura osigeno, zamagamo'a zoreno prora osu'ne. (Diu-Kas 8:4)

22 Du gav dem riker og folk, som du skiftet ut til dem på alle kanter; de tok i eie det land som tilhørte Sihon, kongen i Hesbon, og det land som tilhørte Og, kongen i Basan.

Kagra zamaza hanke'za kini vahera hara hu zamagtere'za afete'ma mani'naza vahe mopazamia eri'naze. E'ina hu'negu Hesboni kini ne' Sihoni mopane Basani kini ne' Ogi mopanena eri nafa'a hu'naze.

23 Du gjorde deres barn tallrike som himmelens stjerner og førte dem inn i det land som du hadde lovt deres fedre at de skulde komme inn i og ta i eie.

Ana nehunka zamagrira tusi mofavre naga zaminke'za, monafi hanafikna hazage'za hamprigara osu'naze. Ana nehunka zamafahe'ima huhampri zmante'nana mopafi zamavarenka ufre'nane.

24 Så kom da deres barn og tok landet i eie, og du ydmyket landets innbyggere, kana'anittene, for dem og gav dem i deres hånd, både kongene og folkene der i landet, så de kunde gjøre med dem som de vilde.

Hagi zamagehemo'za ufre'za Kenani mopa ome eri nafa'a hu'naze. Kagra zamaza hanke'za Kenani mopafima nemaniza vahera zamavaretre'naze. Kini vahe'zamine, ana mopafima nemaniza vahe'ene Kenani vahe'enena zamazampi zamavare antanke'za, nazanoma huzamanteku'ma hazazana amne huzamante'naze.

25 De inntok faste byer og vant sig fruktbar jord og tok huser til eie som var fulle av alle gode ting, og uthugne brønner, vingårder og oljetrær og frukttrær i mengde; og de åt og blev mette og fete og gjorde sig til gode ved din store godhet.

Hagi hankavenentake keginama hu'naza ranra kumatamine, knare zantfama hu'nea mopanena hahu'za eneri'za, knare'nare zantamimo'ma avite'nea nontamine, ko'ma kafinte'naza tinkerinena eri nafa'a nehu'za, waini hozane, olivi zafa hozane, mago'a zafa raga hozanena rama'a eri nafa'a hu'naze. Zamagra tusi ne'za nene'za afovage nehu'za, tusi'a asomu'ma zamina zankura musenkase hu'naze.

26 Men de blev gjenstridige og satte sig op imot dig og kastet din lov bak sin rygg; de drepte dine profeter, som vidnet for dem og vilde føre dem tilbake til dig; og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

Hianagi zamagra keka'a nontahi'za ha' renegante'za, kasegeka'a zamefi humi'naze. Kagritegama ete rukrahe hu'za ehogu'ma hankave keagama zamasami'za kasnampa vaheka'a zamahe fri'naze. Ana nehu'za Kagri kagia tusiza hu'za huhaviza hu'naze.

27 Da gav du dem i deres fienders hånd, og de plaget dem; men når de i sin nød ropte til dig, hørte du det fra himmelen, og i din store barmhjertighet gav du dem frelsere, som utfridde dem av deres fienders hånd.

E'ina hu'nazagu ha' vahe'zami zamazampi zamavare antanke'za zamazeri haviza hu'naze. Hagi zamagrama zamatama e'neri'za, Kagritega krafage hazagenka monafinkati antahinezaminka, tusi kasuntagi zamantenka zamagu'ma vazi vahera huzmantanke'za e'za ha' vahe zamazampintira eme zamagu vazi'naze.

28 Men når de så kom til ro, gjorde de atter det som var ondt i dine øine, og du overlot dem i deres fienders hånd, så de hersket over dem; men når de så atter ropte til dig, hørte du det fra himmelen og utfridde dem i din barmhjertighet gang på gang.

Hianagi zamagrama mani fruma nehu'za, Kagri kavurera havi'zama hu'nea avu'ava zana ete hu'naze. Anama hazagenka zamatranke'za ha' vahezamimo'za kegava huzmantage'za ete Kagritegama krafagema hazagenka, Kagra monafinkati krafa ke'zamia nentahinka kasunku huzmantenka, maka zupa zamavaretere hu'nane.

29 Du vidnet for dem og vilde omvende dem til din lov; men de var overmodige og hørte ikke på dine bud, de syndet mot dine lover, de som mennesket lever ved når han gjør efter dem; i sin gjenstridighet satte de skulderen imot; de var hårdnakkede og vilde ikke høre.

Hagi zamagrama rukrahe hu'za kasegeka'a amage antehogura hankave ke huzmante'nane. Hianagi zamavufaga ra nehu'za zamarimpamo'a hankavetige'za, keka'a ontahi'naze. Ana nehu'za vahe'mo'zama amage'ma ante'za so'e huzama maniga tra keka'a zamefi hunemi'za kumi hu'naze. Zamarimpamo'a hankavenetige'za zamefi hunegami'za, haviza hu'za keka'a amagera onte'naze.

30 I mange år bar du over med dem og vidnet for dem ved din Ånd gjennem dine profeter; men de vendte ikke øret til, og du gav dem i fremmede folks hånd.

Hanki rama'a kafufina akohenka fru hunezmantankeno Avamuka'amo'a kasnampa vahe zamagipi huvazino zamasami'neanagi, ana nanekerera tagehe'za zamagesa ante'za ontahi'naze. E'ina hu'negu ha' vahe'mokizmi zamazampi zamavare ante'nane.

31 Men i din store barmhjertighet gjorde du ikke aldeles ende på dem og forlot dem ikke; for du er en nådig og barmhjertig Gud.

Hianagi tusi'a kasunku hunezmantenka zamahe fananea nosunka, kamefira huozami'nane. Na'ankure Kagra fru hunka kasunku Anumza mani'nane.

32 Og nu, vår Gud, du store, veldige og forferdelige Gud, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet, la det ikke tykkes dig ringe alt det onde som har rammet oss, våre konger, våre høvdinger, våre prester, våre profeter, våre fedre og alt ditt folk, fra assyrerkongenes dager til den dag idag!

Hanki e'ina hu'negu tagri Anumzana tusi hihamukane hentofaza hunka hankavenentake Anumza mani'nenka, maka zupa kagrama huvempama hu'nana kegu kagesa nentahinka, kavesirante vava nehana Anumza mani'nane. E'ina hu'negu muse hugantonanki, ko'ma Asiria kini vahe'mo'zama tazeri havizama hu'nareti'ma eno meninte'ma egeta, kini nagatine kva vahetine pristi vahetine kasnampa vahe'ene tafahe'ine, ana maka vaheka'amota tusi'a knazamo eme tazeri havizantfa hu'ne.

33 Du er rettferdig i alt det som er kommet over oss; for du har vist trofasthet, men vi har vært ugudelige.

Hianagi e'i ana maka knazama tagrite'ma e'nea knafina Kagra fatgo kavukvaza hurante'nane. Hagi tagrama kumi'ma nehunkenka'a, huvempama hu'nana keka'a amage ante fatgo hunka taza hu'nane.

34 Våre konger, våre høvdinger, våre prester og våre fedre har ikke gjort efter din lov; de har ikke hørt på dine bud og på de vidnesbyrd du lot bli dem til del.

Hagi kini vahetimo'zane kva vahetimo'zane pristi nagatimo'zane, tafahe'mozanena Kagri kasegea amagera onte'naze. Kagrama hihoma hunka huzamante'nana nanekene, koro kema huzamante'nana nanekea zamagesa ante'za ontahi'naze.

35 Og enda de levde i sitt eget rike, og du hadde gitt dem så meget godt og overlatt dem dette vide og fruktbare land, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.

Ana hu'nazanagi asomu huzamantenka kini vahera zaminke'za kegava huzamante'naze. Ana nehunka knare huno masavenkema hu'nea ra mopakrerfa zami'nane. Hianagi ana zankura zamagesa nentahi'za, Kagrira monora hunegante'za kefo zamavu zamavama nehaza zana netre'za ete rukrahera hu'za Kagritera ome'naze.

36 Se, vi er idag træler - vi er træler i det land du gav våre fedre, forat de skulde ete dets frukt og dets gode ting,

Hianagi menina knare huno masavenentake mopa tafahe'ina zaminke'za mani'ne'za zafa rgaramine knare'nare ne'zana ne'nazanagi, ama ana mopafina tagra kazokzo eri'za vahe menina mani'none.

37 og sin rike grøde bærer det for de konger som du satte over oss for våre synders skyld, og de råder over våre legemer og vårt fe efter eget tykke. Vi er i stor nød.

Na'ankure tagra kumi hu'nona nona'a, ru vahe kinima huzamantanke'zama ezama eme kegavama hurante'naza kini vahe'mo'za, mopatifinti'ma knare'nare ne'zama hamarona ne'zana zamagrake'za eri'naze. Hagi tagri'ene afu nagatinena kegava hurante'neza, nazano tagritema hunaku'ma haza zana, amne hu'naze. Ana hazageta tusi'a knazampi mani'none.

38 På grunn av alt dette gjorde vi en fast pakt og skrev den op; skrivelsen blev forsynt med segl og underskrevet av våre høvdinger, våre levitter og våre prester.

Hanki ama ana zantamima refko'ma huta kevagamareteta, mago tarimpa huta Ra Anumzamofo kasege amage antegahune huta mago kea anakiteta avompi krente'none. Ana hunke'za kva vahetimo'zane Livae nagatimo'zane pristi nagatimo'za ana avomofo agofetura zamagi krentetere hu'za ana avona eri hankaveti'naze.