< Nehemias 10 >
1 De som skrev under på denne med segl forsynte skrivelse, var: stattholderen Nehemias, Hakaljas sønn, og Sedekias,
Kteříž pak potvrzovali, byli tito: Nehemiáš Tirsata, syn Chachaliášův, a Sedechiáš,
2 Seraja, Asarja, Jirmeja,
Saraiáš, Azariáš, Jeremiáš,
3 Pashur, Amarja, Malkia,
Paschur, Amariáš, Malkiáš,
4 Hattus, Sebanja, Malluk,
Chattus, Sebaniáš, Malluch,
5 Harim, Meremot, Obadja,
Charim, Meremot, Abdiáš,
6 Daniel, Ginneton, Baruk,
Daniel, Ginneton, Báruch,
7 Mesullam, Abia, Mijamin,
Mesullam, Abiáš, Miamin,
8 Ma'asja, Bilgai og Semaja; dette var prestene;
Maaseiáš, Bilkai, Semaiáš. To kněží.
9 og levittene var: Josva, Asanjas sønn, Binnui av Henadads barn og Kadmiel,
Levítové pak: Jesua syn Azaniášův, Binnui z synů Chenadad, Kadmiel.
10 og deres brødre: Sebanja, Hodia, Kelita, Pelaja, Hanan,
Bratří pak jejich: Sebaniáš, Hodiáš, Kelita, Pelaiáš, Chanan,
Mícha, Rechob, Chasabiáš,
12 Sakkur, Serebja, Sebanja,
Zakur, Serebiáš, Sebaniáš,
13 Hodia, Bani og Beninu.
Hodiáš, Báni, Beninu.
14 Og folkets høvdinger var: Paros, Pahat-Moab, Elam, Sattu, Bani,
Přední z lidu: Paros, Pachat Moáb, Elam, Zattu, Báni,
20 Magpias, Mesullam, Hesir,
Magpias, Mesullam, Chezir,
21 Mesesabel, Sadok, Jaddua,
Mesezabel, Sádoch, Jaddua,
22 Pelatja, Hanan, Anaja,
Pelatiáš, Chanan, Anaiáš,
23 Hosea, Hananja, Hasub,
Ozeáš, Chananiáš, Chasub,
24 Hallohes, Pilha, Sobek,
Loches, Pilcha, Sobek,
25 Rehum, Hasabna, Ma'aseja,
Rechum, Chasabna, Maaseiáš,
27 Malluk, Harim og Ba'ana.
Malluch, Charim, Baana.
28 Resten av folket, prestene, levittene, dørvokterne, sangerne, tempeltjenerne og alle de som hadde skilt sig fra de fremmede folk for å leve efter Guds lov, med hustruer, sønner og døtre, så mange som hadde kunnskap og forstand -
Tak i jiní z lidu, kněží, Levítů, vrátných, zpěváků, Netinejských i všickni, kteříž se oddělili od národů zemí k zákonu Božímu, ženy jejich, synové jejich i dcery jejich, každý umělý a rozumný,
29 alle disse holdt sig til de fornemme blandt sine brødre og svor en dyr ed på at de vilde vandre efter Guds lov, som var gitt ved Guds tjener Moses, og at de vilde holde og gjøre efter alle Herrens, vår Herres bud og lover og forskrifter,
Chopivše se téhož s bratřími svými a těmi, kteříž byli přednější, přistupovali, prokletím a přísahou se zavazujíce: Že budeme choditi v zákoně Božím, kterýž vydán jest skrze Mojžíše služebníka Božího, a ostříhati i plniti všecka přikázaní Hospodina Pána našeho, i soudy jeho, i ustanovení jeho;
30 at vi ikke skulde gi våre døtre til de fremmede folk, ei heller ta deres døtre til hustruer for våre sønner,
Také že nebudeme dávati dcer svých národům zemí, ani dcer jejich bráti synům svým,
31 at vi, når de fremmede folk kom med sine varer og alle slags korn for å selge det på sabbaten, ikke skulde kjøpe det av dem på sabbaten eller nogen annen helligdag, og at vi i det syvende år skulde la landet hvile og eftergi alle krav.
Ani od cizozemců, kteříž by nám přinášeli jaké koupě a jakékoli potravy v den sobotní na prodaj, přijímati v sobotu aneb v sváteční den, a že necháme rolí sedmého léta, i všelikého dobývání dluhu.
32 Og vi påtok oss den forpliktelse at vi skulde avgi tredjedelen av en sekel årlig til tjenesten i vår Guds hus,
I to nařídili jsme mezi sebou, abychom dávali třetí díl lotu na každý rok k službě domu Boha našeho,
33 til skuebrødene og det daglige matoffer og det daglige brennoffer og til offerne på sabbatene, nymånedagene og høitidene og til takkofferne og til syndofferne som tjente til soning for Israel, og til alt arbeidet i vår Guds hus.
Na chleby zpořádaní, i obět ustavičnou, i na zápal ustavičný k sobotám, novměsícům a slavnostem, i na věci svaté, i oběti za hříchy k očištění Izraele, i na všecko přisluhování domu Boha našeho.
34 Og vi, prestene, levittene og folket, kastet lodd om avgivelsen av ved til templet, hvorledes vi år for år til fastsatte tider skulde føre den til vår Guds hus efter våre familier for å brenne den på Herrens, vår Guds alter, som foreskrevet er i loven.
Metali jsme i losy s strany kněží, Levítů i lidu, příčinou dříví nošení, aby ho dodávali do domu Boha našeho, čeledem otců našich časy vyměřenými, rok po roku, aby hořelo na oltáři Hospodina Boha našeho, jakž psáno jest v zákoně.
35 Vi vedtok også år for år å føre førstegrøden av vår jord og de første modne frukter av alle trær til Herrens hus
Také, že chceme přinášeti prvotiny země své, i prvotiny všelikého ovoce každého stromu, rok po roku do domu Hospodinova.
36 og de førstefødte av våre sønner og av vår buskap, som foreskrevet er i loven, og å føre det førstefødte av vårt storfe og vårt småfe til vår Guds hus, til prestene som gjør tjeneste i vår Guds hus;
K tomu i prvorozené syny své, i hovádka svá, (jakož psáno jest v zákoně), i prvorozené z skotů i bravů svých, že přinášeti budeme do domu Boha svého, kněžím přisluhujícím v domě Boha našeho.
37 og det første av vårt mel og våre hellige gaver og alle slags trefrukt, most og olje skulde vi føre til prestene, til kammerne i vår Guds hus, og tienden av vår jord til levittene, og levittene skulde selv innkreve tiende i alle de byer hvor vi driver akerbruk.
A prvotiny těsta svého i obětí svých, i ovoce všelijakého stromu, mstu i oleje nového, aby přinášeli kněžím do pokojů domu Boha našeho, a desátky země naší Levítům. A Levítové desátky ty vybírati budou po všech městech, v nichž pracovati budeme.
38 Og en prest, en av Arons sønner, skulde være med levittene når de innkrevde tiende, og selv skulde levittene føre tienden av sin tiende op til vår Guds hus, til kammerne i forrådshuset.
Bude pak při tom kněz, syn Aronův, s Levíty, když Levítové ty desátky vyberou, a Levítové sami vnesou desátek z desátků do domu Boha našeho, do pokojů v domě skladu.
39 For både Israels barn og Levis barn skulde føre den hellige avgift av kornet, mosten og oljen til kammerne, hvor helligdommens kar er, og hvor de prester som gjør tjeneste, og dørvokterne og sangerne holder til. - Vi skulde ikke svikte vår Guds hus.
Nebo do těch pokojů donášeti budou synové Izraelští i synové Léví oběti obilé, mstu a oleje nového, (kdež jsou nádoby svatyně), i kněží přisluhující, vrátní i zpěváci, abychom neopouštěli domu Boha svého.