Mika 7
1 Ve mig! For det er gått mig som når sommerfrukten er innsamlet, som når eftersankingen efter vinhøsten er til ende: det er ingen drue å ete, ingen tidlig fiken som jeg har lyst til.
Ada kahitai! Ajeh chu thingga akilona nunga koiman nehding kimu talou bangbeple lengpi theiga leh theichang kichomna nung tabang in kaumdoh tai.
2 Den fromme er blitt borte fra jorden, og det finnes ikke en ærlig mann blandt menneskene; alle sammen lurer de efter blod, hver mann vil fange sin bror i sitt garn.
Leiset chunga Pathen gingte la amangthah gamtan, mihemte laha lungdih pua khatcha Jong aumpon, thisan soa tolthat jeng ahiuve. Ami jousen asopi kipalna dinga thang kamjeng ahiuve.
3 Med begge hender arbeider de på å få det onde til å synes godt; fyrsten krever, og dommeren er villig mot betaling, og stormannen sier hvad han ønsker, og således forvender de retten.
Akhutuvin thilse jeng a boluvin lung nachang mongin thilse aboluve. Thutanna pang milen milalhon jong nehguh ding akithum thum'un ahi.
4 Den beste av dem er som en tornebusk, den ærligste verre enn en tornehekk; dine vekteres dag, din hjemsøkelse kommer, da blir de rådville.
Alahuva aphapena kisei jong chu ling tobang ahin, lungdih pentaha kiseipa jong chu ponlah abang’e, min akailuht nadiu nikho leh talen amat nadiu nikho chu hung lhung ding ahitai.
5 Tro ikke på nogen som står dig nær, sett ikke lit til nogen venn! For henne som ligger ved din barm, må du vokte din munns dører!
Koimacha tahsan hihin, nagol ngaitah jeng jong ahilou leh na inneipi jeng jong tahsan hih in.
6 For en sønn forakter sin far, en datter setter sig op imot sin mor, en svigerdatter mot sin svigermor; en manns husfolk er hans fiender.
Chapan jong apa, chanun jong anu, mounu in jong atehpi chunga, namelma chu na insung taha kon hiding ahi.
7 Men jeg vil skue ut efter Herren, bie på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.
Keiman Paki jeng bou eipanpi din vejing ingting, eihuhhing ka Pathen kanga jing ding ahi, Chutileh ka Pathen in kataona angai tei ding ahi.
8 Gled eder ikke over mig, I mine fiender! Når jeg er falt, står jeg op igjen; når jeg sitter i mørket, er Herren lys for mig.
Kagal miten duchatah in neive hihun, lhujong leng kathodoh kit ding ahi. Muthim laha toujong leng Pakai chu kameivah hiding ahi.
9 Herrens vrede vil jeg bære, for jeg har syndet mot ham - inntil han fører min sak og hjelper mig til min rett; han skal føre mig ut i lyset, jeg skal se med fryd på hans rettferdighet.
Pakaiy in eigimbol jongle kathoh hat ding, ajeh chu ama dounaa kachonset jeh in. Ahinlah aman kachung thu hinkhol nante. Kei dinga thu atan masang sea kangai ngai ding ahi. Pakai in khovah a eipuidoh intin, chuteng chon dihna kamu ding ahi.
10 Og mine fiender skal se det, og skam skal dekke dem som sier til mig: Hvor er han, Herren din Gud? Mine øine skal se med fryd på dem, for da skal de bli trådt ned som skarn på gatene.
Chuteng kamelmaten Pakai kei langa apan ahetdoh diu, na Pakai hoiya umem tia aseiju chu kijumsoa jahchabeh seh diu ahi. Hichenu chu kamit in noise taha avet ding ahi. Amanu chu lamlen kholai dunga min achotpha a leivui chil banga kichil ding ahi.
11 Det kommer en dag da dine murer skal bygges op igjen; den dag skal dine grenser flyttes langt ut.
Hiche niteng chule Israel, nakhopi kisapha kit ding, chule nagamgi ho jong kikehlen ding.
12 På den dag skal de komme til dig like fra Assur og Egyptens byer og fra Egypten like til elven og fra hav til hav og fra fjell til fjell.
Gam tamtah'a kona mipite hunga Assyria a kipana gam latah Egypt, Egypt a kipana Euphrate luipi changei, twipi leh mol ho kallanga, molsang jousea kona lhang sang jouse geija hung diu ahi.
13 Men landet skal først bli øde for sine innbyggeres skyld - for deres gjerningers skyld.
Leiset vang hi agoh keova hunglum ding, ajeh chu masanga ana cheng masaho chonset jeh ahi.
14 Vokt ditt folk med din stav, den hjord som er din arv, som bor for sig selv i en skog på Karmel! La dem beite i Basan og Gilead, som i gamle dager!
O Pakai nakelngoi china tenggollin namite neichingun, nakelngoi honte neilam kaijun, gammang laha hin achangsehin cheng jong leo, amahohi Bashan gamle Gilead gam'a kelngoi lhat bangin lhauhen, gollui laiya bangin umuhen.
15 Som i de dager da du drog ut av Egyptens land, vil jeg la dig få se underfulle ting.
Henge, tin Pakaiyin aseije. “Keiman thil kidang nasatah tah kabol peh diu Aigupta a kona nahung potdohuva kanabol banga kabol
16 Hedningefolk skal se det og skamme sig ved alt sitt velde; de skal legge hånden på sin munn, deres ører skal bli døve.
Leiset pumpia namtin vaipin kidang asah sahdiu, Pakaiyin nang hi dinga thil kidang abol tengleh jachatna aneidiu, anakoluva jong kho ajah lou diu ahitai.
17 De skal slikke støv som ormen; som jordens kryp skal de gå bevende frem av sine borger; til Herren vår Gud skal de komme skjelvende og frykte for dig.
Gul banga levui aleija aledio, leisetna a-opma kithol ganhing banga umdiu ahi. Akulpiuva konna kihot hotna hung potdoh diu, akichat behseh jeh uva Pakai ahin beldiu ahi. Nangma jeh'a amaho hi abonchauva kichasoh kei ding ahiuve.
18 Hvem er en Gud som du, en Gud som tar bort misgjerning og går overtredelse forbi for dem som er tilbake av hans arv? Han holder ikke til evig tid fast ved sin vrede, for han har lyst til miskunnhet.
Nang banga agoulo amite ahungdoh amoh chengse dinga themmona, ngaidamna, suhkhelna, subei soh thei Pathen koipen um ding ham? Pathen chu alunghang jing jengpoi, ajeh chu Pakai hi alungset longlou anei hi kipah jo ahibouve.
19 Han skal igjen forbarme sig over oss, han skal trede våre misgjerninger under føtter. Du skal kaste alle deres synder i havets dyp.
Neihin lungset kit’un natin; ka chonsetnau chengse jong nakengto noija koi in natin; twikhanglen'a na lelutding ahi.
20 Du skal vise Jakob trofasthet, Abraham miskunnhet, som du har svoret våre fedre fra fordums dager.
Jacob jong kitahna neitaha nabolla, long louva Abraham nalungset ding, masanglai a kapu kapateu koma na kihahsel banga nabol tei ding ahi.
