Matteus 8
1 Da han gikk ned av fjellet, fulgte meget folk ham.
Jisu kong nawa dat khoom raaha di, miloong ah heh lilih ih roong phankhoom rumta.
2 Og se, en spedalsk kom og falt ned for ham og sa: Herre! om du vil, så kan du rense mig.
Eno engam wasiit heh jiinni thok taha, heh lakuh di kottong ano, Jisu suh baatta, “Chuupha, an ih jen tenthet hang bah, ngah ah saasiit weehang.’’
3 Og han rakte hånden ut, rørte ved ham og sa: Jeg vil; bli ren! Og straks blev han renset for sin spedalskhet.
Jisu ih heh lak ah janghaat ano taajota. Eno liita “Ngah ih saasiit et ha.” “Sa uh!” Erah jengta damdam mih ah laan de ruh eta.
4 Og Jesus sa til ham: Se til at du ikke sier det til nogen; men gå og te dig for presten, og bær frem det offer Moses har påbudt, til et vidnesbyrd for dem!
Eno Jisu ih heh suh baatta, “Boichaat uh! O suh uh nak baat uh, erah nang ih bah phangla romwah re nah wang uno heh ih toomhuk soksam ho; erah dowa ih ba an ede etu ih warep ih jat ho, eno Moses ih baatta jun ih an khosa lakkot ah koh ih wan uh.”
5 Men da han gikk inn i Kapernaum, kom en høvedsmann til ham og bad ham og sa:
Jisu Kapernum hadaang ni wang adi, Roman hate Apit nawa saahaap wasiit chomui ra taha eno heh lasih joh damdi baatta:
6 Herre! min dreng ligger verkbrudden hjemme og pines forferdelig.
“Chuupha, nga laksuh ah nok ni emoh uh lami moh ih satla.”
7 Jesus sa til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.
“Jisu ih ngaakbaatta, Ngah ih deesiit ih raahang.”
8 Men høvedsmannen svarte og sa: Herre! Jeg er for ringe til at du skal gå inn under mitt tak; men si bare et ord, så blir min dreng helbredet!
“Apit nawa saahaap rah ih liita, emah tah angka, Chuupha.” “Ngah ih an nga nok nah jen poon theethe tah angkang. An aadoh jeng udoh ju de ruh eah.
9 For jeg er også en mann som står under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: Gå! så går han, og til en annen: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gjør dette! så gjør han det.
Ngah, uh, esiit nga saahaap lathong ni tonglang, eno ngah di uh sipaahi loong nga lalih ni eje. Ngah ih, ‘Kah uh!’ et baat ang bah ekaat eah; ‘Wang ho!’ ih poon ang bah uh heh wang eha erah damdoh nga laksuh asuh, ‘Arah re uh!’ ih baat ang bah heh re eah.”
10 Men da Jesus hørte dette, undret han sig, og sa til dem som fulgte ham: Sannelig sier jeg eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet så stor en tro.
Jisu ih erah chaat ano paatja eta, eno heh dam dowa miloong asuh baat rumta, “Ngah ih baat rumhala, Ngah ih Ijirel hani arah wah tuungmaangla likhiik maani uh tataat tupkang.
11 Men jeg sier eder at mange skal komme fra øst og vest og sitte til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rike;
Ngah ih amiitiit baat rumhala warep mina saadong saanop nawa thok haano Abraham, Isak nyia Jaakob loong damdoh Rangmong hasong nah sadung thengnah roongtong ah.
12 men rikets barn skal kastes ut i mørket utenfor; der skal være gråt og tenners gnidsel.
Enoothong o mina erah Hasong adoh wangjih taat angte loong ah laamang nah dok haatkaat ah, erah doh neng ih neng pha ah phak ano huung rum ah.”
13 Og Jesus sa til høvedsmannen: Gå bort; dig skje som du har trodd! Og hans dreng blev helbredet i den samme stund.
Eno Jisu ih saahaap asuh baatta, “An nok nah kah uh, eno marah raang ih an tuungmaang laalomlu rah elang eah, eno erah baatta damdam saahaap laksuh ah laan de ruh eta.
14 Og da Jesus kom inn i Peters hus, så han at hans svigermor lå til sengs og hadde feber;
Jisu Pitar nok ni wangta, eno erah ni Pitar hopnuh ah sokwi ih sat arah tup wangta.
15 og han rørte ved hennes hånd, og feberen forlot henne; og hun stod op og tjente ham.
Eno Jisu ih heh lak adi taajoh damdam ih heh khoisat ah laan de ruh eta, eno saat ano Jisu suh phak asat roong sokboita.
16 Men da det var blitt aften, førte de til ham mange besatte, og han drev åndene ut med et ord, og alle dem som hadde ondt, helbredet han,
Rangja ko ih hoon damdam, warep ih chiithih laakhah pan ang arah Jisu jiinni thoksiit rum taha. Eno Jisu ih erah chiithih laakhah loong ah heh jengkhaap nawa ih dokphan rumta eno khoisatte loong ah de ih rumta.
17 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier: Han tok våre skrøpeligheter på sig og bar våre sykdommer.
Heh ih erah loong ah khowah Isaia ih banbaatta ah amiisak toom ang raaha ih reeta, Khowah Isaia ih amet baatta: “Heh teeteewah ih seng khoisat toonhui ano deesiit tahe.”
18 Men da Jesus så meget folk omkring sig, bød han disiplene å fare med ham over til hin side.
Jisu ih miloong ih kookchap halang ih jat ano, heliphante loong suh juungsitum saangko adoh daan kaat suh baat rumta.
19 Og en skriftlærd kom og sa til ham: Mester! Jeg vil følge dig hvorhen du går.
Hootthe nyootte Jisu jiinni thok ano baatta, “Nyootte,” “Ngah an maanah kah uh erah doh roong ra suh banban ih tonglang.”
20 Og Jesus sa til ham: Revene har huler, og himmelens fugler reder; men Menneskesønnen har ikke det han kan helle sitt hode til.
Jisu ih ngaakbaatta, “Maaut loong di neng luung jeela, phih awoh di neng tep jeela, enoothong Mina Sah adi bah heh khowi theng taan uh tajeeka.”
21 Men en annen, en av hans disipler, sa til ham: Herre! gi mig først lov til å gå bort og begrave min far!
Heliphante dowa wasiit ih liita, “Chuupha, Jaakhoh ngah ih sengwah mang ah chaak beng wang ang.”
22 Men Jesus sa til ham: Følg mig, og la de døde begrave sine døde!
“Jisu ih ngaakbaatta, Nga lih thong phanhang etekte ih neng mang ah neng bengbeng et ah.”
23 Han gikk da i båten, og hans disipler fulgte ham.
Jisu ah khoonkhuung ni duungtong wang kano heliphante loong anep roongtong wang rumta.
24 Og se, det blev en stor storm på sjøen, så at båten skjultes av bølgene; men han sov.
Eno baphuk ih juungsitum adi pong ah pong ra haano, khoonkhuung ah elekmot nanah angta. Jisu ah erah tokdi emokjup eta.
25 Da gikk disiplene til ham og vekket ham og sa: Herre, frels! vi går under.
Heliphante loong ah heh reeni karum ano saatsiit rumta. Eno neng ih li rumta, “Pang weehe, Teesu!” “Seng ah etek nanah angli!”
26 Og han sa til dem: Hvorfor er I redde, I lite troende? Så stod han op og truet vindene og sjøen, og det blev blikkstille.
“Sen erathan mame choolan?” Jisu ih ngaak li rumta. “Sen tuungmaang ah amasah uh laje mameela. Eno heh ah saat ano pong aphaat asuh baatta, erah damdam pong aphaat ah laan semruh eta.
27 Men mennene undret sig og sa: Hvad er dette for en, som både vindene og sjøen er lydige?
Eno warep paatja rumta. “Arah tumjaat mih ah?” neng ih liita. “Pong aphaat ih nep heh jeng chaat ha!”
28 Og da han kom over på hin side, til gadarenernes bygd, møtte der ham to besatte, som kom ut av gravene, meget ville, så ingen var i stand til å komme frem den vei.
Jisu Gadara hadaang juungsitum saang ni thok adi, erah di mih wanyi mangrut nawa wang nyu arah chomuita. Erah wanyi sak adi micho miphaan Juungbaan pan ang nyuuta eno erah lam adi o uh takah naan khoom rumta.
29 Og se, de ropte: Hvad har vi med dig å gjøre, du Guds Sønn? Er du kommet hit for å pine oss før tiden?
Erah damdam nyi ah riinghuung nyu ano li nyuuta, “Rangte Sah an ih, sek tumjih et chung hali tih? Saapoot rook maangliika doh chamthuk suh tam raahalu?”
30 Men et langt stykke fra dem gikk en stor svinehjord og beitet;
Wakjook rumta dowa ih neng ah haloot ni tah angta.
31 og de onde ånder bad ham: Dersom du driver oss ut, da gi oss lov til å fare inn i svinehjorden!
Erah thoih chiithih laakhah loong ih Jisu lasih ah joh rum ano li rumta, “An ih seng ah edokphan jaatjaat et he bah therah wak loong sak adoh nopkaat thuk weehe.”
32 Og han sa til dem: Far avsted! Og de fór ut og fór i svinene. Og se, hele hjorden styrtet sig ut over stupet ned i sjøen og døde i vannet.
“Kah an,’ Jisu ih baatta; eno laathih loong ah wak sak loong adi nop karumta. Eno wak loong ah juungsitum kaang ko ih soon karum ano juung adi chum lupdat karumta.
33 Men gjæterne tok flukten og kom inn i byen og fortalte alt sammen, og sa hvorledes det var gått med de besatte.
Eno wak riimte loong ah hadaang ko ih soonwang rum ano, emok wanyi sak nawa chiithih laakhah loong dokphanta tiit ah mirep suh baatwan rumta.
34 Og se, hele byen kom ut og møtte Jesus, og da de så ham, bad de ham gå bort fra deres landemerker.
Eno samthung dowa miloong ah Jisu jiinni chomui wang rum ano, neng juungkhuung dowa dokkhoom raangtaan ih heh lasih joh karumta.
