Matteus 5
1 Og da han så folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.
Yesu bho abhuene bhumati, akabhoka ni kulota Kukidonda. Bho atamili pasi bhanafunzi bha muene bhakahida.
2 Og han oplot sin munn, lærte dem og sa:
Akafunula kinywa kiake ni kubhafundisya, akajobha,
3 Salige er de fattige i ånden; for himlenes rike er deres.
“Heri bhabhajhele bhab'onyi bha roho kwandabha bhufalme bhwa kumbinguni ndo bhwa bhene.
4 Salige er de som sørger; for de skal trøstes.
Heri bhabhaj'hele ni huzuni, kwa ndabha bhibetakufarijibhwa.
5 Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.
Heri bhenye bhololo, kwandabha bhibetakurithi nchi.
6 Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet; for de skal mettes.
Heri bhenye njala ni kiu, j'ha kiki, kwa ndabha obhu bhibetakushibishwa.
7 Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.
Heri j'habhaj'hele ni Rehema.
8 Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.
Heri j'ha bhaj'hele, ni muoyo safi kwa ndabha abhu bhibetakumbona K'yara.
9 Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.
Heri bhapatanishi, kwa ndabha abhu bhibetakukutibhwa bhana bha K'yara.
10 Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.
Heri bhala bhabhitesibhwa kwa ndabha j'ha haki kwandabha bhufalme bhwa mbinguni ndo bhwa bhene.
11 Salige er I når de spotter og forfølger eder og lyver eder allehånde ondt på for min skyld.
Heru muenga ambabho bhanu bhakabhaligha ni kubhatesya, au kujobha kila aina j'ha bhubhibhi dhidi j'ha muenga kwa bhudesi kwa ndabha j'ha nene.
12 Gled og fryd eder! for eders lønn er stor i himmelen; for således forfulgte de profetene før eder.
Muhobhokai ni kushangilila. kwa ndabha thawabu j'ha muenga ndo m'baha kunani kumbinguni. Kwa kuj'ha efe ndo bhanu kyabhabhatesili manabii bhabhatamili kabla j'ha muenga.
13 I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene.
Muenga ndo muinyu ghwa dunia. Lakini kama muinyu ghuj'haseli ladha j'hiake, j'hibetabhwesya bhuli kuj'ha muinyu kabhele? Kamwe jhibhwesya lepi kuj'ha j'hinofu kwa khenu khenge kyokyoha khela, isipokuwa kutaghibhwa kwibhala ni kukanyibhwa ni magolo gha bhanu.
14 I er verdens lys; en by som ligger på et fjell, kan ikke skjules;
Muenga ndo nuru j'ha bhulimwengu. Mji ghwa ghujengibhu panani pa kid'honda ghwifighika lepi.
15 en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; så skinner det for alle i huset.
Bhwala bhanu bhibhwasya lepi taa ni kubheka pasi pa kikapu, bali kwenye kinara, naghu ghikabhaangasya bhoha bha bhaj'hele, mugati mu nyumba.
16 La således eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!
Lekai nuru j'hamuenga j'hij'hakai mbele j'ha bhanu kwa namna ambaj'ho kujha, bhaghabhonai matendo jhinu manofu ni kuntukusya dadi j'hinu j'haaj'hele kumbinguni.
17 I må ikke tro at jeg er kommet for å opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for å opheve, men for å opfylle.
Mkaikufikirira nihidili kuj'hionanga sheria bhwala manabii. Nihidili lepi kuijhonanga lakini kutimisya.
18 For sannelig sier jeg eder: Før himmel og jord forgår, skal ikke den minste bokstav eller en eneste tøddel forgå av loven, før det er skjedd alt sammen.
Kwakueli nikabhajobhela kujha mpaka mbingu ni dunia syoha sipetayi jhij'helepi yodi imonga bhwala nukta j'himonga j'ha sheria jhibetakubhosibhwa mu sheria hadi apo khila khenu pakibetakuj'ha kimali kutimisibhwa.
19 Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og lærer menneskene således, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og lærer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.
Henu j'hij'hioha j'hola j'haibeta kubomola amri sidebesidebe mojawapo j'ha amri e'se ni kubhamanyisya bhangi kubhomba agha ibetakukutibhwa n'debe mubhufalme bhwa mbinguni. Lakini jhejhoha azishikaye na kuzifuata ataitwa mkubwa mu bhufalme bhwa mbinguni.
20 For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overgår de skriftlærdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.
Kwa ndabha nikabhajobhela haki j'ha muenga j'hikatayi kujhongeseka haki j'ha bhaandishi ni Mafarisayo, kwa fyofyoha fela mwibetalepi kuj'hingila mu bhufalme bhwa mbinguni.
21 I har hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke slå ihjel, men den som slår ihjel, skal være skyldig for dommen.
Mup'heliki j'hajobhibhu muandi sana, “Usikomi” na 'j'haj'hioha j'haibeta kukhoma basi ajhele mu hatari j'ha hukumu.'
22 Men jeg sier eder at hver den som blir vred på sin bror uten grunn, skal være skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal være skyldig for rådet; men den som sier: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild. (Geenna g1067)
Lakini nikabhajobhela j'hej'hioha j'haikan'dadila ndongomunu ibetakuj'ha mu hukumu. Na j'hej'hioha j'haibetakumbola ndongomunu kuj'ha, 'Bhebhe ndo munu j'haghwilondeka lepi!' ibetakuj'ha mu hatari j'ha baraza. Ni j'hej'hioha j'haijobha, 'Bhebhe n'jinga!' ibetakuj'ha mu hatari j'ha muoto bhwa jehanamu. (Geenna g1067)
23 Derfor, når du bærer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,
Na kama ghwipisya sadaka j'ha j'hobhi munu madhabahu na ghwikhomboka, kuj'ha ndongobhu aj'he ni lijambo dhidi j'ha bhebhe,
24 så la ditt offer ligge der foran alteret, og gå først bort og forlik dig med din bror, og kom så og bær ditt offer frem!
jhilekai sadaka mbele j'ha madhabahu, kisha kamulai nj'hela j'hiaku kapatanaj'hi hoti ni ndongobhu, na kisha uhidai kupisya sadaka j'ha j'hobhi.
25 Skynd dig å være føielig mot din motstander så lenge du er med ham på veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.
Patanai ni mshtaki ghwa j'hobhi manyata, ukajhiaghe pamonga nu muene munj'hela kul'ota kumahakama, bila naha mshtaki ghwa j'hobhi ibnhwesya kukuleka mabhoko mwa hakimu, ni hakimu akulekai mmabhoko gha askari, naghwe ghwisopibhwa muligereza.
26 Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt den siste øre.
Amini kya nikabhjobhela, kamwe wibetalepi kuj'ha huru hadi ulepai senti j'ha mwishu j'ha pesa j'hawidaibhwa.
27 I har hørt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.
Mup'heliki j'hinenibhu kuj'ha, 'Ukatai kuzini.'
28 Men jeg sier eder at hver den som ser på en kvinne for å begjære henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.
Lakini nikabhajobhela j'hej'hioha jhiambona n'dala kwa kun'noghela amalili kuzini naku mun'teema ghwake.
29 Om ditt høire øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede. (Geenna g1067)
Na kama lihu lya bhebhe lya kulia likusababisya kwikungufula, libhosiaj'hi na ulitaghai kutali nu bhebhe. Kwa kuj'ha ndo afadhali kiungo kimonga mu m'bele bhwako kyonangikai kuliko m'bele bhuoha kutangibhwa jehanamu. (Geenna g1067)
30 Og dersom din høire hånd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede. (Geenna g1067)
Ni kama kiubhoko kya bhebhe kya kulia kikusababishila kwikungufula, dumulayi kisha utaghai patali nabhi. Kwandabha ni afadhali kiungo kimonga mu mbele bhwaku kuliko m'bele bhuoha kusopibhwa jehanamu. (Geenna g1067)
31 Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.
J'hijobhibhu pia, j'hej'hioha j'ha ikamb'enga n'dala, na ampelai hati j'ha talaka.'
32 Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.
Lakini nene nikabhajobhela, j'hoj'hioha j'hiakandeka n'dala munu, isipokuj'ha kwa ndabha j'ha zinaa, ambombayi kuj'ha mzinzi. Na j'hej'hioha j'hiikan'gega baada j'ha kup'elibhwa talaka abhombaghe bhuzinzi.
33 Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.
Kabhele, mp'heliki lyajobhibhu kwa bhala bha muandi, 'Mkatai kulapa kwa bhudesi, bali mupelekaghe fiapo fyinu kwa Bwana.'
34 Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,
Lakini nikabhajobhela, mkata kulapa hata kidogo, ama kwa mbingu, kwa ndabha ndo enzi j'ha K'yara;
35 eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.
bhwala kwa dunia, kwandabha ndo mahali pa kubheka kiti kya kukanyila njayu syake, ama kwa Jerusalemu, kwa ndabha ndo miji ghya mfalme m'mbaha.
36 Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort.
Bhwala usilapi kwa mutu bhwaku, kwandabha ghwibhwesya lepi kubhomba luj'huwili limonga kuj'ha lubhalafu au lutitu.
37 Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.
Bali malobhi ghinu ghaj'helayi, 'Ena, ena, Lepi, lepi.' Kwa kuj'ha ghaghizidi aghu ghihoma kwa j'hola mwovu.
38 I har hørt at det er sagt: Øie for øie, og tann for tann!
Mup'helikhi j'hijobhibhu kuj'ha, 'Lihu kwa lihu, ni linu kwa linu.'
39 Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen slår dig på ditt høire kinn, da vend også det andre til ham,
Lakini nene nikabhajobhela, Musitolani ni munu muovu; lakini akakutobhai litama lya kulia nsanusilaghe ni leng'he pia.
40 og om nogen vil føre sak mot dig og ta din kjortel, da la ham også få kappen,
Na kama j'hoj'hioha ilonda kulota ni bhebhe mahakamani na akunyakili kanzu lya bhebhe, ndekelaghe ni joho lya bhebhe pia.
41 og om nogen tvinger dig til å gå en mil, da gå to med ham.
Na j'hej'hioha j'haikulasimisya kulota naku maili j'himonga, lotayi naku maili mbili.
42 Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil låne av dig.
J'hej'hioha jhaikus'oma mpelai, na ukatakunjepa j'hoj'hioha j'hailonda ku kuj'hasima.
43 I har hørt at det er sagt: Du skal elske din næste og hate din fiende.
Mp'heliki j'hij'hobhibhu un'ganai jirani ghwa j'hobhi, na un'dadilayi adui ghwa jhobhi.'
44 Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gjør vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forfølger eder,
Lakini nikabhajobhela, mubhaganai maadui bhinu, mubhas'omelayi bhabhakabhadadisya.
45 forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol gå op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.
Ili kuj'ha muj'helaghe bhana bha tata j'hinu j'haaj'hele kumbinguni. Kwa kuj'ha ibhomba lij'hobha libhaangasilaj'hi bhabhibhi ni bhanofu, na ikabhatonyela fula bhaovu ni bhanofu.
46 For om I elsker dem som elsker eder, hvad lønn har I da? Gjør ikke også tolderne det samme?
Kama m'beta kubhagana bhabhikabhagana muenga, mwikabha thawabu gani? Kwani bhatoza ushuru bhibhomba lepi naha?
47 Og om I hilser bare på eders brødre, hvad stort gjør I da? Gjør ikke også hedningene det samme?
Na kama mkabhasalimila bhalongobhinu tu mwikabha kiki zidi j'ha bhangi? Je! Bhanu bha mataifa bhibhomba lepi naha?
48 Derfor skal I være fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.
Henu j'hilondeka kuj'ha bhakamilifu, kama tata ghwenu ghwa kumbinguni kyaaj'hele n'kamilifu.
