< Matteus 4 >
1 Da blev Jesus av Ånden ført ut i ørkenen for å fristes av djevelen.
Le nendese’ i Arofo Masiñey mb’ am-babangoañ’ ao t’i Iesoà ho zizie’ i mpañìnjey.
2 Og da han hadde fastet firti dager og firti netter, blev han til sist hungrig.
Nililitse efapolo andro naho efapolo halen-dre vaho nisaliko,
3 Og fristeren kom til ham og sa: Er du Guds Sønn, da si at disse stener skal bli til brød!
nitotok’ ama’e i mpañìnjey nanao ty hoe: Kanao Anan’ Añahare, irehe, misaontsia amo vato retoañe hiova ho mahakama.
4 Men han svarte og sa: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av brød alene, men av hvert ord som går ut av Guds munn.
Fa hoe ty natoi’ Iesoà aze: Pinatetse ty hoe: Tsy mahakama avao ty mahaveloñe’ ondaty fa ze hene tsara miakatse am-palie’ Iehovà.
5 Da tok djevelen ham med sig til den hellige stad og stilte ham på templets tinde, og sa til ham:
Le nindese’ i mpañìnjey mb’amy rova navaheñey mb’eo naho nampijohañe’e an-digiligi’ i anjomba miavakey
6 Er du Guds Sønn, da kast dig ned! for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig, og de skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
vaho nanoa’e ty hoe: Naho Andrianañahare irehe, mitsambotraha ambane ey, amy te pinatetse ty hoe: Fa linili’e ty ama’o o anjeli’eo ty hitare Azo amo lia’o iabio, naho o fità’iareoo ro hañongake Azo, tsy mone hidasits’ am-bato ty fandia’o
7 Jesus sa til ham: Det er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.
Hoe t’i Iesoà tama’e: Ko tsohe’o t’Iehovà Andrianañahare’o.
8 Atter tok djevelen ham med op på et meget høit fjell og viste ham alle verdens riker og deres herlighet og sa til ham:
Aa le nendese’ i mpañìnjey mb’ an-dindim-bohitse añe vaho natoro’e aze ze kila fifehea’ ty voatse toy naho ty enge’ iareo.
9 Alt dette vil jeg gi dig hvis du vil falle ned og tilbede mig.
Le nanoa’e ty hoe: Hene hatoloko Azo o retoañe naho ibaboha’o an-daharañe.
10 Da sa Jesus til ham: Bort fra mig, Satan! for det er skrevet: Herren din Gud skal du tilbede, og ham alene skal du tjene.
Fe hoe t’Iesoà tama’e: Soike ty mpañìnje! fa pinatetse ty hoe: Hitalaho am’Iehovà Andrianañahare’o irehe, vaho Ie avao ty hitoroña’o.
11 Da forlot djevelen ham, og se, engler kom til ham og tjente ham.
Le nisitake aze i mpañìnjey, vaho niharineañ’ anjely, niatrak’ aze.
12 Men da han fikk høre at Johannes var kastet i fengsel, drog han bort til Galilea.
Ie jinanji’ Iesoà, te nasese mb’am-balabey ao t’i Jaona, le nimb’e Gilgale mb’eo.
13 Og han forlot Nasaret og kom og tok bolig i Kapernaum ved sjøen, i Sebulons og Naftalis landemerker,
Niarie’e ty Natseràle le nimoneñe e Kapernaome-raità am-pariparin-tane’ i Zebolona añe,
14 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier:
hañeneke ty nisaontsie’ Isaia mpitoky ami’ty hoe:
15 Sebulons land og Naftalis land ved sjøen, landet på hin side Jordan, hedningenes Galilea,
An-tane Zebolona naho an-tane Naftaly, ty lala’ i riakey, alafe’ Iordaney— Galilia’ o kilakila’ ondatio:
16 det folk som satt i mørke, har sett et stort lys, og for dem som satt i dødens land og skygge, for dem er et lys oprunnet.
Fa nahaisa-kazavañe ra’elahy ondaty mañavelo añ`ieñeo, le fa nireandreañan-kazavañe o mitoboke an-tanen-kamoromoroñañeo.
17 Fra den tid begynte Jesus å forkynne og si: Omvend eder; for himlenes rike er kommet nær!
Ie henane zay, namototse nitaroñe t’Iesoà, nanao ty hoe: Misolohoa, fa mitotoke i fifehean-dikerañey.
18 Men da han vandret ved den Galileiske Sjø, så han to brødre, Simon, som kalles Peter, og hans bror Andreas, i ferd med å kaste garn i sjøen; for de var fiskere;
Nidraidraitse añ’ olo-driake Galilia eo t’i Iesoà, le nahavazoho mpirahalahy roe, i Simona atao Petrose, naho i Andrea rahalahi’e, nañifike o harato’ iareoo an-driake ao, amy t’ie mpiandriake.
19 og han sa til dem: Følg mig, så vil jeg gjøre eder til menneskefiskere!
Le nanoa’ ty hoe: Oriho iraho, vaho hanoeko mpañarato ondaty.
20 Og de forlot straks sine garn og fulgte ham.
Aa le nado’ iereo amy oray o harato’ iareoo vaho nañorike aze.
21 Og da han gikk videre frem, så han to andre brødre, Jakob, Sebedeus' sønn, og hans bror Johannes, sitte i båten med sin far Sebedeus, i ferd med å bøte sine garn, og han kalte dem.
Ie nienga mb’eo, le nahavazoho mpirahalahy roe ka: Iakobe ana’ i Zebedeele naho i Jaona rahalahi’e, mindre amy Zebedeele rae’ iareo, nañajary ty harato’ iareo an-dakañe ao, vaho nikoihe’e.
22 Og de forlot straks båten og sin far og fulgte ham.
Nihepakepake iereo nienga i haratoy naho ty rae’iareo, nañorik’ aze.
23 Og Jesus gikk omkring i hele Galilea og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet blandt folket,
Le nimb’eo mb’eo an-tane Galilia t’i Iesoà, nañoke am-pivoria’ iareo ao, naho nitaroñe ty tolotse soa i fifehean-dikerañey naho nañafake ze fonga areteñe vaho ze hene hasilofañe am’ ondatio.
24 og ryktet om ham kom ut over hele Syria, og de førte til ham alle dem som hadde ondt og led av alle slags sykdommer og plager, både besatte og månesyke og verkbrudne, og han helbredet dem.
Niboele nahatsitsike ty tane’ i Sirià ty nitalilieñe aze; le nasese mb’ama’e ze hene nitindrien-karazan’ areteñe maro: o angaran-kokolampao, o volevolen’ angatseo naho ze azo ty tsipelatse, vaho jinanga’e.
25 Og meget folk fulgte ham fra Galilea og Dekapolis og Jerusalem og Judea og landet hinsides Jordan.
Valobohoke bey ty nañorike aze boake Dekapoly naho i Galilia naho Ierosaleme naho Iehodà vaho alafe’ Iordaney añe.