Matteus 26
1 Og det skjedde da Jesus hadde endt hele denne tale, da sa han til sine disipler:
Ie nagado’ Iesoà i hene tsara zay, le hoe re amo mpiama’eo:
2 I vet at om to dager er det påske, og da skal Menneskesønnen overgis til å korsfestes.
Fohi’ areo naho modo ty roe andro le ho tondroke i Fihelañey vaho hasese am-pità’ o Jiosio mb’ an-katae mb’eo i Ana’ ondatiy.
3 Da kom yppersteprestene og folkets eldste sammen hos ypperstepresten, som hette Kaifas, i hans gård,
Ie amy zao nifanontoñe an-kiririsan’ anjomba’ i talèm-pisoroñey o mpisorom-beio, naho o Androanavi’ ondatio, Kaiafa ty tahina’ i talè henane zay,
4 og de rådslo om å gripe Jesus med list og slå ham ihjel.
nikinia hitsepake Iesoà am-pamañahiañe vaho hañohofan-doza.
5 Men de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.
Fe hoe iareo: Tsy hanoeñe amy sabadidakey, hera hidabahorake ondatio.
6 Men da Jesus var kommet til Betania og var i Simon den spedalskes hus,
Ie e Kefare-hananià, añ’anjomba’ i Simona angamae ao t’i Iesoà,
7 da kom en kvinne til ham, som hadde en alabaster-krukke med kostelig salve, og hun helte den ut over hans hode, mens han satt til bords.
le nisitsitse mb’ ama’e ty rakemba ninday menake saro-bily am-pitavoña vaho nadoa’e añambone’e eo t’ie nidegañe am-pandambañañe eo.
8 Men da disiplene så det, blev de vrede og sa: Hvad skal denne spille være til?
Fe nitorifiha’ o ila’eo
9 Dette kunde jo være solgt for mange penger og gitt til de fattige.
fa inao mete ho naletake ami’ty vili’e ambone i solikey naho nanolorañe o rarakeo.
10 Men da Jesus merket det, sa han til dem: Hvorfor gjør I kvinnen fortred? hun har jo gjort en god gjerning mot mig.
Iesoà, ie maharofoanañe ze he’e mioza aman’ inoñ’ inoñe, nanao ty hoe: Maneseke ty rakemba tia hao nahareo? Ie nanao raha fanjàka naho nañasoa ahy!
11 For de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.
Ama’ areo lomoñandro o rarakeo, fe tsy ho ama’ areo nainai’e iraho.
12 For da hun helte denne salve ut over mitt legeme, gjorde hun mig i stand til min jordeferd.
I fandeveñañe ahiy ty nañiliña’e solike amo sandrikoo.
13 Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst dette evangelium forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde, omtales til minne om henne.
Eka! to t’itaroñako te, ndra aia aia ami’ty voatse toy ty itaroñañe ty talili-soa toy, le hitaliliañe i nanoe’ey ho fitiahiañe ahiy.
14 Da gikk en av de tolv, som hette Judas Iskariot, til yppersteprestene
Le nimb’amo mpisorom-beio mb’eo ty raike amy folo-ro’ amby rey, i atao Jodasy nte-Keriote,
15 og sa: Hvad vil I gi mig, så skal jeg gi ham i eders vold? De gav ham da tretti sølvpenninger.
le hoe re: Inoñe ty hanambeza’ areo ahy te aseseko ama’ areo t’i Iesoà. Aa le nilahare’ iareo ty drala volafoty telo-polo.
16 Og fra den tid av søkte han leilighet til å forråde ham.
Nifototse amy zay, t’ie nipay ty hanesehañe aze.
17 Men på den første dag av de usyrede brøds høitid gikk disiplene til Jesus og sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre i stand for dig til å ete påskelammet?
Ie tañ’andro valoha’ ty fañambenañe i Sabadidake Mofo-tsy-aman-Dalivaiy, le niheo mb’amy Iesoà mb’eo o mpiama’eo nanao ty hoe: Aia ty hañalankaña’ay ho azo ty hikamañe i Fihelañey?
18 Han sa: Gå inn i byen til en mann der, og si til ham: Mesteren sier: Min tid er nær; hos dig vil jeg holde påske med mine disipler.
le nanoa’e ty hoe: Akia, mb’an-drova ao mb’ami’ty indaty hanolo-batañe, le anò ty hoe: Hoe t’i Talè: An-titotse ty fotoako, le ama’o ao ty hañambenako i Fihelañey mindre amo mpiamakoo.
19 Og disiplene gjorde som Jesus bød dem, og gjorde i stand påskelammet.
Aa le nanoe’o mpiama’eo, vaho hinalanka’ iereo i Fihelañey.
20 Men da det var blitt aften, satte han sig til bords med de tolv.
Naho hariva, nidegañe am-pandambañañe eo re mindre amy mpiama’e folo ro’amby rey.
21 Og mens de åt, sa han: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig.
Ie nikama, le nanoa’e ty hoe: Taroñeko ama’ areo te, hifotetse ahy ty raike ama’ areo.
22 Og de blev meget bedrøvet, og begynte å si til ham hver for sig: Det er da vel ikke mig, Herre?
Niriroke iereo, sindre nanao ty hoe ama’e: O Talè, izaho hao?
23 Han svarte og sa: Den som dypper hånden i fatet sammen med mig, han skal forråde mig.
Le hoe ty natoi’e: I mindre mampijon-tañañ’ amako am-ping’aoy ty handetak’ ahiko.
24 Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.
Hoe t’i Iesoà tam’ iereo: Toe hionjoñe mb’ amy pinatetse ty ama’ey i Ana’ ondatiy, fe hekoheko ami’ty indaty te ie ty nifoterañe i Ana’ ondatiy! Nisoa ho a’ indatiy te tsy naterake.
25 Da svarte Judas, som forrådte ham: Det er da vel ikke mig, rabbi? Han sa til ham: Du har selv sagt det.
Hoe ty natoi’ i Jodasy nandentak’ azey: O Raby, izaho hao? Hoe re: Saontsi’o izay.
26 Men mens de åt, tok Jesus et brød, velsignet og brøt det, gav disiplene og sa: Ta, et! Dette er mitt legeme.
Ie nikama, nandrambe mofo t’i Iesoà, le nañandriañe, naho finola’e vaho nazotso’e amo mpiama’eo ami’ty hoe: Intoy, ikamao, sandriko toy.
27 Og han tok en kalk og takket, gav dem og sa: Drikk alle derav!
Rinambe’e i fitoviy, nandrenge an-dRae’e, le nazotso’e am’iereo vaho nanao ty hoe: Ikamao, inahareo iaby.
28 For dette er mitt blod, den nye pakts blod, som utgydes for mange til syndenes forlatelse.
Lioko ami’ty fañina vao toy, ty hadoañe ho ami’ty maro ho fañeferan-kakeo.
29 Men jeg sier eder: Fra nu av skal jeg ikke drikke av denne vintreets frukt, før den dag da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders rike.
Taroñeko ama’ areo te, tsy hinomako ka ty voka’ i vahey ampara’ ty andro hinomako aze vao mindre ama’areo am-pifehean-dikerañ’ ao.
30 Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.
Niavotse iereo, nimb’ am-bohi-Oliva mb’eo.
31 Da sier Jesus til dem: I denne natt skal I alle ta anstøt av mig; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal adspredes.
Le hoe t’i Iesoà tamo mpiama’eo: Hene hanahelo ty amako nahareo te anito-hale, fa pinatetse te, Ho lafaeko ty mpiarake le hiparaitake o añondrio.
32 Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.
Naho fa nitroatse amy havilasiy iraho, le hiaolo anahareo mb’e Galilia añe.
33 Da svarte Peter og sa til ham: Om alle tar anstøt av dig, så vil jeg aldri ta anstøt.
Tinoi’ i Petera ty hoe: Ndra t’ie sindre hioje ty ama’o, izaho tsy ho lendeñe.
34 Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: I denne natt, før hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger.
Hoe t’i Iesoà: Eka! to t’itaroñako, Aolo’ ty kekeo akoholahy an-kaleñe itoy, le ihe ty hitety ahy in-telo.
35 Peter sa til ham: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa alle disiplene.
Hoe t’i Petera ama’e: Naho alahatse t’ie hindre havetrake ama’o, izaho tsy hitety azo. Nanoe’ o mpiama’e iabio ka izay.
36 Da kom Jesus med dem til et sted som heter Getsemane, og han sa til disiplene: Sett eder her, mens jeg går der bort og beder!
Le nindre am’iereo mb’an-toetse atao Getsemane ao t’i Iesoà vaho nanao ty hoe amy mpiama’e rey: Miambesara etoa hey, fa homb’ey hoek’ ey iraho hihalaly.
37 Og han tok Peter og de to Sebedeus' sønner med sig og begynte å bedrøves og engstes.
Nendese’e t’i Petera naho i ana’ i Zebedio roe rey, naho namototse ho monjetse vaho embetse.
38 Da sier han til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk med mig!
Le hoe re tam’ iereo, Manahelo, te hikenkañe ty fiaiko. Ikalaño naho mitraofa fijilovañe amako.
39 Og han gikk et lite stykke frem, falt på sitt ansikt og bad og sa: Min Fader! er det mulig, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, ikke som jeg vil, men som du vil!
Nivike mora mb’eo re, niankotrake an-daharañe, le nihalaly ty hoe: Ry Raeko, naho mete; apitsoho amako ty fitovy toy; fe tsy ty lahako, fa o satri’oo.
40 Og han kommer til disiplene og finner dem sovende og sier til Peter: Så var I da ikke i stand til å våke en time med mig!
Nimb’amy mpiama’e rey mb’eo re, le zoe’e nirotse, vaho nanao ty hoe amy Petera: Hete! tsy nete niharo fijilo amako ora raike hao nahareo?
41 Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.
Mijilova naho mihalalia, hera hifoake am-panjiziañ’ ao; toe manatry ty troke, fe mavozo ty sandriñe.
42 Atter gikk han annen gang bort, bad og sa: Min Fader! kan ikke dette gå mig forbi, uten at jeg må drikke det, da skje din vilje!
Nimb’eo indraike re nihalaly ty hoe: Naho tsy mahaloly ty fitovy toy amako, naho tsy nòmeko, le hanoeñe abey o satri’oo.
43 Og han kom og fant dem atter sovende; for deres øine var tunge.
Tampetse izay, nibalike re le zoe’e mirotse iereo fa nigibeñe o fihaino’ iareoo.
44 Og han lot dem være, og gikk atter bort og bad tredje gang og talte de samme ord.
Nenga’e indraike le nimb’eo nihalaly i tsaray fañintelo’e;
45 Da kom han til disiplene og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Se, timen er nær da Menneskesønnen skal overgis i synderes hender;
vaho niheo mb’amo mpiama’eo, nanao ty hoe: Mirota henaneo, mitofà; Inge fa antitotse i nifotoañañey te haseseke an-tañam-panan-kakeo i Ana’ ondatiy.
46 stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.
Mitroara, antao, heheke fa etoañ’ i hifotetse ahiy.
47 Og mens han ennu talte, se, da kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en stor hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og folkets eldste.
Ie mbe nisaontsy, le niloneake eo t’i Jodasy, mpiamy folo ro’amby rey, reketse firimboñañe amam-pibara naho karavantsy, ie nahitri’ o mpisorom-beio vaho o roandria’ ondatio.
48 Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham!
F’ie nitolora’ i nifotetse azey famantarañe, ty hoe: Ze orofako, ie ty ho tsepahe’ areo.
49 Og straks gikk han bort til Jesus og sa: Vær hilset, rabbi! og kysset ham.
Niharinè’e amy zao t’i Iesoà, le nanoa’e ty hoe: Akore, Raby, le norofa’e.
50 Men Jesus sa til ham: Venn, hvorfor er du her? Da trådte de til og la hånd på Jesus og grep ham.
Hoe t’i Iesoà ama’e: Ino o nanoe’oo, Rañetse? Nomb’eo iereo, nañity fitañe amy Iesoà, nitsepake aze.
51 Og se, en av dem som var med Jesus, grep til med hånden og drog sitt sverd, og han slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.
Ingo, te nahiti’ ty mpiamy Iesoà ty fità’e nanàrike ty fibara’e naho nibira ty mpitoro’ i talèm-pisoroñey, nampikitsike ty ravembia’e,
52 Da sa Jesus til ham: Stikk ditt sverd i skjeden! for alle som griper til sverd, skal falle for sverd.
le hoe t’i Iesoà tama’e, Ampiliro an-traño’e ao o meso’oo, fa ho rotsahem-pibara ty mitam-pibara.
53 Eller tror du ikke at jeg i denne stund kan bede min Fader, og han vilde sende mig mere enn tolv legioner engler?
He atao’o te tsy mahatoka an-dRaeko henaneo naho havotra’e etoa ty Lejionan’ Anjely mandikoatse ty folo-ro’amby?
54 Hvorledes skulde da skriftene opfylles, at så må skje?
Fe aia amy zay ty hahaheneke i Sokitse Masiñey? amy te zao i nisafiriañey.
55 I samme stund sa Jesus til hopen: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig; daglig satt jeg i templet og lærte, og I grep mig ikke.
Añe izay le hoe t’i Iesoà tamy màroy: Niakatse hañoridañe malaso, minday fibara naho karavantsy hitsepake ahy hao nahareo? Tsy nitoboke añ’ anjomban’ Añahare ao handro an-kandro nañoke anahareo tsy amam-pañembetse hao iraho.
56 Men alt dette er skjedd forat profetenes skrifter skal opfylles. Da forlot alle disiplene ham og flydde.
F’ie toe hene anoeñe, hañenefañe ty sinoki’ o mpitokio. Le fonga nienga aze o mpiama’eo, nibioñe.
57 Men de som hadde grepet Jesus, førte ham til ypperstepresten Kaifas; der var de skriftlærde og de eldste samlet.
Nasese’ iareo mb’añ’anjomba’ i Kaiafa talèm-pisoroñe mb’eo t’i Iesoà, ie fa vory ao o Androanavio naho o Fariseoo.
58 Og Peter fulgte ham langt bakefter like til yppersteprestens gård, og han gikk inn og satte sig hos tjenerne for å se hvad enden vilde bli.
Nañorike aze trehantreha’e t’i Petera pak’ an-kiririsa’ i talèm-pisoroñey, le nizilike ao vaho nitobòke marine o mpitoroñeo hahaoniñe ze hizò.
59 Men yppersteprestene og hele rådet søkte falskt vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham;
Nipay mpanao dramotse o mpisorom-beio naho i fivory iabiy hanisy Iesoà hañoho-doza ama’e,
60 men de fant ikke noget, enda mange falske vidner kom frem. Men til sist kom to frem og sa:
f’ie tsy nahaoniñe, ndra te naneseañe mpanao kitomboke maro hiatreatre Iesoà. Fara’e pok’eo ty mpitalily vìlañe roe
61 Denne mann har sagt: Jeg kan bryte ned Guds tempel og bygge det op igjen på tre dager.
nanao ty hoe: Vinola’ i tìañe ty hoe: Maharotsake i Anjomban’ Añaharey iraho vaho hamboatse aze indraike naho afake telo andro.
62 Da stod ypperstepresten op og sa til ham: Svarer du ikke på det som disse vidner mot dig?
Niongake amy zao i talèm-pisoroñey, nanao ty hoe: Tsy mahatoiñe v’iheo, amo iseseha’ iereoo?
63 Men Jesus tidde. Og ypperstepresten tok til orde og sa til ham: Jeg tar dig i ed ved den levende Gud at du sier oss om du er Messias, Guds Sønn.
Fe nianjiñe avao t’i Iesoà. Le hoe i talèm-pisoroñey ama’e: Ampifantàko aman’ Añahare veloñe irehe ty hivolañe ama’ay naho ihe i Norizañe, Anan’ Añaharey.
64 Jesus sa til ham: Du har sagt det. Dog, jeg sier eder: Fra nu av skal I se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme i himmelens skyer.
Le hoe t’i Iesoà tama’e: Ie nisaontsie’o; fe itaroñako te ho isa’ areo i Ana’ ondaty miambesatse am-pitàn-kavanan-kaozarañ’ ey miheo mb’etoañe amo rahon-dikerañeo.
65 Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Han har spottet Gud; hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt gudsbespottelsen!
Rinia’ i talèm-pisoroñey o saro’eo le nanao ty hoe: Niteratera an’Andrianañahare itia, ino ty ipaian-tika valolombeloñe ka? Songa jinanji’ areo i fiteratera’e an’Andrianañahare,
66 Hvad tykkes eder? De svarte og sa: Han er skyldig til døden.
akore ty fisafiri’ areo te hanoeñe? Natoi’ iereo ty hoe: Mañeva havetrake re.
67 Da spyttet de ham i ansiktet og slo ham med knyttet neve; andre slo ham med stokker
Le nandrora’ iereo ty lahara’e naho finofo’ iereo ty lambosi’e, vaho rinarateha’ ty ila’e,
68 og sa: Spå oss, Messias: Hvem var det som slo dig?
nanao ty hoe: Ry Norizañe, mitokia; Ia ty nandafa Azo?
69 Men Peter satt utenfor i gårdsrummet. Og en tjenestepike gikk bort til ham og sa: Også du var med Jesus fra Galilea.
Nijohañe am-pimoahan-kiririsa eo t’i Petera, le nimb’ama’e mb’eo ty mpitoro-ampela nanao ty hoe: Toy nitraoke am’ Iesoà nte-Galilia irehe!
70 Men han nektet for dem alle og sa: Jeg forstår ikke hvad du mener.
Nandañitse añatrefa’ iereo iaby t’i Petera. ie nanao ty hoe: O rakembao, nofiko o enta’oo.
71 Men da han gikk ut i portgangen, så en annen pike ham, og sa til dem som var der: Også denne var med Jesus fra Nasaret.
Ie nizilik’ amy lalambeiy mb’eo, le nahatrea aze ka ty mpitoro-ampela raike, nanao ty hoe amo nijohajohañeo: Nindre amy Iesoà nte Nazareta t’indaty tia-hòeke.
72 Og atter nektet han det med en ed: Jeg kjenner ikke det menneske.
Nitety Iesoà am-panta indraike t’i Petera, nanao ty hoe te namoea’e ondatiy.
73 Men litt efter gikk de frem som stod der, og sa til Peter: Sannelig, også du er en av dem; ditt mål røber dig.
Tsipaepae’ izay, nisitse mb’eo o nijohajohañeo, nanao ty hoe amy Petera: Toe mpiamy fiosoña’ i Mpitokiy irehe, adodea’ o fisaontsi’oo te mpiam’iareo.
74 Da gav han sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske. Og straks gol hanen.
Namototse nitety naho nifatse re nanao te tsy nifànta’e ndra mbia indatiy. Inay amy zao i kekeon’ akoholahiy.
75 Da kom Peter Jesu ord i hu, at han hadde sagt til ham: Før hanen galer, skal du fornekte mig tre ganger; og han gikk ut og gråt bitterlig.
Nitiahi’ i Petera i saontsi’ Iesoày, te aolo’ i kekeoy ro hitety ahy in-telo. Niakatse añe re nangoihoy an-kafairam-piaiñe.
