Matteus 22
1 Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:
Yesu a tre ni ba ngari ni misali a ndi,
2 Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.
“Igbu u chu ngbungblu'a he na ichu ri wa si tie gran ni vren ma.
3 Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.
Atru ba gran ma ndu ba hi yo bi wa bana hla bawu ndu ba ye ni lo gran, u bana ye na.
4 Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!
U chua ala ton gran ma bari nda tre, 'Hla ni biwa mi yo ba, Tomba, mi kle biri u gran ye. Mi han kiekle lando lilon, ni ba mri nze lando ni mbrukpi ba mi tie ba wawuu ye ni bubu gran.'
5 Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;
U ndi bi kima ba kana nyme ni yo'a na nda hi kpa mla Iri hi rju, u ri bubu u lema.
6 og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.
Imbru mba baka vu ba gran chu'a nno ba nkpon ya, nda wuu ba.'
7 Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.
U ichu'a ka tie nfu, nda ton ba soja ma hi ka suu tu biwa ba wuugran ba nda gon gbu mba.
8 Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;
Nikima, a hla ni ba gran ma ba, 'Ba kle ndu u gran a ye u bi wa bayo ba'a bana mlau ye na.
9 gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!
Nitu kimayi bika hi ni nyu nkon ndi yo gbugbu ndji wa bi toh a ndu ba ye ni gran'a.
10 Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.
Igran ba baka hi ni nkon nda ka gbu ndji wa ba toh a ye, ni bi bima niwa bana bina. U tra u gran ka su pui me ni bi tsri.
11 Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.
U chu'a ye nda ni toh bi tsri ba, nda toh indji ri wa ana sru kpi u gran na.
12 Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.
U chua mye, 'Ikpan mu, u tie ni he ndi ri ye wa hama ni kpi u gran?' Igua ka wa ikpye u trea hama.
13 Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.
U chua hla ni gran ma ba, 'Vu ghuyi lo' woni za, ndi kau taga ni mi bwu,' iwrji wa ani yi nda tan nyinyiere na.
14 For mange er kalt, men få er utvalgt.
Ahi ndi gbugbu wa ba yo, u fyi me yi ba chu ba.'”
15 Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.
U Farisawa ba baka hi nda ka sron mu u nkon wa la vu ni tre ma'a.
16 Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;
Baka tru mri koh ba ni Hirudiyawa hi ni wu. Baka tre na Yesu, “Mala, kie toh wu u indji u hla tre njanji, ndi ni tsro nkon Bachi njanji me. U na ya kri ni tre ndi na ndji na tsro son tu ni ndji na.
17 Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?
Hla tawu, ahi ngye hi mre me? A he tu nkon ndu ba han ban ni Kaisar ka a'an?”
18 Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?
U Yesu a toh meme mba nda tre, “Anitu ngye mba bi tsra me, biyi bi tie brji?
19 Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.
Tsro me nklen u bana. “Niki yi baka nji dinari ri ye nno.
20 Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?
Yesu a tre ni ba, “Ahi yu nha ni nde nha mba he ni wayi?
21 De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!
U ba hla wu, “Ahi u Kaisar.” U Yesu ka hla bawu, “To kima, nno Kaisar ikpyi bi Kaisar, u ni Irji ikpi bi Irji.
22 Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.
Wa ba wo toyi, baka manji ma wakran. Ba donwu me nda hi kpa mba.
23 Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
Ni vi kima Sadukiyawa bari, wa ba hla ndi tash'me na he na, ba ye niwu. Ba mye wu,
24 Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.
ndi, “Mala, Musa a hla, 'Indji wa a khwu nda na he ni mri naa, a gbigbi ndu vayi ma ndu gran wama nda ngrji mri ni vayi ma.
25 Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.
Imri vayi bari tangban ba na he. U mumla a gran nda kwu. Nitu wa ana ka mri don na, a ka wama don ni vayi maa.
26 Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.
U vayi ma u haa ngame ala tie tokima me, u'u traa me, hi niwu tangban a.
27 Men sist av alle døde kvinnen.
Iwa ngame ye khwu hu ba tangban mbawu.
28 Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.
U ni vi u tash'me, iwaa ni u nha nime tangban ba? Niwa wawu mbawu ba gran wu.
29 Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.
Yesu a saa nda hla bawu, “Bi kadu, niwa bi na toh embe ba na ni ngbengblen Irji na.
30 For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.
Ni tash'me a, bana gran na nda na nno gran na. Ana he tokima na, ba he tu Malaiku bi shulu.
31 Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:
U nitu tash'me bi khwu, bina kra kpye wa Rji hla yiwu, nda tre,
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.
'Mi hi Rji u Ibrahim, ni Irji u Ishaku, u ni Irji u Yakubu?' Irji na Irji u wa ba khwu'a na, ahi wu wa ba he ni sisren.”
33 Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.
Wa jbu ndji ba ba wo wayi, baka manji tsro maa wakran.
34 Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;
U wa Farisawa ba wo ndi Yesu a kanyu Sadusiyawa ba, baka yo kpamba shu tie.
35 og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:
Iri mba, wa a kpa ka ni duu a, a myewu, nda ni tsra wu -
36 Mester! hvilket bud er det største i loven?
“Mala, ni mi duu'a a riame mba nna wawuu?”
37 Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.
Yesu a hla niwu, “'Son Bachi Irji me ni sron me wawuu, ni dri me wawuu, u ni mre me wawuu.'
38 Dette er det største og første bud.
I wayi hi kikle ni duu u mumla.
39 Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.
U uhamaa he to kima - 'Son mri vayi me na tume.'
40 På disse to bud hviler hele loven og profetene.
Nitu duu hari biyi mba, inkpyi duu a ni anebi baba nji wu.”
41 Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:
Niwa Farisawa ba ba kisi shu kpamba tiea, Yesu a nno mba mye ri.
42 Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.
A tre ndi, “Ahi ngye ri hi mre mbi ni tu Kristi? A hi vren nha?” Ba hla wu, “Ivren Doda.”
43 Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:
Yesu a hla baawu, “U ni he ri Doda a yo wu ni mi brji'a ndi Bachi, nda tre,
44 Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!
'Bachi hla ni Bachimu, “Kuson ni wo korhi mu, se mi ka bi yowu ko shishi zi ni nda za me?'”
45 Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?
U Doda ani ta yo wawu wahi Kristi ndi 'Bachi,' u nihe ahi vren Doda?”
46 Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.
Indrjo ri ana he nyu u saa kpe ri ni wu na, u indrjo ri na la mye wu kpe ri rji ni vi kima ngana.
