Matteus 19
1 Og det skjedde da Jesus hadde endt denne tale, da drog han bort fra Galilea og kom til Judeas landemerker på hin side Jordan.
Yesu bu kamanisa tuba mambu momo, wubotuka ku Ngalili, wuyenda mu bizunga bi Yuda ku disimu dinkaka di Yolidani.
2 Og meget folk fulgte ham, og han helbredet dem der.
Nkangu wu batu bawombo banlandakana ayi kuna kabelusila bambevo.
3 Og fariseerne kom til ham, fristet ham og sa: Har en mann lov til å skille sig fra sin hustru for enhver saks skyld?
Bafalisi bayiza kuidi Yesu mu kumvukumuna ayi banyuvula: —Minsua midi kuidi bakala mu katula nketo andi va dikuela mu kioso-kioso bila e?
4 Han svarte og sa: Har I ikke lest at han som skapte dem, fra begynnelsen av skapte dem til mann og kvinne
Wuba vutudila: —Lutengi ko ti vana thonono mvangi wuvanga bakala ayi nketo
5 og sa: Derfor skal mannen forlate far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være ett kjød?
ayi wutuba: Diawu bakala kela bikila Dise diandi ayi ngudi andi mu bundana ayi nketoꞌandi; buna bawu buadi bela kituka mutu wumosi e?
6 Så er de da ikke lenger to, men ett kjød. Derfor, det som Gud har sammenføiet, det skal et menneske ikke adskille.
Buawu bobo basiedi diaka batu buadi ko vayi beka mutu wumosi. Diawu mutu kabika vambisa kibundisa Nzambi.
7 De sa til ham: Hvorfor bød da Moses å gi hustruen skilsmissebrev og skille sig fra henne?
Bafalisi bankamba: —Vayi buna bila mbi Moyize kavanina minsua kuidi bakala mu vana nkanda luvambunu kuidi nketo ayi kunkuka va dikuela e?
8 Han sa til dem: For eders hårde hjertes skyld gav Moses eder lov til å skilles fra eders hustruer; men fra begynnelsen av har det ikke vært således.
Yesu wuba vutudila: —Moyize wuluvana minsua mu vonda dikuela mu diambu di mintima mieno midi banga matadi. Vayi buawu ko bubela vana thonono.
9 Men jeg sier eder at den som skiller sig fra sin hustru, uten for hors skyld, og gifter sig med en annen, han driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.
Vayi ndikulukamba: Woso mutu wumvambana ayi nketo andi, enati kasi vola kiphinga ko ayi kuedidi nketo wunkaka, buna luzaba ti bafueti kuntangila nkua kitsuza.
10 Hans disipler sa til ham: Står saken så mellem mann og hustru, da er det ikke godt å gifte sig.
Buna minlonguki minkamba: —Enati bobo bufueti kadila bakala va ntuala nketo, buna kadi kuandi mfunu mu kuela.
11 Men han sa til dem: Ikke alle fatter dette ord, men bare de som det er gitt.
Yesu wuba vutudila: —Batu boso balendi kikinina mambu momo ko vayi kuidi bobo kaka bavanu diawu.
12 For der er gildinger som er født slik av mors liv, og der er gildinger som er gildet av menneskene, og der er gildinger som har gildet sig selv for himlenes rikes skyld. Den som kan fatte dette ord, han fatte det!
Bukiedika bankaka balendi kuela ko bila badi bavokolo tona mbutukulu awu; bankaka bavokolo kuidi batu mu diambu babika kuela ayi bankaka bakivokolo bawu veka mu diambu di kipfumu ki Diyilu. Woso mutu wulenda kikinina mambu mama, bika kakikinina mawu.
13 Da bar de små barn til ham, forat han skulde legge sine hender på dem og bede; men disiplene truet dem.
Banatina Yesu bana balezi muingi kaba tetika mioko ayi kaba sambidila. Vayi minlonguki mitemina batu bobo banata bana beni.
14 Men Jesus sa: La de små barn være og hindre dem ikke fra å komme til mig! for himlenes rike hører sådanne til.
Vayi Yesu wuba kamba: —Lubika bana balezi biza kuidi minu; kadi kuba kandika bila kipfumu ki Diyilu kidi ki bobo baba dedikini.
15 Og han la sine hender på dem og drog derfra.
Wuba tetika mioko ayi wuyenda kuandi.
16 Og se, det kom en til ham og sa: Mester! hvad godt skal jeg gjøre for å få evig liv? (aiōnios g166)
Buna mutu wumosi wufikama vaba Yesu ayi wunyuvula: —A Nlongi, diambu mbi dimboti phanga muingi ndibaka luzingu lu mvu ka mvu e? (aiōnios g166)
17 Men han sa til ham: Hvorfor spør du mig om det gode? Det er bare en som er god. Men vil du gå inn til livet, da hold budene!
Yesu wumvutudila: —Bila mbi wukunguivudila mu diambu dimboti e? Zaba ti wumosi kaka widi wumboti. Vayi enati tidi kota mu luzingu buna wufueti keba Mina.
18 Han sa til ham: Hvilke? Jesus sa: Du skal ikke slå ihjel, du skal ikke drive hor, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd,
Mutu beni wunyuvula: —A Mina mbi miomi e? Yesu wuvutula: —Kadi vonda, kadi vanga kitsuza, kadi yiba, kadi telama kimbangi ki luvunu.
19 hedre din far og din mor, og: du skal elske din næste som dig selv.
Kinzika dise diaku ayi ngudi aku ayi zola ndiaku banga bobo weta kukizodila ngeyo veka.
20 Den unge mann sa til ham: Alt dette har jeg holdt; hvad fattes mig ennu?
Ditoko beni dituba: —Ndieta keba Mina mioso miomi vayi mbi bikambulu diaka va minu e?
21 Jesus sa til ham: Vil du være fullkommen, da gå bort og selg det du eier, og gi det til de fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!
Yesu wumvutudila: —Enati tidi ba mutu wufuana; yenda mana sumbisa bima biobi bidi yaku bosi vana kuidi minsukami, buna ma wubaka kimvuama ku Diyilu, bosi yiza wundandakana!
22 Men da den unge mann hørte det, gikk han bedrøvet bort; for han var meget rik.
Ditoko buna kawa mambu mama, wuyenda mu kiadi, bila kimvuama kiwombo kiba yandi.
23 Og Jesus sa til sine disipler: Sannelig sier jeg eder: Det vil være vanskelig for en rik å komme inn i himlenes rike.
Bosi Yesu wukamba minlonguki miandi: —Bukiedika ndikulukamba ti didi diambu diphasi kuidi mutu widi kimvuama mu kota mu kipfumu ki Diyilu.
24 Atter sier jeg eder: Det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.
Ndikulukamba diaka ti kadi kuandi phasi kuidi kamela mu viokila va divudu di tsoma vayi bika kuidi mutu widi kimvuama mu kota mu kipfumu ki Nzambi.
25 Men da disiplene hørte det, blev de meget forferdet og sa: Hvem kan da bli frelst?
Minlonguki misimina buwombo mu diambu di mambu momo, miyuvula: —A buna nani lenda vuka e?
26 Men Jesus så på dem og sa til dem: For mennesker er dette umulig, men for Gud er alt mulig.
Yesu wuba sungimina bosi wutuba: —Kuidi batu malendi baka bu vangimina ko vayi kuidi Nzambi mamo malenda vangama.
27 Da svarte Peter ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig; hvad skal da vi få?
Bosi Piela wunyuvula: —A beto tumana bika bima bioso mu diambu di kulandakananga, buevi buela bela mu diambu dieto e?
28 Da sa Jesus til dem: Sannelig sier jeg eder: I som har fulgt mig, I skal i gjenfødelsen, når Menneskesønnen sitter på sin herlighets trone, også sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.
Yesu wuba vutudila: —Bukiedika ndikulukamba ti thangu mambu moso mela kituka mamona ayi bu Muana Mutu kela vuanda va Kundu kiandi ki Kipfumu mu nkembo, beno lundandakana, luela vuanda va kumi bikundu biodi mu diambu di sambisa kumi makanda muadi ma Iseli.
29 Og hver den som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller barn eller akrer for mitt navns skyld? skal få mangefold igjen og arve evig liv. (aiōnios g166)
Bosi woso mutu bikidi kani zinzo ziandi, kani bakhomba bandi zi babakala, bakhomba bandi zi baketo, kani Dise diandi, ngudi andi, bana bandi voti zitsola ziandi mu diambu diama wela baka bima biandi mu zikhama di zikhumbu ayi wela tambula luzingu lu kalumani. (aiōnios g166)
30 Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første.
Vayi batu bawombo mu bobo badi buabu batheti bela ba batsuka ayi bobo badi buabu batsuka, bela ba batheti.
