Matteus 16
1 Og fariseerne og sadduseerne gikk til ham og fristet ham, og bad at han vilde la dem få se et tegn fra himmelen.
PHARISEES ki Saducees ipok'itotoiau ki as'saksksĭnnuyiauaie, ai'puĭnŭmiau mŏkanĭs'tsĭnnomoŏsax spots'im ĭstap'stosĭnni.
2 Men han svarte og sa til dem: Når det er blitt aften, sier I: Det blir godt vær, for himmelen er rød;
Nokŭt'anĭstsiuax, autŭkkus' si, kitan'ipuan ak'etameksĭstsi ku; ămawk'ĭssoksĭstsikuists.
3 og om morgenen: Idag blir det uvær, for himmelen er rød og mørk. Himmelens utseende vet I å tyde, men tidenes tegn kan I ikke tyde.
Ki ksĭskŭnna'tŭnnĭssi, ak'akapiksĭstsiku annok' ksĭstsikui, amawkĭssoksĭstsikuists ki ĭkikĭn'inatsiu. Kitsiksĭs'tapokămotsitappiansuai! Kitokot'ainipuau assoksĭs'tsikuĭsts ostokso'auĕsts; ki kimatokot'ainipuau annists'isk ksĭstsiku'ĭstsk ĭstsap'stosĭsts.
4 En ond og utro slekt krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten Jonas' tegn. Og han forlot dem og gikk bort.
Otsauum'itsitappiisĭn'na ki otau'ŏkotaitappiisĭn'na ap'satsĭmiau apsto'sĭnni; ki matakokotau'axau apsto'sĭnni; prophet Jonas otap'stosĭnni akokotauaie'. Ki skĭtsiu'ax ki itsĭs'tapu.
5 Og da disiplene kom over til hin side, hadde de glemt å ta brød med.
Ki otŭs'ksĭnĭmatsax otau'pŭmmosau pakhts'esaiĭsksĭnĭmiau mŏk'atŭksau ke'tani.
6 Da sa Jesus til dem: Se eder for og ta eder i vare for fariseernes og sadduseernes surdeig!
Jesus itŭm'anĭstsiuax Mokŏk'ik ki iskskats'ĭk Pharisees ki Saducees ĭstsi'kopŭtsketatsĭsau.
7 Da tenkte de ved sig selv og sa: Det er fordi vi ikke har tatt brød med.
Ki ai'sĭtsĭpsattseiau, ki an'iau, nimatotsipĭnan'a ke'tani,
8 Men da Jesus merket det, sa han til dem: I lite troende! hvorfor tenker I ved eder selv at det er fordi I ikke har tatt brød med?
Jesus otsĭnno'ŏsax, an'istsiuax, Inŭk'aumaitŭkkix, kumauk'sĭtsĭpsăttseipuauaisks, kitsauo'tŭksuai ke'tani?
9 Skjønner I ennu ikke, og kommer I ikke i hu de fem brød til de fem tusen, og hvor mange kurver I da fikk,
Kikŭt'taisakiaisauokhtsĭmipuaua, kikŭttaisauŭsksĭnipuaua nĭsito'mŭksikepippix matap'pix ĭstsĭsĭttu'ĭsts ke'tanĭsts, ki tsanetso'ă kitots'ipuauĕsts ĭsksĭmmatŭk'isokaiĭsts?
10 eller de syv brød til de fire tusen, og hvor mange kurver I da fikk?
Nĭstoyĭm'i omŭk'sikepĭppix matap'pix ĭstokĭtsikaists ke'tanĭsts ki tsanetso'ă kitots'ipuauĕsts ĭsksĭmmatŭk'isokaiĭsts?
11 Kan I da ikke skjønne at det ikke var om brød jeg talte til eder? Men ta eder i vare for fariseernes og sadduseernes surdeig!
Kumauk'staiokhtsĭmipuauaisks kimat'sĭtsĭpsattopuau'ats ke'tani, kŏkĭskskatsissuai Pharisees ki Saducees ĭstsi'koputsketatsĭsau?
12 Da forstod de at han ikke hadde talt om at de skulde ta sig i vare for surdeigen i brød, men for fariseernes og sadduseernes lære.
Itŭm'ĭsksĭnĭmiau matsemiu'atsax mŏksĭskatsĭsaie ke'tani istsi'koputsketatsĭs, ki ai'semiuaxmŏks'ĭskatsĭsaie Pharisees ki Saducees ots'ksĭnĭmats'tŭksuaiax.
13 Men da Jesus var kommet til landet ved Cesarea Filippi, spurte han sine disipler og sa: Hvem sier folk at Menneskesønnen er?
Jesus otsito'tosi Cesarea Philippi, ai'sŭppoŏtsesattsiuax otŭsksĭnĭmats'ax, Tsa aniu'axau matap'pi nesto'a nĭn'au okku'i nŏk'ŭmsi?
14 De sa: Nogen sier døperen Johannes, andre Elias, andre igjen Jeremias eller en av profetene.
Ki an'iau, stsik'ix John Baptist: stsĭk'ix, Elias: ki stsĭk'ix, Jeremias, ki stsĭk'ă prophet.
15 Han sa til dem: Men I, hvem sier I at jeg er?
An'ĭstsiuax Tsa kitak'anipuau nŏk'ŭm-si?
16 Da svarte Simon Peter og sa: Du er Messias, den levende Guds Sønn.
Ki Simon Peter nokŭt'anĭstsiuaie ksĕsto'ăkauk Christ, Ap'istotokiuă ipai'tappiiuŭk okku'i.
17 Og Jesus svarte og sa til ham: Salig er du, Simon, Jonas' sønn! for kjød og blod har ikke åpenbaret dig det, men min Fader i himmelen.
Jesus nokŭt'anĭstsiuaie kitatsĭm'si, Simon Bar Jonas. Ik'sisakuyi ki aa'pŭni kimat'ŭsksĭnĭmatsok'astsau: nin'a spots'im kitusksĭnĭmats'ok.
18 Og jeg sier dig at du er Peter; og på denne klippe vil jeg bygge min menighet, og dødsrikets porter skal ikke få makt over den. (Hadēs g86)
Ki kita'atanĭsto, ksĕsto'akauk Peter, ki am'om ok'otokŭm nitak'ittokhitokoĭska church; ki Hades istokh'sepĭstanĭsts matakatsiu'atsaie. (Hadēs g86)
19 Og jeg vil gi dig nøklene til himlenes rike, og det du binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og det du løser på jorden, skal være løst i himmelen.
Ki kitai'akokoto spots' im istsĭn'naiisĭnni itotai'kauaipixĭxtŭkiopi; ksŏk'kum kitai'akomianĭstomopipi, spots'im ak'itomopipo; ksŏk' kum kitai'akomianĭstapotsippi spots'im ak'itapotsip.
20 Da bød han sine disipler at de ikke skulde si til nogen at han var Messias.
Itŭm'anĭstsiuax otŭsksĭnĭmats'ax mŏkstaitsĭnnikoŏsax'aie osto'i otŭm'si Jesus Christ.
21 Fra den tid begynte Jesus å gi sine disipler til kjenne at han skulde gå til Jerusalem og lide meget av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og slåes ihjel, og opstå på den tredje dag.
Annik' Jesus itaumŭtŭp'anĭstsĭnomoyiuax otŭsksĭnĭmats'ax manĭstakittappopi Jerusalem, manĭstaks'ipuinaistoto'awpianaie omŭx'ĭmĭx ki omŭk'atoiapiekuax ki ai'sĭnakix, ki manistaks'enitawpiauaie, manistaks'ipuauĭstotoawpiuaie nioks'kai ksĭstsikui.
22 Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham og sa: Gud fri dig, Herre! dette må ingenlunde vederfares dig!
Peter itŭmo'toyiuaie, ki aumŭtŭp'sitsĭpsattsiuaie, ki an'iu, Nin'a kŏkŭnĭstsĭp'piokosi; matakittotstsiu'ats ksĕsto'a.
23 Men han vendte sig og sa til Peter: Vik bak mig, Satan! du er mig til anstøt; for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
Ki itapotŭkau'aie, ki an'ĭstsiuaie Peter apŭt'tokokit, Satan; kŏk'kĭtstsskĭmskŭki; kimatsskŭmau'ats Ap'ĭstotokiŭă kitsksska'tŭksists annom' ksŏkkum.
24 Da sa Jesus til sine disipler: Vil nogen komme efter mig, da må han fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
Itŭmanĭstsiuax otŭsksĭnĭmats'ax Iststsi'ki matap'pi makopokiuo'ŏssi nĕsto'a, ŭnnianĭst'auŭtsikĭmatsĭstotos, ki ŭnnianĭstto'tsĭs otauai'staksĭnni, ki ŭnnianĭstopokiuos nĕsto'a.
25 For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld, skal finne det.
Annŏk'aiakitsikŏmotsepiosiuok opai'tappiisĭnni, akatstomaie': ki annŏk' itai'akatstomŏk opai'tappiisĭnni, nĕstoi umutak'atstomaie, ai'akokonimaie.
26 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden, men tar skade på sin sjel? eller hvad vil et menneske gi til vederlag for sin sjel?
Tsanetso'ă matap'pi ak'okuiĭstŭpasokuiĭm'ats minan'attŭssi kŏnŭs'ksŏkkum, ki atsto'si otsipai'tappiisĭnni? Awx'a otai'akokotawpiaie opai'tappiisĭnni?
27 For Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighet med sine engler, og da skal han betale enhver efter hans gjerning.
Nin'au okku'i akototo'yĭnaie Un'ni ots'tsapĭnasĭnni ki oto'tokatatsix akopokiuo'iax, ki kŏnai'tappix manĭstsi'piĕsts otap'otŭksuauĕsts ak'ŭnĭstokotsiuax.
28 Sannelig sier jeg eder: Nogen av dem som her står, skal ikke smake døden før de ser Menneskesønnen komme i sitt rike.
Kit au'mŭnĭstopuau stsik'ix annom' itai'puyiau, mataksattotsĭm'axau eĭno'sĭnni otsauomai'noŏsau nĭn'au okku'i otsĭn'aipuksipusi mŏks'ĭnaiisi.
