Matteus 13
1 Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte sig ved sjøen,
Utu dinte Jisu ghor pora ulaikena nodi kinar te bohi thakise.
2 og meget folk samlet sig om ham, så at han gikk ut i en båt og satte sig der; og alt folket stod på stranden.
Dangor bhir joma hoi kene Tai usorte bohi jaise, etu nimite Tai naw uporte uthise, aru sob manu nodi kinar te khara korise.
3 Og han talte meget til dem i lignelser og sa: Se, en såmann gikk ut for å så,
Etu pichete Jisu taikhan ke dristanto khan bisi koise. Tai koise, “Sabi, ekjon kheti kora manu dhaan bijon hali bole jaise.
4 og da han sådde, falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.
Jitia tai kheti te bijon phelai thakise, kunba bijon rasta kinar te girise, aru chiriya khan ahikena sob khai dise.
5 Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord;
Kunba bijon to bisi pathor thaka jagate girise, aru joldi uthijaise, kele koile mati olop thakise.
6 men da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.
Kintu jitia gham ulaise, etu ulai thaka ghas ke julai dise, kele koile etu ghas laga shikor thaka nai, etu karone sob sukhi jaise.
7 Og noget falt blandt torner, og tornene skjøt op og kvalte det.
Kunba bijon khan kata ghas majot te girise. Aru etu ghas to olop dangor hoise, hoilebi kata ghas pora morai dise.
8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt, noget hundre fold, og noget seksti fold, og noget tretti fold.
Kunba bijon khan bhal matite girise aru bhal ghas hoi kene bhal guti dhurise, kunba eksoh guti, kunba te saathi guti aru kunba te trista guti dhurise.
9 Den som har ører, han høre!
Jun manu laga kaan ase, taikhan ke huni bole dibi.”
10 Og disiplene gikk til ham og sa: hvorfor taler du til dem i lignelser?
Titia Jisu laga chela khan Tai usorte ahise aru hudise, “Apuni kele bhir khan ke dristanto pora kotha koi ase?”
11 Han svarte og sa til dem: Fordi eder er det gitt å få vite himlenes rikes hemmeligheter; men dem er det ikke gitt.
Jisu taikhan ke koise, “Tumikhan ke sorgo rajyo laga bujhi bo napara kotha khan bujhi bole gyaan dikena ase, kintu taikhan ke diya nai.
12 For den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
Kilekoile jun manu logot olop ase, taike aru bhi dibo, aru tai logote bhorta thakibo. Kintu jun manu logote nai, tai logote ki ase etu bhi loi lobo.
13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og fordi de hører og dog ikke hører og ikke forstår.
Etu karone Moi taikhan ke dristanto pora kotha kore: Taikhan dikhi ase, kintu taikhan sabole napare; aru taikhan huni ase, kintu taikhan huni kene bhi bujhi bo napare.
14 Og på dem opfylles Esaias' spådom, som sier: I skal høre og høre og ikke forstå, og se og se og ikke skjelne;
Taikhan nimite to Isaiah laga bhabobani to purah hoise, juntu eneka koi ase, ‘Tumikhan hosa pora bhi hunibo, kintu janibole na paribo; Tumikhan hosa pora bhi dikhibo, kintu bujhi bole na paribo.
15 for dette folks hjerte er sløvet, og med ørene hører de tungt, og sine øine lukker de, forat de ikke skal se med øinene og høre med ørene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde få læge dem.
Kilekoile etu manu khan laga mon to khali hoise, Aru taikhan huni bole tan kori loise, Aru taikhan laga suku bondh kori loise, Eneka korile taikhan suku pora nasabo nimite, Nohoile taikhan kaan pora nahunibo nimite, Nohoile taikhan laga mon pora nabujibo nimite, Kilekoile eneka kori kene taikhan aru bhi mon naghurabo nimite, Aru Moi taikhan ke bhal kori nadibo nimite.’
16 Men salige er eders øine fordi de ser, og eders ører fordi de hører.
Kintu asis te ase tumikhan laga suku, kele koile taikhan dikhi ase; aru tumikhan laga kaan, kele koile taikhan huni ase.
17 For sannelig sier jeg eder: Mange profeter og rettferdige har attrådd å se det I ser, og har ikke fått se det, og å høre det I hører, og har ikke fått høre det.
Moi hosa pora koi ase tumikhan ke bisi bhabobadi aru pobitro manu khan to tumikhan ki dikhi ase, eitu khan sabole mon thakise, hoilebi taikhan dikhibole panai. Tumikhan ki kotha huni ase, taikhan bhi huni bole mon thakise, kintu taikhan huni bole panai.
18 Så hør da I lignelsen om såmannen:
Etu nimite kheti kora manu bijon phela laga dristanto etu laga ki motlob ase huni bhi aru bujhibi.
19 Hver gang nogen hører ordet om riket og ikke forstår det, kommer den onde og røver det som er sådd i hans hjerte; dette er den som blev sådd ved veien.
Jitia kunba manu rajyo laga kotha hune kintu bujhi bole napare, tinehoile biya Jon ahe aru ki tai laga monte bijon hali kene ase etu chingi kene loijai. Etu bijon to rasta kinar te phelai diya bijon ase.
20 Men den som blev sådd på stengrunn, det er den som hører ordet og straks tar imot det med glede;
Juntu bijon pathor uporte phelaise, etu to eneka manu ase jun kotha huni loi aru loge-loge khushi pora grohon kore,
21 men han har ikke rot i sig, og holder bare ut til en tid; blir det trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar han straks anstøt.
kintu kotha khan tai laga mon bhitor te najai, etu nimite khali olop somoi nimite he rakhe. Jitia etu kotha nimite biya aru dukh-digdar pa-a somoi ahe, tai ekbar te he giri jai.
22 Men den som blev sådd blandt torner, det er den som hører ordet, og verdens bekymring og rikdommens forførelse kveler ordet, og det blir uten frukt. (aiōn g165)
Juntu bijon kata ghas khan majote phelaise, etu to eneka manu ase jun kotha to hune, hoilebi etu jamana laga kaam aru dhun sompoti ke mon diya nimite kotha ke dabai kene rakhe, aru etu kotha pora bhal guti nadhure. (aiōn g165)
23 Men den som blev sådd i den gode jord, det er den som hører ordet og forstår det; han bærer frukt, og en gir hundre fold, en seksti fold, en tretti fold.
Juntu bijon bhal matite phelaise, etu to eneka manu ase jun kotha to hune aru bujhi loi. Tai dangor koi kene bhal guti dhure, kunba te eksoh guti dhore, kunba te sathi aru kunba te trista.”
24 En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er å ligne med en mann som hadde sådd god sæd i sin aker;
Jisu taikhan ke dusra dristanto koise. Tai koise, “Sorgo laga rajyo to ekjon manu nisena ase jun tai laga kheti te bhal bijon phelai.
25 men mens folkene sov, kom hans fiende og sådde ugress blandt hveten, og gikk så bort.
Kintu jitia manu khan ghumai jai, tai laga dushman khan ahikena gehu laga kheti te biya ghas laga bijon khan phelai aru jai-jai.
26 Men da strået skjøt op og satte aks, da kom også ugresset til syne.
Jitia kheti te gehu khan dangor koi kene guti ulabole shuru hoise, titia biya ghas khan bhi dangor hoijai.
27 Da gikk husbondens tjenere til ham og sa: Herre! sådde du ikke god sæd i din aker? hvorfra kommer det da ugress i den?
Etu mati malik laga nokorkhan ahi kene taike koi, ‘Sahab, apuni to bhal bijon kheti te lagase nohoi? Nohoile kineka kori kene etu biya ghas khan ulaise?’
28 Han sa til dem: Det har en fiende gjort. Da sa tjenerne til ham: Vil du da vi skal gå og sanke det sammen?
Etu pichete tai pora taikhan ke koise, ‘Dushman pora eneka kore.’ Nokorkhan taike koise, ‘To apuni itcha ase koile amikhan jai kene jongol khan sapha kori dibo?’
29 Men han sa: Nei, forat I ikke også skal rykke op hveten når I sanker ugresset sammen.
Mati malik pora taikhan ke koi, ‘Nai. Kilekoile jitia tumikhan biya ghas khan tanibo, tai logote gehu laga ghas bhi tani kene ulai dibo pare.
30 La dem begge vokse sammen inntil høsten, og når høsttiden kommer, vil jeg si til høstfolkene: Sank først ugresset sammen og bind det i bunter for å brenne det op; men samle hveten i min lade!
Etu nimite duijon ke bhi eke logote dangor koribo dibi, kheti kata somoi naha tak. Jitia kheti kata somoi hobo titia moi kata manu khan ke kobo, “Poila biya ghas khan tani kene ulai lobi aru eke logote bandhi kene rakhibi julai dibo nimite, kintu gehu khan ke dhaan ghor te joma kori rakhibi.’”
31 En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er likt et sennepskorn som en mann tok og sådde i sin aker;
Etu pichete Jisu aru ekta dristanto taikhan ke koise. Tai koise, “Sorgo laga rajyo to ekta sorso laga bijon nisena ase jineka ekta manu pora loi kene kheti te phelai de.
32 det er mindre enn alt annet frø; men når det vokser til, er det større enn alle maturter og blir til et tre, så himmelens fugler kommer og bygger rede i dets grener.
Etu bijon to hosa pora bhi sobse huru ase sob bijon majote. Kintu jitia tai dangor hoi, bagan laga ghas khan pora bhi tai he dangor hoijai. Tai ekta dangor ghas hoijai, aru akas laga chiriya khan ahe aru etu ghas laga daal khan te ghor bonaikena thake.”
33 En annen lignelse sa han dem: Himlenes rike er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.
Jisu taikhan ke aru alag dristanto koise. “Sorgo laga rajyo to khomir nisena ase, jineka ekta maiki pora etu khomir ke loi kene tin bhag atta te milai diye jitia tak etu atta to phuli najai.”
34 Alt dette talte Jesus i lignelser til folket, og uten lignelser talte han ikke noget til dem,
Eitu khan sob kotha Jisu pora manu khan ke dristanto pora he koi dise; aru Tai ekta kotha bhi dristanto nacholai kene kowa nai.
35 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier: Jeg vil oplate min munn i lignelser, jeg vil utsi det som har vært skjult fra verdens grunnvoll blev lagt.
Eitu khan sob age te bhabobadi pora koi diya kotha khan sob purah hobole nimite, Tai koi dise, “Dristanto khan pora he Moi mukh khuli bo. Ki kotha etu prithibi laga bhetimul te lukaikene ase eitu khan sob Moi koi dibo.”
36 Derefter lot han folket fare og gikk inn i huset. Og hans disipler gikk til ham og sa: Tyd oss lignelsen om ugresset i akeren!
Etu pichete Jisu manu khan ke chari kene ghor te jaise. Tai laga chela khan Tai logote ahikena, eneka koise, “Amikhan ke kheti te biya ghas laga dristanto to bujhai dibi.”
37 Han svarte og sa: Den som sår den gode sæd, er Menneskesønnen.
Jisu taikhan ke koise, “Jun bhal bijon to phelai, tai to Manu laga Putro ase.
38 Akeren er verden; den gode sæd, det er rikets barn; men ugresset er den ondes barn;
Prithibi to kheti ase; aru bhal bijon khan to rajyo lage bacha khan ase. Biya ghas to biya jon laga bacha khan ase,
aru jun dushman pora biya hissi se eitu khan saitan ase. Kheti kata somoi to yug khotom huwa somoi ase, aru kheti kata manu khan to sorgodoth khan ase. (aiōn g165)
40 Likesom da ugresset sankes og brennes op med ild, således skal det gå til ved verdens ende: (aiōn g165)
Etu karone, jineka biya ghas khan ke joma kori kene jui te julai dise, yug ses huwa dinte bhi eneka hobo. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal utsende sine engler, og de skal sanke ut av hans rike alt det som volder anstøt, og dem som gjør urett,
Manu laga Putro pora Tai laga sorgodoth khan ke pathabo, aru taikhan pora Tai laga rajyo pora paap aru biya kaam kora khan ke joma kori kene bahar te ulai dibo.
42 og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.
Taikhan pora eitu khan sobke jui laga chulah te phelai dibo, juntu jagate kandi thaka aru daat kamuri thaka he hobo.
43 Da skal de rettferdige skinne som solen i sin Faders rike. Den som har ører, han høre!
Etu pichete dharmik manu khan Baba laga rajyote suryo nisena ujala hobo. Jun laga kan ase, tai hunibo dibi.
44 Himlenes rike er likt en skatt som var gjemt i en aker, og som en mann fant og skjulte, og i sin glede gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte akeren.
Sorgo laga rajyo to ekta kheti te khajana lukaikene thaka nisena ase, jitia ekjon manu pora etu pai, tai etu ke aru bhi lukai diye. Kilekoile tai mon khushi hoijai, aru tai laga dhun sompoti sob bikiri kori kene etu kheti kini loi.
45 Atter er himlenes rike likt en kjøpmann som søkte efter gode perler,
Aru, sorgo laga rajyo to ekjon vyapari manu kimti laga moti khan bisari thaka nisena ase.
46 og da han fant en kostelig perle, gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte den.
Jitia tai bisi kimti thaka ekta moti pai, tai laga sob dhun sompoti bikiri kori kene etu kini loi.
47 Atter er himlenes rike likt en not som kastes i havet og samler fisk av alle slags;
Aru bhi, sorgo laga rajyo to samundar te jaal phela nisena ase, aru sob kisim laga maas dhura nisena ase.
48 når den er blitt full, drar de den på land og setter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de råtne kaster de bort.
Jitia jal to maas pora bhorta hoi jaise, taikhan etu loi kene samundar kinar te rakhe. Etu pichete taikhan bhal maas basi kene boxsa te joma kore, aru kaam nathaka maas khan sob phelai diye.
49 Således skal det gå til ved verdens ende: Englene skal gå ut og skille de onde fra de rettferdige (aiōn g165)
Thik eneka, etu yug ses huwa dinte bhi eneka hobo. Sorgodoth khan ahibo aru biya manu khan ke dhormik khan pora alag kori dibo. (aiōn g165)
50 og kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.
Taikhan ke jui laga chulah te julai dibo, juntu jagate khali kandi thaka aru daat kamuri thaka he hobo.
51 Har I forstått alt dette? De sier til ham: Ja.
Apnikhan eitu khan sob bujise na nai?” Jisu laga chela khan Taike koise, “Hoi.”
52 Da sa han til dem: Derfor er enhver skriftlærd som er oplært for himlenes rike, lik en husbond som bærer frem nytt og gammelt av det han har.
Etu pichete Jisu taikhan ke koise, “Etu karone sob niyom likha manu khan jun sorgo rajyo laga chela hoi jaise, eitu khan utu manu ase jun ekta ghor laga malik nisena ase.”
53 Og det skjedde da Jesus hadde endt disse lignelser, da drog han bort derfra.
Etu pichete jitia Jisu etu dristanto khan koi kene khotom hoise, Tai ta te pora ulai jaise.
54 Og han kom til sitt hjemsted og lærte dem i deres synagoge, så de blev slått av forundring og sa: Hvorfra har denne mann slik visdom og slike kraftige gjerninger?
Aru Tai nijor town Nazareth te jaise aru mondoli te manu khan ke sikhai thakise. Jisu laga kotha huni kene taikhan asurit hoi jaise aru taikhan majote koi thakise, “Kot pora etu manu iman asurit gyaan aru hokti paise?
55 Er ikke dette tømmermannens sønn? heter ikke hans mor Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Etu manu to ekjon barhoi laga chokra nohoi? Tai laga ama to Mary nohoi? Tai laga bhai khan James, Joseph, Simon aru Judas khan nohoi?
56 Og hans søstre, er de ikke alle her hos oss? Hvorfra har han da alt dette?
Tai laga bhoini khan to amikhan logote ase nohoi? To kineka kori kene Tai eitu khan jani paise?”
57 Og de tok anstøt av ham. Men Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og i sitt hus.
Taikhan Jisu ke biya paise. Kintu Jisu taikhan ke koise, “Ekjon bhabobadi ke tai nijor desh aru tai nijor parivar pora bhi sonman nakore.”
58 Og han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, for deres vantros skyld.
Tai asurit kaam khan bisi kora nai kele koile taikhan laga biswas nathaka nimite.
