Matteus 12
1 På den tid gikk Jesus gjennem en aker på sabbaten, og hans disipler var sultne og begynte å plukke aks og ete.
Hagi ana kna mani fruhu knazupagino (sabat), Jisasi'a witi hozafi nevige'za, Agri amage nentaza disaipol naga'mo'za zamaga'atege'za witimofo raga'a taniza ne'naze.
2 Men da fariseerne så det, sa de til ham: Se, dine disipler gjør det som det ikke er tillatt å gjøre på sabbaten.
Hianagi Farisi vahe'mo'za, anama hazaza nezmage'za, anage hu'za Jisasina asmi'naze, Ko! Kagri kamage nentaza disaipol naga'mo'za, kasegemo osuo hu'neaza mani fruhu knarera nehaze.
3 Men han sa til dem: Har I ikke lest hvad David gjorde da han var sulten, han og de som var med ham,
Hianagi Jisasi'a anage huno zamasmi'ne. Deviti ene magokama vu'naza naga'mo'za zmagamatege'za hu'naza zana hampritma avontafepina ontahinazo?
4 hvorledes han gikk inn i Guds hus og åt skuebrødene, som hverken han eller de som var med ham hadde lov til å ete, men alene prestene?
Zamagrama Anumzamofo nompi mareriza ruotge hu'nea bretima omeri'za ne'nazana, kasegemo huno pristi vahe'moke negahie hu'nea bretia? (1 Sam-Zga 21:1-6)
5 Eller har I ikke lest i loven at prestene på sabbaten vanhelliger sabbaten i templet og er dog uten skyld?
Hifi kagra kasegefina hamprinka onke'nano, pristi vahe'mo'za mani fruhu (Sabati) kna rufunetagizanagi havizana nosaze?
6 Men jeg sier eder at her er det som er større enn templet.
Hianagi Nagrama neramasmuana, mono noma agatere'neazana ama me'ne.
7 Og dersom I hadde visst hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer, da hadde I ikke fordømt de uskyldige.
Tamagrama amana kemofo agafa'ama antahiama hanutma, Nagrima navesiana vaheku'ma asuraginte zanku navesianki, kresramna vuzankura nave'osie hu'ne. (Hos 6:6) Ke'a omne vahera tamagra huhaviza huozmantegahaze.
8 For Menneskesønnen er herre over sabbaten.
Na'ankure Vahe'mofo Mofavremo mani fruhu knamofona Rana mani'ne.
9 Og han gikk bort derfra og kom i deres synagoge.
Ananteti Jisasi'a atreno osi mono nozimifi (Sinagok) vu'ne.
10 Og se, der var en mann som hadde en vissen hånd; og de spurte ham: Er det tillatt å helbrede på sabbaten? forat de kunde føre klagemål imot ham.
Anampina Mago aza sti'nea ne' mani'negeno, zamagra Jisasina keaga hunte kanku nehake'za, Jisasina antahige'za, Kasegemo'a vahera mani fruhu knazupa azeri knare huo hunefi? hazageno,
11 Men han sa til dem: Hvem er det vel iblandt eder som har ett får, og om det på sabbaten faller i en grøft, da ikke tar fatt i det og drar det op?
Jisasi'a zamagriku huno, Amu'no tamifintira ina ne'moka sipisipi afukamo mani fruhu knare'ma kerifi uramisigenka avazuhu anaga otregahano?
12 Hvor meget mere er da ikke et menneske enn et får! Derfor er det tillatt å gjøre godt på sabbaten.
Vahe'mofo kna'amo'a inankna higeno, sipisipimofo kna'amo'a inankna hu'ne, e'ina hu'negu manifruhu (sabat) knarera vahera amne aza hugahane.
13 Derefter sier han til mannen: Rekk din hånd ut! Og han rakte den ut, og den blev frisk igjen som den andre.
Anante aza sti'nea nera anage huno asmi'ne, Kazana ru fatgo huo! Higeno azana ru fatgo higeno, mago kaziga azamo hu'neaza huno fatgo hu'ne.
14 Men fariseerne gikk ut og holdt råd imot ham, hvorledes de skulde få ryddet ham av veien.
Hianagi Farisi vahe'mo'za atre'za atinerami'za, ahesaza kanku hakeza keaga huge antahige hu'naze.
15 Men da Jesus fikk vite det, drog han bort derfra, og mange fulgte ham, og han helbredet dem alle.
Jisasina ahenaku nehazageno nentahino, anampinti atreno nevige'za, rama'a vahe'mo'za amage avaririza nevazageno, Agra mika kri'zmia zamazeri knare hunezmanteno,
16 Og han bød dem strengt at de ikke skulde gjøre ham kjent,
anage huno zamasmi'ne, Agra'a inanka ne' mani'nefi vahera ozmasmiho huno hanavetino zamasmi'ne.
17 forat det skulde opfylles som er talt ved profeten Esaias, som sier:
Ama'i Aisaia kasnampa ne'mo hu'nea kemofo nena'a fore hu'ne.
18 Se, min tjener, som jeg har utvalgt, min elskede, som min sjel har velbehag i; jeg vil legge min Ånd på ham, og han skal forkynne rett for hedningene.
Keho Nagri eri'za vaheni'a huhamapri ante'noana, Nagra navesi nentogeno nagu'amo muse agrikura nehie. Nagra avamu ni'a agripi antesugeno, agra fatgo zamofona huama megi'a vahete hugahie.
19 Han skal ikke trette eller rope, og ingen skal høre hans røst på gatene;
Agra fra ovazino, ranke osuno, ranke huno kampina vano osugahie.
20 han skal ikke knuse et knekket rør og ikke slukke en rykende tande, før han har ført retten frem til seier.
Hakea erifu otagigahie, tevemo'a tegege vazigahianagi Agra fatgo zanke nehanigeno fatgo'zamo agateregahie.
21 Og til hans navn skal hedningene sette sitt håp.
Agri agifi megi'a vahe'mo'za zamentinti'a hugahaze. (Ais 42:1-4)
22 Derefter førte de til ham en besatt som var blind og stum; og han helbredet ham, så at den stumme talte og så.
Anante hankro'mo agu'afi fre'nea ne'mofona avurga asu higeno kea nosia ne' avre'za Jisasinte vazageno, Agra eriknare huntegeno kea nehuno avua ke'ne.
23 Og alt folket blev ute av sig selv av forundring og sa: Mon dette skulde være Davids sønn?
Anama hige'za miko vahe kevumo'za antri nehu'za anage hu'naze, Agra ama Nera David nemofopi?
24 Men da fariseerne hørte det, sa de: Det er bare ved Be'elsebul, de onde ånders fyrste, han driver de onde ånder ut.
Hianagi Farisi vahe'mo'za ana ke nentahi'za anage hu'naze, Ama ne'mo hankro'ma hunte'neana, hankro'mofo kagota kva Belsebuli hanavefi hunte'ne hu'naze.
25 Men da Jesus visste deres tanker, sa han til dem: Hvert rike som kommer i strid med sig selv, legges øde, og ingen by og intet hus som kommer i strid med sig selv, kan bli stående.
Jisasi'a antahintahizmi refako huno nezmageno anage huno zamasmi'ne, Mago mago rankumapi vahe'mo'za amu'nompinti refakoma hanuza, zamagrazmi zamazeri haviza hugahaze. Hagi mago rankumamo'o, nomo o refako osnu'za hanavetigahaze.
26 Og dersom Satan driver Satan ut, da er han kommet i strid med sig selv; hvorledes kan da hans rike bli stående?
Ana hu'neanagi Satama, Satanima humegi atesiana, agra'a ha' arentegahie. Inankna huno agri rankumamo'a megahie.
27 Og driver jeg de onde ånder ut ved Be'elsebul, ved hvem er det da eders barn driver dem ut? Derfor skal de være eders dommere.
Nagrama hankromofo kva Belsebuli hihamure, hankroma hunentanena, iza hihamure tamagri mofavremo'za hunentaze? E'ina agafare tamagrira refako hurmantegahie.
28 Men er det ved Guds Ånd jeg driver de onde ånder ut, da er jo Guds rike kommet til eder.
Hianagi Nagrama Anumzamofo hanavefi hankro'ma hunentanena, Anumzamofo kumamo'a tmagrite ko e'ne.
29 Eller hvorledes kan nogen gå inn i den sterkes hus og røve hans gods, uten han først har bundet den sterke? så kan han plyndre hans hus.
Inankna huno mago ne'mo'a hanave vahe'mofo nompina vuno miko'zama'a erigahie. Anara osuneno kota'zana ana nera azerino kina renteteno, anante noma'afi mrerino kumzafa nese.
30 Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han spreder.
Nagranema omani'nenamo'za ha' Nagrira renenantaze. Hagi iza'zo Nagrane atru huza omani'namoza, fragu vaziza vu'za e'za hugahaze.
31 Derfor sier jeg eder: Hver synd og bespottelse skal bli menneskene forlatt; men bespottelse mot Ånden skal ikke bli forlatt.
E'ina hu'negu Nagra amanage hu'na neramasmue. Mika azanavankene kumi'ma vahe'mo'zama hanazana, Anumzamo'a atre zmantegahie. Hianagi Ruotge Avamumofo azanava ke huntesazana, Anumzamo'a kumi zmia atre ozmantegahie.
32 Og om nogen taler et ord mot Menneskesønnen, det skal bli ham forlatt; men om nogen taler mot den Hellige Ånd, det skal ikke bli ham forlatt, hverken i denne verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Iza'o Vahe'mofo Mofavregu mago kema huhaviza hunte'sazana, Agra kumizmi'a atre zmantegahie. Hianagi iza'o Ruotge Avamumofonku huhaviza huntesaza vahera menine, henka'anena kumi zami'a atre ozmantegahie. (aiōn g165)
33 La enten treet være godt og dets frukt god, eller la treet være dårlig og dets frukt dårlig; for på frukten skal treet kjennes.
Hagi Jisasi'a mago'ene huno, Knare zafamo'a knare raga'a regahie. Hagi havi zafamao'a havi zafa raga rentegahie. Na'ankure ragare negenka zafamofona knare hu'neanki haviza hu'neanki hugahaze.
34 Orme-yngel! hvorledes kan I tale godt, I som er onde? for hvad hjertet flyter over av, det taler munnen.
Tamagra ha' osifave'mofo mofavre kevu mani'naze. Havizama nehana vahe'moka, inankna hunka knare'zana hugahane? Na'ankure krimpafi me'nea kea kagi'mo nehie.
35 Et godt menneske bærer frem gode ting av sitt gode forråd, og et ondt menneske bærer frem onde ting av sitt onde forråd.
Knare vahe'mo'a knare'zama rimpafima erinte'neaza, agimo'a eriama nehie. Havi vahe'mo'a havizama rimpafi erinte'nea agi'mo'a eriama nehie.
36 Men jeg sier eder at for hvert unyttig ord som menneskene taler, skal de gjøre regnskap på dommens dag;
Hianagi Nagra amanage hu'na neramasamue, Anumzamo'ma vahe'ma refakoma huknarera, miko'a havigema nehaza kere, tamagenoka huzmantegahie.
37 for efter dine ord skal du kjennes rettferdig, og efter dine ord skal du fordømmes.
Naneke hunante fatgo hu'nane huno refako hugantegahie. Naneke hunenante haviza hu'nane huno refako hugantegahie.
38 Da svarte nogen av de skriftlærde og fariseerne ham og sa: Mester! vi vil gjerne se et tegn av dig.
Anante mago'a kasegere ugagota hu'naza vahe ene Farisi vahe'mo'za anage hu'za asmi'naze, Rempi Hurami ne'moka, mago avame'za Kagra hananketa kesunegu nehune.
39 Men han svarte og sa til dem: En ond og utro slekt krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten profeten Jonas tegn.
Hianagi Jisasi'a kenona anage huno zamasmi'ne, Ama knafi vahe'mo'za kefoza nehu'za zamentinti nosaza vahe'mo'za avame'za kenaku nehazanagi, mago avame'zana onkegahaze, kasnampa ne' Jona avame'zanke kegahaze. (Jona 1:17)
40 For likesom Jonas var tre dager og tre netter i fiskens buk, således skal Menneskesønnen være tre dager og tre netter i jordens skjød.
Anahu kna huno, Jona'a tagufa zagegi tagufa haninki huno nozamemofo rimpafi mase'neankna huno Vahe'mofo Mofavremo tagufa zagegi, tagufa haninki huno mopa agu'afi masegahie.
41 Ninives menn skal stå op på dommens dag sammen med denne slekt og fordømme den; for de omvendte sig ved Jonas' forkynnelse, og se, her er mere enn Jonas.
Ninive vahe'mo'za Anumzamoma refakoma hania knarera, ama knafi vahe ene magoka oti'za, keaga hurmantegahaze. Na'ankure Jona'ma huama hia kere zmagu'a rukrahe hu'naze. Hagi keho Jonama agatere'neana ama'ne.
42 Dronningen fra Syden skal stå op på dommens dag sammen med denne slekt og fordømme den; for hun kom fra jordens ytterste ende for å høre Salomos visdom, og se, her er mere enn Salomo.
Hanki sauti kazigati kuini a'mo Anumzamo'ma refakoma hania knarera otino, ama knafi vahe'motma keaga hurmantegahie. Na'ankure afete moparegati eno Solomoni knare antahintahi antahinaku e'ne. Hagi ko, Solomonima agatere'neazana ama me'ne.
43 Når den urene ånd er faret ut av et menneske, går den gjennem tørre steder og søker hvile, men finner den ikke.
Hagi havi avamu'mo, vahe'ma atreno vuno, noma manisia kumaku hagege kokampi ome hakeana kefore osu'ne.
44 Da sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus, som jeg fór ut av. Og når den kommer dit, finner den det ledig og feid og pyntet.
Ana huteno anage hu'ne, ko'ma mani'nena atre'na e'nofi umanisue nehuno, eno eme keana harafi huno eri antefatgo hu'negeno ke'ne.
45 Så går den bort og tar med sig syv andre ånder, verre enn den selv, og de går inn og bor der, og det siste blir verre med det menneske enn det første. Således skal det også gå denne onde slekt.
Eteno vuno 7ni'a havi avamu tmimo'ma agri'ma agtere'nea ome zamavreno ege'za ufre'za mani'naze. Henkama mani'nea mani'zamo'a, pusama mani'nea mani'zana agtereno havi zantfa hu'ne. E'inahu avu'avaza ama knafi havi zamavu'zmava nehaza vahetera fore hugahie.
46 Mens han ennu talte til folket, se, da stod hans mor og brødre utenfor og søkte å få ham i tale.
Jisasi'a ana naneke atru hu'naza vahe kevumokizmi nezmasmige'za, Nerera ene aganahe'za Agri'ene keaga hunaku megi'a emani'naze.
47 Da sa en til ham: Se, din mor og dine brødre står utenfor og søker å få dig i tale.
Anante mago'a vahe'mo Agrira asmino, Negrera'ene kagnahe'za Kagrane keaga hunaku megi'a emani'naze higeno,
48 Men han svarte den som sa det til ham: Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?
anama asmi'mofonku anage huno asmi'ne, Nagri nenrera ene nagnahe'za izaza mani'naze?
49 Og han rakte sin hånd ut mot sine disipler og sa: Se, det er min mor og mine brødre!
Ana nehuno amage nentaza disaipol naga'a mani'narega azanu zmerino anage hu'ne. Ko, nenrera ene naganahe'za ama mani'naze.
50 For den som gjør min himmelske Faders vilje, han er min bror og søster og mor.
Iza'o monafi mani'nea Nenfa avesi'zama amage'ma antesimo'a, agra nenagna'ene nensarozane, nenreraza mani'naze.
