Markus 8
1 I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:
Lani dana nni u niwuligu gɔ bo taani ki yaabi baa bo pia ban baa je yaala. Jesu bo yini o ŋɔdikaaba ki yedi ba:
2 Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;
U niwuligu ne bonli pia n po m ninñima, kelima dana taa n yeni ke bi ye yen'n, bi naa gɔ pia ban baa je yaala.
3 og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.
N ya baa ŋaa ba yeni m koma ke ban yaa kuni, bi baa cuagui u sani nni kelima tianba deni fagi. paaa
4 Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?
O ŋɔdikaaba bo ŋmia'o ki yedi: T baa fidi ki baa le ya fuali ne yaa paanu ke u niwuligu nee n di lan dagidi ba.
5 Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.
Jesu bo guani buali ba: paanu bona ŋaa yo ke i pia? bi bo guani ŋmia'o: paanu bona lele.
6 Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.
Bi bo cedi ke u niwuligu kali tinga nni. O bo taa o paanu leleda yeni ki yadi ki tieni u Tienu balga ki jendi jendi ki teni o ŋɔdikaaba ke ban bili bili u niwuligu kani, ke bi bo bili bili u niniwuligu nintuali nni.
7 Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.
Janbimu ba mo bo ye waamu ke o gɔ bo tieni u Tienu baliga li mo ya po ki teni o ŋɔdikaaaba ke ban bɔgidi u niwuligu.
8 Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.
Bi kuli bo dini ki guo ke bi taani taani ban jeni ki iseni yaala ke li gbie baabuociandi lie.
9 Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.
Yesu n bo cabi yaa niba bo pundi jaba tuda na
10 Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.
li yogu mono wani yeni o ŋɔdikaaba bo fii kua u ñinbiagu i ki pan gedi hali Dalimanuta ya diema nni.
11 Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.
Li ya puoli po Frisiani -nba bo cua ki bua bigin'o. ki maadi t bua ki mia ŋan tieni t po ciila yaala wani ke a ñani tanpoli po.
12 Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.
Ke Yessu fuodi jiini ki yedi ba: Be tieni ki mola niba kpaani ciila baba i? n maadi i mɔnmɔni bi kan tieni ciila ba mola bi niba po
13 Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.
Li yogu mono Jesu bo siedi ŋaa ba. Ki kua o ñinbiagu yeni ki dugi kigedi ne po kpenpuoli.
14 Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.
O ŋɔdikaaba bo sundi kaa kubi paanu. baa bo pia jiema baa kuli u ñinbiagu nni, paanu yenli baba.
15 Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!
Yesu bo wuoni ba paanu yeni ki yedi ba: «cuo mani i ba ki lɔgidi Falisiani -nba yeni Herodi dabili.
16 Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.
o ŋɔdikaaba bo maali bi ŋmiali nni ki yedi: li tie tin k pia paanu yeni yaa po i.
17 Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?
Yesu bo bandi ki yedi ba: be yaa po i ke i maali nani yi ki pia kpanu yaa po i? Yi mo daa bandi lba yoo oo? yi daa gbadi yaa aa? Yi mo ya pala gɔ daa juagi.
18 Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu
Yi pia a nubina ki naa nua yo, yi pia a tuba k naa gba yo, nani yi tiani li ba
19 da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.
min bo taa paanu bona muu i ki jedi jedi ki bɔgidi bɔgi nitudimuudiba yeni, yin bo taani ya bonjena yeni bo gbie baabuodi ŋaa i? Bi bo guani yedi: «piigalie»
20 Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.
Min go bo taa paanu bona lele ki jendi jendi ki bɔgidi niba tudana yeni, yi bo taani ya bonjena n sieni baabuodi ŋaa i?
21 Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?
Yesu bo yedi: yii go li kpaagi kaa bandi hali yeni mola?
22 Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.
Ban bo pundi Betasaida. Bi niba bo cua yeni o ja juamo Yesu kani ki mia ke wan sii'o.
23 Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.
Yesu bo cuo o juamo yeni o nnuugu ki dia'o ki pan ñan'o u dogu nni. Wan bo sii o nuni ki go maani o nuugi o po ya yogu o bo bual'o: «a nua bonli ba?»
24 Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.
O bo ligidi o nibina ki yedi: n nua bi niba ke bi tie nani i tiidi yeni ki cuoni.
25 Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.
O bo guani ki maani o nuugi o nini po, ke o ja yeni bo ligidi o nuni ki nuali ŋanma, ki ji la ke o nualicanyiin
26 Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.
Yesu bo cian'o bi deni po ki yedi'o: ŋan daa guani kua u dogu nni.
27 Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?
Yesu bo ñani yeni o ŋɔdikaaba ki pan caa Filipyeni Sesare dogibila nni. Ban bo ye u sanu nni o bo buali ba? Bi yedi ke n tie ŋmaa yo?
28 De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.
Bi bo guani yed'o «tianba Janbatisi» tianba «Elia» ke bi tianba mo tua «ke bi saawalipuaba siiga nni yendo n fii»
29 Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.
Ama o bo buali bani ke bi mo ji ye ke o tie ŋmaa yo? Piali bo ŋmiani: A tie u Tienu n gandi yua i.
30 Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.
Yesu bo kpaa ba li lanbonli ki yedi ba; yi cuo yi ba ki daa yedi nilo baa kuli kani min tie yua.
31 Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.
Yesu ji bo cili ki wangi ba ke li taladi o nilo bijua n la fala ke a nikpela yeni sala yidikaaba yudanba yeni li bali maama bangi kaaba gbanbanda n yie ki cedi ban kpaa'o. Ama dana taa daali o baa fii bi tinkpiba siiga nni.
32 Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.
O bo kadi wani ba canyiin Piali n bo taa'o ki jɔdi waamu ki fuu yen'o.
33 Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
Ama Yesu bo guani o ŋɔdikaaba kani. O bo funi yeni Piali ki yedi: «sitaani ña n puoli po» kelima a yaa maalima nan k taa yeni u Tienu ya yaali. li ti nisaliba ya yaa me.
34 Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
Yesu go bo yini u niwuligu ke bi nagini o kani ki taani yeni o ŋɔdikaaba ki yedi ba: Yua bua wan ya ŋua n kuli se li daano ni jiini o ba. Ki taa n daapɔnpɔnli ki bugi ki yaa ŋua ni.
35 For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.
Kelima yua n bua wan gaa o miali o baa buon'li. Ama yua mo baa puni o miali mini yeni n laabaaliŋanmo po o gua baa la 'li.
36 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?
O nilo yua baa ki diedi ŋanduna kuli ke o naano nan bodi li baa todi a mo be?
37 For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?
O nilo baa fidi puni be yo ki lebidi o miali?
38 For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.
Kelima yua jie n fe n po yeni n maama po bii naa niba, yaaba n conbi ki go tie t tuonbiidanba ye n siiga nni. O nilo bijua mo baa jie laa nilo po i fe, o ya t cua yeni o ba kpiagidi; ki ji yegi yeni maleki -nba yaaba n gagidi ŋani hali ya yogu.
