Markus 6
1 Og han gikk ut derfra og kom til sitt hjemsted, og hans disipler fulgte ham.
Niakatse re, nimpoly mb’an-tane’e añe, le norihe’ o mpiama’eo.
2 Og da sabbaten kom, begynte han å lære i synagogen. Og mange som hørte ham, var slått av forundring og sa: Hvorfra har han dette, og hvad er det for en visdom som er ham gitt? Og slike kraftige gjerninger som skjer ved hans hender!
Ie Sabotse le nañoke am-pitontonañe ao vaho nilatsa i maro nahajanjiñe azey, nanao ty hoe: Taia ty nahazoa’ t’indaty tia o raha zao? Akore o hihitse natolots’ azeo vaho o raha ra’elahy fonirem-pità’eo?
3 Er ikke dette tømmermannen, Marias sønn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon, og er ikke hans søstre her hos oss? Og de tok anstøt av ham.
Tsy ie i mpandrafits’ ana’ i Marie naho rahalahi’ Iakobe naho i Josesy naho i Jodasy vaho i Simonay? Tsy aman-tikañe etoañe hao o rahavave’eo? Le nisirikae’ iereo.
4 Og Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og blandt sine slektninger og i sitt hus.
Aa hoe ty nanoa’ Iesoà: Tsy pok’ asy ty mpitoky naho tsy an-tane’e ao, naho amo foko’eo, vaho añ’anjomba’e ao.
5 Og han kunde ikke gjøre nogen kraftig gjerning der, undtagen at han la sine hender på nogen få syke og helbredet dem;
Aa le tsy nahatafete-draha ra’elahy ao re, naho tsy t’ie nahajangañe ty narare tsy ampeampe am-panampezam-pitàñe,
6 og han undret sig over deres vantro. Og han gikk omkring i byene og lærte.
ie nilatsa ami’ty tsy fatokisa’ iareo. Aa le nañariary amo tanañeo re, nañoke.
7 Og han kalte de tolv til sig og begynte å sende dem ut, to og to, og gav dem makt over de urene ånder.
Le tsinikao’e i folo ro’amby rey, naho namototse nañitrike iareo kiroeroe, naho nomea’e lily amo anga-dratio,
8 Og han bød dem at de ikke skulde ta noget med på veien, uten bare en stav, ikke brød, ikke skreppe, ikke kobber i beltet,
vaho nitoroa’e ty tsy hinday amy liay naho tsy kobaiñe avao; tsy mofo tsy kotrañe naho tsy drala an-tsandrife.
9 men ha sko på, og ikke to kjortler.
Mihanà, fa ko misikin-tsaron-droe.
10 Og han sa til dem: Hvor I kommer inn i et hus, der skal I bli til I drar videre fra det sted.
Le hoe re am’iereo: Ndra mbia’ mbia t’ie himoak’ añ’anjomba, mitoboha ao ampara’ te hiakatse i rovay,
11 Og hvor de ikke tar imot eder og ikke hører på eder, der skal I gå ut fra det sted og ryste av støvet under eders føtter til et vidnesbyrd mot dem.
naho eo ty toetse tsy mampihova anahareo, naho tsy mijanjiñe, ie mienga ao, le aboño am-pandia’ areo ty deboke ho fanesehañe iareo.
12 Og de gikk ut og forkynte for folket at de skulde omvende sig,
Niavotse iereo nitaroñe ty fisolohoañe,
13 og de drev ut mange onde ånder og salvet mange syke med olje og helbredet dem.
naho nañary kokolampa maro naho nañiliñe solike ami’ty natindry tsifotofoto vaho nampijangañe.
14 Og kong Herodes fikk høre om dette - for Jesu navn blev kjent vidt og bredt - og han sa: Døperen Johannes er opstanden fra de døde, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.
Ie nioni’ i Heroda (toe niboele mb’eo mb’eo ty tahina’ Iesoà) le hoe re: Toe nivañoñe an-kavilasy t’i Jaona Mpandipotse; izay ty itoloñan-kaozarañe tsitantane ama’e.
15 Andre sa: Det er Elias; andre igjen sa: Det er en profet, som en av profetene.
Hoe ty ila’e: I Elia zay, hoe ka o ila’eo: Mpitoky re, manahake o mpitoky taoloo.
16 Men da Herodes hørte det, sa han: Johannes, som jeg lot halshugge, han er opstanden fra de døde.
F’ie jinanji’ i Heroda, le nifahara’e ty hoe: I Jaona kinitsiko-lohay ty nivañombelo.
17 For Herodes hadde selv sendt folk avsted og grepet Johannes og lagt ham i bånd og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru; for han hadde giftet sig med henne.
Toe nampihitrife’ i Heroda ty nitsepak’ i Jaona, le rinohi’e am-porozò ao, ty amy Herodiasy, vali’ i Filipo rahalahi’e,
18 Men Johannes hadde sagt til Herodes: Det er dig ikke tillatt å ha din brors hustru.
ie nanoe’ i Jaona amy Heroday ty hoe: Tsy Hake ty hanaña’o i valin-drahalahi’oy.
19 Og Herodias bar hat til ham og vilde gjerne slå ham ihjel, men kunde ikke utvirke det.
Nitan-kabò ama’e t’i Herodiasy, le ho nañe-doza ama’e, fe tsy nahalefe;
20 For Herodes fryktet Johannes, fordi han kjente ham som en rettferdig og hellig mann, og han holdt sin hånd over ham, og når han hørte ham, var han i tvil om mangt og meget, og han hørte ham gjerne.
amy te nañalike i Heroda t’i Jaona, ie nioni’e te ondaty vaño naho aman-kasy; le nambena’e, vaho niembetse te nijanjiña’e, fe nitea’e ty nitsendreñe aze.
21 Så kom det en beleilig dag, da Herodes gjorde et gjestebud på sin fødselsdag for sine stormenn og krigshøvdingene og de fornemste i Galilea,
Tondroke amy zao ty andro nahaheneke izay: i fitiahiañe ty andro nisamahañe i Heroday, le nanoa’e sabadidake o roandriañeo naho o mpandilio vaho o androanavi’ i Galiliao;
22 og Herodias' datter kom inn og danset, og Herodes og de som satt til bords med ham, syntes om henne. Og kongen sa til piken: Be mig om hvad du vil, og jeg vil gi dig det!
Nimoake ao ty anak’ ampela’ i Herodiasy, nitsinjake, nahaehake i Heroda naho o nambarañeo. Le hoe i mpanjakay amy somondraray: Halalio amako ze tea’o le hatoloko,
23 Og han svor henne til: Hvad du ber mig om, det vil jeg gi dig, om det så var halvdelen av mitt rike.
mbore nitangea’e ty hoe: Ndra inoñ’ inoñe ihalalia’o, le hatoloko azo, pak’ami’ty vaki’ i fehekoy.
24 Hun gikk da ut og sa til sin mor: Hvad skal jeg be om? Hun sa: Om døperen Johannes' hode.
Niakatse re, nañontane an-drene’e: Inoñe ty hangataheko? le hoe re: Ty loha’ i Jaona Mpandipotse!
25 Og straks skyndte hun sig inn til kongen og bad ham og sa: Jeg vil at du straks skal gi mig døperen Johannes' hode på et fat.
Nihitrike mb’amy mpanjakay mb’eo re, le hoe ty hàta’e: Ehe atoloro’o ahy añ’akala aniany ty añambone’ i Jaona Mpandipotse.
26 Og kongen blev meget bedrøvet; men for sine eders skyld og for deres skyld som satt til bords, vilde han ikke si nei til henne.
Akore ty fioremeña’ i mpanjakay; fe i fanta natao’ey, naho o nambarañeo, le tsy nimete ifoneñañe.
27 Og straks sendte kongen en av sin livvakt avsted og bød ham hente hans hode.
Nañitrike ty lahindefoñe amy zao re, le linili’e ty handesañe i añambone’ey; le nimb’eo re nampikitsike aze am-porozò ao
28 Han gikk da avsted og halshugget ham i fengslet, og kom med hans hode på et fat og gav det til piken, og piken gav det til sin mor.
naho nindese’e añ’akalañe ty añambone’e naho natolo’e amy somondraray vaho natolo’ i ampelay aman-drene’e.
29 Og da hans disipler hørte det, kom de og tok hans legeme og la det i en grav.
Ie nirendre’o mpiama’eo, le nimb’eo nitakoñe i fañòva’ey vaho nandrohots’aze an-kibory ao.
30 Og apostlene samlet sig igjen hos Jesus, og fortalte ham alt det de hadde gjort og lært.
Nifanontoñe amy Iesoà o nirahe’eo le hene natalili’ iereo o nanoeñe naho nanare’ iereoo.
31 Og han sa til dem: Kom nu I med mig avsides til et øde sted og hvil eder litt ut! For det var mange som gikk til og fra, og det blev ikke engang tid for dem til å få sig mat.
Le hoe re tam’ iereo: Antao hitolake, hitofa am-bangiñe ao heike. (Amy te maro ty ni-helohelo teo vaho ndra ty fikamañe tsy nilefe.)
32 Så drog de avsted i båten til et øde sted for sig selv.
Aa le nienga an-dakañe mb’am-bangiñe añe iereo, nitolake.
33 Og folk så dem dra bort, og mange kjente dem; og fra alle byene løp de til fots dit og kom før dem.
Fe nitalakeseñe ty fiengà’ iareo le napota’ i màroy naho nihitrihitry am-pandia mb’eo hirik’amo rova iabio, naho niavy aolo vaho niropake ama’e.
34 Og da han gikk i land, så han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem; for de var lik får som ikke har hyrde; og han begynte å lære dem meget.
Ie toly añ’olotse eo t’Iesoà le naheo’e i lahialeñey, naho niferenaiña’e, amy te nanahake añondry tsy amam-piarake vaho niorotse nañoke raha maro ama’e.
35 Og da det alt var sent på dagen, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er øde, og det er alt sent på dagen;
Ie roñoñe añe le nimb’ama’e i mpiama’e rey nanao ty hoe: Paipaiñe ty atoy, fa miròñe i àndroy,
36 la dem fare, så de kan gå bort i bygdene og byene heromkring og kjøpe sig noget å ete!
ampiavoto iereo hihitrike mb’an-tane mañohoke ey, naho mb’amo tanàñeo mb’eo hikalo mahakama.
37 Men han svarte og sa til dem: Gi I dem å ete! Og de sa til ham: Skal vi gå bort og kjøpe brød for to hundre penninger og gi dem å ete?
Fe natoi’e ty hoe: Anjotsò mahakama. Fa hoe iereo ama’e: Hitoha hao zahay hikalo mofo denaria roan-jato hazotso’ay hitsopeha’e?
38 Men han sa til dem: Hvor mange brød har I? Gå bort og se efter! Og da de hadde sett efter, sa de: Fem, og to fisker.
Le hoe re tam’ iereo: Fire ty mofo ama’areo? Akia, oniño. Namolily iereo, le nanao ty hoe: Lime naho fiañe roe.
39 Og han bød dem å la alle sette sig ned i det grønne gress, lag ved lag.
Le hene nampiambesare’ Iesoà an-dròkandrokañe añ’ahetse maindoñe ey;
40 Og de satte sig ned, hop ved hop, somme på hundre og somme på femti.
vaho ni-ikeike niambesatse ki-zato naho ki-limam-polo.
41 Og han tok de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem; og han brøt brødene og gav dem til disiplene, forat de skulde dele ut til folket, og de to fisker delte han imellem dem alle.
Rinambe’e i mofo lime rey naho i fiañe roe zay, le niandra mb’an-dikerañe ey, nitata, vaho namolake i mofo rey, le nitolom-panolotse amo mpiama’eo hanjotsoa’ iareo, vaho zinara am’ iereo iaby i fiañe roe rey.
42 Og de åt alle og blev mette;
Sindre nikama, le nianjañe,
43 og de tok op tolv kurver fulle av stykker, og likeså av fiskene.
vaho nahoro’ iareo ami’ ty mozete folo ro’amby pea ze nifitafita amy mahakamay naho amo fiañeo.
44 Og de som hadde ett brødene, var fem tusen menn.
Lime arivo ty lahilahy nikama amy mofoy.
45 Og straks nødde han sine disipler til å gå i båten og fare i forveien over til hin side, til Betsaida, mens han selv sendte folket avsted.
Nirahe’ Iesoà amy zao o mpiama’eo hijon-dakañe hitsake aolo mb’e Betsaida mb’eo, ie hampoly i lahialeñey,
46 Og da han skiltes fra dem, gikk han op i fjellet for å bede.
le nampiavote’e an-kanintsiñe i màroy, vaho nienga mb’am-bohitse ey nitalaho.
47 Og da det var blitt aften, var båten midt på sjøen, og han var alene på land.
Aa ie hariva, le tañivon-driake eñe i lakañey, vaho niereñèreñe an-tane ey re.
48 Og da han så at de var i nød mens de rodde - for vinden var imot - kom han til dem ved den fjerde nattevakt, vandrende på sjøen, og han vilde gå forbi dem.
Nivazoho’e t’ie nilozoke am-pivè fa niatre-tioke; aa ie amy fijilovan-kale fah’ èfatsey le nimb’am’iereo mb’eo nidraidraitse ambone’ i riakey vaho ho nilosora’e;
49 Men da de så ham vandre på sjøen, trodde de at det var et spøkelse, og de skrek;
aa ie nioni’ iereo nanjenge ambone’ i riakey le nikoràke fa natao’ iereo ho angatse,
50 for de så ham alle sammen og blev forferdet. Men han talte straks til dem og sa: Vær frimodige; det er mig, frykt ikke!
amy te hene nahaoniñe aze vaho nianifañe. Fe hoe ty nisaontsia’e: Mihafatrara, Izaho ‘nio, ko hembañe.
51 Og han steg inn i båten til dem, og vinden la sig; og de blev ute av sig selv av forundring.
Le nijon-dakañe mindre am’iereo re, naho nipendreñe i tiokey, vaho niloho latsa iareo,
52 For de hadde ikke fått forstand av det som var skjedd med brødene; men deres hjerte var forherdet.
amy t’ie tsy nahatsikarake i mofoy, fa mbe nigañ’arofo.
53 Og da de hadde faret over, kom de til Gennesarets land og la til der.
Ie tafatsàke le nitoly an-tane’ Genesareta vaho nigaoñe añ’olotse eo.
54 Og da de gikk ut av båten, kjente folket ham straks igjen,
Ie vaho niakatse i lakañey, le nifohi’ ondatio,
55 og de løp omkring i alt landet der, og de begynte å føre de syke omkring i sine senger dit hvor de hørte at han var.
naho nirimatse mbeo’mbeo amy taney ninday marare an-tihy, mb’amy naharendreha’ iereo aze mb’eo.
56 Og hvor han gikk inn i landsbyer eller byer eller gårder, der la de sine syke på torvene og bad ham at de måtte få røre, om det så bare var ved det ytterste av hans klædebon; og alle de som rørte ved ham, blev helbredet.
Aa ndra aia aia niheova’e, ke an-tanañe, ke an-drova, he an-kaloke, le nampàndre’ iereo an-tameañe ey o natindrio vaho nihalaly t’ie ho tsapaeñe ndra ty añ’ ìndran-tsaro’e eo. Le hene nijangañe ze nitsapa aze.
