Markus 6
1 Og han gikk ut derfra og kom til sitt hjemsted, og hans disipler fulgte ham.
Hagi Jisasi'a ana kumara netreno kuma'arega ege'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za avariri'za e'naze.
2 Og da sabbaten kom, begynte han å lære i synagogen. Og mange som hørte ham, var slått av forundring og sa: Hvorfra har han dette, og hvad er det for en visdom som er ham gitt? Og slike kraftige gjerninger som skjer ved hans hender!
Mani fruhu knama (Sabat) egeno'a agafa huno osi mono nompi rempi huzamigeno, rama'a vahe'mo'za antahizamo'za, antri hu'za zmagogogu nehu'za anage hu'naze, igati amanahu antahintahia erine? Iza amanahu knare antahintahizana ami'ne, nankna huno kagu'vazana eri fore nehie?
3 Er ikke dette tømmermannen, Marias sønn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon, og er ikke hans søstre her hos oss? Og de tok anstøt av ham.
Ama kapenta ne' Maria mofavrefi? Jemisi'ma Josefema Judasima Saimonikizmi nempu'zimi mani'ne. Hanki asarahe'za tagrane mani'nazafi? Anage nehu'za ha' arente'naze.
4 Og Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og blandt sine slektninger og i sitt hus.
Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Kasnampa ne'mofona mika vahe'mo'za antahi amiza, ra agi'a amigahazanagi, kuma'are vahe'mo'za antahi nomizageno, naga'amo'zane, noma'afi vahe'mo'zanena antahi omi'naze.
5 Og han kunde ikke gjøre nogen kraftig gjerning der, undtagen at han la sine hender på nogen få syke og helbredet dem;
Anampina mago'a kaguvazana Agra eri fore osu'neanagi, mago mago kri vahete azanteno zamazeri so'e huzmantetere hu'ne.
6 og han undret sig over deres vantro. Og han gikk omkring i byene og lærte.
Hanki zamentintima osaza'zankura Jisasi'a antahintahi hakare nehuno, mago'a kuma tamimpi vano huno, Agra rempi huzami'ne.
7 Og han kalte de tolv til sig og begynte å sende dem ut, to og to, og gav dem makt over de urene ånder.
Hagi Jisasi'a 12fu'a amage nentaza disaipol naga zamagi hige'za ageno, tare tare huno hunezmanteno, agru osu havi avamu humazmante hihamu zami'ne.
8 Og han bød dem at de ikke skulde ta noget med på veien, uten bare en stav, ikke brød, ikke skreppe, ikke kobber i beltet,
Agra amana hugahaze huno zamasami'ne, Nevanutama bretine, kutamine, zagonena erinetama oviho, azompage eritma viho.
9 men ha sko på, og ikke to kjortler.
Tamaga ano vazigahazanagi, tare kukena hutma oviho.
10 Og han sa til dem: Hvor I kommer inn i et hus, der skal I bli til I drar videre fra det sted.
Ina nonte'ma vanutma, ana nompinke maninetma ana kumara atretma viho.
11 Og hvor de ikke tar imot eder og ikke hører på eder, der skal I gå ut fra det sted og ryste av støvet under eders føtter til et vidnesbyrd mot dem.
Hagi mago kumate nevanage'za oramavrege, naneketimi ontahisagetma zamatreta nevuta, tamagareti kugusopa rupopo hunetretma vinke'za, anazama hanaza zamo'a hazenkefi mani'naze huno zamaveri hino.
12 Og de gikk ut og forkynte for folket at de skulde omvende sig,
Ana hige'za amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za vu'za, zmagu'a rukrehe hanazegu, mono kea ome huama hu'za mika vahe zmasami'naze.
13 og de drev ut mange onde ånder og salvet mange syke med olje og helbredet dem.
Ana nehu'za zamagra rama'a havi avamura hunezmante'za, krima eri'naza vahe'mokizimi, masave tagi'za frenezmante'za, zamazeri kanamare'naze.
14 Og kong Herodes fikk høre om dette - for Jesu navn blev kjent vidt og bredt - og han sa: Døperen Johannes er opstanden fra de døde, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.
Hagi kini ne' Heroti'a Jisasi agi agenkemo'a ra higeno nentahige'za, mago'amo'za hu'za mono ti frezmante Joni fri'nefinti oti'negu kagu'vazana nehie hu'naze.
15 Andre sa: Det er Elias; andre igjen sa: Det er en profet, som en av profetene.
Hianagi mago'amo'za Elaiaj'e hu'za nehazageno, mago'amo'za hu'za, agra korapa mani'naza kasnampa vahekna nere hu'naze.
16 Men da Herodes hørte det, sa han: Johannes, som jeg lot halshugge, han er opstanden fra de døde.
Hagi mago'ane Heroti'ma nentahino'a anage hu'ne, Joni agenama akafrinoa ne'mo otino e'negahie! Hu'ne.
17 For Herodes hadde selv sendt folk avsted og grepet Johannes og lagt ham i bånd og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru; for han hadde giftet sig med henne.
Na'ankure nefu, Filipi nenaro Herotiasi, Herotima rehanare'nea agenke Jonima huama hu'neazanku, Heroti'a huzmantege'za Jonina ome azeri'za kina nompi ome ante'naze.
18 Men Johannes hadde sagt til Herodes: Det er dig ikke tillatt å ha din brors hustru.
Na'ankure Joni'a hanavetino ke huvava huno Herotina asamino, negafu a'ma rehanarenka a'ma erinanana kasege rufutaginka knare avu'avara osu'nane.
19 Og Herodias bar hat til ham og vilde gjerne slå ham ihjel, men kunde ikke utvirke det.
Ana higeno Herodiasi'a Jonina rimpa ahenteno ahe frinaku hu'ne. Hianagi ahe ofri'ne.
20 For Herodes fryktet Johannes, fordi han kjente ham som en rettferdig og hellig mann, og han holdt sin hånd over ham, og når han hørte ham, var han i tvil om mangt og meget, og han hørte ham gjerne.
Na'ankure Heroti'a Joninku koro nehuno, kegava krintene. Na'ankure agra antahino keno hu'ne. Joni'a fatgo huno ruotage hu'nea nere. Joni agenke nentahino agogogu hu'neanagi, Jonima hania kema antahinakura muse hu'ne.
21 Så kom det en beleilig dag, da Herodes gjorde et gjestebud på sin fødselsdag for sine stormenn og krigshøvdingene og de fornemste i Galilea,
Mago kankamu eforema hu'neana, Herotima kasente'nea kna fore higeno, muse huno kasente'nea kna'are ne'za nenaku atru nehu'za, agri nompima eri'zama e'neriza vahe'ene, sondia vahe'mokizimi ugagota kva vahe'ene, Heroti'a ne'zana ne'ne.
22 og Herodias' datter kom inn og danset, og Herodes og de som satt til bords med ham, syntes om henne. Og kongen sa til piken: Be mig om hvad du vil, og jeg vil gi dig det!
Herodiasi mofamo'a efreno avoa eme nehagegeno, Heroti'ene ne'za neku zamagima hu'nea vahe'mo'za muse hu'naze. Ana hazageno Heroti'a ana kasefa mofara asamino, na'ankuro kave'masinia zanku'ma nantahi kesnanke'na, amane kamigahue hu'ne.
23 Og han svor henne til: Hvad du ber mig om, det vil jeg gi dig, om det så var halvdelen av mitt rike.
Heroti'a huvempa huno ana mofara asamino, na'ankuro kavesinesia zanku'ma nantahi kesnankena amane negamina, kegavama kri'noa kumara amu'nompintira refko hu'na kamigahue.
24 Hun gikk da ut og sa til sin mor: Hvad skal jeg be om? Hun sa: Om døperen Johannes' hode.
Anage higeno ana mofa'mo atiramino vuno, nererankura na'ane hu'na ome antahigegahue? Higeno nerera'a anage hu'ne, mono ti frezmante Joni agenope hunka ome huo huno asamigeno,
25 Og straks skyndte hun sig inn til kongen og bad ham og sa: Jeg vil at du straks skal gi mig døperen Johannes' hode på et fat.
ana mofa'mo'a ame huno Herotinte vuno, menintfa Mono ti frezmante Joni agenopa rukafrinka zuompafi antenka erinka eme namisane huno higeno,
26 Og kongen blev meget bedrøvet; men for sine eders skyld og for deres skyld som satt til bords, vilde han ikke si nei til henne.
Kini ne'mo'a nentahino Joninkura tusiza huno asuragi ante'neanagi, hanave huvempa kema mofa'ama agrane mani'naza vahe zamufi hunte'nea kegu nentahino, i'ora osu'ne.
27 Og straks sendte kongen en av sin livvakt avsted og bød ham hente hans hode.
Hagi kini ne'mo'a ame huno agenama ome akafri vahe huntegeno kina nompi vuno, Joni agena ome akafrine.
28 Han gikk da avsted og halshugget ham i fengslet, og kom med hans hode på et fat og gav det til piken, og piken gav det til sin mor.
Ana ne'mo'a agenopa'a zoumpafi erino vuno, ana mofa ome ami'geno, ana mofamo erino vuno nererana ome ami'ne.
29 Og da hans disipler hørte det, kom de og tok hans legeme og la det i en grav.
Hagi Joni amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za ana kema nentahi'za, avufa'a emeri'za havegampi ome asente'naze.
30 Og apostlene samlet sig igjen hos Jesus, og fortalte ham alt det de hadde gjort og lært.
Anante Jisasi aposol naga'mo'za, ehanati'za miko'zama nehu'za, vahe'ma rempima hu'zami'naza nanekea eme asami'naze.
31 Og han sa til dem: Kom nu I med mig avsides til et øde sted og hvil eder litt ut! For det var mange som gikk til og fra, og det blev ikke engang tid for dem til å få sig mat.
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Nagrane enketa vahe omanitega onsia umanikasa hamneno, (na'ankure vahe'mo'za vute'ete hazageno, ne'zama nesaza knazimi omanenegure.)
32 Så drog de avsted i båten til et øde sted for sig selv.
Zamagraku vahe omani kaziga vunaku votifi mareri'za vu'naze.
33 Og folk så dem dra bort, og mange kjente dem; og fra alle byene løp de til fots dit og kom før dem.
Hianagi zahufama nevazageno, hakare veamo'za e'irega vazanki hu'za nentahi'za, mopafi rugagi'za miko kumapinti veamo'za kote'za anama umanisare, ko umani'naze.
34 Og da han gikk i land, så han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem; for de var lik får som ikke har hyrde; og han begynte å lære dem meget.
Hagi Jisasi'ma anante uhanitino votifinti'ma takaureno, tusi'a vea kevu nezamageno'a asunku huzmante'ne. Na'ankure zamagra kvazimi omani sipisipigna hu'nazageno agafa huno hakare kea rempi huzami'ne.
35 Og da det alt var sent på dagen, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er øde, og det er alt sent på dagen;
Hagi kinaga nesegeno'a amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za Jisasinte e'za anage hu'naze, Vahe omani ka'ma kopi mani'nonkeno hago kinaga nesegu,
36 la dem fare, så de kan gå bort i bygdene og byene heromkring og kjøpe sig noget å ete!
huzmantege'za hozafi kiza mani'naza kumapine, kuma tamimpi vu'za ne'zama nesazazana ome miza seho hu'naze.
37 Men han svarte og sa til dem: Gi I dem å ete! Og de sa til ham: Skal vi gå bort og kjøpe brød for to hundre penninger og gi dem å ete?
Hianagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagratmi ne'zana zaminke'za neho, hige'za zamagra anage hu'naze, 8'a ikampi eri'za erino miza eriga mizanteti ne'zana mizaseta zamigara hu'ne hu'za asami'naze.
38 Men han sa til dem: Hvor mange brød har I? Gå bort og se efter! Og da de hadde sett efter, sa de: Fem, og to fisker.
Agra anage huno zamasami'ne, Nama'a breti eri'nazafi ome keho? Huno hige'za ome kete'za e'za 5fu'a bretigi, tare nozame me'ne hu'za hu'naze.
39 Og han bød dem å la alle sette sig ned i det grønne gress, lag ved lag.
Anante Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol naga'a huzmanteno, zafa asinage hu'nea apepate huzmantenke'za omeri atru, eme eritru hu'za maniho huno huzmante'ne.
40 Og de satte sig ned, hop ved hop, somme på hundre og somme på femti.
Maka vahe'mo'za refko hu'za mago'a kevufina 100'a vahe nemanizageno, mago'a kevufina 50'a nemanizageno hutere hu'naze.
41 Og han tok de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem; og han brøt brødene og gav dem til disiplene, forat de skulde dele ut til folket, og de to fisker delte han imellem dem alle.
Mani'nageno 5fu'a bretine, tare noza'ene erino kesga huno monafi negeno, Anumzamofontega susu huteno, eri korino amage'ma nentaza disaipol naga'a veva hanazegu nezamino, nozamea anazanke huno refko huno zami'ne.
42 Og de åt alle og blev mette;
Ana maka'mo'za nazageno zamu hu'ne.
43 og de tok op tolv kurver fulle av stykker, og likeså av fiskene.
Nene'zama atraza bretine, noza enena zogi'za, 12fu'a eka eka kupi eri avite'naze.
44 Og de som hadde ett brødene, var fem tusen menn.
Bretima ne'nazana 5tauseni'a venenemo'za ne'naze.
45 Og straks nødde han sine disipler til å gå i båten og fare i forveien over til hin side, til Betsaida, mens han selv sendte folket avsted.
Hagi Jisasi'a ame huno amagema nentaza disaipol naga'a votifi vugote'za kantu Betsaida kaziga vihogu huzmantage'za nevazageno, vahetaminkura viho huno huzmante'ne.
46 Og da han skiltes fra dem, gikk han op i fjellet for å bede.
Viho huno huso'e huzmanteteno, agonarega nunamu hunaku vu'ne.
47 Og da det var blitt aften, var båten midt på sjøen, og han var alene på land.
Kinagama segeno'a votimo'a timofo amunompi nevigeno, Agrake moparera mani'ne.
48 Og da han så at de var i nød mens de rodde - for vinden var imot - kom han til dem ved den fjerde nattevakt, vandrende på sjøen, og han vilde gå forbi dem.
Jisasi'a nezmagege'za, tusi maraguzati'za azotanu tina vakakiza vu'naze. Na'ankure zahomo tusiza huno eme zamaretunefege'za, maraguzati'za nevazageno ko'ma atu masa hu'za nehigeno, Jisasi'a timofo avozare eno zamagatere'za nehige'za,
49 Men da de så ham vandre på sjøen, trodde de at det var et spøkelse, og de skrek;
zamagrama timofo agofetu nevigeza nege'za, zamagesama antahi'zana hankrore nehu'za zamagogo nehu'za krafa hu'naze.
50 for de så ham alle sammen og blev forferdet. Men han talte straks til dem og sa: Vær frimodige; det er mig, frykt ikke!
Na'ankure makamo'za nege'za zmagogogu hu'naze. Hianagi hantaka huno anage huno zamasami'ne, Nagragi oti hanavenetita, korora osiho.
51 Og han steg inn i båten til dem, og vinden la sig; og de blev ute av sig selv av forundring.
Anage huteno mani'naza ventefi marerigeno, zaho'mo amane nehige'za tusiza hu'za antri hu'naze.
52 For de hadde ikke fått forstand av det som var skjedd med brødene; men deres hjerte var forherdet.
Na'ankure bretima tamanasino zami'nea zamofo agafa'a, ke so'e osazageno zamagu'amo hanavetine.
53 Og da de hadde faret over, kom de til Gennesarets land og la til der.
Hanki kantu kaziga takahe'za Genesareti mopare uhanati'za, votia kina rentete'za,
54 Og da de gikk ut av båten, kjente folket ham straks igjen,
ana votifinti atineramizageno'a, vahe'mo'za ame hu'za Jisasi'e hu'za keama nehu'za,
55 og de løp omkring i alt landet der, og de begynte å føre de syke omkring i sine senger dit hvor de hørte at han var.
zamaga re'za vu'za e'za hu'za, ana kazigama me'nea maka kumatamimpinti kri vahetamina sesenku hu'za zamavarente'za, Jisasima mani'ne hu'zama hazankumate vu'naze.
56 Og hvor han gikk inn i landsbyer eller byer eller gårder, der la de sine syke på torvene og bad ham at de måtte få røre, om det så bare var ved det ytterste av hans klædebon; og alle de som rørte ved ham, blev helbredet.
Hagi ina osi kumatero rankumatero, hozafi ki'za mani'naza kumapino, Jisasi'ma virega kri vahera zamavare'za maketi kumapi ome zmantene'za, Knare zamatresanke'za za'za kena kamofo atupare azerigahuno huza antahinege'za, kukena'arema avakoma hazamokizmia kri zamimo'a vagare'ne.
