Markus 4
1 Og han begynte atter å lære ved sjøen, og meget folk samlet sig om ham, så han gikk ut i en båt og satt i den ute på sjøen, og alt folket var på land ved sjøen.
Mago'ene Jisasi'a rantiru'mofo ankenare mani'neno naneke erigafa huno rempi huzami'ne. Ana nehige'za tusi'a vahe krerfamo'za regorave hazageno, Jisasi'a votifi marerino mani'nege'za, tusi'a vahe krerfamo'za tiru ankenarega mani'naze.
2 Og han lærte dem meget i lignelser, og sa til dem idet han lærte:
Ana nehuno agra rama'a fronka ke zamasami'ne. Rempima huzamifina, anage hu'ne,
3 Hør! Se, en såmann gikk ut for å så,
Kama antahiho! Hoza ne'mo avimaza ruraniku hozarega vu'ne.
4 og det skjedde da han sådde, da falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.
Ana'ma huno ome runeranigeno, mago'a avimzamo'a kamofo ankinafi evuramigeno, namamo'za eme ne'naze.
5 Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord,
Mago'a avimaza avimo'a havege huno rama'a mopa omanenefi evuramiteno ame huno hagene. Na'ankure havege huno osia mopa me'negeno'e.
6 og da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.
Hagi zagemo'a hanatino teosaparene, na'ankure rafu'namo'a fempina uorami'negeno osapare'ne.
7 Og noget falt blandt torner; og tornene skjøt op og kvalte det, og det bar ikke frukt.
Mago'a avimaza avimo'a ave'ave trazampi evuramigeno, aveave trazamo'a hageno, rentrako higeno raga'a reonte'ne.
8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt som vokste og blev stor, og det bar inntil tretti fold og seksti fold og hundre fold.
Hu'neanagi mago'a avimzamo'a tima'ane mopafi evuramiteno hageno raga'a rente'ne. Mago'amo'a 30'a rentegeno, mago'amo'a 60'a rentegeno, mago'amo'a 100'a rente'ne.
9 Og han sa til dem: Den som har ører å høre med, han høre!
Ana nehuno anage hu'ne, Izano agesa me'nenigeno nentahisimofona, atregeno ama kea antahise hino.
10 Og da han var blitt alene, spurte de tolv og de andre som var med ham, om lignelsene.
Hagi anama huteno Jisasi'ma Agrake'ma umani'nege'za, mago'a manigagi'naza vahe'mo'zane, 12fu'a amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, ana fronka keramimofo agafa'a antahise hunaku antahige'naze.
11 Og han sa til dem: Eder er Guds rikes hemmelighet gitt, men til hine som er utenfor, sies det alt sammen i lignelser,
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Anumzamofo kumamofo oku'a antahintahia tamagrira ko tamine. Hianagi megi'ama mani'naza vahe'mo'za fronka kege nentahize.
12 forat de skal se og se og ikke skjelne, og høre og høre og ikke forstå, forat de ikke skal omvende sig og få forlatelse.
Ana higu Avontafepina anage hu'ne, kegahazanagi keama osugahaze. Antahigahazanagi antahi amara osugahaze. Zamagra aru zmagu'a rukrahe hanageno Anumzamo kumizimi eri atrezankure anara hugahie. (Ais 6:9-10)
13 Og han sa til dem: Forstår I ikke denne lignelse? Hvorledes skal I da skjønne alle lignelsene?
Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Ama fronka kemofo agafa'a antahi ama'ma osanutma, inankna hutma mika fronka kemofo agafa'a antahi amara hugahaze?
14 Såmannen sår ordet.
Avimaza rurani'nea ne'mo'a, Anumzamofo ke ome krine.
15 Men de ved veien er de som ordet blir sådd i, og når de har hørt det, kommer straks Satan og tar bort ordet som er sådd i dem.
Mago'a avimazama kamofo ankinarega evurami'neana, mago'a vahe'mo'za Anumzamofo kea nentahizageno, Sata'a ame huno zamagu'afima krinea kea eritrene.
16 Og på samme måte de som såes på stengrunn; det er de som straks tar imot ordet med glede når de får høre det,
Havege mopafima rurani'neana, Anumzamofo kema nentahi'za, muse hu'za ame hu'za eneri'ze.
17 og de har ikke rot i sig, men holder bare ut til en tid; blir det så trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar de straks anstøt.
Hianagi zamagu'afina rafuna ore'neza oti hanave oti'nazankiza, anante'ma Anumzamofo kegu hu'za hazenke zano, zamazeri haviza huzama fore hige'za, ame hu'za atre'za nevaze.
18 Og andre igjen er de som såes blandt torner; det er de som hører ordet,
Mago'amo'za ave'ave trazampi avimaza ruranineankna hu'naze. Anamo'za Anumzamofo kea antahinazanagi,
19 og verdens bekymringer og rikdommens forførelse og attrå efter de andre ting kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt. (aiōn g165)
mopafi zankuke zamagesa nentahi'za, zago afu fenoma eri atruma huzamo rezmatga nehuno, mago'azama zamesinte'zamo zamagu'afina efreno Anumzamofo nanekea rentrako higeno ne'za raga'a renonte. (aiōn g165)
20 Og dette er de som er sådd i den gode jord: de som hører ordet og tar imot det og bærer frukt, tretti fold og seksti fold og hundre fold.
Hianagi tima'ane mopafi rurani'nea avimazana, zamagra Anumzamofo kea antahi ankere'za, ana kea e'neri'za nena raga'a renentaze. Mago'mo'a 30'a rentegeno, mago'mo'a 60'a rentegeno, mago'mo'a 100'a renente.
21 Og han sa til dem: Kommer vel lyset inn for å settes under en skjeppe eller under en seng? Kommer det ikke for å settes i staken?
Jisasi'a amanage huno mago'ane zamasmi'ne, Rampe tavi'ma rekruma hazana, sipagampi ome nentafi, kavo agu'afinka ome nentazo? A'o anara nosaze. Rekru hutma tavima rekru hunte azotare ome nentaze.
22 For intet er skjult uten at det skal åpenbares, heller ikke blir noget dulgt uten for å komme for dagen.
Na'ankure miko'zama fra'ma ki'nesiazamo'a, eama nehanigeno, oku'a me'nesiazamo'a, masare eama hugahie.
23 Om nogen har ører å høre med, han høre!
Izano agesa me'nenigeno nentahisimofona, atregeno ama kea antahise hino.
24 Og han sa til dem: Akt på hvad I hører! Med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen, og enn mere skal gis eder.
Mago'ane anage huno zamasmi'ne, Kema nentahizana antahi so'e hiho. Tamagrama amisaza avamente, ana avamente tamagrira neramamino, mago'ane agofetu huno tamamigahie.
25 For den som har, ham skal gis, og den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
Na'ankure iza'o eri'nenimofona mago'ene agofetu huno amigahie. Hagi iza'o e'orinesimofona, osiama eri'nenia zana eritre vagaregahie.
26 Og han sa: Med Guds rike er det således som når et menneske kaster sæden i jorden
Hagi Jisasi'a mago'ane anage hu'ne, Anumzamofo kumamo'a, mago vahe'mo avimza avi mopafi ruranino kriankna hu'ne.
27 og sover og står op, natt og dag, og sæden spirer frem og blir høi, uten at han selv vet av det.
Kriteno umasenegeno feru ene kenage'enena hageno, ana avimza avimo'a ru hanana huno hagegeno, anama hageana nankna huno hage'neo agra ontahine.
28 Av sig selv bærer jorden grøde: først strå, så aks, så fullt korn i akset.
Mopamo'a agra'a azerinena higeno ne'zama'a rente'ne, esera asina reno rampa'a fore huteno, anante amosare aheno, ramparera ne'zana rente avinete.
29 Men når grøden er moden, sender han straks sigden ut, fordi høsten er forhånden.
Anantera raga'a renteno nena hutegeno, agena kazaki kazinteti eme taga hu'ne. Na'ankure hozama hamarekna egeno'e.
30 Og han sa: Hvad skal vi ligne Guds rike med, eller hvad lignelse skal vi bruke om det?
Hagi Jisasi'a mago'ane anage huno zamantahige'ne, Inankna ke hunteta Anumzamofo kumakura hugahune. Inankna fronka ke hunteta eriama hugahune?
31 Det er likesom sennepskornet, som er mindre enn alt annet frø på jorden når det såes i jorden;
Masteti raga'agna hunege'za mopafi negrize, ama mopafima me'nea avimzana agatereno onensatfa hu'ne.
32 og når det er sådd, vokser det op og blir større enn alle maturter og skyter store grener, så at himmelens fugler kan bygge rede under dets skygge.
Hagi kritageno'a hageno nena huno, maka hozafima me'nea ne'zana ra huno agetenereno, rama'a azankuna'a hageno vuno eno higeno, maka afi' namamo'za ana zafamofo tonapi nona eme kigahaze.
33 Og i mange sådanne lignelser talte han ordet til dem, så meget som de kunde høre,
Ana nehuno rama'a fronka kefinti zamagrama antahi ama' hanaza avamente zamasami'ne.
34 og uten lignelse talte han ikke til dem; men i enrum utla han alt sammen for sine disipler.
Agra mago'a kema hunakura fronka kefintike zamasmi'ne. Ana hu'neanagi amage'ma nentaza disaipol nagamo'zama zamagrake'ma mani'nageno, eriama huno maka'zana zamasami'ne.
35 Og samme dag, da det var blitt aften, sa han til dem: La oss fare over til hin side!
Hagi ananzupa kinagasegeno Jisasi'a amage nentaza disaipol naga'agura anage hu'ne, Erinketa kantu kaziga tinkenare vamneno huno hige'za,
36 Og de lot folket fare, og tok ham med sig i båten som han var; men også andre båter var i følge med ham.
vahe krerfa zamatrete'za Jisasi'ma mani'nea votifi mareri'za vazageno, mago'a ventea zamagrane vu'naze.
37 Og det kom en sterk stormvind, og bølgene slo inn i båten, så at den holdt på å fylles.
Nevazageno tusi'a ununko atuno, tina erikranto kranto nehuno, ana votifi timo'a marevite'za higeno, timpi votimo'a tami'za hu'ne.
38 Og han lå og sov bak i båten på en hodepute; og de vekket ham og sa til ham: Mester! bryr du dig ikke om at vi går under?
Hagi Jisasi'a votimofona arigarega fita runo mase'negeza, azeri oti'za anage Agrikura hu'naze. Rempi hurami ne'moka, timo'ma tazeri nakri'za nehiana nonkano?
39 Og han stod op og truet vinden, og til sjøen sa han: Ti, vær stille! Og vinden la sig, og det blev blikkstille.
Anante otino zaho'mofona kesuno, Tami avazago huno timofona higeno, akoheno urami avazagene.
40 Og han sa til dem: Hvorfor er I så redde? Hvorledes kan I være så vantro?
Ana higeno Jisasi'a anage huno zmantahige'ne, Nahigetma amanahu huta koro nehaze? Tamentintia nosazo?
41 Og de blev storlig forferdet, og sa til hverandre: Hvad er dette for en, som både vinden og sjøen er lydige?
Ana nehige'za zamagra tusi'a zamagogo fege'za, inankna ne'mo kea nehigeno zahomo'ene timokea ke'a antahinezmi'e hu'za hu'naze.
