Markus 4
1 Og han begynte atter å lære ved sjøen, og meget folk samlet sig om ham, så han gikk ut i en båt og satt i den ute på sjøen, og alt folket var på land ved sjøen.
Yesuusi zaaridi Galiila Abbaa matan tamaarssees. Daro asay iya matan yuushuwan shiiqin, abban de7iya wogoluwa giddo gelidi uttis, asay ubbay Abbaa matan de7ees.
2 Og han lærte dem meget i lignelser, og sa til dem idet han lærte:
I entta darobaa leemison tamaarssis. Tamaarssishe hayssada yaagis:
3 Hør! Se, en såmann gikk ut for å så,
“Si7ite! Issi uray zerethi zeranaw keyis.
4 og det skjedde da han sådde, da falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.
I zerishin, issi issi zerethay oge gaxan wodhdhis; kafoti yidi midosona.
5 Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord,
Issi issi zerethay garssan shaalloy de7iya biitta bolla wodhdhis. Daro biitti baynna gisho, he zerethay ellesidi dolis.
6 og da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.
Shin awi keyida wode shullis. Loythidi xapho yeddiboonna gisho, ellesi melis.
7 Og noget falt blandt torner; og tornene skjøt op og kvalte det, og det bar ikke frukt.
Issi issi zerethay aguntha giddon wodhdhis. Dolidayssa agunthay diccidi cuullida gisho ayfe ayfonna attis.
8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt som vokste og blev stor, og det bar inntil tretti fold og seksti fold og hundre fold.
Issi issi zerethay aradda biittan wodhdhidi dolis. Diccidi issoy hasttama, issoy usuppun tamma issoy xeeta ayfis” yaagis.
9 Og han sa til dem: Den som har ører å høre med, han høre!
“Si7iya haythi de7iya oonikka si7o” yaagis.
10 Og da han var blitt alene, spurte de tolv og de andre som var med ham, om lignelsene.
Yesuusi odidayssa si7ida issi issi asatinne tammanne nam77u tamaareti Yesuusi barkka de7ishin, iyaakko shiiqidi he leemisuwa birshshethaa oychchidosona.
11 Og han sa til dem: Eder er Guds rikes hemmelighet gitt, men til hine som er utenfor, sies det alt sammen i lignelser,
Yesuusi enttako hayssada yaagis: “Hinttew Xoossaa kawotethaa xuuraa eroy imettis. Shin haratas kawotethaafe karen de7eyssatas ubbabay leemison odettees.
12 forat de skal se og se og ikke skjelne, og høre og høre og ikke forstå, forat de ikke skal omvende sig og få forlatelse.
Gaasoykka, ‘Entti xeellosona, shin demmokona. Si7oosona, shin akeekokkona. Entti demmiyakkonne akeekiyakko, Xoossaakko simmana ikka entta maaranashin’” yaagis.
13 Og han sa til dem: Forstår I ikke denne lignelse? Hvorledes skal I da skjønne alle lignelsene?
Yesuusi enttako, “Ha leemisoy hinttew gelennee? Yaatin, leemiso ubbaa hintte waati akeekanee?
14 Såmannen sår ordet.
Zereyssi Xoossaa qaala zerees.
15 Men de ved veien er de som ordet blir sådd i, og når de har hørt det, kommer straks Satan og tar bort ordet som er sådd i dem.
Qaalay zerettiya wode oge gaxan wodhdhidayssati qaala si7idayssata. Shin Xalahey sohuwara yidi, entta wozanan zerettida qaala maxi digees.
16 Og på samme måte de som såes på stengrunn; det er de som straks tar imot ordet med glede når de får høre det,
Hessadakka, garssan shaalloy de7iya biittan zerettidayssi qaala si7idi, ellesidi ufayssan ekkeyssa.
17 og de har ikke rot i sig, men holder bare ut til en tid; blir det så trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar de straks anstøt.
Shin iyaw mino xaphoy baynna gisho ha77issafe attin gam77okona. Guutha wodeppe guye qaala gaason waayey woykko goodi gakkiya wode ellesidi dhubettoosona.
18 Og andre igjen er de som såes blandt torner; det er de som hører ordet,
Aguntha giddon zerettidayssi qaala si7eyssata.
19 og verdens bekymringer og rikdommens forførelse og attrå efter de andre ting kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt. (aiōn g165)
Shin ha sa7a de7uwas hirggoy, duretethaa dosoynne harabaa amotteyssi iya wozanan gelidi qaala cuulliya gisho ayfe ayfonna attis. (aiōn g165)
20 Og dette er de som er sådd i den gode jord: de som hører ordet og tar imot det og bærer frukt, tretti fold og seksti fold og hundre fold.
Shin aradda biittan zerettidayssati qaala si7idi ekkeyssata. Entti issoy hasttama, issoy usuppun tamma issoy qassi xeeta ayfis” yaagis.
21 Og han sa til dem: Kommer vel lyset inn for å settes under en skjeppe eller under en seng? Kommer det ikke for å settes i staken?
Yesuusi gujjidi, “Xomppe ekkidi, daachchofe woykko alggafe garssan wothiya asi de7ii? Dhoqqa bessan wotheneyye?
22 For intet er skjult uten at det skal åpenbares, heller ikke blir noget dulgt uten for å komme for dagen.
Hiza, qosettidabay ubbay qoncce keyana; geemmidabay ubbay erettonna attenna.
23 Om nogen har ører å høre med, han høre!
Si7iya haythi de7iya oonikka si7o” yaagis.
24 Og han sa til dem: Akt på hvad I hører! Med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen, og enn mere skal gis eder.
Qassi enttako, “Hintte si7iyabaa akeekidi si7ite! Xoossaa qaala hintte si7eyssa mela I hinttew akeeka immana. Ubbaka hinttew darssidi immana.
25 For den som har, ham skal gis, og den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
Issibay de7iya uraas gujji imettana, baynnaysafe hari attoshin, iyaw de7iya he guuthiyaka ekettana” yaagis.
26 Og han sa: Med Guds rike er det således som når et menneske kaster sæden i jorden
Yesuusi zaaridi, “Xoossaa kawotethay ba gaden zerethi zeriya asa mela.
27 og sover og står op, natt og dag, og sæden spirer frem og blir høi, uten at han selv vet av det.
He uray qamma dhiskkees; wontta denddees. I ba huu7en waaniyakko eronna de7ishin he zerethay doleesinne diccees.
28 Av sig selv bærer jorden grøde: først strå, så aks, så fullt korn i akset.
Biittay kathi barkka immees. Koyro dolidi diccees, kaallidi ayfanaw gambbuxees, wurssethan kumetha ayfe ayfees.
29 Men når grøden er moden, sender han straks sigden ut, fordi høsten er forhånden.
Shin kathay gakkiya wode uray sohuwara baacara geli aggees” yaagis.
30 Og han sa: Hvad skal vi ligne Guds rike med, eller hvad lignelse skal vi bruke om det?
Yesuusi, “Nuuni Xoossaa kawotethaa ay daanees gaanee? Woykko aybira leemisanee?
31 Det er likesom sennepskornet, som er mindre enn alt annet frø på jorden når det såes i jorden;
Xoossaa kawotethay ayfe guutha mithi daanees. He mithaa ayfiyaa zeriya wode sa7an de7iya mitha ayfe ubbaafe guuxees.
32 og når det er sådd, vokser det op og blir større enn alle maturter og skyter store grener, så at himmelens fugler kan bygge rede under dets skygge.
Zerin dolidi atakiltte ubbaafe gitatees; daro daashshi daayees. Kafoti iya tashiya bolla keexidi uttana gakkanaw dayees” yaagis.
33 Og i mange sådanne lignelser talte han ordet til dem, så meget som de kunde høre,
Yesuusi hayssa mela daro leemison asay akeekanaw dandda7eyssa mela qaala odis.
34 og uten lignelse talte han ikke til dem; men i enrum utla han alt sammen for sine disipler.
Asaas leemisoy baynna odenna. Shin Yesuusi ba tamaareta xalaalara de7iya wode, enttaw ubbabaa birshshidi odis.
35 Og samme dag, da det var blitt aften, sa han til dem: La oss fare over til hin side!
He gallas sa7ay omarssin, Yesuusi ba tamaaretakko, “Abbaafe hefinthi pinnoos” yaagis.
36 Og de lot folket fare, og tok ham med sig i båten som han var; men også andre båter var i følge med ham.
Iya tamaareti daro asa yeggi aggidi, Yesuusi kase geli uttida wogoluwan gelidi Yesuusa banttara efidosona. Hara wogolotikka yan de7oosona.
37 Og det kom en sterk stormvind, og bølgene slo inn i båten, så at den holdt på å fylles.
Wolqqaama gotey denddidi, hobbey wogoluwa shocin, kumana gakkanaw wogoluwa giddo haathi gelis.
38 Og han lå og sov bak i båten på en hodepute; og de vekket ham og sa til ham: Mester! bryr du dig ikke om at vi går under?
He wode Yesuusi wogoluwan guye baggara borkkottidi dhiskkis. Iya tamaareti iya denthidi, “Asttamaariyaw, nuuni dhayiya wode ne si7i gada xeellay?” yaagidosona.
39 Og han stod op og truet vinden, og til sjøen sa han: Ti, vær stille! Og vinden la sig, og det blev blikkstille.
Yaatin, I barkkidi gotiya, “Si7i ga” gidi, abbaaka, “Woppu ga” gis. Goteykka si7i gin ubbabay woppu gis.
40 Og han sa til dem: Hvorfor er I så redde? Hvorledes kan I være så vantro?
Yesuusi ba tamaaretakko, “Ays hayssada babbetii? Hinttew ammanoy waanidi dhayide?” yaagis.
41 Og de blev storlig forferdet, og sa til hverandre: Hvad er dette for en, som både vinden og sjøen er lydige?
Entti daro babbidi bantta giddon, “Hayssi hari attoshin, goteynne abbay kiitetteyssi oonee?” yaagidosona.
