Markus 15
1 Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
Ie maraindrain-tsikiake, nivory hisafiry o roandriañeo naho o mpanoki-dilio naho i sinedriona iabiy vaho o mpisorom-beio, le rinohi’ iereo t’Iesoà, naho nasese vaho natolo’ iareo amy Pilato.
2 Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
Aa le nañontanea’ i Pilato: Ihe hao ty Mpanjaka’ o Jiosio? Tinoi’e ty hoe: Ie i saontsi’oy.
3 Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
Nitolon-kitomboke aze ami’ty raha tsiefa o mpisorom-beio.
4 Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
Nañontane aze indraike t’i Pilato ami’ty hoe: Tsy manoiñe v’Iheo? Inao o raha maro anisia’ iareoo?
5 Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
Tsy nanoiñe avao t’Iesoà; le niveren-draha t’i Pilato.
6 Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
Ie amy zao lili’e amy sabadidakey ty hamotsotse am’iereo ty mpirohy raike, ze tea’ iereo.
7 Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
Aa le teo ty atao Barabasy, nitrao-pirohy amo mpiolao, namono ondaty amy kidý zay.
8 og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
Le nionjom-beo i màroy nihalaly ama’e hanao i fanoe’ey.
9 Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
Natoi’ i Pilato ami’ty hoe: Satri’ areo hao ty hamotsorako i Mpanjaka’ o Jiosioy?
10 For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
Tali’e, nifohi’e te nasese’ o mpisorom-beio ama’e am-parahy.
11 Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
Fe trinobo’ o mpisorom-beio i màroy, hampañaha’e ho am’iareo t’i Barabasy.
12 Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
Nindrai’ i Pilato am’iereo ty hoe: Hataoko akore arè i atao’ areo Mpanjaka’o Jiosioy?
13 De ropte igjen: Korsfest ham!
Le kinorà’ iereo, ty hoe: Peho amy hatae ajaley.
14 Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
Hoe ty nanoa’ i Pilato: Manao akore! Ino ty sata-rati’e? fe nindrai’ iereo am-pidabadoàñe ty hoe: Peho re!
15 Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
Aa ie te hampanintsiñe i màroy t’i Pilato, le navotso’e am’iereo t’i Barabasy naho nampandafae’e t’Iesoà vaho nasese’e ho peheñe añe.
16 Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
Nendese’o lahin-defoñeo mb’ amy kijàm-pivoriy ao re, le nikoihe’ iereo ze hene mpirai-liao.
17 og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
Sinaro’ iereo malòmavo, naho nandrandrañe halam-patike ze nisabakañ’ aze,
18 og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
vaho nañontane aze ty hoe: Talilio ry Mpanjaka’ o Jiosio!
19 Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
Linihi’ iereo am-bararata ty añambone’e naho nandrorañe naho nitongalefañe vaho nibokobokoañe.
20 Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
Aa ie fa nikobìheñe le nafaha’ iereo ama’e i saro malo-mavoy, naho naombe ama’e o saro’eo, vaho nakare’ iereo ho peheñe añe.
21 Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
Le nazi’iereo ty niary eo hirike an-kàloke añe, i Simona nte-Kirenia (rae’ i Aleksandro naho i Rofosy); hitarazo i hatae ajale’ Iesoày.
22 Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
Le nasese’ iereo mb’amy toetse atao Golgotay mb’eo re (ze adika ty hoe: an-karandoha).
23 og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
Nasozo’ iereo ama’e ty divay linaro rame, fe tsy rinambe’e.
24 Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
Le pinè’ iereo; naho zinara’ iareo an-tsato-piso o saro’eo, handrendreke ty hahazo.
25 Det var den tredje time da de korsfestet ham.
Amy ora faha-teloy ty nipehañe aze ambone’ i hatae ajaley.
26 Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
Pinatetse ambone’e eo ty nanisiañ’ aze ami’ty hoe: Ty Mpanjaka’ o Jiosio.
27 Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
Nitrao-piradorado ama’e ty malaso roe, ty raike an-kavana’e naho ty raike an-kavia’e.
28 og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
29 Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
Songa nanirìka aze ze niary eo, nañekotseko-doha nanao ty hoe: Hoke! Ihe ho nandrotsake i Anjomban’ Añaharey naho handrafits’ aze añate’ ty telo andro,
30 frels dig selv og stig ned av korset!
rombaho ty vata’o vaho mizotsoa amo hatae ajaleo.
31 Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
Hoe ka ty tsikìke nifanoa’ o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio: Ie nandrombake ty ila’e ro tsy maharomba-batañe.
32 La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
Adono hizotso amo hatae ajaleo henaneo o Norizañe Mpanjaka’ Israeleo ho isake, hiantofan-tika. Nitety aze ka o naharo nipeheñe ama’eo.
33 Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
Ie amy ora fah’ eneñey, nivotrake amy Tane iabiy ty fimoromoroñañe sikal’ ami’ty ora faha-sive.
34 Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
Ie amy ora fahasivey le nipazake ty hoe t’Iesoà: Eloy, Eloy, lamà sabaktany, ze adika ty hoe: Andrianañahareko, Andrianañahareko, akore ty namorintseña’o ahy?
35 Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
Ie nahajanjiñe izay o ila’e nisambao, le hoe ty asa’ iareo: Inay ie, mitoka i Elia.
36 Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
Teo ty nilay naho nampipea vinegra ami’ty eponjy, le nasindri’e ami’ty bararata vaho naonjo’e ho sitsihe’ Iesoà, le hoe re: Adono, ho isa-tika hera homb’eo t’i Elia hanjotso aze.
37 Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
Le nampipoña-piarañanañañe t’Iesoà naho nirofotse ty arofo’e,
38 Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
vaho nitori-anjake ty lamba fañefe’ i Anjomban’ Añaharey, nivaki-roe boak’ ambone pak’ ambane.
39 Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
Ie nioni’ ty mpifele-jato nijohañe aolo aze eo ty fikaiha’e naho ty fidrohota’e, le hoe ty asa’e: Toe Anan’ Añahare ondatio.
40 Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
Ey hoek’ ey o roakemba nisambao; ama’e t’i Miriame nte-Magdalà naho i Marie rene’ Iakobe Zai’e naho i Josese vaho i Saloma;
41 som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
ie nañorike naho nitoroñe aze e Galilia añe; mbore maro ty rakemba ila’e nindre-lia ama’e t’ie nigodañe mb’e Ierosaleme ao.
42 Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
Ie fa hiròñe i androy, te andro fañalankañañe (ty andro aolo’ i Sabatay),
43 kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
le nimb’eo t’Iosefe nte Arimatea, asiñeñe amy Fivori-beiy naho mpitamà i Fifehean’ Añaharey, nitoañe mb’amy Pilato ao nihalaly ty fañòva’ Iesoà.
44 Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
Nilatsa t’i Pilato te inao fa nivilasy re, le kinanji’e i mpifele-jatoy, vaho nañontane he t’ie toe nivilasy.
45 og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
Ie nirendre’e amy mpifele-jatoy, le natolo’e am’ Iosefe i fañòvay.
46 Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
Nikaloa’e lamba leny, le nazotso’e, naho sinafo’e amy leniy, naho nirohota’e an-donake hinaly an-damilamy, vaho namarimbarìña’e vato ty lala’ i lonakey.
47 Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.
Nisambae’ i Miriame nte-Magdalà naho i Marie rene’ i Josese i nandrohotañ’ azey.
