Markus 15
1 Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
A hned ráno, uradivše se přední kněží s staršími a s zákonníky i se vším shromážděním, svázavše Ježíše, vedli jej a dali Pilátovi.
2 Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
I otázal se ho Pilát: Ty-li jsi ten král Židovský? A on odpověděv, řekl jemu: Ty pravíš.
3 Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
I žalovali na něj přední kněží mnoho. On pak nic neodpovídal.
4 Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
Tedy Pilát otázal se ho opět, řka: Nic neodpovídáš? Hle, jak mnoho proti tobě svědčí.
5 Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
Ale Ježíš předce nic neodpověděl, tak že se podivil Pilát.
6 Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
V svátek pak propouštíval jim jednoho z vězňů, za kteréhož by koli prosili.
7 Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
I byl jeden, kterýž sloul Barabáš, s svárlivými v vězení, kteříž v svadě vraždu byli spáchali.
8 og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
A zvolav zástup, počal prositi, aby učinil, jakož jim vždycky činíval.
9 Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
Pilát pak odpověděl jim, řka: Chcete-li, propustím vám krále Židovského?
10 For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
(Nebo věděl, že jej z závisti vydali přední kněží.)
11 Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
Ale přední kněží ponukli zástupu, aby jim raději propustil Barabáše.
12 Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
A Pilát odpověděv, řekl jim zase: Což pak chcete, ať učiním tomu, kteréhož králem Židovským nazýváte?
13 De ropte igjen: Korsfest ham!
A oni opět zvolali: Ukřižuj ho.
14 Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
A Pilát pravil jim: I co zlého učinil? Oni pak více volali: Ukřižuj ho.
15 Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
Tedy Pilát, chtě lidu dosti učiniti, pustil jim Barabáše, a dal jim Ježíše ubičovaného, aby byl ukřižován.
16 Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
Žoldnéři pak uvedli jej vnitř do síně, do rathouzu, a svolali všecku zběř.
17 og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
I oblékli jej v šarlat, a korunu zpletše z trní, vložili naň.
18 og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
I počali ho pozdravovati: Zdráv buď, králi Židovský.
19 Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
A bili hlavu jeho třtinou, a plili na něj, a sklánějíce kolena, klaněli se jemu.
20 Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
A když se jemu naposmívali, svlékli s něho šarlat, a oblékli jej v roucho jeho vlastní. I vedli jej, aby ho ukřižovali.
21 Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
I přinutili nějakého Šimona Cyrenenského, pomíjejícího, (kterýž šel z pole, otce Alexandrova a Rufova, ) aby nesl kříž jeho.
22 Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
I vedli jej až na místo Golgota, to jest, (vyložil-li by, ) popravné místo.
23 og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
I dávali mu píti víno s mirrou, ale on nepřijal.
24 Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
A ukřižovavše jej, rozdělili roucha jeho, mecíce o ně los, kdo by co vzíti měl.
25 Det var den tredje time da de korsfestet ham.
A byla hodina třetí, když ho ukřižovali.
26 Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
A byl nápis viny jeho napsán: Král Židovský.
27 Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
Ukřižovali také s ním dva lotry, jednoho na pravici, a druhého na levici jeho.
28 og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
I naplněno jest písmo, řkoucí: A s nepravými počten jest.
29 Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
A kteříž chodili mimo něj, rouhali se jemu, potřásajíce hlavami svými, a říkajíce: Hahá, kterýž rušíš chrám, a ve třech dnech vzděláváš,
30 frels dig selv og stig ned av korset!
Spomoz sobě samému, a sstup s kříže.
31 Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
Též i přední kněží posmívajíce se, jeden k druhému s zákonníky pravili: Jinýmť pomáhal, sám sobě pomoci nemůže.
32 La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
Kristus, ten král Izraelský, nechažť nyní sstoupí s kříže, ať uzříme, a uvěříme. A i ti, kteříž s ním ukřižování byli, útržku mu činili.
33 Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
A když byla hodina šestá, stala se tma po vší zemi až do hodiny deváté.
34 Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
A v hodinu devátou zvolal Ježíš hlasem velikým, řka: Elói, Elói, lama zabachtani? Což se vykládá: Bože můj, Bože můj, pročs mne opustil?
35 Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
A někteří z okolo stojících, slyševše to, pravili: Hle, Eliáše volá.
36 Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
A běžev jeden, naplnil hubu octem, a vloživ na tresť, dával jemu píti, řka: Ponechte, uzříme, přijde-li Eliáš, aby jej složil.
37 Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
Ježíš pak zvolav hlasem velikým, pustil duši.
38 Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
A opona v chrámě roztrhla se na dvé, od vrchu až dolů.
39 Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
Viděv pak centurio, kterýž tu naproti stál, že tak volaje, vypustil duši, řekl: Jistě člověk tento Syn Boží byl.
40 Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
Byly pak tu i ženy, zdaleka se dívajíce, mezi nimiž byla Maria Magdaléna, a Maria Jakuba menšího, a Jozesova mátě, a Salome,
41 som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
Kteréž, když ještě byl v Galilei, chodily za ním a posluhovaly jemu, i jiné mnohé, kteréž byly s ním vstoupily do Jeruzaléma.
42 Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
A když již byl večer, (že byl den připravování, to jest před sobotou, )
43 kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
Přišed Jozef z Arimatie, počestná osoba úřadná, kterýž také očekával království Božího, směle všel ku Pilátovi, a prosil za tělo Ježíšovo.
44 Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
Pilát pak podivil se, již-li by umřel. A povolav centuriona, otázal se ho, dávno-li je umřel.
45 og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
A zvěděv od centuriona, dal tělo Jozefovi.
46 Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
I koupiv plátna, a sňav ho, obvinul v plátno, a položil do hrobu, kterýž byl vytesán z skály, a přivalil kámen ke dveřům hrobovým.
47 Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.
Ale Maria Magdaléna a Maria Jozesova dívaly se, kde by byl položen.
