Markus 13
1 Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!
| اَنَنْتَرَں مَنْدِرادْ بَہِرْگَمَنَکالے تَسْیَ شِشْیانامیکَسْتَں وْیاہرِتَوانْ ہے گُرو پَشْیَتُ کِیدرِشاح پاشاناح کِیدرِکْ چَ نِچَیَنَں۔ |
2 Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
| تَدا یِیشُسْتَمْ اَوَدَتْ تْوَں کِمیتَدْ برِہَنِّچَیَنَں پَشْیَسِ؟ اَسْیَیکَپاشانوپِ دْوِتِییَپاشانوپَرِ نَ سْتھاسْیَتِ سَرْوّے دھَحکْشیپْسْیَنْتے۔ |
3 Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:
| اَتھَ یَسْمِنْ کالے جَیتُنْگِرَو مَنْدِرَسْیَ سَمُّکھے سَ سَمُپَوِشْٹَسْتَسْمِنْ کالے پِتَرو یاکُوبْ یوہَنْ آنْدْرِیَشْچَیتے تَں رَہَسِ پَپْرَچّھُح، |
4 Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?
| ایتا گھَٹَناح کَدا بھَوِشْیَنْتِ؟ تَتھَیتَتْسَرْوّاساں سِدّھیُپَکْرَمَسْیَ وا کِں چِہْنَں؟ تَدَسْمَبھْیَں کَتھَیَتُ بھَوانْ۔ |
5 Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!
| تَتو یاشُسْتانْ وَکْتُماریبھے، کوپِ یَتھا یُشْمانْ نَ بھْرامَیَتِ تَتھاتْرَ یُویَں ساوَدھانا بھَوَتَ۔ |
6 For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.
| یَتَح کھْرِیشْٹوہَمِتِ کَتھَیِتْوا مَمَ نامْنانیکے سَماگَتْیَ لوکاناں بھْرَمَں جَنَیِشْیَنْتِ؛ |
7 Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.
| کِنْتُ یُویَں رَنَسْیَ وارْتّاں رَناڈَمْبَرَنْچَ شْرُتْوا ما وْیاکُلا بھَوَتَ، گھَٹَنا ایتا اَوَشْیَمّاوِنْیَح؛ کِنْتْواپاتَتو نَ یُگانْتو بھَوِشْیَتِ۔ |
8 For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.
| دیشَسْیَ وِپَکْشَتَیا دیشو راجْیَسْیَ وِپَکْشَتَیا چَ راجْیَمُتّھاسْیَتِ، تَتھا سْتھانے سْتھانے بھُومِکَمْپو دُرْبھِکْشَں مَہاکْلیشاشْچَ سَمُپَسْتھاسْیَنْتِ، سَرْوَّ ایتے دُحکھَسْیارَمْبھاح۔ |
9 Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.
| کِنْتُ یُویَمْ آتْمارْتھے ساوَدھاناسْتِشْٹھَتَ، یَتو لوکا راجَسَبھایاں یُشْمانْ سَمَرْپَیِشْیَنْتِ، تَتھا بھَجَنَگرِہے پْرَہَرِشْیَنْتِ؛ یُویَں مَدَرْتھے دیشادھِپانْ بھُوپاںشْچَ پْرَتِ ساکْشْیَدانایَ تیشاں سَمُّکھے اُپَسْتھاپَیِشْیَدھْوے۔ |
10 Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.
| شیشِیبھَوَناتْ پُورْوَّں سَرْوّانْ دیشِییانْ پْرَتِ سُسَںوادَح پْرَچارَیِشْیَتے۔ |
11 Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.
| کِنْتُ یَدا تے یُشْمانْ دھرِتْوا سَمَرْپَیِشْیَنْتِ تَدا یُویَں یَدْیَدْ اُتَّرَں داسْیَتھَ، تَدَگْرَ تَسْیَ وِویچَنَں ما کُرُتَ تَدَرْتھَں کِنْچِدَپِ ما چِنْتَیَتَ چَ، تَدانِیں یُشْماکَں مَنَحسُ یَدْیَدْ واکْیَمْ اُپَسْتھاپَیِشْیَتے تَدیوَ وَدِشْیَتھَ، یَتو یُویَں نَ تَدْوَکْتارَح کِنْتُ پَوِتْرَ آتْما تَسْیَ وَکْتا۔ |
12 Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.
| تَدا بھْراتا بھْراتَرَں پِتا پُتْرَں گھاتَنارْتھَں پَرَہَسْتیشُ سَمَرْپَیِشْیَتے، تَتھا پَتْیانِ ماتاپِتْرو رْوِپَکْشَتَیا تَو گھاتَیِشْیَنْتِ۔ |
13 Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.
| مَمَ نامَہیتوح سَرْوّیشاں سَوِدھے یُویَں جُگُپْسِتا بھَوِشْیَتھَ، کِنْتُ یَح کَشْچِتْ شیشَپَرْیَّنْتَں دھَیرْیَّمْ آلَمْبِشْیَتے سَایوَ پَرِتْراسْیَتے۔ |
14 Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,
| دانِییلْبھَوِشْیَدْوادِنا پْروکْتَں سَرْوَّناشِ جُگُپْسِتَنْچَ وَسْتُ یَدا تْوَیوگْیَسْتھانے وِدْیَمانَں دْرَکْشَتھَ (یو جَنَح پَٹھَتِ سَ بُدھْیَتاں) تَدا یے یِہُودِییَدیشے تِشْٹھَنْتِ تے مَہِیدھْرَں پْرَتِ پَلایَنْتاں؛ |
15 og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,
| تَتھا یو نَرو گرِہوپَرِ تِشْٹھَتِ سَ گرِہَمَدھْیَں ناوَروہَتُ، تَتھا کِمَپِ وَسْتُ گْرَہِیتُں مَدھْییگرِہَں نَ پْرَوِشَتُ؛ |
16 og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.
| تَتھا چَ یو نَرَح کْشیتْرے تِشْٹھَتِ سوپِ سْوَوَسْتْرَں گْرَہِیتُں پَراورِتْیَ نَ وْرَجَتُ۔ |
17 Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!
| تَدانِیں گَرْبّھَوَتِیناں سْتَنْیَداتْرِینانْچَ یوشِتاں دُرْگَتِ رْبھَوِشْیَتِ۔ |
18 Men bed at det ikke må skje om vinteren!
| یُشْماکَں پَلایَنَں شِیتَکالے یَتھا نَ بھَوَتِ تَدَرْتھَں پْرارْتھَیَدھْوَں۔ |
19 for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.
| یَتَسْتَدا یادرِشِی دُرْگھَٹَنا گھَٹِشْیَتے تادرِشِی دُرْگھَٹَنا اِیشْوَرَسرِشْٹیح پْرَتھَمَمارَبھْیادْیَ یاوَتْ کَداپِ نَ جاتا نَ جَنِشْیَتے چَ۔ |
20 Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.
| اَپَرَنْچَ پَرَمیشْوَرو یَدِ تَسْیَ سَمَیَسْیَ سَںکْشیپَں نَ کَروتِ تَرْہِ کَسْیاپِ پْرانَبھرِتو رَکْشا بھَوِتُں نَ شَکْشْیَتِ، کِنْتُ یانْ جَنانْ مَنونِیتانْ اَکَروتْ تیشاں سْوَمَنونِیتاناں ہیتوح سَ تَدَنیہَسَں سَںکْشیپْسْیَتِ۔ |
21 Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.
| اَنْیَچَّ پَشْیَتَ کھْرِیشْٹوتْرَ سْتھانے وا تَتْرَ سْتھانے وِدْیَتے، تَسْمِنْکالے یَدِ کَشْچِدْ یُشْمانْ ایتادرِشَں واکْیَں وْیاہَرَتِ، تَرْہِ تَسْمِنْ واکْیے بھَیوَ وِشْوَسِتَ۔ |
22 For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.
| یَتونیکے مِتھْیاکھْرِیشْٹا مِتھْیابھَوِشْیَدْوادِنَشْچَ سَمُپَسْتھایَ بَہُونِ چِہْنانْیَدْبھُتانِ کَرْمّانِ چَ دَرْشَیِشْیَنْتِ؛ تَتھا یَدِ سَمْبھَوَتِ تَرْہِ مَنونِیتَلوکانامَپِ مِتھْیامَتِں جَنَیِشْیَنْتِ۔ |
23 Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.
| پَشْیَتَ گھَٹَناتَح پُورْوَّں سَرْوَّکارْیَّسْیَ وارْتّاں یُشْمَبھْیَمَدامْ، یُویَں ساوَدھاناسْتِشْٹھَتَ۔ |
24 Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,
| اَپَرَنْچَ تَسْیَ کْلیشَکالَسْیاوْیَوَہِتے پَرَکالے بھاسْکَرَح سانْدھَکارو بھَوِشْیَتِ تَتھَیوَ چَنْدْرَشْچَنْدْرِکاں نَ داسْیَتِ۔ |
25 og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.
| نَبھَحسْتھانِ نَکْشَتْرانِ پَتِشْیَنْتِ، وْیومَمَنْڈَلَسْتھا گْرَہاشْچَ وِچَلِشْیَنْتِ۔ |
26 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.
| تَدانِیں مَہاپَراکْرَمینَ مَہَیشْوَرْیّینَ چَ میگھَمارُہْیَ سَمایانْتَں مانَوَسُتَں مانَواح سَمِیکْشِشْیَنْتے۔ |
27 Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.
| اَنْیَچَّ سَ نِجَدُوتانْ پْرَہِتْیَ نَبھوبھُومْیوح سِیماں یاوَدْ جَگَتَشْچَتُرْدِگْبھْیَح سْوَمَنونِیتَلوکانْ سَںگْرَہِیشْیَتِ۔ |
28 Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;
| اُڈُمْبَرَتَرو رْدرِشْٹانْتَں شِکْشَدھْوَں یَدوڈُمْبَرَسْیَ تَرو رْنَوِیناح شاکھا جایَنْتے پَلَّوادِینِ چَ رْنِگَچّھَنْتِ، تَدا نِداگھَکالَح سَوِدھو بھَوَتِیتِ یُویَں جْناتُں شَکْنُتھَ۔ |
29 således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.
| تَدْوَدْ ایتا گھَٹَنا درِشْٹْوا سَ کالو دْوارْیُّپَسْتھِتَ اِتِ جانِیتَ۔ |
30 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.
| یُشْمانَہَں یَتھارْتھَں وَدامِ، آدھُنِکَلوکاناں گَمَناتْ پُورْوَّں تانِ سَرْوّانِ گھَٹِشْیَنْتے۔ |
31 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
| دْیاواپرِتھِوْیو رْوِچَلِتَیوح سَتْیو رْمَدِییا وانِی نَ وِچَلِشْیَتِ۔ |
32 Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.
| اَپَرَنْچَ سْوَرْگَسْتھَدُوتَگَنو وا پُتْرو وا تاتادَنْیَح کوپِ تَں دِوَسَں تَں دَنْڈَں وا نَ جْناپَیَتِ۔ |
33 Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.
| اَتَح سَ سَمَیَح کَدا بھَوِشْیَتِ، ایتَجّنانابھاوادْ یُویَں ساوَدھاناسْتِشْٹھَتَ، سَتَرْکاشْچَ بھُوتْوا پْرارْتھَیَدھْوَں؛ |
34 Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,
| یَدْوَتْ کَشْچِتْ پُمانْ سْوَنِویشَنادْ دُورَدیشَں پْرَتِ یاتْراکَرَنَکالے داسیشُ سْوَکارْیَّسْیَ بھارَمَرْپَیِتْوا سَرْوّانْ سْوے سْوے کَرْمَّنِ نِیوجَیَتِ؛ اَپَرَں دَووارِکَں جاگَرِتُں سَمادِشْیَ یاتِ، تَدْوَنْ نَرَپُتْرَح۔ |
35 således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -
| گرِہَپَتِح سایَںکالے نِشِیتھے وا ترِتِییَیامے وا پْراتَحکالے وا کَداگَمِشْیَتِ تَدْ یُویَں نَ جانِیتھَ؛ |
36 forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.
| سَ ہَٹھاداگَتْیَ یَتھا یُشْمانْ نِدْرِتانْ نَ پَشْیَتِ، تَدَرْتھَں جاگَرِتاسْتِشْٹھَتَ۔ |
37 Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!
| یُشْمانَہَں یَدْ وَدامِ تَدیوَ سَرْوّانْ وَدامِ، جاگَرِتاسْتِشْٹھَتیتِ۔ |
