Markus 13
1 Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!
Ie niavotse i Anjomban’ Añaharey, le hoe ty mpiama’e raike: O Rañandria, anh’a anh’a! hehek’ o vato jabajabao, o anjomba fanjàkao!
2 Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
Tinoi’ Iesoà ty hoe: Isa’o hao o anjomba fanjàka roañeo? Leo vato’e raike tsy hapoke ambone’ ty ila’e ze tsy hafetsake ambane.
3 Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:
Ie niambesatse am-bohi-Oliva, tandrife i Anjomban’ Añaharey, le natola’ i Petera naho Iakobe naho i Jaona naho i Andrea vaho nañontanea’ iareo ty hoe:
4 Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?
Atalilio: ombia te ho tondroke o raha zao? Inoñe ty ho viloñe t’ie ho heneke?
5 Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!
Le namototse nitalily am’iareo ty hoe t’Iesoà: Mitaoa tsy ho verevereñe;
6 For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.
maro ty hiboak’ ami’ty añarako hanao ty hoe, Izaho ro ie, hampandifike ty maro.
7 Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.
Le ie janji’ areo amo ali-taneo naho o talilin’ alio, ko mahimahiñe, amy t’ie tsy mete tsy ho avy, fe mbe tsy ie i figadoñañey.
8 For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.
Hiongake hifañatreatre ami’ty fifelehañe ty fifelehañe, naho ami’ty fifeheañe ty fifeheañe, naho hiezeñezeñe ty tane ila’e añe, vaho ho paohe’ ty hasalikoañe; ty fifotoram-pitsongoan’ ampela avao irezay.
9 Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.
Aa le mitaoa, fa hasese’ iereo am-pivory ao, naho ho fofoheñe am-pitontonañ’ ao, vaho hajohañe añatrefam-pandily naho mpanjaka eo ty amako ho fitaliliañe ama’e.
10 Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.
Fa tsy mete tsy taroñeñe amy ze kilakila ondaty hey i talili-soay.
11 Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.
Aa ie tantalieñe naho seseheñe, ko mimenomenoñe amy ze ho saontsie’ areo, le ko mañereñere aolo; fe saontsio ze hatolotse amy ora zay, amy te tsy inahareo ty hisaontsy, fa i Arofo Masiñey.
12 Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.
Hasesen-drahalahy ty rahalahi’e havetrake, le ty rae i ana’e, naho hiongake aman-droae’e o ana’eo hañoho-doza ama’e.
13 Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.
Kila halaiñe anahareo ty ami’ty añarako, fe ho rombaheñe ty mahafeake pak’ am-para’e.
14 Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,
Aa naho vazoho’ areo mijagarodoñe amy tsy mete ijohañañey ty Hativà’ o Fandrotsahañeo, (ehe te mahaoniñe ty mpamaky); le miherereaha an-day mb’ am-bohitse mb’eo ze hene e Iehodà ao;
15 og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,
Asoao tsy hizotso ty ambone’ anjomba eo himoake añ’akiba ao hañakatse raha.
16 og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.
Asoao tsy hibalike handrambe ty sarimbo’e ze an-teteke añe.
17 Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!
Feh’ ohatse ho amo mivesatse naho mampinono amy andro rezaio!
18 Men bed at det ikke må skje om vinteren!
Le mihalalia te tsy ho ami’ty asotry ty hifetsaha’e.
19 for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.
Fa ho sam-poheke mboe tsy nizoeñe an-tane atoy sikal’ ami’ty fifotora’ ty voatse namboaren’ Añahare toy pake henane vaho tsy ho ama’e ka—i andro rezay.
20 Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.
Aa naho tsy nampitomots’ andro t’i Talè, le tsy ho nitendreke nofotse ho rombaheñe; fe o noro’e jinobo’eo ro nañatomora’e i andro rey.
21 Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.
Ie amy zao, naho eo ty hanao ama’ areo ty hoe: Hehe, ingo i Norizañey; naho, Hehe, inge! Ko miantoke,
22 For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.
amy te hiongake o norizam-bìlañeo, naho o mpitoky sare’eo, hampiboake viloñe vaho halatsàñe handrantoa’e o jinoboñeo naho ho nimete.
23 Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.
Aa le itaò: Ingo fa hene nataliliko ama’areo aolo.
24 Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,
Ie amy andro rezay, naho fa añe i san-kaemberañey, le hampaieñeñe i àndroy, naho tsy hañomey ty hazavà’e i volañey,
25 og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.
naho hirarake o vasian-dikerañeo, vaho ho ozoñozòñeñe o haozarañe andindìñeo.
26 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.
Vaho ho isa’ iereo mitotsake amo rahoñeo ey an-kaozarañe naho engeñe ra’elahy i Ana’ Ondatiy.
27 Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.
Le hahitri’e mb’eo o anjeli’eo, hanontoñe o jinobo’eo boak’ami’ty fihirifa’ o tiok’ efatseo, sikala añ’ olo’ ty tane toy añe pak’ añ’ indran-dikerañe añe.
28 Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;
Rendreho ty razañe’ o sakoañeo: Ie fa maleme ty lengo’e, naho mibotiboty o rave’eo, le fohi’ areo te miha-asara ty taoñe.
29 således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.
Hoe izay ka nahareo, ie maharendreke ty fifetsaha’ irezay; fohino te mitotoke, vaho fa an-dalam-bey eo.
30 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.
Eka! to t’itaroñako te tsy himosaoñe añe ty fifokoañe toy naho tsy tendreke hey irezay.
31 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
Hisaok’ añe i likerañey naho ty tane toy, fa tsy hihelañe ka o volakoo.
32 Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.
Aa ty amy àndroy naho i ora zay, tsy ia ty mahafohiñe ndra o anjely andindìñeo ndra i Anakey, fa t’i Rae avao.
33 Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.
Mitaoa, mijilova; amy te tsy fohi’ areo ty hitondroha’ i àndroy.
34 Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,
Razañeñe amy t’indaty nañavelo añe; ie nienga ty anjomba’e, naho tinolo’e lily o mpitoro’eo, naho songa nizarae’e fitoloñañe, vaho namantok’ amy mpigarin-dalambeiy te hijilojilo.
35 således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -
Aa le mitaòa, amy te tsy fohi’ areo ty hibaliha’ i talèn’ anjombay, ke hariva, he antets’ale, kera amy kekeon-akohoy, hera maraindray;
36 forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.
tsy mone hitojeha re hanjò anahareo mirotse.
37 Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!
O itaroñakoo ro taroñeko amy ze hene ondaty: Mitaoa!
