Markus 13
1 Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!
A když vycházel z chrámu, dí jemu jeden z učedlníků jeho: Mistře, pohleď, kteraké kamení a jaké stavení!
2 Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
Tedy Ježíš odpovídaje, řekl jemu: Vidíš tato tak veliká stavení? Nebudeť ostaven kámen na kameni, kterýž by nebyl zbořen.
3 Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:
A když se posadil na hoře Olivetské proti chrámu, otázali se jeho soukromí Petr, Jakub a Jan a Ondřej:
4 Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?
Pověz nám, kdy to bude? A které znamení, když se toto všecko bude plniti?
5 Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!
Ježíš pak odpovídaje jim, počal praviti: Vizte, aby vás někdo nesvedl.
6 For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.
Neboť mnozí přijdou ve jménu mém, řkouce: Já jsem Kristus, a mnohéť svedou.
7 Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.
Když pak uslyšíte o boji a pověst o válkách, nestrachujte se; nebo musí to býti, ale ne i hned konec.
8 For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.
Povstaneť zajisté národ proti národu a království proti království, a budou země třesení po místech, a hladové i bouřky.
9 Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.
A toť počátkové bolestí. Vy pak šetřte se. Nebo vydávati vás budou na sněmy a do shromáždění; budete biti, a před vládaři a králi stanete pro mne, na svědectví jim.
10 Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.
Ale ve všech národech nejprv musí býti kázáno evangelium.
11 Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.
Když pak vás povedou, vyzrazujíce, nestarejte se předtím, co byste mluvili, aniž pečlivě přemyšlujte, ale což vám bude dáno v tu hodinu, to mluvte; nebo nejste vy, kteříž mluvíte, ale Duch svatý.
12 Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.
Vydáť pak bratr bratra na smrt a otec syna, a povstanou děti proti rodičům, a budou je mordovati.
13 Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.
A budete v nenávisti všechněm pro jméno mé. Ale kdož setrvá až do konce, tenť spasen bude.
14 Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,
Když pak uzříte ohavnost zpuštění, o kteréž povědíno jest skrze Daniele proroka, ana stojí, kdež by státi neměla, (kdo čte, rozuměj, ) tehdáž ti, kdož by v Židovstvu byli, ať utekou na hory.
15 og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,
A kdož by na střeše byl, nesstupuj do domu, ani vcházej, aby co vzal z domu svého.
16 og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.
A kdo na poli, nevracuj se zase, aby vzal roucho své.
17 Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!
Běda pak těhotným a těm, kteréž krmí v těch dnech.
18 Men bed at det ikke må skje om vinteren!
Protož modlte se, aby utíkání vaše nebylo v zimě.
19 for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.
Neboť budou ti dnové ssoužení, jakéhož nebylo od počátku stvoření, kteréž Bůh stvořil, až dosavad, aniž bude.
20 Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.
A byť nebyl ukrátil Pán těch dnů, nebyl by spasen žádný člověk. Ale pro vyvolené, kteréž vyvolil, ukrátil těch dnů.
21 Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.
A tehdáž řekl-li by vám kdo: Aj, teď jest Kristus, aneb aj, tamto, nevěřte.
22 For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.
Neboť povstanou falešní Kristové a falešní proroci, a budou činiti divy a zázraky k svedení, by možné bylo, také i vyvolených.
23 Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.
Vy pak šetřte se. Aj, předpověděl jsem vám všecko.
24 Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,
V těch pak dnech, po ssoužení tom, slunce se zatmí, a měsíc nedá světla svého.
25 og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.
A hvězdy nebeské budou padati, a moci, které jsou na nebi, pohnou se.
26 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.
A tehdážť uzří Syna člověka, an se béře v oblacích s mocí velikou a s slávou.
27 Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.
I tehdyť pošle anděly své, a shromáždí vyvolené své ode čtyř větrů, od končin země až do končin nebe.
28 Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;
Od fíku pak učte se podobenství tomuto: Když již ratolest jeho odmladne, a vypučí se lístí, znáte, že blízko jest léto.
29 således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.
Takž i vy, když uzříte, ano se tyto věci dějí, vězte, že blízko jest a ve dveřích.
30 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.
Amen pravím vám, žeť nepomine pokolení toto, až se tyto všecky věci stanou.
31 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
Nebe a země pominou, ale slova má nikoli nepominou.
32 Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.
Ale o tom dni a hodině žádný neví, ani andělé, kteříž jsou v nebesích, ani Syn, jediné Otec.
33 Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.
Vizte, bděte a modlte se; nebo nevíte, kdy bude ten čas.
34 Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,
Jako člověk, kterýž daleko odšel, opustiv dům svůj, a poručiv služebníkům svým vládařství, a jednomu každému práci jeho, vrátnému přikázal, aby bděl.
35 således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -
Protož bděte; nebo nevíte, kdy Pán domu přijde, u večer-li, čili o půlnoci, čili když kohouti zpívají, čili ráno.
36 forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.
Aby snad přijda v nenadále, nenalezl vás, a vy spíte.
37 Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!
A cožť vám pravím, všechněmť pravím: Bděte.
