Markus 12
1 Og han begynte å tale til dem i lignelser: En mann plantet en vingård, og satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.
Jisasi'a erigafa huno fronka kea zamasami'ne, Mago mopa agafa ne'mo'a waini hoza kri'ne. Ana hoza kegina huno, wainima tatisia keria asenteteno, mani'neno kvahu nona kinte'ne. Hagi zoka umani'neno enaku ikante zago miza seterehu (rent) vahete, hoza'a netreno afete ka vu'ne.
2 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene for å ta imot hans del av vingårdens frukt hos vingårdsmennene;
Hagi hozama vasage knama egeno'a, kazokzo eri'za ne'a huntegeno, agri'ma refko hu'za amisnazama'a erisnigu, kegava hune'za ikantema mizama (rent) nezamiza naga'mokizmire e'ne.
3 og de tok og slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.
Ana hianagi, anama kegavama hu'naza naga'mo'za, azeri'za knonkeve nemi'za, atrageno mago'zana e'ori amane vu'ne.
4 Og atter sendte han en annen tjener til dem, og ham slo de i hodet og hånte ham.
Ete mago'ane ru kazokazo eri'za ne'a huntegeno vige'za, anu rutane'za ahete'za, ke huhaviza hazageno atreno e'ne.
5 Og han sendte en annen, og ham slo de ihjel, og så gjorde de med mange andre: somme slo de, og somme drepte de.
Ana hazageno ete mago'ene huntegeno vimofona, ahe frigeno hakare'a huzmantege'za nevazageno, mago'a knonkeve nezami'za, mago'a zamahe fri'naze.
6 Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn.
Ana hazageno, magoke avesi avesi hunentea mofavrege mani'ne. Ana huzmante vagareteno, henkarfana magoke mani'nea mofavre'a hunenteno, zamagra magoke mofavre ni'agi'za antahimigahaze hu'ne.
7 Men disse vingårdsmenn sa til hverandre: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så blir arven vår!
Hianagi ana hoza kva hu'naza vahe'mo'za, zamagra zamagra anage hu'naze, nafa'amofo zama erisanti haresia nera ama eanki, enketa ahe frisunkeno nefa fenozamo'a, tagrizase'nie! Hu'za hu'naze.
8 Og de tok og slo ham ihjel, og kastet ham ut av vingården.
Ana nehu'za azeri'za ana mofavrea ahe frite'za, avufa'a waini hozafinti megi'a mate vu'naze.
9 Hvad skal da vingårdens herre gjøre? Han skal komme og drepe vingårdsmennene, og overgi vingården til andre.
Hagi waini hozamofo nefa'a nankna eme hugahie? Agra eno waini hoza kegava krinaza vahera eme zmaheno, waini hoza ru vahe'mokizmi eri zaminke'za, kegava hugahaze.
10 Og har I ikke lest dette sted i Skriften: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten;
Hanki ama naneke Anumzamofo avontafepi krente'nazana hampritma ontahinazo? Nogi vahe'mo'za haviza hie huza atre'naza havemo'a, no renage antepinka no azeri hanaveti have fore hu'ne.
11 av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?
Anumzamo ama anazana hu'neanki, tavuma konana knare zantfa hu'ne. (Sam-Zga 118:22-23.)
12 Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde talt lignelsen. Og de forlot ham og gikk bort.
Hagi ana vahe'mo'za azeri'saza kanku hakre'naze. Na'ankure fronka kema hu'neana zamagriku hu'ne. Hianagi zamagra tusi'a vahe kevugu koro nehu'za atre'za vu'naze.
13 Og de sendte nogen av fariseerne og herodianerne til ham for å fange ham med ord.
Hagi Juda kva vahe'mo'za Jisasina rehe'za kema huhaviza hanige'za, ana ke eri'za keaga hunte'naku, mago'a farisi vahe'ene, Heroti naga'ane huzmantage'za vu'naze.
14 Og de kom og sa til ham: Mester! vi vet at du er sanndru og ikke bryr dig om nogen; for du gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet: Er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke? skal vi gi, eller skal vi ikke gi?
Zamagrama Jisasinte'ma ne-eza anage hu'naze, Hurami ne'moka, tagra antahi'none, kagra tamagege nehunka, mago vahekura koro nosunka, havi vahe'ene fatgo vahe'ene mago'zanke hunka Anumzamofo fatgo kankura rempi huneraminketa nentahune. Hagi knare Sisana takesia amigahumpi omigahune?
15 Men da han så deres hykleri, sa han til dem: Hvorfor frister I mig? Kom hit med en penning og la mig få se den!
Hianagi krunage haza nezamageno, anage huno zamasami'ne, Na'a higetma Nagrira renahetma negaze? Mago zagoa eritma enkena kaneno,
16 De gav ham en. Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette? De sa til ham: Keiserens.
hige'za mago zago eri'za eme amizageno, Iza amema'ane avone me'ne? Hige'za zamagra hu'za, Sisane hu'za hu'naze.
17 Og Jesus sa til dem: Gi keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! Og de undret sig storlig over ham.
Anante Jisasi'a amanage huno hu'ne, Knareki Sisa zana Sisa amigahaze. Hagi Anumzamofo zana, Anumzamofo amigahaze huno hige'za tusiza hu'za antri hu'naze.
18 Og det kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
Hagi mago'a Satusi mono vahe'mo'za (fripinti o'otigahaze nehaza vahe'mo'za) Jisasinte e'za anage hu'za antahige'naze.
19 Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns bror dør og efterlater hustru, men ikke barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.
Hurami ne'moke, anage huno korapa Mosesi'a avona krerami'ne, mago ne'mo'ma ara eriteno mofavre onteno frinkeno'a, nefu ana ara erineno, mofavre kasentesigeno, nefu agimo'a fanane osugahie huno avona krente'ne. (Diu-Kas 25:5-6)
20 Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru, og efterlot ikke avkom da han døde.
Hagi 7ni'a kogna mani'nazafinti, agonesa zimimo ara eriteno mofavre onteno frine.
21 Og den annen tok henne, og døde uten å efterlate avkom, og den tredje likeså;
Nagna'amo ana ara eri'ne. Eriteno mofavre onte frigeno, anante'mo'a anazanke huno ana ara eriteno, mofavre onteno fri'ne.
22 og ingen av de syv efterlot avkom. Sist av alle døde også kvinnen.
Ana 7ni'a kogna naga'mo'za, magore hu'za mofavre kase onte fri vagaretageno, ana ara henka'a fri'ne.
23 Men i opstandelsen, når de står op, hvem av dem skal da få henne til hustru? for alle syv har jo hatt henne til hustru.
Fripinti'ma oti knazupa, ana maka kognamo'za fripinti'ma oti'nageno'a, iza a' manigahie? Na'ankure maka ana 7ni'a kognamo'za ana ara kazo eritere hute'za fri'naze.
24 Jesus sa til dem: Er det ikke derfor I farer vill, fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft?
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Hantagama hazana, tamagra Anumzamofo avontafepi kre'nea kea antahitama ketma osuta, Anumzamofo hihamu'a onkenetma nehazafigure.
25 For når de står op fra de døde, da hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som englene i himmelen.
Na'ankure fri'nehnafinti'ma oti snazana, arave hu'zana omnesigeno, ara vasi omi ami hu'zana omnesigeno, monafinka ankero vahe'kna hu'za manigahaze.
26 Men om de døde, at de står op, har I da ikke lest i Mose bok, der hvor det tales om tornebusken, hvorledes Gud talte til ham og sa: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
Hianagi tamage nanekema me'neana frite'za otigahaze. Anumzamo'a onensa zafa tevenerefinti Mosesenku ke higeno antahiteno, avontafepi krente'neana omne'negeta hamprita onkenetma nehazo? Anumzamo amanage huno asami'ne, Nagra Abrahamu Anumza mani'na, Aisaki Anumza mani'na Jekopu Anumza mani'noe. (Eks-Ati 3:2, 6)
27 Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes. I farer storlig vill.
Huno hu'negu, Agra fri vahe'mokizmi Anumzana omani'neanki, kasefa hu'za mani'naza vahe'mokizmi Anumza manine, tamagra tusi'a hantaga nehaze.
28 Og en av de skriftlærde, som hadde hørt deres ordskifte, gikk til ham, da han forstod at han hadde svart dem godt, og han spurte ham: Hvilket bud er det første av alle?
Hagi mago kasegere ugagota hu'nea ne'mo eme antahiama ke hakare nehazageno, Jisasi'a so'eza huno kenona zamirera nezmasamigeno, ananke eme nentahino, Jisasina antahigeno, Maka kasegefina ina kasegemo vugota hu'ne?
29 Jesus svarte ham: Det første er dette: Hør, Israel! Herren vår Gud, Herren er én,
Higeno Jisasi'a amanage huno hu'ne, Kagota kasegea amanahu me'ne, Israeli vahe'mota antahiho, Ramo'a tagri Anumzane. Rana agrake mani'ne.
30 og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu og av all din makt; dette er det første bud.
Kagra kagu'areti Anumza ka'amofona avesinto, maka kamema'areti hunka avesinto, maka antahintahi ka'areti hunka avesinto, maka hanave ka'areti hunka avesinto hu'ne. (Diu-Kas 6:4-5)
31 Det annet, som er like så stort, er dette: Du skal elske din næste som dig selv. Større enn disse er intet annet bud.
Anantera amanahu kasege me'ne, kagragu kavesi nentanaza hunka tva'onkare'ma mani'nenimofona avesinto. (Lev-Pris 19:18) Ama tare kasegemofona mago kasegemo'e huno znagateore'ne
32 Og den skriftlærde sa til ham: I sannhet, mester! med rette har du sagt at han er én, og at det ikke er nogen annen foruten ham.
Higeno kasegere ugota hu'nea ne'mo'a anage hu'ne, Hurami ne'moka, tamage hunka hane, Agra magoke mani'neankino magore huno amefiga'a vahera omani'ne.
33 Og å elske ham av alt sitt hjerte og av all sin forstand og av all sin sjel og av all sin makt, og å elske sin næste som sig selv, det er mere enn alle brennoffer og slaktoffer.
Ana hanigeta Anumzamofona tagu'areti avesinteta, maka antahintahireti avesinteta, maka hanavereti avesinteta, tagragu tavesi nentonaza huta tva'onte maninesaza nagara zmavesinte sunazamo'a, Kresramana vuzane, Anumzamofo hakare zanka'a ami'zana agatereno ugagotaza me'ne.
34 Og da Jesus så at han svarte forstandig, sa han til ham: Du er ikke langt borte fra Guds rike. Og ingen vågde mere å spørre ham.
Jisasima antahiama ana ne'mo'ma kenona'a hu so'e higeno, anage huno asami'ne, Kagra Anumzamofo kuma tava'onte mani'nane. Higeno mago'a vahe'mo'za antahige zankura koro hu'za antahi onke'naze.
35 Og mens Jesus lærte i templet, tok han til orde og sa: Hvorledes kan de skriftlærde si at Messias er Davids sønn?
Jisasi'ma ra mono nompi rempi hunezamino'a anage hu'ne, Na'ante kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Kraisinkura, Deviti nemofo'e nehaze?
36 David selv har jo sagt i den Hellige Ånd: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
Hagi Ruotge Avamu'mo Devitina azeri otigeno amanage hu'ne, Ramo'a anage huno Ranimofonkura hu'ne, Nazantmaga kaziga trate manige'na, ha' vaheka'a kagafinka zamazeri fenkamu atraneno hu'ne. (Sam-Zga 110:1)
37 David selv kaller ham herre; hvorledes kan han da være hans sønn? Og den store mengde hørte ham gjerne.
Devitima agra'ama huno Ranimo'e hanigeno'a, inankna huno Deviti mofavre manigahie?
38 Og han sa mens han lærte dem: Ta eder i vare for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og la sig hilse på torvene,
Rempima huzamifina Jisasi'a anage huno mago'ene zamasami'ne, Kasegere ugagota hu'naza vahekura kva hiho. Zamagra za'za kukena hu'za maketi kumapi vano nehazage'za hakare vahe'mo'za nezmage'za muse huzmante zanku zamavesi vahere.
39 og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;
Hanki osi mono nompi vugota hu'nea trate unemaniza, nezama nepina zamagi eri trate nemanize.
40 de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.
Kento a'nemokizmi krunage hu'za fenozimi eneri'za zamo, eama hu'zanku za'za nunamu nehaze. Ana hu'negu ama anazamofo mizama'a, agatere'za ranknaza erigahaze.
41 Og han satte sig rett imot tempelkisten og så på hvorledes folket la penger i kisten; og mange rike la meget.
Jisasi'a ra mono nompi, zagoma nentaza taferomofo tva'onte mani'neno zagoma eme antazana zmage'ne. Fenozimi me'nea vahe'mo'za rama'a zago eme ante'naze.
42 Og en fattig enke kom og la to skjerver, som er én øre.
Ana nehageno amunte omane kento a'mo eno, tare osi koranke zago mago toza avamente me'nea erino ana taferopi eme netregeno,
43 Da kalte han sine disipler til sig og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle de som la i kisten.
Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol nagara ke hige'za ageno anage huno zamasami'ne, Tamage hu'na neramasmue, ama amunte omane kento a'mo rama'a zagoa ruga'a vahera zamagetereno taferopina eme ante'ne.
44 For de la alle av sin overflod, men hun la av sin fattigdom alt det hun eide, hele sitt livsophold.
Na'ankure maka vahe'mo'za rama'a ante'nafinti, osi'a ofa zagoa eme ante'naze. Hianagi ama kento a'mo'a amunte omanetfa hunefinti eri'neama'a ante vaga reneankino, miza seno neneno manisiazana omane'ne.
