Markus 10
1 Og han stod op derfra, og kom til Judeas landemerker og landet på hin side Jordan, og folket kom igjen sammen til ham, og han lærte dem atter, som han pleide.
UYesu akavuuka iluta ku kighavo ikya Yudea, kukilila imwambo ija kikogha kya Yolidani. Amapugha gha vaanhu ghakava ghiluta kange kwa mwene, pe akavavulanisyagha ndavule lwale lwiho lwake.
2 Og fariseerne kom til ham og spurte for å friste ham: Har en mann lov til å skille sig fra sin hustru?
Pepano aVafalisayi vamonga vakaluta kukumughela, vakamposia vakati, “Asi, lukwitikisivua mu ndaghilo siitu umughoosi kukuntavula un'dala ghwake?”
3 Han svarte og sa til dem: Hvad har Moses foreskrevet eder?
UYesu akavaposia akati, “UMoose alyavalaghilike kiki?”
4 De sa: Moses har gitt lov til å skrive et skilsmissebrev og skille sig fra henne.
Vakamwamula vakati, “UMoose alyitikisie kulemba ikalata ija kutavula un'dala na kukumuleka
5 Men Jesus sa til dem: For eders hårde hjertes skyld har han skrevet eder dette bud.
UYesu akavavuula akati, “UMoose alyavalembiile ululaghilo uluo, ulwakuva namupulika mu sino muvulanisivua.
6 Men fra skapningens begynnelse skapte Gud dem til mann og kvinne.
Kuhuma uNguluve ipela iisi, “Alyapelile umughoosi nu n'dala.'
7 Derfor skal mannen forlate sin far og mor og holde sig til sin hustru,
Mu uluo umuunhu ikumuleka uviise nu ng'ina, neke ivisagha nu n'dala ghwake,
8 og de to skal være ett kjød. Så er de da ikke lenger to, men ett kjød.
vavili ava viiva m'bili ghumo.' Apuo naviiva vavili kange, looli viiva m'bili ghumo.
9 Derfor, det som Gud har sammenføiet, det skal et menneske ikke adskille.
Lino, kino uNguluve alungile, umuunhu nangalekanisyaghe.”
10 Og da de var kommet inn i huset, spurte disiplene ham atter om dette.
Ye vingiile kange mu nyumba, avavulanisivua vaake vakamposia imhola ija lisio ilio.
11 Og han sa til dem: Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen, han gjør sig skyldig i hor mot henne,
UYesu akavamula akati, “'Umuunhu ghweni juno itavula un'dala na kutoola ujunge, iiva m'bwafu amhokile un'dala ghwake untasi.
12 og dersom hustruen skiller sig fra sin mann og gifter sig med en annen, driver hun hor.
Ghwope un'dala angamuleke umughoosi na kutolua kwa junge, ghwope iiva m'bwafu.”
13 Og de bar små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men disiplene truet dem som bar dem.
Avaanhu vakamuletela uYesu avaana avadebe avabasie kuuti avafuunye, neke avavulanisivua vaake vakavadalikila avaanhu vala.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sa til dem: La de små barn komme til mig, hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.
UYesu ye aluvwene uluo, akakalala, akavavuula avavuulanisivua vaake akati, “Muvaleke avaana avadebe visaghe kulyune. namungavasighaghe' ulwakuva uvutwa vwa Nguluve vwa vaanhu vano vali ndavule avaana ava.
15 Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.
Kyang'haani nikuvavuula niiti, umuunhu ghweni juno naikumwitika uNguluve ndavule umwana un'debe, naalingila mu vutwa vwa Nguluve.”
16 Og han tok dem i favn og la sine hender på dem og velsignet dem.
Pe akava ikuvaghumbatila avaana vala, akaviika amavoko ghaake pa veene kukuvafuunya.
17 Og da han gikk ut på veien, kom en løpende og falt på kne for ham og spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv? (aiōnios g166)
UYesu ye ivuuka iluta, umuunhu jumonga akiisa luvilo, akafughama pa mwene Yesu, akamposia akati, “Ghwe M'bulanisi ghwe nnofu, nivombe kiki neke niive nu vwumi uvwa kuvusila kusila?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.
UYesu akamwamula akati, “Kki kukunhambula kuuti nili nnofu? Nakwale unnofu, looli ju Nguluve mwene.
19 Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, du skal ikke frata nogen hvad hans er, hedre din far og din mor.
Usimanyile indaghilo isa Nguluve:' Nungabudaghe, nungavwafukaghe, nungahijaghe, nungolekaghe isa vudesi, nungasyangaghe, umwoghopaghe, umwoghopaghe uvaaso nu mamaajo.”
20 Men han sa til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.
Umuunhu jula akamwamula akati'”M'bulanisi, isio sooni nisigadiliile kuhuma uvwana vwango.”
21 Da så Jesus på ham og fikk ham kjær og sa til ham: Ett fattes dig; gå bort, selg alt det du har, og gi det til de fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!
UYesu akamulola, akamughana, akam'buula akati, “Ghwaghilue ikiinu kimo. Ulute ughusie fyoni fino uli nafyo, neke indalama sino upatile uvapeele avakotofu. Apuo pe ghuuva ni kyuma kukyanya. Pepan ghwisaghe umbingililaghe.”
22 Men han blev ille til mote over den tale og gikk bedrøvet bort; for han var meget rik.
Umuunhu jula ye apuliike isio, akiluka ku maaso, akavuuka asukuniile, ulwakuva akasaghagha ulwa kutavula ikyuma kyake kino kyale kinga.
23 Og Jesus så sig om og sa til sine disipler: Hvor vanskelig det vil være for de rike å komme inn i Guds rike!
UYesu akalola imbale sooni, akavavuula avavulanisivua vaake akati, “LUtalamu kyongo avanya kyuma kukwingila mu vutwa vwa Nguluve!”
24 Disiplene blev forferdet over hans ord. Da tok Jesus atter til orde og sa til dem: Barn! hvor vanskelig det er for dem som setter sin lit til sin rikdom, å komme inn i Guds rike!
Avavulanisivua vakadegha amasioghaake. UYesu akavavuula kange akati, “Vanango, lutalamu kyongo kukwingilila ku vutwa vwa Nguluve!
25 Det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.
Kihuugu ingamila pikila pa kalyoli ka honelo, Kkila ummofu kukwingila mu vutwa vwa Nguluve”
26 Da blev de ytterlig forferdet og sa til hverandre: Hvem kan da bli frelst?
Avavulanisivua vaake vakadegha kyogo, vakiposania vakati, “Pe veeni lino juno anoghiile kupokua?
27 Jesus så på dem og sa: For mennesker er det umulig, men ikke for Gud; for alt er mulig for Gud.
UYesu akavalola akati, “Ku vaannhu lutalamu, neke kwa Nguluve sooni sivombeka.”
28 Peter tok til orde og sa til ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig.
Upeteli akam'buula akati, “loola, usue tufilekile fyoni, tutukuvingilila uve.”
29 Jesus svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller barn eller akrer for min skyld og for evangeliets skyld,
UYesu akati, Kyang'haani nikuvavuula, umuunhu juno ajilekile inyumba, nambe avanine, nambe avalumbu, nambe ung'ina, nambe uviise, nambe avaana, nambe amaghunda vwimila une ni Mhola iNofu,
31 Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første.
Neke vinga vano va kwanda valaaava va vusililo, ava vusililo valaava vakwanda.
32 Men de var på veien op til Jerusalem, og Jesus gikk foran dem, og de var forferdet, og de som fulgte med, fryktet. Og han tok atter de tolv til sig og begynte å si dem hvorledes det skulde gå ham:
UYesu na vavulanisivua vaake valyale mu sila vifiluta ku Yelusalemu. UYesu akava ikuvalongolela. Avavulanisua vaake vakadegha, nava vaanhu vano vakavigisaniagha vakoghopa. Pepano UYesu akavatoola kange vala kjigho na vavili, akaluta navoope palubale, akatengula pikuvavuula sino kyaivombelua.
33 Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden og overgi ham til hedningene,
Akati, “Lolagha! Taluta ku Yelusalemu, ukuo une ne Mwa ghwa Muunhu niluta Kukwohehelua ku vavaha va vatekesi na vavulanisi va ndaghilo. Aveene kyavikuhigha kuuti nibududue. kange kyavikumbiika mu mavoko gha vano na Vayahudii,
34 og de skal spotte ham og spytte på ham og hudstryke ham og slå ham ihjel, og tre dager efter skal han opstå.
voope vikunyovelegha, vikufunyilagha amati, vikung'hopagha ni mijeledi na kukumbunda. neke ikighono ikya vutatu nisyuka.
35 Da gikk Jakob og Johannes, Sebedeus' sønner, til ham og sa: Mester, vi vil gjerne at du skal gjøre for oss det vi ber dig om.
Pepano avakina Sebedaayi uYakovo nu Yohani, vakaluta kwa yesu vakati, “m'bulanisi, tusuuma utuvombele luno tulodonda.”
36 Han sa til dem: Hvad vil I da at jeg skal gjøre for eder?
UYesu akavaposia akati, “Mulonda nivavombele kiki?
37 De sa til ham: Gi oss at den ene av oss må sitte ved din høire og den andre ved din venstre side i din herlighet!
Vakamwamula vakati, “Ghuliiva ghutema mu vuvaha vwako, tusuuma na jusue tuvisaghe nuuvu, jumo ilake ulubale lwako ilwa kundio, ujunge ulwa kung'highi.”
38 Men Jesus sa til dem: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg drikker, eller døpes med den dåp jeg døpes med?
UYesu akavavuula akati, “Namukagwile luno musuuma. Ndepoonu mutavwile ulwa vufue luno nikwofughua une?”
39 De sa til ham: Det kan vi. Men Jesus sa til dem: Den kalk jeg drikker, skal I drikke, og den dåp jeg døpes med, skal I døpes med;
Vakamwamula vakati, “Eena, tunoghiliile.” UYesu akavavuula akati, “Isila ija lupumuko jino nikilila une.
40 men å sitte ved min høire eller ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig å gi nogen, men det gis dem som det er beredt.
Neke kukuvapeela kuuva nuune mu vuvaha vwago, jumo kundio jughe kung'highi kulyune, navutavulilua vwango. Looli uNhaata ghwango ghwe juno alavapeela vano avaling'hanikisie ng'haani.”
41 Og da de ti hørte dette, begynte de å harmes på Jakob og Johannes.
Avavulanisivua avange kijigho ye vapuliike iso, vatatengula kukunkalalila uYakovo nu Yohani.
42 Da kalte Jesus dem til sig og sa: I vet at de som gjelder for å være fyrster, hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.
Pepano u Yesu akavakemeela vooni, akavavuula akati, “Mukagwile kuuti avatwa va iisi vitema avaanhu vaave ni ngufu. kange vihufia ingufu isa vutavulilua vwave ku vavanda neke vavakundaghe mu sooni.
43 Men så er det ikke blandt eder; den som vil bli stor blandt eder, han skal være eders tjener,
Neke kulyumue nafye lungavisaghe. looli umuunhu juno ilonda kuuva m'baha ujuo avisaghe m'bombi ghwinu.
44 og den som vil bli den første blandt eder, han skal være alles træl;
Naju muunhu juno ilonda kuuva mulongosi, avisaghe nkami ghwa vooni.
45 for Menneskesønnen er heller ikke kommet for å la sig tjene, men for selv å tjene og gi sitt liv til en løsepenge for mange.
Na juune ne Mwana ghwa Muunhu nanilisile kuvombelua, looli nilisile kukuvavombela avange na kuhumia uvwumi vwango kuuti nivavange vinga.”
46 Og de kom til Jeriko; og da han gikk ut fra Jeriko med sine disipler og meget folk, satt Timeus' sønn, Bartimeus, en blind tigger, ved veien,
Pepano uYesu na vavulanisivua vaake vakafika mu likaaja ilya Yeliko Pambele ye vihuma palikimo ni lipugha lya vaanhu mu likaaja ilio, vakamwagha um'bofu ujuo akasumagha ifiinu. Ikighono iko, alikalile palubale pa sila.
47 og da han hørte at det var Jesus fra Nasaret, begynte han å rope: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!
Ye apuliike kuuti ghwe Yesu uMunasaleti ikila mu sila jila, akatengula pikemeela fiijo akati, “Ghwe Yesu Mwana ghwa David, usungukile!”
48 Og mange truet ham at han skulde tie; men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!
Avaanhu vinga vakava vikun'dalikila na kukum'buula kuuti ajike, neke umwene akaghina kukemeela fiijo akati, “Ghwe mwana ghwa Dvidi, usungukile!”
49 Og Jesus stod stille og sa: Kall ham hit! Og de kalte på den blinde og sa til ham: Vær frimodig, stå op! han kaller på dig.
UYesu akiima akati, “Munkemeela um'bofu jula vakati, “Ghukangasasyaghe, ima, ikukukemeela.”
50 Og han kastet sin kappe av sig og sprang op og kom til Jesus.
Pepano akataagha umwenda ghwake, akiimang'haning'haani iluta kwa Yesu.
51 Og Jesus tok til orde og sa til ham: Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Den blinde sa til ham: Rabbuni! at jeg må få mitt syn igjen!
UYesu akamposia akati, “Ghulonda nikuvombele kiki? Um'bofu jula akati, “M'bulanisi, nililonda nilolaghe.”
52 Da sa Jesus til ham: Gå bort! din tro har frelst dig. Og straks fikk han sitt syn igjen og fulgte ham på veien.
UYesu akam'buula akati, “Lutagha, usokile vwimila ulwitiko lwako.” Unsiki ghunghuo um'bofu jula akalolagha, kama'bingilila uYesu mu sila.
