Markus 10
1 Og han stod op derfra, og kom til Judeas landemerker og landet på hin side Jordan, og folket kom igjen sammen til ham, og han lærte dem atter, som han pleide.
a luye ni migbu yahuda u kle kle ni gran gbu urdu indi gbugbuu bla ye niwu wa soma bla tre rji ni bawu nawa a ni ti chachia
2 Og fariseerne kom til ham og spurte for å friste ham: Har en mann lov til å skille sig fra sin hustru?
Farisawa baluye niwu na miyen a hi hlatre ndu lilon zuwama basun wokpie wa anitre
3 Han svarte og sa til dem: Hvad har Moses foreskrevet eder?
wa miye ba ani musa a hla ni yiwu nige?
4 De sa: Moses har gitt lov til å skrive et skilsmissebrev og skille sig fra henne.
u ba tre ani musa kparyemen nduba nhan takada u ga gram na kachuwo
5 Men Jesus sa til dem: For eders hårde hjertes skyld har han skrevet eder dette bud.
yes bawa ani kawo tre biyi atre ndu ba nhan
6 Men fra skapningens begynnelse skapte Gud dem til mann og kvinne.
rji mummla irji tie lilon ba iwa
7 Derfor skal mannen forlate sin far og mor og holde sig til sin hustru,
ni tukima lilon ni ka itie ma ba yima don da shi sun hamba
8 og de to skal være ett kjød. Så er de da ikke lenger to, men ett kjød.
ha mbaa ba zama inaman kpa riri anaki bana harina ni koshishi ama inaman riri
9 Derfor, det som Gud har sammenføiet, det skal et menneske ikke adskille.
ipie wa irji tie di diori naga tie hari na
10 Og da de var kommet inn i huset, spurte disiplene ham atter om dette.
ni mikoma almagerema ba hla miyen itre kima
11 Og han sa til dem: Den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen, han gjør sig skyldig i hor mot henne,
wa hla nibawu du indi wa a zu wama na kpari a si yi zina
12 og dersom hustruen skiller sig fra sin mann og gifter sig med en annen, driver hun hor.
naki ni iwa wa a kama ni lonma na gran irir wawume a si yi zina
13 Og de bar små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men disiplene truet dem som bar dem.
baka ji miri bi zizah ma ye niwu ni ndu bre wo niba almajere ba zuba
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sa til dem: La de små barn komme til mig, hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.
yesu toh naki isuron lude nivu wa hla bawu diba bre mirizizah di ye mime na zuba na na iriba mulki rji ahae
15 Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.
njaji tre mi hla yiwu indi wa ana kpa mulki rji na vieveren tsitsana ana rimulki na
16 Og han tok dem i favn og la sine hender på dem og velsignet dem.
a vuba na brewoba ba na tie lulu yo bawu
17 Og da han gikk ut på veien, kom en løpende og falt på kne for ham og spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv? (aiōnios g166)
da alude hi ni tukon iguri a lutsuts ye ni shishima na kuquegbarju na miyen mala u ndi ndi mi tiege nife mulkime? (aiōnios g166)
18 Men Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.
yesu miyen age sa u yome mala u ndi ndi? irji kagrjima ani tie ndi ndi
19 Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, du skal ikke frata nogen hvad hans er, hedre din far og din mor.
u toh dokoki u na hla di na u na yi zina na u na mimre diona na kpa tieme ba yime tsiri na
20 Men han sa til ham: Mester! alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.
wa hla niwu mala nima tie bi bana tun mi hie ni verenze
21 Da så Jesus på ham og fikk ham kjær og sa til ham: Ett fattes dig; gå bort, selg alt det du har, og gi det til de fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!
yesu kahya na gir ni suronma ni kpie wa atiea wa hla niwu ikpie riri a ridonhi ko ni vugbime wawu lea ni kah nkle ga bi tie ya
22 Men han blev ille til mote over den tale og gikk bedrøvet bort; for han var meget rik.
ama isurinma joku nitu tre ki wa hi nifu ni suron ma nitu wa a hi ndi u wo
23 Og Jesus så sig om og sa til sine disipler: Hvor vanskelig det vil være for de rike å komme inn i Guds rike!
yesu kahya kagon ni almajere ma da tre adi a he niyah ndu indi u wo du ri ni tarji
24 Disiplene blev forferdet over hans ord. Da tok Jesus atter til orde og sa til dem: Barn! hvor vanskelig det er for dem som setter sin lit til sin rikdom, å komme inn i Guds rike!
Almajere ma ba hanyue ni wotre ki i yesu lar tre burbru adi a hei niyah do ndi u wo du ri tar rji
25 Det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.
lakurimi niri ni ndo noron gbalame niwa indi u wo ni ri nitarji
26 Da blev de ytterlig forferdet og sa til hverandre: Hvem kan da bli frelst?
u ba hahyue da miyen a nhan ni nawo ke na?
27 Jesus så på dem og sa: For mennesker er det umulig, men ikke for Gud; for alt er mulig for Gud.
yesu kahyaba da tre ni ndi kpic na yina ammma ni rji koge ni yiu
28 Peter tok til orde og sa til ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig.
Bitrus luwulde nitre ndi ga ki kah koge don ndi ni hu
29 Jesus svarte og sa: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller barn eller akrer for min skyld og for evangeliets skyld,
yesu tre adi njaji tre ba indi wa ani kah iko don ko imimre vayi ma imimre lon ko mimremba ko iyi ko itie ko irjun ko imimrema don ni tumun ba itre mu
31 Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første.
gbugbuu wa ba hei ni koshi ba kama ye kogon u bi kogon ba kama ye koshishi
32 Men de var på veien op til Jerusalem, og Jesus gikk foran dem, og de var forferdet, og de som fulgte med, fryktet. Og han tok atter de tolv til sig og begynte å si dem hvorledes det skulde gå ham:
ba lu hon sihi ni urushelima u yesu guchi ni bawu ni koshishi u ba hannyiu bi wa ba si huba ni kogon kura ba tie sisir wa ala vu iseri a na sibla ni wu iri kpie wa ba toh a ni ye
33 Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden og overgi ham til hedningene,
a latre ige ki sihiyi ni urishelima ba kah vren ndi no firist ni ba nha ba ndu ba wuu na tieu ya nshishi meme ndi
34 og de skal spotte ham og spytte på ham og hudstryke ham og slå ham ihjel, og tre dager efter skal han opstå.
ba weyen niwu na juten sur na tsi ni gbugban na wuu ni vi utra a lude ni rei
35 Da gikk Jakob og Johannes, Sebedeus' sønner, til ham og sa: Mester, vi vil gjerne at du skal gjøre for oss det vi ber dig om.
Yakubu ba yohona mri zabadi ba chibye niwu na tre a ndi ndu tie koge ni tawu wa ki preu
36 Han sa til dem: Hvad vil I da at jeg skal gjøre for eder?
wa tre bi son me tiege yiwu?
37 De sa til ham: Gi oss at den ene av oss må sitte ved din høire og den andre ved din venstre side i din herlighet!
iba hla niwu ba son iri mba disun ni wo kori u ri ni wo kotah ni mi darajame
38 Men Jesus sa til dem: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg drikker, eller døpes med den dåp jeg døpes med?
yesu hla bawu bina toh kpie wa bisi pre ana bi iya so koko wa ime mi soa? ko ndu ba tie batisma ni batisma yiwu na wa ba yi ni mura?
39 De sa til ham: Det kan vi. Men Jesus sa til dem: Den kalk jeg drikker, skal I drikke, og den dåp jeg døpes med, skal I døpes med;
u ba kpayeme di ba iya u yes tre koko wa wawu ni soa ndu ba so nibatisma wa ba yi nimua niki ndu ba yi niyiwu
40 men å sitte ved min høire eller ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig å gi nogen, men det gis dem som det er beredt.
ama son niwo kori ko wo kotah na u muna niwa minoyi a hi u biwa ba chii ba
41 Og da de ti hørte dette, begynte de å harmes på Jakob og Johannes.
i wa iwulo ba bawo isuron ba a lude tie meme u ba tie fu ni tu ba Yakubu ba Yohana
42 Da kalte Jesus dem til sig og sa: I vet at de som gjelder for å være fyrster, hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.
yesu yo ba na hla bawu bi kah toh ndi be wa kah indi bi gbugbulun no ba ni woba ba nji ba u zizan
43 Men så er det ikke blandt eder; den som vil bli stor blandt eder, han skal være eders tjener,
ama a hei naki ni mi bina se de wawuu indi u wa ani zama nigon wa wuyi ni zama gran
44 og den som vil bli den første blandt eder, han skal være alles træl;
iwa ni zama mumlan ni mibi ni zama gran
45 for Menneskesønnen er heller ikke kommet for å la sig tjene, men for selv å tjene og gi sitt liv til en løsepenge for mange.
ni u njaji vren ndi na ye nduba tie yah nitu ma na ama wawu ni tie ya nitu bari da kpa que nitu bari gbugbuu bi latre ndu ba nawo
46 Og de kom til Jeriko; og da han gikk ut fra Jeriko med sine disipler og meget folk, satt Timeus' sønn, Bartimeus, en blind tigger, ved veien,
u ba ye ni jeriko wa ye rju ni mi jeriko ba ba almajere ma ni gbugbu ndi u indi ufyen ba yo niBartimawus vren Timawus a son ni yiu gon
47 og da han hørte at det var Jesus fra Nasaret, begynte han å rope: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!
da a toh adi a yesu ba nazaratna kpa gro ni yon yesu vren doda ya me ni shishi losuron ni zo me
48 Og mange truet ham at han skulde tie; men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!
indi gbugbu ba yarhan ni wu adi ndu son nigbagbi wa kama na ni yo yesu vren doda yame ni shishi losoron nizome
49 Og Jesus stod stille og sa: Kall ham hit! Og de kalte på den blinde og sa til ham: Vær frimodig, stå op! han kaller på dig.
yesu kukre da nduba yo uba indi uyen na hla ni wu ndu gir na tie kinkle soron ni lude
50 Og han kastet sin kappe av sig og sprang op og kom til Jesus.
wa wume a kah nklon ma taga na dolude hi ni yesu
51 Og Jesus tok til orde og sa til ham: Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Den blinde sa til ham: Rabbuni! at jeg må få mitt syn igjen!
yesu kpa nyimeniwu na myen u son mi tiege niwu?
52 Da sa Jesus til ham: Gå bort! din tro har frelst dig. Og straks fikk han sitt syn igjen og fulgte ham på veien.
yesu hla wu lude hi kpa me bangaiskiya a den u wa tsi toh kpan na hu ni tugon
