Markus 1
1 Begynnelsen til Jesu Kristi, Guds Sønns evangelium.
Počátek evangelium Ježíše Krista, Syna Božího;
2 Som skrevet står hos profeten Esaias: Se, jeg sender mitt bud for ditt åsyn; han skal rydde din vei;
Jakož psáno jest v prorocích: Aj, já posílám anděla svého před tváří tvou, kterýž připraví cestu tvou před tebou.
3 det er en røst av en som roper i ørkenen: Rydd Herrens vei, gjør hans stier jevne!
Hlas volajícího na poušti: Připravujte cestu Páně, přímé čiňte stezky jeho.
4 - således stod døperen Johannes frem i ørkenen og forkynte omvendelses dåp til syndenes forlatelse,
Křtil Jan na poušti, a kázal křest pokání na odpuštění hříchů.
5 og hele Judea og alle de fra Jerusalem gikk ut til ham, og de blev døpt av ham i elven Jordan, idet de bekjente sine synder.
I vycházela k němu všecka krajina Judská i Jeruzalémští, a křtěni byli od něho všickni v Jordáně řece, vyznávajíce hříchy své.
6 Og Johannes hadde klædning av kamelhår, og lærbelte om sin lend, og hans mat var gresshopper og vill honning.
Byl pak Jan odín srstmi velbloudovými, a pás kožený na bedrách jeho, a jídal kobylky a med lesní.
7 Og han forkynte og sa: Efter mig kommer den som er sterkere enn jeg, han hvis skorem jeg ikke er verdig til å bukke mig ned og løse.
A kázal, řka: Jde za mnou silnější nežli já, kterémuž nejsem hoden, sehna se, rozvázati řeménka u obuvi jeho.
8 Jeg har døpt eder med vann, men han skal døpe eder med den Hellige Ånd.
Já zajisté křtil jsem vás vodou, ale onť vás křtíti bude Duchem svatým.
9 Og det skjedde i de dager at Jesus kom fra Nasaret i Galilea og blev døpt av Johannes i Jordan;
I stalo se v těch dnech, přišel Ježíš z Nazarétu Galilejského, a pokřtěn jest od Jana v Jordáně.
10 og straks da han steg op av vannet, så han himmelen åpne sig og Ånden komme ned over ham som en due.
A hned vystoupiv z vody, uzřel nebesa otevřená a Ducha jako holubici sstupujícího na něj.
11 Og det kom en røst fra himmelen: Du er min Sønn, den elskede; i dig har jeg velbehag.
A hlas stal se s nebe: Ty jsi ten můj milý Syn, v němž mi se dobře zalíbilo.
12 Og straks drev Ånden ham ut i ørkenen,
A i hned ho Duch vypudil na poušť.
13 og han var i ørkenen og blev fristet av Satan i firti dager, og han var hos de ville dyr; og englene tjente ham.
I byl tam na poušti čtyřidceti dnů, a pokoušín byl od satana; a byl s zvěří, a andělé přisluhovali jemu.
14 Men efterat Johannes var kastet i fengsel, kom Jesus til Galilea og forkynte Guds evangelium,
Když pak byl vsazen Jan, přišel Ježíš do Galilee, káže evangelium království Božího,
15 og sa: Tiden er fullkommet, og Guds rike er kommet nær; omvend eder, og tro på evangeliet!
A pravě: Že se naplnil čas, a přiblížilo se království Boží. Čiňte pokání, a věřte evangelium.
16 Og da han gikk forbi ved den Galileiske Sjø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i ferd med å kaste garn i sjøen; for de var fiskere;
A chodě podlé moře Galilejského, uzřel Šimona a Ondřeje bratra jeho, ani pouštějí síti do moře, (nebo rybáři byli.)
17 og Jesus sa til dem: Følg mig, så vil jeg gjøre eder til menneskefiskere!
I řekl jim Ježíš: Poďte za mnou, a učiním vás rybáře lidí.
18 Og de forlot straks sine garn og fulgte ham.
A hned opustivše síti své, šli za ním.
19 Og da han var gått litt lenger frem, så han Jakob, Sebedeus' sønn, og hans bror Johannes i ferd med å bøte sine garn i båten,
A poodšed odtud maličko, uzřel Jakuba syna Zebedeova, a Jana bratra jeho, ani na lodí tvrdí síti.
20 og straks kalte han dem, og de forlot sin far Sebedeus i båten med leiefolkene og fulgte ham.
A hned povolal jich. A oni opustivše otce svého Zebedea na lodí s pacholky, šli za ním.
21 Og de gikk inn i Kapernaum, og straks på sabbaten gikk han inn i synagogen og lærte.
I vešli do Kafarnaum. A hned v sobotu šed do školy, učil.
22 Og de var slått av forundring over hans lære; for han lærte dem som en som hadde myndighet, og ikke som de skriftlærde.
I divili se náramně učení jeho; nebo učil je, jako moc maje, a ne jako zákonníci.
23 Og det var i deres synagoge en mann med en uren ånd, og han ropte:
I byl v škole jejich člověk, maje ducha nečistého. Kterýž zvolal,
24 Hvad har vi med dig å gjøre, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for å ødelegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!
Řka: Ach, což jest tobě do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi zatratiti nás. Znám tě, kdo jsi, že ten Svatý Boží.
25 Og Jesus truet den og sa: Ti og far ut av ham!
I přimluvil mu Ježíš, řka: Umlkniž a vyjdi z něho.
26 Og den urene ånd slet i ham og skrek med høi røst og fór ut av ham.
I polomcovav jím duch nečistý a křiče hlasem velikým, vyšel z něho.
27 Og de blev alle forferdet, så de spurte hverandre: Hvad er dette? En ny lære! Med myndighet byder han endog de urene ånder, og de er ham lydige!
I lekli se všickni, tak že se tázali mezi sebou, řkouce: I co jest toto? Jakéž toto nové učení, že mocně i těm duchům nečistým rozkazuje, a poslouchají ho?
28 Og ryktet om ham kom straks ut allesteds i hele landet deromkring i Galilea.
I roznesla se pověst o něm hned po vší krajině Galilejské.
29 Og de gikk straks ut av synagogen og gikk inn i Simons og Andreas hus sammen med Jakob og Johannes.
A hned vyšedše ze školy, přišli do domu Šimonova a Ondřejova s Jakubem a s Janem.
30 Men Simons svigermor lå til sengs og hadde feber, og straks talte de til ham om henne.
Šimonova pak svegruše ležela, majíc zimnici. A hned jemu pověděli o ní.
31 Og han trådte til og tok henne ved hånden og reiste henne op; og feberen forlot henne, og hun tjente dem.
A přistoupiv, pozdvihl jí, ujav ji za ruku její, a hned přestala jí zimnice. I posluhovala jim.
32 Men da det var blitt aften og solen gikk ned, førte de til ham alle dem som hadde ondt, og de besatte;
Večer pak při západu slunce, nosili k němu všecky nemocné i ďábelníky.
33 og hele byen var samlet for døren.
A bylo se všecko město zběhlo ke dveřím.
34 Og han helbredet mange som hadde ondt av forskjellige sykdommer, og drev ut mange onde ånder, og han tillot ikke de onde ånder å tale, fordi de kjente ham.
I uzdravoval mnohé ztrápené rozličnými neduhy, a ďábelství mnohá vymítal, a nedopouštěl mluviti ďáblům; nebo znali ho.
35 Og tidlig om morgenen, mens det ennu var aldeles mørkt, stod han op og gikk ut og drog bort til et øde sted og bad der.
A přede dnem velmi ráno vstav, vyšel a odšel na pusté místo, a tam se modlil.
36 Og Simon og de som var med ham, skyndte sig efter ham.
I šli za ním Šimon i ti, kteříž s ním byli.
37 Og de fant ham og sa til ham: Alle leter efter dig.
A nalezše jej, řekli jemu: Všickni tě hledají.
38 Og han sa til dem: La oss gå annensteds, til småbyene heromkring, forat jeg kan forkynne ordet også der! for derfor er jeg gått ut.
I dí jim: Poďmež do okolních městeček, abych i tam kázal. Nebo na to jsem přišel.
39 Og han kom og forkynte ordet i deres synagoger over hele Galilea, og drev ut de onde ånder.
I kázal v školách jejich ve vší Galilei, a ďábelství vymítal.
40 Og en spedalsk kom til ham og bad ham og falt på kne for ham og sa: Om du vil, så kan du rense mig.
Tedy přišel k němu malomocný, prose ho, a klekna před ním, řekl jemu: Chceš-li, můžeš mne očistiti.
41 Og han ynkedes inderlig over ham, Og rakte sin hånd ut og rørte ved ham og sa: Jeg vil; bli ren!
Ježíš pak slitovav se, vztáhl ruku, dotekl se ho a řekl jemu: Chci, buď čist.
42 Og straks forlot spedalskheten ham, og han blev renset.
A když to řekl, hned odstoupilo od něho malomocenství, a očištěn jest.
43 Og han talte strengt til ham og drev ham straks ut,
I zapověděv mu přísně, hned ho odbyl,
44 og sa til ham: Se til at du ikke sier det til nogen; men gå og te dig for presten, og bær frem det offer for din renselse som Moses har påbudt, til et vidnesbyrd for dem!
A řekl mu: Viziž, abys žádnému nic nepravil. Ale jdi, ukaž se knězi, a obětuj za očištění své to, což přikázal Mojžíš, na svědectví proti nim.
45 Men han gikk ut og begynte å tale vidt og bredt om det og å utbrede ryktet, så at Jesus ikke mere kunde gå åpenlyst inn i nogen by; men han var utenfor, på øde steder, og de kom til ham allestedsfra.
On pak vyšed, počal vypravovati mnoho a ohlašovati tu věc, tak že již nemohl Ježíš do města zjevně vjíti, ale vně na místech pustých byl. I scházeli se k němu odevšad.
