Lukas 9
1 Og han kalte de tolv sammen og gav dem makt og myndighet over alle de onde ånder og til å helbrede sykdommer,
O Isus dija vika e dešuduje apostoluren thaj dija len zor thaj vlast pe sa e benga thaj te sastaren taro nasvalipe.
2 og han sendte dem ut for å forkynne Guds rike og helbrede syke.
Bičhalda len te propovedin taro Carstvo e Devleso thaj te sastaren e nasvalen.
3 Og han sa til dem: Ta ikke noget med på veien, hverken stav eller skreppe eller brød eller penger! heller ikke skal I ha to kjortler hver.
Vaćarda lenđe: “Khanči ma len dromese: ni rovli, ni trasta, ni mangro, ni pare thaj te ma avol tumen po duj gada.
4 Og i det hus I kommer inn i, der skal I bli, og fra det skal I dra videre.
Kana džan ane nesavo čher, bešen gothe, dži kaj ni ka džan ane aver than.
5 Og hvert sted hvor de ikke tar imot eder, gå ut av den by og ryst støvet av eders føtter til et vidnesbyrd mot dem!
Te ni manglje tumen ane nesavo foro, ikljen gothar thaj tresin o praho tare tumare pingre sar svedočanstvo protiv lende.”
6 Så gikk de ut og drog omkring fra by til by og forkynte evangeliet og helbredet folk allesteds.
E sikade đele thaj phirde taro gav dži ko gav. Propovedisade o Lačho Lafi thaj sastarde e manušen ke sa e thana.
7 Men fjerdingsfyrsten Herodes fikk høre om alt det som skjedde, og han var i stor tvil, fordi det blev sagt av nogen at Johannes var opstanden fra de døde,
Kana o Irod, o vladari e Galilejako, šunda tare sa so sasa, sasa zbunimo golese kaj nesave vaćarde kaj o Jovane o Krstitelj uštilo tare mule.
8 men av andre at Elias hadde vist sig, men av andre igjen at en profet, en av de gamle, var opstanden.
Thaj avera vaćarde kaj ki phuv sikadilo o Ilija, a nesave vaćarde kaj uštilo tare mule nesavo proroko taro purano vreme.
9 Og Herodes sa: Johannes lot jeg halshugge; men hvem er denne, som jeg hører sådant om? Og han søkte å få se ham.
Thaj vaćarda o Irod: “E Jovaneso šoro me čhindem, Savo si akana kava kastar gasave čudura šunav?” Thaj manglja te dičhol e Isuse.
10 Og apostlene kom tilbake og fortalte ham alt det de hadde gjort; og han tok dem med sig og drog avsides til en by som heter Betsaida.
Kana irisajle e apostolura, vaćarde e Isusese sa so ćerde. O Isus tegani inđarda e sikaden pesa thaj katane đele pašo foro savo akhardol Vitsaida te šaj aven korkore.
11 Men da folket fikk det å vite, fulgte de efter ham; og han tok imot dem og talte til dem om Guds rike, og helbredet dem som trengte til lægedom.
Al but manuša šunde kaj đelo o Isus, thaj lije te džan pale leste. O Isus primisada len thaj lija te propovedil lenđe taro Carstvo e Devleso thaj sastarda kolen saven trubuja sastipe.
12 Men dagen begynte å helle; da gikk de tolv til ham og sa: La folket fare, så de kan gå bort i byene og bygdene heromkring og få herberge og finne føde! for her er vi på et øde sted.
Kana lija o đive te načhol, avile e dešuduj apostolura pašo Isus thaj vaćarde: “Mukh e manušen. Nek džan ane pašutne gava thaj ane thana kaj šaj te aračhen khanči xamase thaj kaj šaj te soven, golese kaj sam ko than kaj naj khanči.”
13 Han sa da til dem: Gi I dem å ete! Men de sa: Vi har ikke mere enn fem brød og to fisker, medmindre vi skulde gå bort og kjøpe mat til alt dette folk.
O Isus vaćarda lenđe: “Den len tumen te xan!” Von vaćarde: “Amen isi samo pandž mangre thaj duj mačhe. Amen li te dža te ćina sa kale manušenđe te xan?”
14 For det var omkring fem tusen menn. Da sa han til sine disipler: La dem sette sig ned i lag på femti mann!
Gothe sesa paše pandž milje murša. Tegani o Isus vaćarda pe sikadenđe: “Čhuven len te bešen ane kupe po pinda džene.”
15 Og de gjorde så og lot alle sette sig ned.
E sikade ćerde gija thaj bešljarde len savoren.
16 Da tok han de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem, og han brøt dem og gav dem til disiplene, forat de skulde dele ut til folket.
O Isus lija gola pandž mangre thaj gole duje mačhen, dikhlja ano nebo thaj zahvalisada e Devlese. Phaglja e mangre thaj e mačhen thaj dija len ke sikade te den e manušen.
17 Og de åt og blev mette alle sammen; og da de tok op de stykker som var blitt tilovers efter dem, blev det tolv kurver.
Savore xalje thaj čalile. Pale gova ćidije dešuduj korpe kolestar so ačhilo so xalje e manuša.
18 Og det skjedde engang mens han bad, og disiplene var alene med ham, da spurte han dem og sa: Hvem sier folket at jeg er?
Jekh đive o Isus molisajlo korkoro thaj lesa sesa lese dešuduj sikade. Vov pučlja len: “So vaćaren e manuša, ko sem me?”
19 De svarte: Døperen Johannes; andre at du er Elias; andre igjen at en profet, en av de gamle, er opstanden.
E sikade vaćarde lese: “Nesave manuša vaćaren kaj san o Jovane o Krstitelj, a avera kaj san o Ilija o proroko, a nesave vaćaren kaj san jekh tare purane prorokura savo uštilo tare mule.”
20 Han sa til dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Da svarte Peter: Guds Messias.
O Isus pučlja len: “A tumen, so phenen, ko sem me?” O Petar vaćarda: “Tu san o Hrist, bičhaldo taro Dol.”
21 Men han bød dem strengt at de ikke skulde si dette til nogen,
O Isus zurale naredisada e sikadenđe te ma vaćaren khanikase kaj si vov o Hrist.
22 og han sa: Menneskesønnen skal lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og slåes ihjel, og opstå på den tredje dag.
Thaj phenda: “Me, o Čhavo e manušeso, trubul te avav but mučimo. E starešine, e šorutne sveštenikura thaj e učitelja tare Mojsijaso zakon ka čhuden man. Ka avav mudardo, al me trito đive ka uštav tare mule.”
23 Og han sa til alle: Vil nogen komme efter mig, da må han fornekte sig selv og hver dag ta sitt kors op og følge mig.
Tegani o Isus savorenđe vaćarda: “Ko manđol te džal pale mande, nek ačhavol korkoro pes thaj nek lol piro krsto svako đive thaj nek džal pale mande.
24 For den som vil berge sitt liv, skal miste det, men den som mister sitt liv for min skyld, han skal berge det.
Golese ko manđol piro džuvdipe te aračhol, ka hasarol le, al ko hasarol piro džuvdipe baše mande, ka aračhol le.
25 For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden, men mister sig selv eller tar skade på sig selv?
Savo šukaripe ka avol e manuše ako sa o sveto dobil, al pes hasarol il upropastil pes?
26 For den som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin og sin Faders og de hellige englers herlighet.
Golese, ko ladžal mandar thaj tare mingre lafura, lestar i me, o Čhavo e manušeso, ka ladžav kana ka avav ane mingri slava thaj ani slava mingre Dadesi thaj e svetone anđelurenđi.
27 Jeg sier eder for sant: Nogen av dem som her står, skal ikke smake døden før de ser Guds rike.
Čače vaćarav tumenđe, nesave tumendar save sen kate ni ka meren dok ni dičhen o Carstvo e Devleso.”
28 Og det skjedde omkring åtte dager efterat han hadde talt dette, at han tok med sig Peter og Johannes og Jakob og gikk op i fjellet for å bede.
Kana nakhle ohto đive pale gova, o Isus lija e Petre, e Jovane thaj e Jakove thaj iklilo ko brego te molil pe e Devlese.
29 Og mens han bad, blev hans åsyn anderledes å se til, og hans klædning blev hvit og skinte som lynet.
Kana molisajlo, leso muj ćerdilo averčhande thaj lese šeja ćerdile parne thaj sjajna.
30 Og se, to menn talte med ham, og det var Moses og Elias;
Thaj dikh, tari jekh drom iklile duj manuša thaj lije te vaćaren e Isusesa. Gova sesa o Mojsije thaj o Ilija.
31 de viste sig i herlighet og talte om hans bortgang, som han skulde fullbyrde i Jerusalem.
Sikadile ani slava thaj vaćarde tare leso meripe savo trubuja te avol ano Jerusalim.
32 Peter og de som var med ham, var tunge av søvn; men da de blev fullt våkne, så de hans herlighet og de to menn som stod hos ham.
O Petar thaj kala so sesa lesa, zasute thaj kana džungadile dikhlje e Isuse ani slava thaj duje manušen sar lesa ačhen.
33 Og det skjedde da de skiltes fra ham, da sa Peter til Jesus: Mester! det er godt at vi er her; la oss gjøre tre boliger, en til dig, og en til Moses, og en til Elias! - han visste ikke hvad han sa.
Kana lije o Mojsije thaj o Ilija te crden pe taro Isus, o Petar phenda e Isusese: “Gospode! Šukar kaj sam kate. Te ćera trin senice: Jekh tuće, jekh e Mojsijase thaj jekh e Ilijase.” Ni džanglja so te vaćarol.
34 Som han sa dette, kom en sky og overskygget dem; og de blev forferdet da de kom inn i skyen.
A dok vov gova vaćarda, avilo o oblako savo učharda len. Thaj von, kana učharda len o oblako, darajle.
35 Og det kom en røst ut av skyen: Dette er min Sønn, den utvalgte; ham skal I høre!
Thaj šunde glaso andare kova oblako vaćarindoj: “Kava si mingro manglo čhavo save me birisadem. Le šunen!”
36 Og da røsten kom, var ingen å se, uten Jesus alene. Og de tidde stille og fortalte ingen i de dager noget av det som de hadde sett.
Pale gova so šundilo o glaso, e sikade dikhlje samo e Isuse korkore. Thaj von khanči ni vaćarde khanikase tare gova so dikhlje.
37 Og det skjedde dagen derefter, da de kom ned fra fjellet, at meget folk kom ham i møte.
Theara đive kana o Isus thaj lese sikade ulile taro brego, but manuša avile ko Isus.
38 Og se, en mann av folket ropte: Mester! jeg ber dig: Se til min sønn! for han er min eneste,
Thaj dikh, tare but manuša akharda le jekh: “Učitelju! Moliv tut, dikh pe mingro čhavo golese kaj si jekhoro.”
39 og se, en ånd griper ham, og straks setter han i et skrik, og den sliter i ham så han fråder; og det er så vidt den slipper ham, og ille farer den da med ham;
O bilačho duxo dolol le thaj tari jekh drom lol te dol vika thaj čhudol le ane grčura tare savi ikljol i spuma taro leso muj thaj o duxo ni ačhavol le thaj sa malaksil le.
40 og jeg bad dine disipler at de skulde drive den ut, men de kunde ikke.
“Molisadem ćire sikaden te ikalen e bilačhe duxo, al von naštine.”
41 Jesus svarte og sa: Du vantro og vrange slekt! hvor lenge skal jeg være hos eder og tåle eder? Før din sønn hit!
O Isus vaćarda lenđe: “O, bipačaće thaj rumime potomkura! Vadži kobor trubul te avav tumencar thaj te trpiv tumen? An ćire čhave akari!”
42 Ennu mens han var på veien til ham, rev og slet den onde ånd i ham; men Jesus truet den urene ånd og helbredet gutten og gav ham tilbake til hans far.
A dok avola o čhavoro premal leste, o bilačho duxo perada e čhave ki phuv ane grčura thaj lija te tresil le. A o Isus zapovedisada e bilačhe duxose te ikljol lestar, sastarda e čhave thaj dija le lese dadese.
43 Og alle var slått av forundring over Guds storhet.
Savore divisajle so dikhlje e Devleso baro zuralipe. Savore divisajle sa kolese so o Isus ćerola. Tegani o Isus vaćarda pe sikadenđe:
44 Men mens alle undret sig over alt det han gjorde, sa han til sine disipler: Gjem disse ord i eders ører: Menneskesønnen skal overgis i menneskers hender!
“Šukar šunen kala lafura: Me, o Čhavo e manušeso, trubul te avav dindo ane vasta e manušenđe.”
45 Men de skjønte ikke dette ord, og det var skjult for dem, så de ikke fattet det, og de fryktet for å spørre ham om dette ord.
Al e sikade ni haljarde kala lafura, golese kaj sasa lendar garado te našti haljaren. Thaj darajle te pučen le kale lafese.
46 Men det kom en tanke op i dem om hvem som vel var den største av dem.
E sikade lije te vaćaren maškar pumende ko si lendar embaro.
47 Men da Jesus så deres hjertes tanke, tok han et lite barn og stilte det ved siden av sig
Al o Isus džanglja so si ane lenđe ile. Lija e čhavore čhuta le paše peste,
48 og sa til dem: Den som tar imot dette lille barn for mitt navns skyld, tar imot mig, og den som tar imot mig, tar imot ham som sendte mig; for den som er den minste iblandt eder alle, han er stor.
thaj vaćarda lenđe: “Savo primil kale čhavore ane mingro alav, man primil. Thaj ko man primil, primil e Devle savo bičhalda man. Golese kaj, ko si maškare tumende emcikno, vov si embaro.”
49 Da svarte Johannes og sa: Mester! vi så en som drev ut onde ånder i ditt navn, og vi forbød ham det, fordi han ikke er i følge med oss.
Tegani vaćarda o Jovane e Isusese: “Gospode! Dikhljam jekhe sar ćire alavesa tradol e benđen. Amen vaćardam lese te ma ćerol gova, golese kaj ni džal amencar pale tute.”
50 Og Jesus sa til ham: Forbyd det ikke! for den som ikke er imot eder, er med eder.
Al o Isus vaćarda lese: “Mučhen le, golese kaj ko naj protiv tumende, tumencar si.”
51 Og det skjedde da det led mot tiden at han skulde optas, da vendte han sitt åsyn mot Jerusalem for å dra der op,
Kana sesa paše e đivesa te avol o Isus vazdimo ko nebo, zurale odlučisada te džal ano Jerusalim.
52 og han sendte bud foran sig. De gikk da avsted, og kom inn i en samaritansk by for å gjøre i stand for ham;
Thaj bičhalda glasnikuren angle peste thaj von đele thaj dije ano gav ani Samarija te lačharen lese kaj te sovol.
53 og de tok ikke imot ham, fordi hans åsyn var vendt mot Jerusalem.
Al e manuša ni manglje le gothe, golese kaj džanglje kaj manđol te džal ano Jerusalim.
54 Da hans disipler Jakob og Johannes så det, sa de: Herre! vil du vi skal byde ild fare ned fra himmelen og fortære dem, likesom Elias gjorde?
Kana dikhlje gova lese sikade o Jakov thaj o Jovane, pučlje e Isuse: “Gospode! Manđe li te phena te uljol i jag taro nebo thaj te phabarol len [sar so gova ćerda o Ilija]?”
55 Men han vendte sig om og talte strengt til dem og sa: I vet ikke av hvad ånd I er.
Al o Isus irisajlo thaj dija vika pe lende. [Phenda: “Ni džanen tare savo duxo sen.
56 For Menneskesønnen er ikke kommet for å ødelegge menneskeliv, men for å frelse. Og de gikk til en annen by.
Golese kaj me, o Čhavo e manušeso, ni aviljem te uništiv e manušengo džuvdipe, nego te spasiv.”] Thaj đele ane aver gav.
57 Og det skjedde mens de vandret på veien, da sa en til ham: Jeg vil følge dig hvorhen du går.
Sar đele dromesa, nesavo manuš vaćarda e Isuse: “Me ka džav tusa kaj tu dža.”
58 Og Jesus sa til ham: Revene har huler, og himmelens fugler reder; men Menneskesønnen har ikke det han kan helle sitt hode til.
Al o Isus phenda lese: “E lisicen isi jazbina thaj e čirikljen isi gnezdura, al me, o Čhavo e manušeso, naj man kaj mingro šoro te pašljarav.”
59 Han sa til en annen: Følg mig! Men han sa: Herre! gi mig først lov til å gå bort og begrave min far!
A o Isus avere manušese vaćarda: “Phir pale mande.” A kova manuš phenda: “Gospode! Mukh man angleder te džav te prahov mingre dade.”
60 Men han sa til ham: La de døde begrave sine døde; men gå du avsted og forkynn Guds rike!
Al o Isus vaćarda lese: “Ačhav e mule, nek prahon pe mulen. Al tu dža thaj propovedi taro Carstvo e Devleso.”
61 Også en annen sa: Jeg vil følge dig, Herre! men gi mig først lov til å si farvel til dem der hjemme!
A aver manuš vaćarda: “Gospode! Me ka džav pale tute, al mukh man te džav te oprostiv man mingre čherutnencar.”
62 Men Jesus sa til ham: Ingen som legger sin hånd på plogen og ser sig tilbake, er skikket for Guds rike.
A o Isus phenda lese: “Kova savo čhuvol piro va ko plugo te oril a dičhol palal, naj pogodno pašo Carstvo e Devleso.”
