Lukas 4
1 Men Jesus vendte tilbake fra Jordan, full av den Hellige Ånd, og han blev av Ånden ført om i ørkenen
Yesuusi Geeshsha Ayyaanan kumidi Yorddaanose Shaafappe simmida mela Ayyaanay iya bazzo efis.
2 og i firti dager fristet av djevelen. Og han åt intet i de dager, og da de var til ende, blev han hungrig.
Yan oytamu gallasinne qamma xalahen paacettis. He gallasatan aykkoka moonna gam77ida gisho wurssethan koshattis.
3 Da sa djevelen til ham: Er du Guds Sønn, da si til denne sten at den skal bli til brød!
Xalahey iyaakko, “Neeni Xoossaa na7a gidikko ane hayssi shuchchay uythu gido gada kiitta” yaagis.
4 Og Jesus svarte ham: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av brød alene, men av hvert Guds ord.
Yesuusi zaaridi, “Asi uytha xalaalan deenna geetettidi xaafettis” yaagis.
5 Og djevelen førte ham op på et høit fjell og viste ham alle verdens riker i et øieblikk.
Hessafe guye, Xalahey Yesuusa adussa dere bolla kessidi ha alamiya kawotethata ayfe qiphi zaaranaw bessis.
6 Og djevelen sa til ham: Dig vil jeg gi makten over alt dette og disse rikers herlighet; for mig er det overgitt, og jeg gir det til hvem jeg vil;
Xalahey, “Ha ubbaas maataynne bonchchoy taw imettis. Taani dosida oodeskka immiya gisho new immana.
7 vil nu du falle ned og tilbede mig, da skal det alt sammen være ditt.
Hessa gisho, neeni taw goynniko ubbay new gidana” yaagis.
8 Og Jesus svarte ham og sa: Det er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud, og ham alene skal du tjene.
Yesuusi zaaridi, “Ne Godaa, ne Xoossaa, iya xalaala goynna geetettidi xaafettis” yaagis.
9 Og han førte ham til Jerusalem og stilte ham på templets tinde og sa til ham: Er du Guds Sønn, da kast dig ned herfra!
Wurssethan Xalahey Yesuusa Yerusalaame efidi Xoossa Keethas huu7iya bolla essidi, “Neeni Xoossaa na7a gidikko ane duge sa7an nena yegga.
10 for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig,
Ays giikko, ‘Nena naagiya Kiitanchchota Xoossay ne gisho kiittana.
11 og de skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
Entti ne tohoy shuchchan dhubettonna mela, bantta kushiyan dhoqqu oothidi nena denthana’ geetettidi xaafettis” yaagis.
12 Og Jesus svarte og sa til ham: Det er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
Yesuusi zaaridi, “Ne Godaa Xoossaa paaccofa geetettidi xaafettis” yaagis.
13 Og da djevelen hadde endt all fristelse, vek han fra ham for en tid.
Xalahey Yesuusa paaciya wurssidaappe guye hara injje wode demmana gakkanaw iyappe shaakettis.
14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbake til Galilea, og rykte om ham kom ut over hele landet deromkring.
Yesuusi Ayyaana wolqqan kumidi Galiila simmis. Iya sunthay heeran de7iya biitta ubban keyis.
15 Og han lærte i deres synagoger, og blev prist av alle.
I Ayhude Woosa Keethi gelidi tamaarssis; asay ubbay iya galatidosona.
16 Og han kom til Nasaret, hvor han var opfostret, og gikk efter sin sedvane på sabbatsdagen inn i synagogen og stod op for å lese for dem.
Yaappe I diccida katamaa Naazirete yis. Kase meezetidayssada Sambbaata gallas Ayhude Woosa Keethi gelis. Nabbabanawukka denddi eqqis.
17 Og de gav ham profeten Esaias' bok, og da han slo boken op, fant han det sted hvor det var skrevet:
Nabiya Isayaasa maxaafay iyaw imettin, maxaafaa dooyidi, geetettidi xaafettidayssa demmis:
18 Herrens Ånd er over mig, fordi han salvet mig til å forkynne evangeliet for fattige; han har utsendt mig for å forkynne fanger at de skal få frihet, og blinde at de skal få syn, for å sette undertrykte i frihet,
“Godaa Ayyaanay ta bolla de7ees, manqotas Wonggelaa odana mela Xoossay tana dooris. Qashettidayssatas biletethi, qooqidayssata xeelisanaasinne un77ettidayssata birshshana mela,
19 for å forkynne et velbehagelig år fra Herren.
Xoossay keehanaw qoppida laythaa odana mela tana kiittis” yaagis.
20 Og han lukket boken og gav den til tjeneren og satte sig, og alle som var i synagogen, hadde sine øine festet på ham.
Hessafe guye, maxaafaa xaaxidi haggaazeyssas immidi tamaarssanaw uttis. Ayhude Woosa Keethan de7iya asati ubbay caddi xeellosona.
21 Han begynte da med å si til dem: Idag er dette Skriftens ord opfylt for eders ører.
I, “Hayssi hintte haythan hintte si7iya ha maxaafaa qaalay hachchi polettis” yaagis.
22 Og alle gav ham vidnesbyrd og undret sig over de livsalige ord som gikk ut av hans munn, og de sa: Er ikke dette Josefs sønn?
Ubbay iyabaa darssidi odettoosona. Qassi iya doonappe keyaa aadho keehatethan kumida qaalan malaalettishe, “Hayssi Yoosefa na7aa gidenneyye?” yaagidosona.
23 Og han sa til dem: I vil visst si til mig dette ordsprog: Læge, læg dig selv! Hvad vi har hørt du gjorde i Kapernaum, gjør det også her på ditt hjemsted!
I, “‘Neno dhale aawaw nena ashsha, Qifirnahoomen ne oothidabaa nu si77oyssa qassi hayssan ne kataman ootha’ yaagiya leemisuwan hintte tana gaanayssas sidhey baawa” yaagis.
24 Men han sa: Sannelig sier jeg eder: Ingen profet blir vel mottatt på sitt hjemsted.
Qassi, “Tuma odays; nabey ba yelettida biittan bonchchettena.
25 Og i sannhet sier jeg eder: Det var mange enker i Israel i Elias' dager, dengang da himmelen blev lukket for tre år og seks måneder, da det blev en stor hunger over hele landet,
“Ta hinttew tuma odays; saloy heedzu laythinne bagga gorddettin mino koshi biitta ubban de7iya Eliyaasa wode daro am77eti Isra7eelen de7oosona.
26 og til ingen av dem blev Elias sendt, men bare til en enke i Sarepta i Sidons land.
Eliyaasi enttafe issinnekokka kiitettibeenna. Shin Serapitan de7iya am77eeko kiitettis.
27 Og det var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og ingen av dem blev renset, men bare syreren Na'aman.
Nabiya Elssa7e wode Isra7eelen daro baro hargganchchoti de7oosona. Shin Soore uraa Ni7imaaneppe attin oonikka paxibeenna” yaagis.
28 Og alle i synagogen blev fulle av vrede da de hørte dette,
Ayhude Woosa Keethan de7iya asay ubbay hessa si7ida wode daro yilotidosona.
29 og de stod op og drev ham ut av byen og førte ham ut på brynet av det fjell som deres by var bygget på, for å styrte ham ned.
Bantta uttida bessaafe denddidi zuma bolla keexettida katamaappe gaxa kessidi sugi yeddanaw aafo doona efidosona.
30 Men han gikk midt gjennem flokken og drog bort.
Shin I entta giddora kanthidi aadhdhis.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en by i Galilea, og lærte dem på sabbaten,
Yaappe Galiila biittan de7iya Qifirnahoome katama bis. Yan Sambbaata gallas asaa tamaarssis.
32 og de var slått av forundring over hans lære; for hans tale var med myndighet.
I tamaarssey maatara gidiya gisho ubbay iya timirttiyan malaalettidosona.
33 Og i synagogen var det en mann som var besatt av en uren ånd, og han ropte med høi røst:
Ayhude Woosa Keethan tuna ayyaanay oykkida uray de7ees.
34 Å, hvad har vi med dig å gjøre, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for å ødelegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!
I, “Naazirete Yesuusa nuna ays waaysay nuuppe haakka; neeni yiday nuna dhayssanaaseyye? Neeni ooneekko taani erays. Neeni Xoossaafe yida Geeshsha” yaagidi waassis.
35 Og Jesus truet den og sa: Ti, og far ut av ham! Og den onde ånd kastet ham ned midt iblandt dem og fór ut av ham uten å skade ham.
Yesuusi tuna ayyaanaakko, “Si7i gada ha uraappe keya” yaagidi hanqis. Tuna ayyaanay uraa asaa ubbaa sinthan holi yeggidi aykkoka qohonna yeddidi keyis.
36 Og redsel kom over alle, og de talte med hverandre og sa: Hvad er dette for et ord? for med myndighet og makt byder han de urene ånder, og de farer ut!
Asa ubbay malaalettidosona. Wolikko, “Hanos, hayssi aybi timirtte? Tuna ayyaanata maataninne wolqqan kiittees; enttika keyosona” yaagidosona.
37 Og rykte om ham kom ut til hvert sted i landet deromkring.
Iya sunthay heera ubban keyis.
38 Og han stod op og forlot synagogen, og gikk inn i Simons hus. Men Simons svigermor lå i sterk feber, og de bad ham hjelpe henne.
Hessafe guye, Yesuusi Ayhude Woosa Keethafe keyidi Simoona soo gelis. Simoona machche aayiya mino qoxo misha harggen sakettasu. Iyo pathana mela Yesuusa woossidosona.
39 Og han stod over henne og truet feberen, og den forlot henne; og straks stod hun op og tjente dem.
I hiixaakko shiiqi hokkidi I harggiya hanqis. Mishay aggin ellesa denddada entta mokkasu.
40 Men da solen gikk ned, kom alle som hadde syke som led av forskjellige sykdommer, og førte dem til ham; og han la sine hender på hver især av dem og helbredet dem.
Away wullana hanishin dumma dumma harggiyan oykettida asaa iyaakko ehidosona. I issuwa issuwa bolla ba kushiya wothidi pathis.
41 Også onde ånder fór ut av mange, og de ropte: Du er Guds Sønn! Og han truet dem og tillot dem ikke å tale, fordi de visste at han var Messias.
Tuna ayyaanati qassi, “Neeni, Xoossaa na7aa” gidi waassishe daro asaappe keyidosona. Shin I enttana hanqis. I Kiristtoosa gideyssa entti eriya gisho, issibaakka odettonna mela diggis.
42 Men da det var blitt dag, gikk han ut og drog til et øde sted, og folket lette efter ham, og de kom like til ham og holdt på ham, forat han ikke skulde gå fra dem.
Buroo wonttiya wode Yesuusi issi geema bessi bis. Asay koyishe I de7iya bessaa yidosona. Enttafe I shaakettidi boonna mela butetidosona.
43 Men han sa til dem: Også i de andre byer må jeg forkynne evangeliet om Guds rike; for dertil er jeg utsendt.
Shin I, “Taani hara katamata bada Xoossaa kawotethaa Wonggelaa markkattanaw bessees. Ta kiitettiday hessassa” yaagis.
44 Og han forkynte ordet i synagogene i Galilea.
Yihuda biittan de7iya Ayhude Woosa Keethan sabbakis.
