Lukas 24
1 Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.
Prvo đes ando kurko, detharinako rano, e manušnja aviline po limori e miomirisenca save von korkoro ćerdine.
2 Men de fant stenen veltet fra graven,
A kana aresline džiko limori arakhline o bar spidino katar o limori.
3 og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.
Dine andre, ali či arakhline o telo e Gospode Isusesko.
4 Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;
Thaj dok ačhenas gajda zbunime, angle lende pojavisajle duj manuša ande blistavo parne haljine.
5 og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?
E manušnja darajle thaj poklonisajle e mujesa džike phuv, a e duj manuša phendine lenđe: “Sostar roden e džude maškar e mule?
6 Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa
Naj akate, nego uštilo andar e mule! Den tumen gođi sar phendas tumenđe dok još sas ande Galileja:
7 at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!
‘Me o Čhavo e Manušesko moraš te avava dino ande vas e bezehalenđe thaj razapnina man, ali me o trito đes uštava andar e mule.’”
8 Da kom de hans ord i hu.
Askal e manušnja dine pe gođi kaj o Isus phendas godova.
9 Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.
Thaj boldine pe katar o limori thaj sa godova javisardine e dešujek apostolenđe thaj savorenđe averenđe.
10 Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,
A godola manušnja sas e Marija andar e Magdala, e Jovana, e Marija dej e Jakovešći, thaj još varesošće manušnja. Von sa godova so sas phendine e apostolenđe.
11 og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.
A e apostolenđe sa gadava činisajlo sago kaj umislisardine, thaj či paćaine e manušnjenđe.
12 Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.
A o Petar ipak, uštilo thaj prastaja karingal o limori. Kana areslo, provirisarda andre thaj dikhla andre o pohtan katar o lano sar pašljol ando limori. Pale godova bolda pes ćhere ando čudo savo dogodisajlo.
13 Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,
Godova đes e Isusešće duj sledbenikurja putuinas ando gav savo akhardolas Emaus, savo sas majdur katar o Jerusalim dešujek kilometrja.
14 og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.
Dromesa ćerenas svato maškar pende pale sa so sas.
15 Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;
Thaj dok gajda ćerenas svato thaj raspravinas, avilo dži lende o Isus thaj džalas lenca.
16 men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.
Ali nas dino lenđe jakhenđe te pindžaren les.
17 Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.
O Isus phučla len: “So godova raspravin dromesa?” Von ačhiline phađe katar e tuga.
18 Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?
Jek lendar, savo akhardolas Kleopa, phendas lešće: “Zar san tu jedino stranco ando Jerusalim savo či džanel so sas ando Jerusalim akala đesa?”
19 Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,
A o Isus phučla: “So sas godova?” A von phendine lešće: “Pa okova so dogodisajlo e Isuseja andar o Nazaret. Vo sas proroko, silno pe dela thaj ande alava anglo Del thaj angle sa o them:
20 og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.
Ali amare šorvale rašaja thaj e vladarja predaisardine les te avel osudime po smrto thaj te razapnin les.
21 Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.
A amen nadisajlam kaj si vo okova savo izbavila o Izrael osim godova, akava si već trito đes sar gadava dogodisajlo.
22 Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,
A još vi varesave manušnja, save sas maškar amende, zbunisardine men: čim svanosardas đele po limori,
23 og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;
ali okote či arakhline lesko telo pa aviline thaj phendine amenđe kaj sikadile lenđe e anđelurja thaj phendine lenđe kaj si o Isus džudo.
24 og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.
Varesave amarendar prastajine po limori thaj arakhline sa sar e manušnja phendine, ali les či dikhline.”
25 Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!
A o Isus pe godova phendas lenđe: “O sar sen nerazumne, nisar te paćan ande okova so phendine e prorokurja!
26 Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?
Dali či von prorokuisardine kaj o Hristo sa godova moraš te pretrpila majsigo nego so o Del proslavila les?”
27 Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.
Askal o Isus započnisardas te objasnil lenđe sa so sas ramome ando Sveto lil, katar o Mojsije džike e prorokurja.
28 Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.
Pe godova avile paše dži ko gav ande savo džanas, a lenđe pričinisajo sago kaj o Isus kamelas te nastavil majdur o drom.
29 Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.
Ali von nagovorinas les: “Ačh amenca! Kaj već peli e rjat, a o đes naćhel!” Vo ačhilo thaj dijas lenca ando ćher.
30 Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;
Kana o Isus lijas te hal lenca, lijas o mangro, blagoslovisarda les, phagla les thaj dija len.
31 da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.
Pe godova putajle lenđe jakha thaj pindžardine les, ali vo nestanisardas angle lenđe jakha.
32 Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?
Askal von phendine jek avrešće: “Či li phabolas amaro ilo ande amende dromesa dok ćerelas amenđe svato, thaj dok tumačilas amenđe o Sveto lil?”
33 Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:
Odma spremisajle thaj boldine pe ando Jerusalim. Okote arakhline e dešujek apostolen thaj vi averen e Isusešće sledbenikonen,
34 Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!
save phendine lenđe: “O Gospod čačes uštilo andar e mule thaj sikadilo e Simonešće!”
35 Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.
Askal von phendine sar maladine e Gospode po drom palo Emaus thaj sar pindžardine les kana phaglas o mangro.
36 Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!
Dok von ćerenas svato pale godova, o Isus katar jekhvar ačhilo maškar lende thaj phendas lenđe: “Miro tumenđe!”
37 Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.
Von, zbunime thaj darade, gndisardine kaj dićhen e duho.
38 Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?
A o Isus phendas lenđe: “Sostar darajle? Sostar kasavi sumnja dija ande tumare ile?
39 Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.
Dićhen mungre vas thaj mungre pungre! Me sem gadava! Pipnin man thaj dićhena! E duho naj kokala ni mas sago kaj dićhen kaj man si!”
40 Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.
Kana godova phendas lenđe, sikada lenđe e ožiljkurja pe pire vas thaj pire pungre.
41 Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?
Katar o čuđenje thaj katar e bah našti paćaine. A vo phučla len: “Si tumen vareso hamasko?”
42 Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,
Von dine les kotor peko mačho.
43 og han tok det og åt for deres øine.
Vo lija les thaj halas anglal lende.
44 Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.
Askal phendas: “Pale akava phenavas tumenđe dok još semas tumenca: Trubul te pherelpe sa so si ande Mojsijesko zakono, ande proročke lila thaj ande psalmurja ramome pale mande.”
45 Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.
Askal putardas lenđi gođi te haćaren o Sveto lil.
46 Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
Thaj phendas lenđe: “Ramome si ande Svete lila: O Hristo trpila thaj merela, a o trito đes uštela andar e mule.
47 og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.
Ande lesko alav propovedila pe sa e manušenđe kaj trubun te pokajin pe gajda te o Del jartol lenđe e bezeha. A počnila katar o Jerusalim.
48 I er vidner om dette.
Tumen sen svedokurja pale godova.
49 Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.
A me bičhalava tumenđe e Sveto Duho, baš sago kaj mungro Dad obećisarda. Zato ačhen ando gav dok či len pe tumende e sila opral.”
50 Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;
Pale godova o Isus inđarda len paše džiko gav Vitanija. Okote vazdas pire vas thaj blagoslovisarda len.
51 og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.
Gajda sar blagoslovisarda len, durilo lendar thaj sas lino ando nebo.
52 Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,
Von peline pe koča angle leste thaj askal bare bahtasa boldine pe ando Jerusalim.
53 Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.
Thaj svako đes ando Hramo slavinas e Devle.
