Lukas 24
1 Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.
Ie amy loak’andro’ i Sabotsey, nañaleñaleñe mb’an-donake mb’eo ninday o raha mandrifondrifoñe nihajarie’ iereoo.
2 Men de fant stenen veltet fra graven,
Zoe’ iareo te nidogeratse i vato-pikalañe i lonakeiy.
3 og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.
Nizilik’ ao iereo fe tsy nahaisake ty fañòva’ Iesoà Talè.
4 Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;
Ie mbe nidaba amy raha zay, inge nisodehañe añ’ila’iareo eo ty ndaty roe an-tsaroñe mipelapelatse.
5 og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?
Nianifañe iereo vaho nampiondre-daharam-ban-tane, fe nanoa’ iereo ty hoe. Ino ty paia’areo i veloñey an-tanen-dolo atoy?
6 Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa
Tsy ato re fa natroatse! Tiahio i nanoa’e ie mbe e Galilia añey
7 at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!
t’ie, Tsy mahay tsy hatolotse am-pità’ o bei-hakeoo i Ana’ondatiy, le ho peheñe an-katae ajale vaho hivañom-beloñe ami’ty andro fahatelo.
8 Da kom de hans ord i hu.
Le nitiahi’ iereo i saontsi’ey.
9 Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.
Ie nibalike boak’ an-donake ao le nitalily irezay amy folo-raik’ amby rey naho amo ila’e iabio.
10 Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,
I Miriame nte-Magdalà, naho i Johana, naho i Marie rene’ Iakoba, vaho ty ila’ iereo ro nitalily amo Firàheñeo.
11 og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.
Fe nihoe kanifonifok’ am’iereo i saontsi’ iareoy, le tsy niantofa’ iareo;
12 Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.
fe niongake t’i Petera nihitrihitry ty lay mb’ an-donake mb’eo; ie nibokoboko, le i lamban-doloy avao ty nioni’e eo hoek’eo; vaho nimpoly, latsa amy nifetsakey.
13 Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,
Inao! nigodañe mb’ an-drova atao Emaosy mb’eo ty roe am’ iereo amy àndro zay, eva’e ho enem-polo stadia hirike e Ierosaleme añe,
14 og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.
nifanaontsy ze hene nitendreke izay.
15 Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;
Aa, ie nivesoveso naho nitsakore, le niharinea’ Iesoà vaho nitraofa’e fañavelo.
16 men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.
F’ie nitakonam-pihaino tsy hahafohiñ’ aze.
17 Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.
Le nanoa’e ty hoe: Inoñe o ifanaontsia’ areo te mañavelo, kanao manahelo?
18 Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?
le hoe ty natoi’ ty atao Kleopasy: Ihe avao hao ty ambahiny e Ierosaleme ao tsy mahafohiñe o raha nifetsak’ atoa amo andro rezaoo?
19 Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,
Ino? hoe re. Le hoe ty natoi’ iareo: Iesoà nte-Nazareta, nimpitoky fatratse am-pitoloñañe naho tsara añatrefan’ Añahare naho ondaty iabio;
20 og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.
ie nasese’ o mpisorom-beio naho o roandrian-tikañeo hafàtse ho vonoeñe, vaho pinè’ iereo.
21 Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.
Fe ie ‘nio ty nitamà’ay hijebañe Israele; fa tovo’ iaby izay, androany ty andro faha-telo sikal’ amy nitendreha’ i he’e rezay.
22 Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,
Eka! nahadaba anay ka ty roakemba’ay ila’e, ie nitsatok’ an-donak’ añe marain-tsikiake,
23 og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;
fe tsy nioni’ iereo ao i fañòva’ey, vaho nibalike nitalily te nahaisake ty fisodehan’ anjely nitalily am’ iereo t’ie veloñe.
24 og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.
Niavotse mb’an-donake mb’eo ty ila’e ama’ay, le nanjo hambañe amy nitalilie’ i roakemba reiy, fe tsy nahaisak’ aze.
25 Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!
Aa le hoe ty natao’e am’iereo: O ry bahimo malaon-troke, tsy mahafiantoke ze hene saontsi’ o mpitokio.
26 Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?
Tsy linahatse hao te tsi-mete tsy nifeake irezay i Norizañey vaho hizilik’ amy enge’ey?
27 Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.
Aa le mifototse amy Mosè naho o mpitoky iabio, le nampalangese’e ama’e o Sokitse Masiñe iabio, ze mioza ama’e ao.
28 Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.
Ie niharine amy rova homba’ iareoy, le mitse hionjomb’eo t’Iesoà.
29 Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.
Fe hoe ty nañosiha’iareo aze: Mañialoa ama’ay; ie ho haleñe naho fa miròñe i àndroy. Aa le nimoak’ ao re hialeñe am’iereo.
30 Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;
Ie niambesatse am-pandambañañe mindre am’ iereo, le nandrambe mofo naho nitata naho namolake vaho nazotso’e am’ iereo.
31 da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.
Nibarababeak’ amy zao ty fihaino’iareo nahafohiñe aze; f’ie nimosaoñe tsy niisake ka.
32 Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?
Aa le nifanaontsy ty hoe iereo: Tsy nimae an-trok’ ao hao tika t’ie nilañoñe amy lalañey vaho nampiborake o Sokitse Masiñeo?
33 Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:
Niongak’ amy oray avao iereo, nibalike mb’e Ierosaleme mb’eo, le nifanjo amy folo lahy raik’ amby rey tafatontoñe ao miharo amo mpiam’ iereo,
34 Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!
ze nanao ty hoe: Toe natroatse t’i Talè! mbore nisodehañe amy Simona.
35 Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.
Le natalili’ iareo i tan-dalañe ey rezay, naho t’ie nifohi’ iareo amy namolaha’e mofoy.
36 Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!
Mbe nitalily iereo te niloneak’ añivo’ iereo eo t’Iesoà, nanao ty hoe: Fañanintsiñe ama’areo.
37 Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.
Nitsekake naho nirevendreveñe iereo, hoe te nahaisak’ angatse.
38 Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?
Fe hoe re tam’iereo: Inoñ’ o mampihohokòhok’ anahareoo? naho inoñe ty mampivazobazotse ty tro’areo?
39 Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.
Hehe o tañakoo naho o tombokoo, izaho ‘nio; itsapao vaho mahaonìña, toe tsy ama’ nofotse naho taolañe o angatseo manahake o isa’areo amakoo.
40 Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.
Ie nagado’e i saontsy zay, le natoro’e iareo o fità’eo naho o fandia’eo.
41 Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?
F’ie mbe tsy nahafiantok’ avao fa loho ehake naho latsa; le hoe re: Aman-kaneñe hao nahareo?
42 Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,
Le nanjotsoa’ iareo sale-fiañe naho papin-tantele.
43 og han tok det og åt for deres øine.
Rinambe’e vaho nikama añatrefa’iereo.
44 Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.
Le hoe re am’iereo: O entañe zao ty nitaroñako t’ie mbe nitraoke, te tsi-mahay tsy ho heneke i pinatetse ty amako amy Ha’ i Mosèy ao naho amo Mpitokio vaho amo Saboo rezay.
45 Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.
Sinoka’e amy zao ty fivetsevetse’ iareo haharendreke o Sokitse Masiñeo.
46 Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,
Le hoe re tam’iereo: Hoe ty pinatetse, te tsi-mete tsy holañeñe naho hivañon-ko veloñe amy andro fahateloy i Norizañey
47 og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.
vaho ho taroñeñe amy tahina’ey ty fisolohoañe naho ty fañahan-kakeo amo kilakila ondatio mifototse e Ierosaleme ao.
48 I er vidner om dette.
Valolombeloñe amy raha rezay nahareo.
49 Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.
Inao, hahitriko ama’ areo i nampitaman-dRaekoy; aa le mandiñisa an-drova Ierosaleme ao ampara’ te isaroman-kaozarañe hirik’ añ’ abo.
50 Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;
Aa le niaoloa’e pak’ e Betania Anià vaho nañonjom-pitañe, nitata iareo.
51 og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.
Ie nitatae’e, le navik’ am’ iereo vaho naonjoñe mb’ andindiñe añe.
52 Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,
Nitalahoa’ iareo naho nimpoly mb’e Ierosaleme mb’eo an-kafaleam-bey,
53 Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.
vaho nitolom-pandrenge naho nañandriañe an’Andrianañahare añ’ Anjomban’ Añahare ao. Amena.
