Lukas 23
1 Og hele hopen stod op og førte ham for Pilatus;
He bessan shiiqida shanggoti ubbay denddidi Yesuusa Philaaxoosakko efidosona.
2 og de begynte å føre klagemål imot ham og sa: Denne mann har vi funnet vill-leder vårt folk og forbyder å gi keiseren skatt, og sier om sig selv at han er Messias, en konge.
“Ha uray nu asaa balethishin, kawuwas giira giironna mela diggishininne qassi, ‘Taani Kiristtoosa hintte kawuwa’ yaagishin demmida” yaagidi mootidosona.
3 Da spurte Pilatus ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham: Du sier det.
Philaaxoosi Yesuusa, “Neeni Ayhudeta kawoyye?” yaagidi oychchis. Yesuusi, “Ee, ne gidayssa mela” yaagis.
4 Da sa Pilatus til yppersteprestene og folket: Jeg finner ingen skyld hos denne mann.
Philaaxoosi kahine halaqatakkonne asaakko, “Ha uraa bolla taani issi balakka demmabiikke” yaagis.
5 Men de tok sterkere i og sa: Han opvigler folket, han lærer over hele Jødeland, fra Galilea av, hvor han begynte, og like hit.
Shin entti, “Ha uray Galiilappe doomidi hayssa gakkanaw Yihuda kumethaa iitabaas denthethees” yaagidi minthi odidosona.
6 Da Pilatus hørte det, spurte han om mannen var fra Galilea,
Philaaxoosi hessa si7ida wode Yesuusi Galiila aseekko eranaw koyidi iya oychchis.
7 og da han fikk vite at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dager.
Yesuusi Heroodisa biittaafe yida asi gideyssa Philaaxoosi erida wode Heroodisi he wode Yerusalaamen de7iya gisho iyaakko yeddis.
8 Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad; for han hadde i lang tid ønsket å få se ham, fordi han hadde hørt om ham, og han håpet å få se et tegn av ham.
Heroodisi Yesuusa be7anaw daro wodeppe koyishe de7iya gisho, iya be7ida wode daro ufayttis. Ays giikko, iyabaa si7ida gisho malaalisiyabaa oothin be7anaw amottishe de7ees.
9 Han spurte ham da med mange ord; men Jesus svarte ham intet.
Heroodisi Yesuusa daro oyshota oychchis, shin I aykkoka zaaribeenna.
10 Og yppersteprestene og de skriftlærde stod og klaget hårdt på ham.
Kahineta halaqatinne higge asttamaareti yan eqqidi minthidi iya mootosona.
11 Men Herodes med sine krigsfolk hånte og spottet ham; derefter kastet han et skinnende klædebon om ham og sendte ham således tilbake til Pilatus.
Herodisaranne iya wotaaddaretara Yesuusa kadhidosonanne leqisidosona. Bonchcho afilaa mayzidi Philaaxoosakko zaaridi yeddidosona.
12 Den dag blev Pilatus og Herodes venner; før hadde de ligget i fiendskap med hverandre.
Herodisaranne Philaaxoosara kase morkkeshin he gallas wolla giigidosona.
13 Da kalte Pilatus yppersteprestene og rådsherrene og folket sammen
Philaaxoosi kahine halaqata, asaa haareyssatanne asaa xeegidi,
14 og sa til dem: I har ført denne mann frem for mig som en som forfører folket til frafall; og se, jeg har tatt ham i forhør for eders øine, men jeg har ikke funnet denne mann skyldig i noget av det I klager på ham for;
“‘Ha uray asaa geellatethas denthethees’ gidi taakko ehideta. Takka hintte sinthan pilggada hintte shiishida mootuwas aybi balakka demmabiikke.
15 Herodes heller ikke; for jeg sendte eder til ham; og se, han har ikke gjort noget som fortjener døden.
Heroodisi, hessatho aybi balakka iya bolla demmiboonna gisho nuukko yeddis. Tumakka ha uray hayqos gathiya aybi balakka oothibeenna.
16 Derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.
Hessa gisho, iya garaafada billa yeddana” yaagis.
17 Men på høitiden måtte han gi dem én fri.
Hessa I giday Faasikka Baale wode issi asi enttaw billanayssi iyaw attonnabaa gidiya gishossa.
18 De ropte da alle som én: Bort med denne, men gi oss Barabbas fri!
Derey ubbay issi bolla, “Ha uraa gede digga, nuus Barbbaana billa” yaagidi waassidosona.
19 Dette var en som var kastet i fengsel for et oprør som hadde vært i byen, og for et mord.
Barbbaani katamaa giddon asaa iitabaas denthethidi ase wodhdhidi qashettida asi.
20 Pilatus talte da atter til dem, fordi han gjerne vilde gi Jesus fri.
Philaaxoosi Yesuusa billanaw koyidi asaas zaari odis.
21 Men de ropte til ham og sa: Korsfest, korsfest ham!
Gidoshin, asay, “Kaqqa! Kaqqa!” yaagidi waassidosona.
22 Da sa han for tredje gang til dem: Hvad ondt har da denne mann gjort? Jeg har ikke funnet nogen dødsskyld hos ham; derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.
Philaaxoosi heedzantho, “Ha uray qohidabay aybe? Wodhos gathiya bala ta demmabiikke. Hessa gisho, garaafada yedda aggana” yaagis.
23 Men de trengte på med stort skrik og krevde at han skulde korsfestes; og deres skrik fikk overhånd.
Entti bantta qaala dhoqqu oothidi, “Kaqettanaw bessees” gidi minthi waassidosona. Entta waasoykka xoonis.
24 Så felte da Pilatus den dom at det skulde skje som de krevde;
Entta oyshaa gisho, gidi Philaaxoosi iya bolla pirddis.
25 og han gav den fri som var kastet i fengsel for oprør og mord, ham som de bad om; men Jesus overgav han til deres vilje.
Asaa iitabaas denthetheyssanne ase wodhdhidi qashettidayssa bilettana mela woossida, he uraa enttaw billis. Shin Yesuusa entti koyidabaa oothana mela enttaw aathi immis.
26 Og da de førte ham bort, tok de fatt på en mann ved navn Simon, fra Kyrene, som kom fra landet, og de la korset på ham, forat han skulde bære det efter Jesus.
Yesuusa oykkidi efishin Simoona giya Qerena biitta addey gaxareppe yishin, demmidi masqaliya toossidi Yesuusa kaallidi baana mela un77ethidosona.
27 Og en stor mengde av folket fulgte ham og mange kvinner, som jamret sig og gråt over ham.
Daro asaynne bantta tiraa iccishe yeekkiya maccasati iya guyiyara kaalloosona.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sa: I Jerusalems døtre! gråt ikke over mig, men gråt over eder selv og over eders barn!
Shin Yesuusi enttako guye simmidi, “Hinttenoo, Yerusalaame maccasato, hintte huu7esinne hintte naytas yeekkiteppe attin taw yeekkofite.
29 For se, de dager skal komme da de skal si: Salige er de ufruktbare og det liv som ikke fødte, og det bryst som ikke gav die.
‘Hekko maynthati, yelonna ulotinne dhanthonna dhanthati anjjettidosona’ hintte yaagana gallasay yaana.
30 Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Skjul oss!
He wode dereta, ‘Nu bolla kunddite’, zumatakka, ‘Nuna kammite’ yaagana.
31 For gjør de så med det grønne tre, hvorledes skal det da gå det tørre?
Hiza, qaye mithaa hessatho oothiko mela mithaa waatanddeshsha?” yaagis.
32 Også to andre, to ugjerningsmenn, blev ført bort med ham for å avlives.
Iyara wodhanaw hara nam77u worandzota efidosona
33 Og da de var kommet til det sted som kalles Hodeskallen, korsfestet de der både ham og ugjerningsmennene, den ene på hans høire og den andre på hans venstre side.
Qeeraniyo geetettiya bessaa gathidi kaqqidosona. Worandzotappe issuwa ushachcha baggara hankkuwa haddirssa baggara kaqqidosona.
34 Men Jesus sa: Fader, forlat dem! for de vet ikke hvad de gjør. Og de delte hans klær mellem sig og kastet lodd om dem.
Yesuusi, “Ta aawaw, entti ay oothiyako eronna gisho, neeni enttaw atto yaaga” yaagis. Entti iya afilaa bolla saama yeggidi shaakettidi ekkidosona.
35 Og folket stod og så på; men rådsherrene spottet ham og sa: Andre har han frelst, la ham nu frelse sig selv dersom han er Guds Messias, den utvalgte!
Asay eqqidi xeellosona, shin deriya haareyssati, “Harata ashshis; Xoossay doorida Kiristtoosi iya gidikko ane bana ashsho” yaagidi leqisidosona.
36 Også stridsmennene hånte ham, de gikk bort til ham og rakte ham eddik og sa:
Wotaaddareti iyaakko shiiqidi, caala woyne ushshaa immidosona.
37 Er du jødenes konge, da frels dig selv!
Yaatidi, “Neeni Ayhudeta kawo gidikko ne huu7iya ashsha” yaagidi leqisidosona.
38 Men det var også satt en innskrift over ham: Dette er jødenes konge.
Iyaw huu7e baggara, “Hayssi Ayhudeta kawo” yaagiya xuufey de7ees.
39 En av ugjerningsmennene som hang der, spottet ham og sa: Er ikke du Messias? Frels dig selv og oss!
Kaqettida worandzotappe issoy cashshe sa7ara goochchishe, “Ane neeni Kiristtoosa gidikko, nenakka nunakka ashsha” yaagis.
40 Men den andre svarte og irettesatte ham og sa: Frykter du ikke engang for Gud, du som dog er under samme dom?
Shin hankko worandzoy, “Neeni hayssa mela pirddan de7ashe hari attoshin, Xoossaas yayyikii?
41 Og vi med rette; for vi får igjen hvad våre gjerninger har forskyldt; men denne har ikke gjort noget galt.
Nuuni nu balaas bessiya pirdda ekkoos, shin ha uray issi iitabaakka oothibeenna” yaagidi hanqettis.
42 Og han sa: Jesus! kom mig i hu når du kommer i ditt rike!
Qassika, “Yesuusa, ne ne kawotethaara yaa wode tana qoppa” yaagis.
43 Og han sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis.
Yesuusi, “Ta new tuma odays; hachchi neeni taara gannaten gidana” yaagis.
44 Og det var omkring den sjette time, da blev det mørke over hele landet like til den niende time,
He gallas usuppun saateppe bidi uddufun saate gakkanaw away poo7uwa diggida gisho, biitta ubbaa bolla dhuma gidis. Xoossa Keetha magaraajjoy daakettidi nam77an shaakettis.
45 og solen blev formørket, og forhenget i templet revnet midtefter.
46 Og Jesus ropte med høi røst og sa: Fader! i dine hender overgir jeg min ånd! Og da han hadde sagt dette, utåndet han.
Yesuusi, qaala dhoqqu oothidi, “Ta aawaw, ta ta shemppiw ne kushen sheedhdhays” yaagidi hayqqis.
47 Men da høvedsmannen så det som skjedde, gav han Gud æren og sa: Sannelig, denne mann var rettferdig!
Mato halaqay, hanidayssa be7idi, “Hayssi uray tumakka xillo” yaagidi Xoossaa galatis.
48 Og alt folket som var kommet sammen for å se dette syn, slo sig for sitt bryst og vendte tilbake da de så hvad som skjedde.
Ha haniyabaa be7anaw he bessaa shiiqida asay ubbay hanidabaa be7ida wode bantta tiraa iccishe bantta soo simmidosona.
49 Men alle hans kjenninger og de kvinner som hadde fulgt ham fra Galilea, stod langt borte og så dette.
Gidoshin, Yesuusa matan eriya asay ubbay, hessadakka Galiilappe kaallidi yida maccasati hessa be7ishe haahon eqqidosona.
50 Og se, det var en mann ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og rettferdig mann -
Ayhude shanggotappe issoy, Yoosefa geetettiya uray de7ees. I Armmatiyasa geetettiya Yihuda katamaappe yis. I lo77onne Xillo asi gidiya gisho Xoossaa kawotethaa yuussaa naagees. Shanggotappe issuwa gidishe entta zoretethaaninne oosuwan deenna.
51 han hadde ikke samtykket i deres råd og gjerning - fra den jødiske by Arimatea, og han ventet på Guds rike;
52 han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme,
He uray Philaaxoosakko bidi, Yesuusa ahaa mooganaw taw imma gidi woossis.
53 og han tok det ned og svøpte det i fint linklæde, og la det i en grav som var hugget i klippen, og som aldri nogen hadde ligget i.
Philaaxoosi ekka yaagin, Yesuusa ahaa wodhisidi afilara xaaxis. Zaallafe woocidi kessida hara asi moogettonna ooratha duufon wothis.
54 Det var beredelses-dagen, og sabbaten stundet til.
Sambbaati gelana haniya gisho, he gallasay giigetetha qamma.
55 Men nogen kvinner som var kommet med ham fra Galilea, fulgte med, og de så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt.
Galiilappe denddidi Yesuusa kaallidi yida maccasati Yoosefara bidi iya ahaa waati moogiyakko duufuwa akeekidi be7idosona.
56 Så vendte de tilbake og tilberedte velluktende urter og salver, og sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.
Yaappe simmidi shittonne qibaatiya giigisidosona. Higgey kiitteyssa mela Sambbaata gallas shemppi pee7idosona.
