Lukas 22
1 Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;
Avili paše e Pasha savi sas prvo đes katar o prazniko e bi kvascošće mangrengo.
2 og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.
E šorvale rašaja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar rodenas sar te mudaren e Isuse. Ali daranas katar o them.
3 Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,
Askal o beng dijas ando Juda andar o gav Iskariot, jek katar e dešuduj e Isusešće apostolurja.
4 og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.
Vo đelo thaj dogovorisajlo e šorvale rašajenca thaj e Hramske stražarenca sar te predail lenđe e Isuse.
5 Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,
A von, kana ašundine, raduisajle thaj obećisardine kaj dena les love.
6 og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.
O Juda pristanisardas thaj katar askal počnisarda te rodel lačhi vrjama te izdail e Isuse lenđe, a te na dićhel o them.
7 Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.
Kana avilo o prvo đes katar o prazniko e bikvascošće mangrengo, ande savo trubujasas te žrtvujil pe o bakhro palo prazniko e pasha.
8 Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!
O Isus bičhalda e Petre thaj e Jovano thaj phendas lenđe: “Hajde džan thaj pripremin amenđe te has e pasha.”
9 De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?
A e učenikurja phučline les: “Kaj kames te pripremis lat?”
10 Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,
A vo phendas lenđe: “Ake, čim den ando gav malavela tumen o manuš savo inđarel paj ando bokali. Teljaren pale leste ando ćher savo vo del
11 og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?
thaj roden e domaćine ande godova ćher thaj phenen lešće: ‘O sikavno phučel ande savi soba šaj hal e pashalno večera pire učenikonenca?’
12 Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.
Vo sikavela tumenđe e bari soba po sprato. Okote pripremin.”
13 De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.
E učenikurja đele ando gav thaj arakhline sa sar o Isus phendas lenđe thaj okote pripremisardine e pashalno večera.
14 Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.
Kana avili e vrjama pale večera, o Isus lija than pale sinija e apostolenca.
15 Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;
Askal phendas lenđe: “Saste ileja čeznisardem te hava tumenca akaja pashalno večera majsigo nego so aven mungre muke.
16 for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.
Kaj phenav tumenđe, či majbut hava e pashalno večera dok či pherdol laći svrha ande Devlesko carstvo.”
17 Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!
Lijas o tahtaj e molasa, zahvalisarda e Devlešće thaj phendas: “Len thaj razdelin maškar tumende.
18 For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.
Kaj, phenav tumenđe: či majbut pijava mol sa dži ke okova đes kana pijava tumenca nevi mol ando carstvo mungre Dadesko.”
19 Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!
Askal o Isus lija o mangro, zahvalisarda e Devlešće pale leste, phagla les thaj dija pire učenikonenđe thaj phendas: “Akava si mungro telo savo delpe pale tumende. Akava ćeren manđe po spomen.”
20 Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.
Gajda lija vo o tahtaj posle e večera thaj phendas: “Akava tahtaj si Nevo savez ande mungro rat, savo čhordol pale tumende.”
21 Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.
“Ali ake, mungro izdajniko bešel manca pale sinija.
22 For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!
Me o Čhavo e Manušesko, moraš te merav sar si odredime, ali jao okolešće savo izdaila man!”
23 De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.
A e učenikurja pe godova počnisardine te phučen pe ko maškar lende šaj avilosas godova.
24 Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.
Askal e učenikurja počnisardine te prepirin pe maškar pende ko si lendar majbaro.
25 Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.
A o Isus phendas lenđe: “E carurja akale themešće gospodarin pe pire thema thaj okola saven si vlast pe thema kamen te o them phenel pale lende kaj si lačhe.
26 Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.
Ali tumen na ćeren gajda! Naprotiv, okova savo si majbaro maškar tumende, neka avel majcikno, a o vođa sago okova kaj služil.
27 For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.
Kaj ko si majbaro? Okova savo bešel pale sinija ili okova savo služil les? Dali naj okova savo si pale sinija? A me ake služiv maškar tumende.
28 Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,
Ačhiline manđe verne ande mungre kušnje.
29 og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,
Zato dav tumen ando nasledstvo e carosko čast kaj man dija lat mungro Dad
30 så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
te han thaj te pijen pale mungri sinija ande mungro Carstvo thaj te bešen pe prestolja te sudin e dešuduj plemenurja e Izraelošće.”
31 Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;
A o Isus phendas: “Simone! Simone! Ake o Sotona rodel katar o Del te probil tumaro paćipe ande mande. Zato rešetila tumen sago o điv kroz o sito.
32 men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!
Ali me molisajlem pale tute te ćiro paćipe ande mande ačhel. A kana palem boldeja tu mande, učvrsti ćire phralen.”
33 Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.
O Petar phendas lešće: “Gospode, spremno sem tusa te džav vi ande tamnica vi ando smrto.”
34 Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.
A o Isus phendas lešće: “Phenav tuće Petre, ađes ni o bašno či oglasila pes a tu trin drom hohaveja kaj či pindžares man.”
35 Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.
Thaj phendas: “Kana bičhaldem tumen po drom bi lovengo, bi trastako thaj bi sandalengo, dali falilas tumenđe vareso?” A von phendine: “Khanči či falilas amenđe.”
36 Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!
Ali akana phendas lenđe: “Kas si love, neka lel len pesa! Isto gajda vi e trasta! A kas naj mačo, neka bićinel pire gada thaj nek ćinel pešće mačo.
37 For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.
Kaj phenav tumenđe, moraš te pherdol pe mande okova so si ramome ando Sveto lil: ‘Ubrojime si maškar e zločincurja’, kaj sa so e prorokurja ramosardine pale mande pherdolape.”
38 Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.
Von phendine lešće: “Gospode, ake akate si amen duj mačurja!” A o Isus phendas lenđe: “Dosta si!”
39 Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.
Askal inkljisto okotar thaj po običaj uputisajlo pe maslinsko gora. Pale leste teljardine vi lešće učenikurja.
40 Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!
Kana areslo okote phendas lenđe: “Molin tumen te na peren ande kušnja!”
41 Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:
Pale godova đelo majdur lendar kozom šaj čhudel pe o bar thaj pelo pe pire koča thaj molisajlo:
42 Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!
“Dade! Ako kames, le mandar akava tahtaj patnje. Ali na te avel mungri nego ćiri volja!”
43 Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.
A askal sikadilo lešće o anđelo andar o nebo te ohrabril les.
44 Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.
A o Isus sa majzurale molilas pe, ande smrtno muka, a o znojo pe leste postanisardas sago kapljice e ratešće save perenas pe phuv.
45 Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,
Uštilo katar e molitva, bolda pe ke učenikurja thaj arakhla len sar soven, iscrpime katar e žalost.
46 og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!
Pa phendas lenđe: “Sostar soven? Ušten! Molin tumen te na peren ande kušnje!”
47 Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.
Dok o Isus još ćerelas svato, avilo o them thaj angle lende o Juda jek katar e dešuduj učenikurja. Vo avilo paše ko Isus thaj kamla te čumidel les.
48 Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?
A o Isus phendas lešće: “Juda, zar e poljupceja kames te izdais man, e Manušešće Čhave?”
49 Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?
A kana e ostale učenikurja dikhline so si, phučline: “Gospode, te napadnis len e mačesa?”
50 Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.
A jek lendar zamahnisardas e mačesa pe šorvale rašajesko sluga thaj čhinda lesko desno kan.
51 Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.
A o Isus phendas: “Mućen len te ćeren godova! Na oduprin tumen majbut!” Askal čhuta o vas pe lesko kan thaj sastarda les.
52 Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;
Askal o Isus phendas e manušenđe save aviline te astaren les, e šorvale rašajenđe, e hramske stražarenđe thaj e židovske starešinenđe: “Sago po pobunjeniko aviline pe mande e mačonenca thaj e rovljenca!
53 da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.
Sostar či astardine man ando Hramo? Svako đes semas okote tumenca. Ali akava si tumaro časo thaj vladil e tama.”
54 Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.
Astardine e Isuse thaj inđardine les ando ćher e šorvale rašajesko. A o Petar dadural džalas pale leste.
55 De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.
A e stražarja maškare ande avlija astardine jag thaj bešline okolo late. A o Petar bešlo maškar lende.
56 Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.
Varesavi sluškinja dikhla les kaj bešel paše jag, oštro dikhla pe leste thaj phendas: “Vi akava sas e lesa!”
57 Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!
A o Petar hohadas: “Manušnjije pa me či pindžarav les.”
58 Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.
Nedugo pale godova još vareko lija les sama thaj phendas: “Vi tu san jek lendar!” A o Petar phendas: “Naj sem, manušeja!”
59 Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.
Kana nakhlo varekaj katar jek sato, vareko aver odlučno phendas: “Vi akava sas čačes lesa! Pa Galilejco si!”
60 Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.
A o Petar phendas: “Manušeja, či džanav so phenes!” Isto časo dok još motholas, oglasisajlo o bašno.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.
Askal o Gospod bolda pe thaj dikhla po Petar, a o Petar dija pe gođi ke alava e Gosodešće, save phendas lešće: “Phenav tuće još akaja rjat majsigo nego so o bašno ašundol, trin drom hohaveja kaj či pindžares man.”
62 Og han gikk ut og gråt bitterlig.
O Petar inkljisto andar e avlija thaj zurale rujas.
63 Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,
A e čuvarja počnisardine te maren e Isuse thaj te maren muj lestar
64 og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?
Učhardine lešće jakha thaj phenenas lešće: “Prorokuisar ko dija tut dab!”
65 Og mange andre spottord talte de til ham.
Thaj but aver podrugljive alava phenenas lešće.
66 Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte
A kana svanosardas o đes, ćida pes o starešinstvo e themesko, e šorvale rašaja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar thaj andine e Isuse anglo baro židovsko veće.
67 og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;
Von phendine lešće: “Ako san tu o Hristo, phen amenđe godova!” A o Isus phendas lenđe: “Ako phenav tumenđe, či paćana manđe.
68 og om jeg spør, svarer I ikke.
Ako phučav tumen dali sem me o Hristo, či odgovorina manđe.
69 Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.
Ali katar akana me, o Čhavo e Manušesko, bešava po počasno than pašo svemogućo Del.”
70 Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.
Pe godova savora phendine: “Tu dakle tvrdis kaj san o Čhavo e Devlesko!” Vo phendas lenđe: “Tumen korkoro pravo phenen! Me sem!”
71 Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.
Pe godova von phendine: “Či trubul amen majbut dokaz. Korkoro ašundam andar lesko muj!”
