Lukas 22
1 Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;
Tin den ye k l sieni nani dan ŋa yeni yeni “kpanu yaali ki pia dabina jaam” jaam yaali k b tua paki yeni.
2 og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.
K salikiyikaaba canbaa nba yeni b yikodamba pkaani ya sani k ban kpa Jesus. Ama bi den jie k ñɔgli bo tieni.
3 Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,
Yeni k sitaani kua Juda pal nni k b ji yi'o Ikariyoti piiga bolie siiga yeni yedi.
4 og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.
Juda den gedi k la salikiyidkaab canbaa yeni u jaanddiegu nni nikpelo k ban taan ñɔb ki ban ban bo tieni maama k kuadi Jesus k b niba n daa bandi.
5 Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,
K bi kuli pali mangi k b cuo ki ban ten'o i ligi.
6 og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.
k u tuo l yogu mɔ̀no k ji kpaanii ya sani k u bo kuadi Jesus k niba n daa bandi.
7 Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.
Kpanu yaali k pia dabina jaami daali yua k nil kul bo b kpa paki pebiga n pundi
8 Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!
K Jesus sɔni Sani yeni Piaali ki maadi ba. gedi manni k tien man ti paki jiem.
9 De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?
k b guani bual'o a bua ti tieni l jiem le kani?
10 Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,
E ya pan bua kua o dogu nni i bo tuogi o nul k o tug l ñuncuali. Yi ŋɔd'o hali wan pan b kua ya deni.
11 og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?
Yin bo maadi yeni o diedaani maama nne: “Canbaa ye ki ti bual ŋa: k i laa dieli nni k bu je paki jaanjiema yeni o ŋɔdikaaba.”
12 Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.
Yeni o bo waani o dietuadugu po ya u dieciangu k ŋnb lien nni ki bo bobni.
13 De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.
k b gedi, k la yaal kuli k l tie nani Jesus n bo maadi maama K bobn nni paki jaama jiem.
14 Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.
O yogu n pund: k Jesus ji kali k bo di yeni o ŋɔdikaabi.
15 Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;
K u maadi ba: N den ŋanbi bua min jaani yeni paki jaam yo k fidi ki la fala.
16 for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.
N maadi n ji kan bani ki di yeni ya caa yeni ya daal k li t bu la l niima u tienu diema nni.
17 Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!
ku taa u sɔma ki jaan k maadi ga mani k bɔgdi i ŋmiali nni
18 For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.
Kelima n maadi, n ji kan bani ñu u damɔngu ne yaa caa yeni ya yogu k u tienu b u kani o bali k gbeni.
19 Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!
K gɔ tugi kpanu mɔ k tieni u Tienu balkk jendi jendi k teni u naaceb k maadi bi: ne tie m gbannandi k taa teni ya tie mani yeni k ya tiani m po
20 Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.
Ban dini ki gbeni ya yogu ku gɔ taa u sɔmi ki k madi: ne tieu tienu b niba dɔnlpaangu sɔmi k bu wuli i po.
21 Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.
Ama yua bu kuadi n i ye nekama k kaa yeni ti
22 For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!
Mɔni o nifosaalo bijua ji caa i nani u Tienu n bo cabi maama, ama fala i yua kuadi ye po.
23 De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.
K Jesus ŋɔdkaab ji buali b ŋmali nni k b siiga ne ŋmaa bo fidi k tiel'i.
24 Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.
K Jesus ŋɔdikaab ji polidi yeni b lieba yua baa tie liiga yua.
25 Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.
K jesus maadi: u dogu batieba n paa b niba k yabi tuuni yiko tuonli mɔ k bi yib'i b “ŋanbtieba”.
26 Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.
Yi daa maadi yeni. Ama yua b tɔ diedo i siiga n tɔ biga, k yua baa die mɔ n tɔ tuonsɔnli o liebi kani
27 For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.
I ya kani ŋmaa die? Yua kaa di bii yua tuuni? i ya po yua kaa di kaa? Mi yua ye i siiga nne n tie nani o tuonsɔnli.
28 Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,
I den ye yeni n momɔni m bigma kul yogu
29 og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,
nani n baa n den teni m diema n mɔ teni,
30 så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
I ji ba yi di k gɔ ñu m diema nni, k bia kali l bal kpagili po ki ya diedi Isaraheli buoli piga n bomlie.
31 Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;
Siimɔ Siimɔ cuo a ba: sitaan bua wan kuani i guudiga nni k tindi, nani ban yi ledi i dii k ñani u fegu yeni.
32 men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!
Ama n jaani a po k ŋan daa luo dudugidi ka mɔ ya daali ka bo guani ŋan mɔ paagi a kpiiba pala.
33 Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.
N yomdaano m maadi ŋa l ya tie ba m kua danalgi bii ki kpe n tuo
34 Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.
K jjesus jiin pieri m maadi ŋa i mɔni dinla mɔno k sua k o kokol daa buudi a nia bomtaa po ki ŋaa ban n i.
35 Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.
Min sɔni k ligi k ye, k bɔgli k ye k tacaagu k ye i bonli pɔdi i
36 Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!
Mɔda i ya pia ligi yi taa, iya pia bɔgli yi gɔ taa, i yaa pia jugpiega yi kuadi l liadli k daa.
37 For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.
Kelima yaali bo diani u tienu ñɔmaam tili nni, l tie k lan tieni i. l bu diani maama ne i. B den taa'o a nubiada siiga. k ban bo maadi yali ji tieni. Mɔni ban bo diani yaali n po n ji bo tieni.
38 Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.
k b maad t yomdaano jugpiemu lie ye. K ŋmian bi, l dagdi.
39 Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.
Ko ñani k toli Olife juali po nan wan yi tun g tie maama k u ŋɔdikaaba ŋɔd'o
40 Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!
Wan ya yogu k u maadi ya jaan mani k daa kua bbida nni bigili nni.
41 Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:
K u siedi k fagidi k pan cie k gbaani o duna po k jaan
42 Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!
N baa fuadi n kani ya fala ne. ama lan da tie n ya buama, lan tieni nan ŋan bua maama.
43 Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.
K u tienu meleki ñan tanpol po k ten'o u paalu
44 Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.
K l pawadli kua 'o k u jaandi bonŋanla, ka tuntonjena ti cieni o po nani sɔm yeni k baal tinga nni.
45 Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,
l puol po ko fii ki nagni o ŋɔdkabi kani k sua k b gɔ k o pal biidi.
46 og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!
ku maadi bi: be cedi ki guandi? fii mani ki ya jaani k da ba l bignli nni.
47 Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.
Jesus da den k jaan k gben, k u nuwugu pundi kJesus ŋɔdkaab piig n bonmlie yeni siiga yedi ye liig k b yi'u juda yeni ye b liiga wan nangni Jesus wan muadi u tankpili
48 Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?
wan maad'o: Tankpinmuadli kaa bu kuadi o nul bijua.
49 Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?
Jesus ŋɔdkaab n bo nɔ yaal bo cua yeni k b bual'o t yomdaano t mɔ nɔdi ti jugpiemi k cua bii?
50 Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.
k l yogu b siiga yendi cua k jia salkiyidkaa kul canba tuonsɔnlo jienu tubli.
51 Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.
jesus maadi ba: “ŋaabi mani” k guani sii o tuonsɔnlo ye tubli k l paagi.
52 Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;
K Jesus maadi salgi yidkaab canba yeni o jaandiegu nni sije nba yeni o dogu n nikpela ban yaab bo bua ban cuo'o; “n tie bibiadli ya ki cuon i k kubi i jugpiemu yeni i gbiami?
53 da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.
n den ye yeni daal kuli o jaandiegu nni k nul k cuo ni; ama mɔda ji tie i yiognu k l bunbɔnli ji tie u paalu”.
54 Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.
K b cuo'o k gedi yen'o hal salki yidkaab kul canbaa kan. K Piali ye hal puoli k ŋua
55 De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.
B den cuon i o muu o lujɔga nni k i nib taani ki kaa k pɔl mɔ ye b siiga ni.
56 Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.
K tuonsɔcaano baa ne den la'o ko kaa o muyiegu kan k diid'o k maadi: “u ne den yi ye yen'o”
57 Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!
K Piali nia k maadi: Mi k ban'o.
58 Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.
k gɔ sudi yamu k tiani gɔ la Piali k maadi l tie mɔni a mɔ yi ye yen'o ku madi mi ki ye yen'o.
59 Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.
k gɔ tieni nan kudi yengu yeni nutiani n maadi: mɔni u ne mɔden ye yen'o u gɔ tie Galile yu i
60 Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.
k Pial maadi yeni paama min ki bani ŋan bua maadi yaala. L yogu g sua k u da maadi k gbeni ku kotogu buudi.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.
K ti yomdaano ji gbegi g nuali Piali k Pial ji tiadi wan den maado yaali. K sua ku kotogu daa buudi a bo nia ka k ban n i
62 Og han gikk ut og gråt bitterlig.
K o ñani cancanli k buudi nisipiedi.
63 Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,
Yaab den guu Jesus den laa'o k bia puag'o.
64 og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?
K pibn i o nuga k bual'o: a de ye ka tie u tienu tondo kaa maadi yua pua ŋa.
65 Og mange andre spottord talte de til ham.
K ji sugd'o sugbuoli kuli
66 Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte
Lan den fandi k u dogu nikpela yeni salki yidkaab canba nba yen a gbanbanda bo tani ki ba yen i Jesus b buudi dam kani
67 og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;
K b cil i buali: “A ya tie kristu ŋan maadi ti. K jesus ŋmia'bi: N ya jiin i kan ya pia n po dandanli,
68 og om jeg spør, svarer I ikke.
K ya buali i buali ki kan jiin i.
69 Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.
Ama mɔda o nul bijua b kali o baa yua tie diedo jienu po.
70 Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.
K b kul ji yigini a tie u tienu bijua yoo! ko jiim'a yima n ye k tie u tienu bijua.
71 Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.
k yabi ye ting po ji yigni, i gɔ bua la kasieda i. T songi u ñɔba nni mɔlane.
