Lukas 22
1 Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;
He wode ‘Faasikka’ yaagiya Uytha Baaley matis.
2 og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.
Kahine halaqatinne higge asttamaareti asaas yayyiya gisho, waattidi Yesuusa bantta giddofe dhayssaneekko oge koyoosona.
3 Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,
Xalahey tammanne nam77atappe issuwa gidida Asqoroota Yihuda geetetteyssa gido gelis.
4 og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.
Yihudi kahine halaqatakkonne Xoossa Keetha naageyssata halaqatakko bidi Yesuusa waati aathi immaneekko enttara maqettis.
5 Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,
Enttika hessan ufayttidi miishe immanaw iyara zorettidosona.
6 og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.
Ikka zoretethan giigis. Aathi enttaw immanaw asi baynna injje wode naagishe de7ees.
7 Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.
Hessafe guye, Faasikka dorssay shukettiya Uytha Baaley gakkis.
8 Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!
Yesuusi, “Faasikka kahuwa maana mela bidi nuus giigisite” yaagidi Phexiroosanne Yohaannisa kiittis.
9 De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?
Entti, “Nu awun giigisana mela ne koyay” yaagidi oychchidosona.
10 Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,
I enttako, “Hekko hintte katama gelishin haatha oto tookkida addey hinttera gayttana. I bidi geliya keethaa iya kaallidi gelite.
11 og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?
Keethaawakko asttamaarey, ‘Ta ta tamaaretara wolla Faasikka kahuwa maanaw imatha keethi awunee? yaagis’ giite.
12 Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.
I pooqiya bolla hiixettidi giigidi de7iya dalgga kifile hinttena bessana, yan giigisite” yaagis.
13 De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.
Entti bidi Yesuusi gidayssada hanin demmidosona. Faasikka baale kahuwa yan giigisidosona.
14 Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.
Saateykka gakkida wode Yesuusi hawaaretara wolla kahuwa bolla uttis.
15 Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;
I enttako, “Ta waaye ekkanaappe sinthe ha kahuwa hinttera maanaw daro amottas.
16 for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.
Hiza, si7ite! Xoossaa kawotethan hayssas birshshethay polettana gakkanaw ha kahuwa zaarada miikke” yaagis.
17 Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!
Ushshaa ekkidi galati simmidi, “He7ite hayssa hintte giddon shaakettite.
18 For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.
Si7ite! Xoossaa kawotethay yaana gakkanaw hachchife doomada ha woyne ushshaafe zaarada uyikke” yaagis.
19 Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!
Uythaa ekkidi, galati simmidi, “Hayssi hinttew imettiya ta ashuwa. Hayssa oothishe tana qoppite” yaagidi meenthidi enttaw immis.
20 Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.
Hessadakka, kahuwappe guye, ushshaa ekkidi, “Ha ushshay hinttew gukkida ta suuthan gidiya ooratha caaquwa.
21 Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.
Gidoshin, tana aathi immana uraa kushey taara issife gaytana.
22 For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!
Asa Na7ay iyaw geetettoyssa mela hayqqanaw de7ees, shin iya aathi immiya uraa ayye” yaagis.
23 De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.
Entti bantta giddon, “Hayssa ooni oothanee” gidi woli oychchidosona.
24 Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.
Qassi entta giddon ooni aadhanee giya palami medhettis.
25 Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.
Yesuusi enttako, “Deriya kawoti bantta asaa wolqqan haarosonanne; bantta deriya bolla godateyssataskka banttana, ‘Lo77o ootheyssata’ yaagidi xeegosona.
26 Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.
Shin hintte giddon hessa mela gidoppo. Hintte giddon bayratey kaaloda hano; kaaletheyssi kaalleyssada hano.
27 For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.
Hanoshin, mokkeyssafenne Moketteyssafe awussi aadhdhi? Moketteyssa gidenneyye? Shin taani hintte giddon mokkeyssa mela.
28 Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,
“Hintteka ta metuwan taappe shaakettonna taara minnidi eqqidayssata.
29 og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,
Hintte ta gaytappe maana mela, uyana melanne araatata bolla uttidi tammanne nam77u Isra7eele sheeshata bolla pirddana mela ta aaway tana shuumidayssada takka hinttena ta kawotethan shuumana” yaagis.
30 så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
31 Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;
Kaallidikka Yesuusi, “Simoona, Simoona, Xalahey hinttena gistteda harqanaw woossis.
32 men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!
Shin taani ne ammanoy dhayonna mela new gaannatas. Nekka simmida wode ne ishata mintha” yaagis.
33 Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.
Simooni, “Godaw, taani neera qashettanawunne hayqqanaw giigettas” yaagis.
34 Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.
Yesuusi Phexiroosakko, “Ta new odays; hachchi kuttoy waassanaappe sinthe ne tana heedzu toho kaddana” yaagis.
35 Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.
Kaallidikka, Yesuusi enttako, “Taani hinttena korojjoy, karxiiteynne caammi baynna kiittida wode hinttew paccidabay de7ii?” yaagidi oychchis. Entti zaaridi, “Aykkoyka paccibeenna” yaagidosona.
36 Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!
I enttako, “Ha77i korojjoynne karxiitey de7ey oykko; bisoy baynnay ba afilaa bayzidi biso shammo.
37 For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.
Haa si7ite! ‘Geellatara taybettis’ geetettidi xaafettidayssi tanan polettanaw bessees. Ee, ta gisho xaafettidabay poletteyssi tumattis” yaagis.
38 Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.
Iya tamaareti, “Godaw hayssan nam77u bisoti de7oosona” yaagidosona. I, “Gidana” yaagis.
39 Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.
Yesuusi kase meezetidayssada denddidi Shamaho Deriya bolla keyis. Iya tamaareti iya kaallidosona.
40 Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!
He bessaa gakkida wode, “Paacen gelonna mela woossite” yaagis.
41 Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:
Enttafe shuchchi holin gakkiya soo mela haakkidi gulbbatidi woossis.
42 Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!
“Ta aawaw, ne shene gidikko ha metuwa taappe aatha. Shin ta shene gidoppo ne sheney hano” yaagidi woossis.
43 Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.
Kiitanchchoy saloppe qonccidi minthis.
44 Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.
Daro un77ettidi minnidi woossees. Iya cawaykka suuthi xokkiyada sa7an xokkees.
45 Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,
Yesuusi woosaa wurssidi ba tamaaretakko yis. Entti, azzaniyappe denddoyssan daaburidi dhiskkidashin demmidi,
46 og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!
“Ays dhiskkeetii? Paacen gelonna mela denddidi woossite” yaagis.
47 Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.
I buroo oda bolla de7ishin daro asati yidosona. Tammanne nam77atappe issoy Yihuda geetetteyssi enttana kaalethees. I Yesuusa yeeranaw mati shiiqis.
48 Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?
Shin Yesuusi, “Yihuda, Asa Na7aa yeerada aatha immanee?” yaagis.
49 Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?
Yesuusa tamaareti he hanuwa be7idi, “Godaw bison shocino?” yaagidosona.
50 Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.
Entta giddofe issoy kahine halaqaa oosanchchuwa shocidi ushachcha haytha qanxidi yeggis.
51 Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.
Shin Yesuusi, “Agga! Diggofite” yaagis. Uraa haythaa bochchidi pathis.
52 Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;
Hessafe guye, Yesuusi bana oykkanaw yida kahine halaqatakko, Xoossa Keetha naageyssata shuumatakkonne cimatakko, “Paanno oykkiya asada mashshenne xam77a oykkidi yidetii?
53 da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.
Ubba gallas Xoossa Keethan ta hinttera de7iya wode ta bolla kushe wothibeeketa. Shin hayssi dhuma kawotethay haarida wodenne hintte wode” yaagis.
54 Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.
Hessafe guye, Yesuusa oykkidi kahine halaqaa zabbaa efidosona. Phexiroosi haahon Yesuusa kaallees.
55 De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.
Asati kahine halaqaa zabban tama eethidi wolla uttidashin Phexiroosi enttara issife uttis.
56 Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.
Issi aylliya Phexiroosi tama matan uttidayssa cadda xeellada, “Ha uray iyara de7ees” yaagasu.
57 Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!
Shin Phexiroosi, “Ha maccasete ta he uraa erikke” yaagidi kaddis.
58 Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.
Guutha wodeppe guye issi hara addey iya be7idi, “Nekka enttafe issuwa” yaagis. Shin Phexiroosi, “Ha addiyaw tana gidikke” yaagis.
59 Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.
Issi saate mela gam77idaappe guye issi hara addey tillisidi, “Ha uray Galiilappe gidiya gisho sidhey baynna iyara de7ees” yaagis.
60 Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.
Shin Phexiroosi, “Ha addiyaw, ne geyssa ta erikke” yaagis. I he oda onggonna de7ishin kuttoy waassis.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.
Goday guye simmidi Phexiroosa xeellis. Phexiroosi, “Hachchi kuttoy waassanaappe sinthe ne tana heedzu toho kaddana” yaagidi, Goday odida qaala akeekis.
62 Og han gikk ut og gråt bitterlig.
Phexiroosi kare keyidi daro kokkoridi yeekkis.
63 Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,
Yesuusa naagiya asati iya leqisonne deshethi oykkidosona.
64 og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?
Iya ayfiyaa goozidi “Ane tinbbite oda; nena dechchiday oonee?” yaagidi oychchosona.
65 Og mange andre spottord talte de til ham.
Hara daro cashshe cayidi kawushshosona.
66 Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte
Sa7i wonttiya wode Ayhude biitta cimati, kahine halaqatinne higge asttamaareti shiiqidi, Yesuusa bantta sinthe shiishidosona.
67 og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;
Entti, “Neeni Kiristtoosee? Ane nuus oda?” yaagidi oychchidosona. Yesuusi, “Ta odiyakko ammanekketa.
68 og om jeg spør, svarer I ikke.
Ta oychchiyako zaarekketa.
69 Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.
Shin Asa Na7ay hayssafe gede baggan wolqqaama Xoossaa ushachcha baggan uttana” yaagis.
70 Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.
He wode ubbay, “Yaatin, neeni Xoossaa na7ee?” yaagidosona. I, “Ta Xoossaa na7a gideyssa hintte gideta” yaagis.
71 Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.
Entti, “Hiza, hara markka ay koshshii? I ba inxarssan odishin nu si7ida” yaagidosona.
