Lukas 22
1 Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;
Ceitakhai pawi tie tonphuenhoehe vaiyei pawi a hnai toe.
2 og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.
Vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw niyah tamihu a taki dawkvah Jisuh hah bangtelah hoi maw thei han tie lamthung a tawng awh.
3 Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,
Hatnavah a hnukkâbang hlaikahni touh thung dawk e Judah Isakarot thungvah Setan a kâen.
4 og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.
Hatdawkvah ahni ni vaihma bawinaw hoi im karingkungnaw koe a cei teh Jisuh hah bangtelah hoi maw ahnimae kut dawk pahnawt thai han telah a kâdei awh.
5 Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,
Hote taminaw ni a lunghawi awh teh tangka na poe han atipouh.
6 og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.
Hottelah Judah Isakarot ni hai a hnâbo teh taminaw ni a panue hoeh navah bangtelah hoi maw Jisuh hah ahnimouh koe ka poe thai han tie atueng kahawi a pawp.
7 Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.
Tonphuenhoehe vaiyei canae pawi dawkvah ceitakhai pawi tuca theinae hnin a pha.
8 Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!
Ahni ni Piter hoi Jawhan koe cet roi nateh ceitakhai pawi ca nahanelah rakueng roi, telah atipouh teh a patoun.
9 De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?
Ahnimouh roi nihai, nâ e hmuen koe maw rakueng han na ngai, telah a pacei.
10 Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,
Jisuh ni kho thung na kâen navah tuium ka sin e tami na hmu han. Ahnie a hnukkâbang roi nateh a kâennae im dawk kâen roi nateh,
11 og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?
saya ni, ka hnukkâbangnaw hoi cungtalah ceitakhai pawi tangmin bu ca nahane hmuen teh na maw ao telah saya ni na pacei sak, tet pouh roi lah a.
12 Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.
Ahni ni imvan rakueng tangcoung e hmuen pui hah na patue han. Hawvah coungkacoe rakueng awh, telah atipouh.
13 De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.
A hnukkâbang roi ni a cei teh lawk a thui e patetlah a hmu teh haw vah ceitakhai pawiteh a rakueng roi.
14 Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.
Atueng a pha toteh Jisuh ni gunceinaw hlaikahni touh hoi cungtalah caboi a ven awh.
15 Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;
Kai ka due hoehnahlan hete ceitakhai pawi nangmouh hoi cungtalah ca hane ka ngainae lah ao.
16 for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.
Bangkongtetpawiteh Cathut uknaeram dawk hete ceitakhai pawi a kuep hoehroukrak atu hoi bout ka cat mahoeh telah atipouh.
17 Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!
Hahoi, Jisuh ni manang a la teh Cathut koe lunghawi lawk a dei hnukkhu, het heh lat awh nateh cungtalah rei hmawng awh.
18 For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.
Bangkongtetpawiteh Cathut uknaeram a pha hoehnahlan atu hoi misur heh bout ka net mahoeh, telah a ti.
19 Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!
Hahoi vaiyei a la teh Cathut koe lunghawi lawk a dei hnukkhu vaiyei a raen teh ahnimouh a rei teh hetheh ka tak doeh, nangmouh hanlah ka pasoung e ka tak doeh. Kai na pahnim awh hoeh nahanlah sak awh, telah atipouh.
20 Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.
Hot patetlah tangmin bu a ca hnukkhu manang hai a la teh, hete manang heh nangmouh hane ka palawng e ka thi hoi caksak e lawkkam katha doeh.
21 Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.
Hatei, kai na ka pahnawtkung e a kut teh hete caboi koe ka kut hoi rei ao.
22 For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!
Cathut ni a hmoun tangcoung e patetlah tami Capa teh a due han, hatei na ka pahnawt e tami teh a yawthoe telah a ti.
23 De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.
Hahoi amamouh hoi amamouh teh apinimaw het heh a sak han telah buet touh hoi buet touh a kâ pacei awh.
24 Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.
Hothloilah a hnukkâbangnaw ni maimouh dawkvah apimaw hoe ka talue telah buet touh hoi buet touh a kâoun awh.
25 Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.
Jisuh ni yah Jentel siangpahrangnaw ni teh a uk awh. Kâtawnnae katawnnaw hah ram hanlah hnokahawi kasakkung telah ati awh.
26 Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.
Hatei nangmouh teh hottelah sak awh hanh. Nangmouh thung dawk e ka talue e ni camo patetlah awm seh, kahrawikung ni san patetlah awm seh.
27 For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.
Apimaw bet ka talue. Bu ca hanelah ka tahung e maw, bu kapoekung maw. Dei ngai laipalah ka tahung e a taluehnawn. Hatei, kai teh nangmouh thung dawkvah bu kapoekung lah ka o.
28 Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,
Tanouknae ka khang navah nangmouh ni na okhai awh.
29 og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,
Hahoi a Pa ni uknaeram kai na poe e patetlah kai ni hai nangmouh na poe.
30 så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.
Kaie uknaeram thung, kaie caboi dawk na canei awh vaiteh Isarel miphun hlaikahni touh lawkceng hanelah bawitungkhung dawk na tahung awh han, telah atipouh.
31 Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;
Simon, Simon, thai haw. Cai karue e patetlah nangmouh karue hanelah Setan ni a kâhei toe.
32 men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!
Hatei Simon, na yuemnae a rawk hoeh nahan, nang hanelah ka ratoum toe. Hahoi kai koe lah bout na ban nah na hmaunawnghanaw hah tha na poe han, telah atipouh.
33 Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.
Piter ni, Bawipa, nang hoi thongim dawk bo hane hoi due hanelah coungkacoe lah ka o toe telah atipouh.
34 Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.
Jisuh ni, Piter, sahnin ahlui a khawng hoehnahlan nang ni ka panuek hoeh telah vai thum touh na pahnawt han, atipouh.
35 Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.
Jisuh ni bout a dei e teh, tangkabom, yawngya, khokkhawm sin laipalah cet awh, telah na patoun awh navah buet buet touh a panki maw telah a pacei. Ahnimouh ni panki hoeh, atipouh awh.
36 Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!
Hahoi Jisuh ni, hatei atuteh, tangkabom ka tawn e ni sin naseh, hot patetvanlah yawngya hai sin naseh. Tahloi ka tawn hoeh e ni amae khohna a yo vaiteh tahloi ran naseh.
37 For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.
Bangkongtetpawiteh, Cakathoung ni, ama teh tamikayonnaw hoi mektouk sin lah ao, telah ati e hah kaie kong dawkvah atu akuep han. Kaie kong a thut e naw pueng teh a kuep toe, telah a ti.
38 Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.
Ahnimouh ni, Bawipa, khenhaw! hi vah tahloi kahni touh ao, telah ati awh teh, a khout toe atipouh.
39 Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.
Hathnukkhu Jisuh a tâco teh amae phung patetlah, Olive mon dawk a cei teh a hnukkâbangnaw ni a hnuk a kâbang awh.
40 Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!
Hote hmuen koe a pha navah nangmouh teh tacueknae dawk na kâen awh hoeh nahanlah ratoum awh, telah atipouh.
41 Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:
Hathnukkhu, talung tâkhawng e sittouh a cei teh a khokcuengkhuem teh a ratoum.
42 Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!
A Pa, na ngainae awm pawiteh, hete manang dawk hoi na hlout na hlout sak haw. Hatei, kai ka ngainae patetlah tho hanh naseh. Nama na ngainae patetlah thoseh, telah a ratoum.
43 Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.
Hatnavah ahni koe kalvan hoi kalvantami a kamnue teh ahni hah tha a poe.
44 Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.
Lungthin meimei ka tangpawk lah a ratoum teh lahun tui talai dawkvah thi patetlah a bo.
45 Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,
A ratoumnae koehoi a thaw teh a hnukkâbangnaw koe a bout a cei navah, ahnimouh teh lungreirhai hoi ao awh teh a i awh e hah a hmu.
46 og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!
Ahnimouh koe bangkong na i awh, tacueknae dawk na kâen awh hoeh nahanelah thaw awh nateh ratoum awh, atipouh.
47 Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.
Hottelah a dei lahun nah, a hnukkâbang hlaikahni touh thung dawk e Judah Isakarot ni tamimaya hmalah a cei teh Jisuh paco hanlah rek a hnai.
48 Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?
Jisuh ni ahni koe, Judah, tami Capa heh paco laihoi maw na pahnawt vaw, atipouh.
49 Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?
Jisuh hoi rei kaawm e naw ni kaawm hane hno hah a hmu navah, Bawipa tahloi hoi ka bouk awh han maw atipouh awh.
50 Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.
Ahnimouh thung dawk e tami buet touh ni vaihma kacue e a san buet touh e a hnâ aranglae a bouk pouh.
51 Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.
Jisuh ni malawi seh, atipouh. Ahnie a hnâ a tek pouh teh ahawi sak.
52 Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;
Jisuh koe ka tho e vaihma bawinaw, bawkim karingkungnaw, kacuenaw ni tamru man hane patetlah tahloi hoi bongpai hoi na tho awh maw.
53 da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.
Nangmouh hoi bawkim dawkvah hnintangkuem ka o navah, nangmouh ni kai na man awh hoeh. Hatei atuteh nangmae tueng doeh, khohmo bahu lah hai ao telah atipouh.
54 Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.
Hahoi, Jisuh a man awh teh a hrawi awh. Vaihma kacue im dawk a ceikhai awh. Hatnavah Piter teh ahlanae koehoi a kâbang van.
55 De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.
Toeim thongma lungui hmai a patawi awh teh cungtalah a tahung awh. Piter hai ahnimouh koe a tahung van.
56 Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.
Piter ni hmai teng a tahung nah sannu buet touh ni khei a khet teh hete tami heh Jisuh hoi rei kaawm e tami doeh telah a ti.
57 Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!
Piter ni a oun, napui nang ahni teh ka panuek hoeh.
58 Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.
Hathnukkhu dongdeng ao hoi tami alouke buet touh ni a hmu teh nang haiyah ahnimouh koe na o doeh atipouh, Piter ni tongpa nang kai nahoeh atipouh.
59 Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.
Hahoi suimilam buet touh a ro hnukkhu tami alouke buet touh ni hete tami hai Jisuh hoi rei ao katang, ahni heh Galilee tami doeh atipouh.
60 Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.
Hatnavah Piter ni tongpa nang na dei e ka panuek hoeh atipouh. Dongdeng ca lawk a dei lahun nah ahlui a khawng.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.
Hatnavah Bawipa ni a kamlang teh Piter hah a khet. Hatnavah Piter ni Bawipa e lawk teh hlawt a pouk, ahlui a khawng hoehnahlan vai thum touh na pahnawt han telah a dei pouh e lawk hah hlawt a pouk.
62 Og han gikk ut og gråt bitterlig.
Piter ni alawilah a tâco teh puenghoi a khawngsauek teh a kâ.
63 Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,
Jisuh ka man e naw ni ama teh pacekpahlek awh teh a hem awh.
64 og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?
A mit a huem pouh teh, a hem awh, nang apinimaw na hem telah atipouh.
65 Og mange andre spottord talte de til ham.
Alouke lawknaw hoi lawkthoe hoi a pathoe awh.
66 Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte
Khodai navah Judah kacuenaw hoi vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw cungtalah a tho awh teh lawk deinae hmuen koe a ceikhai awh.
67 og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;
Nang teh Khrih maw, dei haw atipouh awh, Jisuh ni ka dei nakunghai na tang awh ma hoeh.
68 og om jeg spør, svarer I ikke.
Kai ni na pacei nakunghai na dei awh mahoeh.
69 Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.
Atu hoiyah tami Capa heh Cathut hnosakthainae aranglah a tahung han atipouh.
70 Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.
Hatnavah ahnimouh pueng ni nang heh Cathut capa na maw atipouh awh. Ahni ni na dei e patetlah bokheiyah atipouh.
71 Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.
Ahnimouh ni bangpatet e kapanuekkhaikung maw a ngai rah, amae lawk roeroe na thai awh toe ati awh.
