< Lukas 21 >

1 Og da han så op, fikk han se de rike legge sine gaver i tempelkisten.
Kane ongʼiyo malo, Yesu noneno ka jo-mwandu keto chiwogi e kar chiwo mar hekalu.
2 Og han så en fattig enke legge to skjerver i den.
Noneno bende dhako moro modhier ma chwore notho ka keto pesa mamingli ariyo matindo tindo.
3 Da sa han: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle.
Nowacho niya, “Awachonu adier, dhako ma chwore otho modhierni osegolo chiwo moloyo joma moko duto.
4 For alle disse la sine gaver av sin overflod; men hun la av sin fattigdom alt det hun hadde å leve av.
Joma mokogi duto nogolo mana matin nono kuom mwandu ma gin-go, to dhakoni kata obedo ni nodhier to ne ochiwo duto mane onego okonyrego.”
5 Og da nogen sa om templet at det var prydet med fagre stener og tempelgaver, sa han:
Jopuonjrene moko ne wuoyo kuom hekalu kawuoro kaka olose gi kite mabeyo kod mich mochiw ni Nyasaye. To Yesu nowacho niya,
6 Dette som I ser - de dager skal komme da det ikke skal levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
“To kuom mano ma uneno kani, ndalo biro biro maonge kidi kata achiel mabiro dongʼ kochungʼ ewi wadgi, moro ka moro biro redhore piny.”
7 Da spurte de ham og sa: Mester! når skal da dette skje? og hvad skal tegnet være når dette skal skje?
Negipenje niya, “Japuonj, gigi biro timore karangʼo? To angʼo mabiro bedo ranyisi ni gichiegni timore?”
8 Og han sa: Se til at I ikke føres vill! for mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig, og: Tiden er nær. Gå ikke efter dem!
Nodwoko niya, “Beduru motangʼ mondo kik wuondu. Nimar ji mangʼeny nobi e nyinga ka hedhore ni, ‘An e en,’ kendo ni, ‘Sa chiegni,’ kik uluwgi.
9 Og når I får høre om krig og oprør, da la eder ikke skremme! for dette må først skje, men enden kommer ikke med det samme.
Ka uwinjo ka pinje gore kod koko mangʼeny, to kik ubed maluor. Gigi nyaka timre mokwongo, to ok onyiso ni giko chiegni.”
10 Da sa han til dem: Folk skal reise sig mot folk og rike mot rike,
Eka nowachonegi niya, “Oganda noked gi oganda machielo, kendo pinyruoth noked gi pinyruoth machielo.
11 og store jordskjelv skal det være og hunger og sott både her og der, og det skal skje forferdelige ting og store tegn fra himmelen.
Piny noyiengni malich, kech kod tuoche nobedie kuonde mopogore opogore, kendo gik malich mabwogo ji gi honni madongo notimre koa e polo.
12 Men før alt dette skjer, skal de legge hånd på eder og forfølge eder og overgi eder til synagoger og fengsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mitt navns skyld;
“To kapok magi duto otimore, to gibiro makou kendo sandou. Giniteru e sinagoke kod ute mag twech, kendo nokelu e nyim ruodhi gi jotelo, to mago duto notim nikech nyinga.
13 det skal falle ut til godt vidnesbyrd for eder.
Mano biro miyou thuolo mondo ubednegi joneno.
14 Legg eder derfor på hjerte at I ikke forut skal grunde på hvorledes I skal forsvare eder!
To beduru gi paro ma ok yiengni mondo kik uparru motelo ni ere kaka ubiro dwoko wach.
15 for jeg skal gi eder munn og visdom som alle eders motstandere ikke kan motstå eller motsi.
Nimar abiro miyou weche gi rieko maonge wasiku kata achiel ma biro tamore kata kwero wachuno.
16 Men I skal forrådes endog av foreldre og brødre og frender og venner, og de skal volde nogen av eder døden,
Ibiro ndhogu kata mana gi jonywolu kod oweteu, wedeu gi osiepeu, kendo gibiro nego jomoko kuomu.
17 og I skal hates av alle for mitt navns skyld.
Ji duto biro sin kodu nikech an.
18 Og ikke et hår på eders hode skal gå tapt.
To kata mana yie wiu achiel onge manolal.
19 Vær tålmodige, så skal I vinne eders sjeler!
Ka uchungo motegno to ubiro reso ngimau.
20 Men når I ser Jerusalem bli kringsatt av krigshærer, da skal I vite at dets ødeleggelse er nær.
“Ka uneno Jerusalem olwor kod ogend lweny, ubiro ngʼeyo ni kindene mar kethruok chiegni.
21 Da må de som er i Judea, fly til fjells, og de som er inne i byen, må gå ut, og de som er ute på landet, ikke gå inn i den;
Koro eka joma ni Judea oring odhi ewi gode, kendo joma ni e dala maduongʼ nyaka wuog oko, to jogo man oko ei piny kik donjie dala maduongʼ.
22 for dette er gjengjeldelsens dager, forat alt det som skrevet er, skal bli opfylt.
Nimar ma e kinde ma kum bedoe mondo ochop kare gigo duto mane ondiki.
23 Men ve de fruktsommelige, og dem som gir die, i de dager! for stor nød skal være på jorden, og vrede over dette folk,
Mano kaka nodok malit ne mon ma yach kod mago madhodho nyithindo e ndalogo! Chandruok malit maduongʼ biro bedo e piny gi mirima kuom jogi.
24 og de skal falle for sverds egg og føres fangne til alle folkeslag, og Jerusalem skal ligge nedtrådt av hedninger, inntil hedningenes tid er til ende.
Ibiro negogi gi ligangla kendo notergi kaka joma otwe e pinje duto. Jerusalem ibiro nyono piny gi joma ok jo-Yahudi nyaka chop kinde ma loch mar joma ok jo-Yahudi rume.
25 Og det skal skje tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene engstes i fortvilelse når hav og brenninger bruser,
“Ranyisi biro bedo e wangʼ chiengʼ gi dwe kod sulwe. E piny, to ogendini nobed kodhier kendo kongʼengʼ, nikech nam mawuo kendo apaka magore.
26 mens mennesker faller i avmakt av redsel og gru for det som kommer over jorderike; for himmelens krefter skal rokkes.
Ji biro podho nikech gik malich matimore, ka luoro omakogi nikech gima biro timore e piny, nimar chwech mag polo noyiengni.
27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighet.
To gie kindeno gibiro neno Wuod Dhano kabiro koa e bor polo gi teko kod duongʼ malich.
28 Men når dette begynner å skje, da rett eder op og løft eders hoder! for eders forløsning stunder til.
Ka gigi chako timore, chunguru kendo tingʼuru wiwu malo, nikech ndalou mag warruok chiegni.”
29 Og han sa en lignelse til dem: Se på fikentreet og alle trær:
Nogoyonegi ngero kama: “Neuru yadh ngʼowu kod yien duto.
30 Så snart de springer ut og I ser det, da vet I av eder selv at nu er sommeren nær.
Ka gichako loth, unyalo neno uwegi kendo ungʼeyo ni ndalo oro chiegni.
31 Således skal også I, når I ser dette skje, vite at Guds rike er nær.
Kata kamano, ka uneno ka gigi timore to ngʼeuru ni pinyruoth Nyasaye ni machiegni.
32 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før det skjer alt sammen.
“Awachonu adier ni, tiengʼni ok norum ngangʼ kapok gigi duto otimore.
33 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
Polo gi piny norum to wechena ok norum ngangʼ.
34 Men vokt eder at ikke eders hjerte nogen tid tynges av rus og svir og timelige bekymringer, så hin dag kommer uventet over eder som en snare!
“Beduru motangʼ, nono chunyu biro bedo monyosore gi pek, mer kod parruok mar ngima to ndalono nochopnu apoya kaka obadho.
35 for den skal komme over alle dem som bor over den hele jord.
Nimar obiro biro ne ji duto modak e wangʼ piny mangima.
36 Men våk hver tid og stund, og bed, så I kan være i stand til å undfly alt dette som skal komme, og til å bli stående for Menneskesønnen!
Beduru kurito kinde duto, kendo lemuru mondo utony ne gigo duto mabiro timore, kendo mondo uchungʼ e nyim Wuod Dhano.”
37 Om dagene lærte han i templet, men om nettene gikk han ut av byen og overnattet på det berg som kalles Oljeberget.
Odiechiengʼ ka odiechiengʼ Yesu ne puonjo e hekalu, kendo odhiambo kodhiambo nodhi monindo e Got miluongo ni Zeituni gotieno.
38 Og alt folket kom tidlig om morgenen til ham i templet for å høre ham.
To ji duto nobiro e hekalu chon gokinyi mondo giwinje.

< Lukas 21 >