Lukas 21
1 Og da han så op, fikk han se de rike legge sine gaver i tempelkisten.
A pohleděv, uzřel bohaté, kteříž metali dary své do pokladnice.
2 Og han så en fattig enke legge to skjerver i den.
Uzřel pak i jednu vdovu chudičkou, ana uvrhla tam dva šarty.
3 Da sa han: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle.
I řekl: V pravdě pravím vám, že vdova tato chudá více než všickni uvrhla.
4 For alle disse la sine gaver av sin overflod; men hun la av sin fattigdom alt det hun hadde å leve av.
Nebo všickni tito z toho, což jim zbývalo, dali dary Bohu, tato pak z své chudoby všecku živnost svou, kterouž měla, uvrhla.
5 Og da nogen sa om templet at det var prydet med fagre stener og tempelgaver, sa han:
A když někteří pravili o chrámu, kterak by kamením pěkným i okrasami ozdoben byl, řekl:
6 Dette som I ser - de dager skal komme da det ikke skal levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.
Nač se to díváte? Přijdouť dnové, v nichž nebude zůstaven kámen na kameni, kterýž by nebyl zbořen.
7 Da spurte de ham og sa: Mester! når skal da dette skje? og hvad skal tegnet være når dette skal skje?
I otázali se ho, řkouce: Mistře, kdy to bude? A které znamení, když se to bude míti státi?
8 Og han sa: Se til at I ikke føres vill! for mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig, og: Tiden er nær. Gå ikke efter dem!
On pak řekl: Vizte, abyste nebyli svedeni. Nebo mnozí přijdou ve jménu mém, řkouce: Já jsem, a čas se blíží. Protož nepostupujte po nich.
9 Og når I får høre om krig og oprør, da la eder ikke skremme! for dette må først skje, men enden kommer ikke med det samme.
Když pak uslyšíte o válkách a různicech, nestrachujte se; neboť musí to prvé býti, ale ne i hned konec.
10 Da sa han til dem: Folk skal reise sig mot folk og rike mot rike,
Tehdy pravil jim: Povstaneť národ proti národu, a království proti království.
11 og store jordskjelv skal det være og hunger og sott både her og der, og det skal skje forferdelige ting og store tegn fra himmelen.
A země třesení veliká budou po místech, a hladové, a morové, hrůzy i zázrakové s nebe velicí.
12 Men før alt dette skjer, skal de legge hånd på eder og forfølge eder og overgi eder til synagoger og fengsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mitt navns skyld;
Ale před tím přede vším vztáhnou ruce své na vás, a protiviti se budou, vydávajíce vás do škol a žalářů, vodíce k králům a k vládařům pro jméno mé.
13 det skal falle ut til godt vidnesbyrd for eder.
A toť se vám díti bude na svědectví.
14 Legg eder derfor på hjerte at I ikke forut skal grunde på hvorledes I skal forsvare eder!
Protož složtež to v srdcích svých, abyste se nestarali, kterak byste odpovídati měli.
15 for jeg skal gi eder munn og visdom som alle eders motstandere ikke kan motstå eller motsi.
Jáť zajisté dám vám ústa a moudrost, kteréž nebudou moci odolati, ani proti ní ostáti všickni protivníci vaši.
16 Men I skal forrådes endog av foreldre og brødre og frender og venner, og de skal volde nogen av eder døden,
Budete pak zrazováni i od rodičů a od bratří, od příbuzných i od přátel, a zmordují některé z vás.
17 og I skal hates av alle for mitt navns skyld.
A budete v nenávisti u všech pro jméno mé.
18 Og ikke et hår på eders hode skal gå tapt.
Ale ani vlas s hlavy vaší nikoli nezahyne.
19 Vær tålmodige, så skal I vinne eders sjeler!
V trpělivosti své vládněte dušemi svými.
20 Men når I ser Jerusalem bli kringsatt av krigshærer, da skal I vite at dets ødeleggelse er nær.
Když pak uzříte obležený od vojska Jeruzalém, tehdy vězte, žeť se přiblížilo zkažení jeho.
21 Da må de som er i Judea, fly til fjells, og de som er inne i byen, må gå ut, og de som er ute på landet, ikke gå inn i den;
Tehdy ti, kdož jsou v Judstvu, utíkejte k horám, a kdo u prostřed něho, vyjděte, a kteří v končinách, nevcházejte do něho.
22 for dette er gjengjeldelsens dager, forat alt det som skrevet er, skal bli opfylt.
Neboť budou dnové pomsty, aby se naplnilo všecko, což psáno jest.
23 Men ve de fruktsommelige, og dem som gir die, i de dager! for stor nød skal være på jorden, og vrede over dette folk,
Ale běda těhotným a těm, kteréž kojí v těch dnech. Neboť bude dav veliký v této zemi, a hněv nad lidem tímto.
24 og de skal falle for sverds egg og føres fangne til alle folkeslag, og Jerusalem skal ligge nedtrådt av hedninger, inntil hedningenes tid er til ende.
I padati budou ostrostí meče, a zjímaní vedeni budou mezi všecky národy, a Jeruzalém tlačen bude od pohanů, dokudž se nenaplní časové pohanů.
25 Og det skal skje tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene engstes i fortvilelse når hav og brenninger bruser,
I budouť znamení na slunci a na měsíci i na hvězdách, a na zemi ssoužení národů, nevědoucích se kam díti, když zvuk vydá moře a vlnobití,
26 mens mennesker faller i avmakt av redsel og gru for det som kommer over jorderike; for himmelens krefter skal rokkes.
Tak že zmrtvějí lidé pro strach a pro očekávání těch věcí, kteréž přijdou na všecken svět. Nebo moci nebeské pohybovati se budou.
27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighet.
A tehdyť uzří Syna člověka, an se béře v oblace s mocí a slavou velikou.
28 Men når dette begynner å skje, da rett eder op og løft eders hoder! for eders forløsning stunder til.
A když se toto počne díti, pohleďtež a pozdvihnětež hlav svých, proto že se přibližuje vykoupení vaše.
29 Og han sa en lignelse til dem: Se på fikentreet og alle trær:
I pověděl jim podobenství: Patřte na fíkový strom i na všecka stromoví.
30 Så snart de springer ut og I ser det, da vet I av eder selv at nu er sommeren nær.
Když se již pučí, vidouce to, sami to znáte, že blízko jest již léto.
31 Således skal også I, når I ser dette skje, vite at Guds rike er nær.
Takž i vy, když uzříte, ano se tyto věci dějí, vězte, že blízko jest království Boží.
32 Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før det skjer alt sammen.
Amen pravím vám, že nepomine věk tento, až se všecko stane.
33 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.
Nebe a země pominou, ale slova má nepominou.
34 Men vokt eder at ikke eders hjerte nogen tid tynges av rus og svir og timelige bekymringer, så hin dag kommer uventet over eder som en snare!
Pilně se pak varujte, aby snad nebyla obtížená srdce vaše obžerstvím a opilstvím a pečováním o tento život, a v náhle přikvačil by vás ten den.
35 for den skal komme over alle dem som bor over den hele jord.
Nebo jako osídlo přijde na všecky, kteříž přebývají na tváři vší země.
36 Men våk hver tid og stund, og bed, så I kan være i stand til å undfly alt dette som skal komme, og til å bli stående for Menneskesønnen!
Protož bděte, všelikého času modléce se, abyste hodni byli ujíti všech těch věcí, kteréž se budou díti, a postaviti se před Synem člověka.
37 Om dagene lærte han i templet, men om nettene gikk han ut av byen og overnattet på det berg som kalles Oljeberget.
I býval ve dne v chrámě, uče, ale v noci vycházeje, přebýval na hoře, kteráž slove Olivetská.
38 Og alt folket kom tidlig om morgenen til ham i templet for å høre ham.
A všecken lid na úsvitě přicházel k němu do chrámu, aby ho poslouchal.
