Lukas 20
1 Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste
Teo amy andro rezay, ie nañoke ondatio añ’Anjomban’ Añahare ao naho nitaroñe i talili-soay, te nimb’ ama’e mb’eo o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio mitraoke amo roandriañeo,
2 og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?
nañontane aze ty hoe: Isaontsio: Lily hirik’ aia ty anoe’o o raha zao? ke Ia ty nanolots’ Azo o lily zao?
3 Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:
Aa le hoe ty natoi’ Iesoà: Hañontaneako raha raike hey, le isaontsio:
4 Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?
ty filipora’ i Jaona—boak’ andindìñe añe hao ke hirik’ am’ ondaty?
5 Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?
Aa hoe ty vesoveso’ iareo: Naho ataontika t’ie nihirik’ andindiñ’ao, le hatoi’e ty hoe: Aa manao akore t’ie tsy niantofa’ areo?
6 Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.
Fe naho ataontika ty hoe: Boak’ am’ondatio: le hene hametsa-bato aman-tika ondatio ie miantoke te nimpitoky t’i Jaona.
7 Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.
Aa le tinoi’ iereo te tsy fohi’ iareo ty nihirifa’e.
8 Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.
Le hoe t’Iesoà tam’iereo, Tsy hitaroñako ka ty lily anoeko o raha zao.
9 Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.
Namototse nandrazañe talily raike ka re am’ ondatio, Teo t’indaty nañalahala tetem-bahe le nafondro’e ami’ty mpiava; le nañavelo mb’eo vaho nitambatse añe.
10 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.
Ie an-tsa’e, nirahe’e ty mpitoroñe homb’ amo mpiavao hitolora’e amy voka’ i tetem-bahey, f’ie trinabotrabo’ o mpiavao vaho nampolie’ iereo mañomaño.
11 Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.
Nañiraha’e mpitoroñe raike ka, f’ie linafa’ iereo naho nampisilofeñe vaho nampolie’ iereo hara’e.
12 Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.
Mbe nañirake ty fahatelo’e: f’ie namonotrobo’ iereo vaho nanao soike aze.
13 Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.
Le hoe ty tompo’ i tanem-bahey: Inoñ’ arè ty hanoeko? Hiraheko mb’eo ty anak’ isoko; ie oni’ iereo, le va’e himeñara’ iareo maso.
14 Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!
Fa ie nitalake’ o mpiavao, le nikinia ty hoe, Intike i mpandovay antao hañè-doza ama’e, le ho antika i lovay.
15 Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?
Aa le nafetsa’ iereo alafe’ i tondam-bahey re vaho vinono’ iereo. Inoñe henaneo ty hanoa’ i tompo-tetem-bahey?
16 Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!
Ho mb’eo re hanjamañe o mpiavao vaho hatolo’e am’ ondaty ila’eo i tetem-bahey. Ie nirendre’ ondatio izay le hoe ty asa’ iareo: Hete! Sondia’e any!
17 Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?
Nitolik’ am’iareo t’Iesoà le nanao ty hoe: Abejaño arè i pinatetse ami’ty hoey: I vato nado’ o mpamboatseoy ty ninjare fehe-kotsoke.
18 Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.
Dorodòro ze mideboñe amy vato zay; le ho demohe’e ze igodoiña’e.
19 Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.
Te ho nitsepak’ aze amy ora zay o mpisorom-beio naho o mpanoki-dilio, fe napota’iareo t’ie ty nitalifira’e i ohatsey fe nimarimariheñe i lahialeñey;
20 Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.
Aa le nivoñone’iereo naho nañirake mpitampoñe hihaboke havañonañe, hitsepak’ aze ami’ty tsara’e hanesea’ iereo ami’ty hery naho ty lili’ i ragovay.
21 Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;
Le hoe ty nañontanea’ iareo: O Talè, fohi’ay te to o saontsi’oo naho ty fanoroa’o, naho tsy eo ty irihia’o, vaho mahity ty fitaroña’o i satan’ Añaharey.
22 er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?
Aa vaho Hake hao ty androroña’ay amy Kaisara ke tsie?
23 Men han merket deres list og sa til dem:
Niarofoana’ Iesoà ty hakalitaha’ iareo vaho nanoa’e ty hoe: Ino ty itsoha’ areo ahy?
24 Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.
Itoloro drala raike, Sare’ ia naho tahina’ ia ro ama’e eo? A i Kaisara, hoe iereo.
25 Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!
Le hoe t’Iesoà am’ iereo: Atoloro amy Kaisara arè ze a i Kaisara vaho an’ Andrianañahare ze an’ Andrianañahare.
26 Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.
Aa le tsy eo ty nahatsepak’ aze amo saontsi’eo añatrefa’ ondatio. Toe nahavereñe iereo i toi’ey, vaho nianjiñe.
27 Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
Niheo mb’ama’e o Tsadoke ila’eo; o tsy miantoke o fivañonan-ko veloñeoo, le hoe ty nañontanea’ iareo:
28 Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.
O Talè, sinoki’ i Mosè aman-tika te, naho vilasy ty rahalahi’ ondaty amam-baly, ie mivetrake tsy aman’ anake, le soa te hengae’ i rahalahi’ey i ramavoiñey, hisamake, hameloñe tabiry ho a i rahalahi’ey.
29 Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.
Aa le teo ty fito miroahalahy. Ty valoha’e nañenga valy fe nikoromake tsy aman-tiry,
30 Og den annen
naho ty faharoe;
31 og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.
vaho nengae’ ty fahatelo ka; manahake izay, songa nihomake i roahalahy fito rey fe tsy nampipoke anake.
32 Til sist døde også kvinnen.
Honka’e, nivilasy ka i rakembay.
33 Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.
Aa vaho ia ty ho vali’ i rakembay amy fivañonan-ko veloñey kanao songa nañenga aze ho vali’e i fito rey?
Hoe ty natoi’ Iesoà: Mañenga valy naho engaen-dahy o ana’ ty tane toio. (aiōn g165)
35 men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte; (aiōn g165)
F’ie volilien-ko mañeva hitakatse i haveloñey naho i fivañonam-beloñey, le tsy hañenga valy naho tsy hanoloram-baly, (aiōn g165)
36 for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.
vaho tsy hihomake ka, fa hanahake o anjelio, mbore ho anan’ Añahare kanao ana’ i fivañonan-ko veloñey.
37 Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;
Le i fivañonam-beloñey, ie i natoro’ i Mosè amy talili’ i rongoñey, te nikanjia’ Iehovà ami’ty hoe: Andrianañahare’ i Abraàme, naho Andrianañahare’ Isaka, vaho Andrianañahare’ Iakobe.
38 men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.
Ie tsy Andrianañahare’ o vilasio fa a o veloñeo, amy t’ie kila veloñe ama’e.
39 Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.
Aa le tinoi’ o mpanoki-dily ila’eo ty hoe: O Talè, vantañe o saontsi’oo.
40 For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.
Nifototse amy zay, tsy eo ty nahavany ontane ama’e ka.
41 Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?
Le hoe t’Iesoà am’iereo: Aa vaho akore te saontsieñe te tiri’ i Davide i Norizañey?
42 David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,
Amy te toe sinaontsi’ i Davide amy boken-Tsaboy ty hoe: Hoe t’ Iehovà amy Talèkoy: Mitoboha an-kavanako etoañe,
43 til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
Ampara-panoako fitongoam- pandia’o o rafelahi’oo.
44 David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?
Aa kanao natao’ i Davide, Talè, re, ino ty maha-tiri’e aze?
45 Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:
Hoe t’Iesoà amo mpiama’eo añtrefa’ i lahialeñey:
46 Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;
Itaò o mpanoki-dilio, ie mpidraidraitse an-tsarimbo mirebarebao, mpipay ty hañontanea’ ondaty an-tsena ao, mpitea ty fiambesa-tsoa am-pitontonañe ao hiagaregañe, naho ty tihy aolo amo sabadidakeo
47 de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.
mbore mpitavañe o trañom-bantotseo vaho loho mpipay tsiriry amo filolofa’ iareo mitoitoio. Hekoheko ty fatse am’iereo.
