Lukas 2
1 Og det skjedde i de dager at det utgikk et bud fra keiser Augustus at all verden skulde innskrives i manntall.
| اَپَرَنْچَ تَسْمِنْ کالے راجْیَسْیَ سَرْوّیشاں لوکاناں نامانِ لیکھَیِتُمْ اَگَسْتَکَیسَرَ آجْناپَیاماسَ۔ |
2 Dette var den første innskrivning, i den tid Kvirinius var landshøvding i Syria.
| تَدَنُسارینَ کُرِینِیَنامَنِ سُرِیادیشَسْیَ شاسَکے سَتِ نامَلیکھَنَں پْراریبھے۔ |
3 Og alle gikk for å la sig innskrive, hver til sin by.
| اَتو ہیتو رْنامَ لیکھِتُں سَرْوّے جَناح سْوِییَں سْوِییَں نَگَرَں جَگْمُح۔ |
4 Men også Josef drog op fra Galilea, fra byen Nasaret, til Judea, til Davids stad, som heter Betlehem, fordi han var av Davids hus og ætt,
| تَدانِیں یُوشَپھْ نامَ لیکھِتُں واگْدَتَّیا سْوَبھارْیَّیا گَرْبّھَوَتْیا مَرِیَما سَہَ سْوَیَں دایُودَح سَجاتِوَںشَ اِتِ کارَنادْ گالِیلْپْرَدیشَسْیَ ناسَرَتْنَگَرادْ |
5 for å la sig innskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var fruktsommelig.
| یِہُوداپْرَدیشَسْیَ بَیتْلیہَماکھْیَں دایُودْنَگَرَں جَگامَ۔ |
6 Men det skjedde mens de var der, da kom tiden da hun skulde føde.
| اَنْیَچَّ تَتْرَ سْتھانے تَیوسْتِشْٹھَتوح سَتو رْمَرِیَمَح پْرَسُوتِکالَ اُپَسْتھِتی |
7 Og hun fødte sin sønn, den førstefødte, og svøpte ham og la ham i en krybbe, fordi det ikke var rum for dem i herberget.
| سا تَں پْرَتھَمَسُتَں پْراسوشْٹَ کِنْتُ تَسْمِنْ واسَگرِہے سْتھانابھاوادْ بالَکَں وَسْتْرینَ ویشْٹَیِتْوا گوشالایاں سْتھاپَیاماسَ۔ |
8 Og det var nogen hyrder der på stedet, som var ute på marken og holdt nattevakt over sin hjord.
| اَنَنْتَرَں یے کِیَنْتو میشَپالَکاح سْوَمیشَوْرَجَرَکْشایَے تَتْپْرَدیشے سْتھِتْوا رَجَنْیاں پْرانْتَرے پْرَہَرِنَح کَرْمَّ کُرْوَّنْتِ، |
9 Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighet lyste om dem, og de blev meget forferdet.
| تیشاں سَمِیپَں پَرَمیشْوَرَسْیَ دُوتَ آگَتْیوپَتَسْتھَو؛ تَدا چَتُشْپارْشْوے پَرَمیشْوَرَسْیَ تیجَسَح پْرَکاشِتَتْواتْ تےتِشَشَنْکِرے۔ |
10 Og engelen sa til dem: Forferdes ikke! for se, jeg forkynner eder en stor glede, som skal vederfares alt folket!
| تَدا سَ دُوتَ اُواچَ ما بھَیشْٹَ پَشْیَتادْیَ دایُودَح پُرے یُشْمَنِّمِتَّں تْراتا پْرَبھُح کھْرِیشْٹوجَنِشْٹَ، |
11 Eder er idag en frelser født, som er Kristus, Herren, i Davids stad.
| سَرْوّیشاں لوکاناں مَہانَنْدَجَنَکَمْ اِمَں مَنْگَلَورِتّانْتَں یُشْمانْ جْناپَیامِ۔ |
12 Og dette skal I ha til tegn: I skal finne et barn svøpt, liggende i en krybbe.
| یُویَں (تَتْسْتھانَں گَتْوا) وَسْتْرَویشْٹِتَں تَں بالَکَں گوشالایاں شَیَنَں دْرَکْشْیَتھَ یُشْمانْ پْرَتِیدَں چِہْنَں بھَوِشْیَتِ۔ |
13 Og straks var det hos engelen en himmelsk hærskare, som lovet Gud og sa:
| دُوتَ اِماں کَتھاں کَتھِتَوَتِ تَتْراکَسْماتْ سْوَرْگِییاح پرِتَنا آگَتْیَ کَتھامْ اِماں کَتھَیِتْویشْوَرَسْیَ گُنانَنْوَوادِشُح، یَتھا، |
14 Ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!
| سَرْوّورْدْوَّسْتھَیرِیشْوَرَسْیَ مَہِما سَمْپْرَکاشْیَتاں۔ شانْتِرْبھُویاتْ پرِتھِوْیاسْتُ سَنْتوشَشْچَ نَرانْ پْرَتِ۔۔ |
15 Og det skjedde da englene var faret fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La oss nu gå like til Betlehem og se dette som har hendt, og som Herren har kunngjort oss!
| تَتَح پَرَں تیشاں سَنِّدھے رْدُوتَگَنے سْوَرْگَں گَتے میشَپالَکاح پَرَسْپَرَمْ اَویچَنْ آگَچّھَتَ پْرَبھُح پَرَمیشْوَرو یاں گھَٹَناں جْناپِتَوانْ تَسْیا یاتھَرْیَں جْناتُں وَیَمَدھُنا بَیتْلیہَمْپُرَں یامَح۔ |
16 Og de skyndte sig og kom og fant både Maria og Josef, og barnet som lå i krybben;
| پَشْچاتْ تے تُورْنَں وْرَجِتْوا مَرِیَمَں یُوشَپھَں گوشالایاں شَیَنَں بالَکَنْچَ دَدرِشُح۔ |
17 og da de hadde sett det, fortalte de dem det ord som var sagt dem om dette barn.
| اِتّھَں درِشْٹْوا بالَکَسْیارْتھے پْروکْتاں سَرْوَّکَتھاں تے پْراچارَیانْچَکْرُح۔ |
18 Og alle som hørte det, undret sig over det som blev dem sagt av hyrdene;
| تَتو یے لوکا میشَرَکْشَکاناں وَدَنیبھْیَسْتاں وارْتّاں شُشْرُوُسْتے مَہاشْچَرْیَّں مینِرے۔ |
19 men Maria gjemte alle disse ord og grundet på dem i sitt hjerte.
| کِنْتُ مَرِیَمْ ایتَتْسَرْوَّگھَٹَناناں تاتْپَرْیَّں وِوِچْیَ مَنَسِ سْتھاپَیاماسَ۔ |
20 Og hyrdene vendte tilbake, og priste og lovet Gud for alt det de hadde hørt og sett, således som det var blitt sagt dem.
| تَتْپَشْچادْ دُوتَوِجْنَپْتانُرُوپَں شْرُتْوا درِشْٹْوا چَ میشَپالَکا اِیشْوَرَسْیَ گُنانُوادَں دھَنْیَوادَنْچَ کُرْوّاناح پَراورِتْیَ یَیُح۔ |
21 Og da åtte dager var til ende, og han skulde omskjæres, blev han kalt Jesus, det navn som engelen hadde nevnt før han blev undfanget i mors liv.
| اَتھَ بالَکَسْیَ تْوَکْچھیدَنَکالےشْٹَمَدِوَسے سَمُپَسْتھِتے تَسْیَ گَرْبّھَسْتھِتیح پُرْوَّں سْوَرْگِییَدُوتو یَتھاجْناپَیَتْ تَدَنُرُوپَں تے تَنّامَدھییَں یِیشُرِتِ چَکْرِرے۔ |
22 Og da deres renselses-dager efter Mose lov var til ende, førte de ham op til Jerusalem for å stille ham frem for Herren -
| تَتَح پَرَں مُوسالِکھِتَوْیَوَسْتھایا اَنُسارینَ مَرِیَمَح شُچِتْوَکالَ اُپَسْتھِتے، |
23 som det er skrevet i Herrens lov: Alt mannkjønn som åpner mors liv, skal kalles hellig for Herren -
| "پْرَتھَمَجَح سَرْوَّح پُرُشَسَنْتانَح پَرَمیشْوَرے سَمَرْپْیَتاں،" اِتِ پَرَمیشْوَرَسْیَ وْیَوَسْتھَیا |
24 og for å gi offer, efter det som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to due-unger.
| یِیشُں پَرَمیشْوَرے سَمَرْپَیِتُمْ شاسْتْرِییَوِدھْیُکْتَں کَپوتَدْوَیَں پاراوَتَشاوَکَدْوَیَں وا بَلِں داتُں تے تَں گرِہِیتْوا یِرُوشالَمَمْ آیَیُح۔ |
25 Og se, det var en mann i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mann var rettferdig og gudfryktig og ventet på Israels trøst; og den Hellige Ånd var over ham,
| یِرُوشالَمْپُرَنِواسِی شِمِیونّاما دھارْمِّکَ ایکَ آسِیتْ سَ اِسْراییلَح سانْتْوَنامَپیکْشْیَ تَسْتھَو کِنْچَ پَوِتْرَ آتْما تَسْمِنّاوِرْبھُوتَح۔ |
26 og det var åpenbaret ham av den Hellige Ånd at han ikke skulde se døden før han hadde sett Herrens salvede.
| اَپَرَں پْرَبھُنا پَرَمیشْوَرینابھِشِکْتے تْراتَرِ تْوَیا نَ درِشْٹے تْوَں نَ مَرِشْیَسِیتِ واکْیَں پَوِتْرینَ آتْمَنا تَسْمَ پْراکَتھْیَتَ۔ |
27 Han kom, drevet av Ånden, inn i templet, og da foreldrene førte barnet Jesus inn for å gjøre med ham som skikk var efter loven,
| اَپَرَنْچَ یَدا یِیشوح پِتا ماتا چَ تَدَرْتھَں وْیَوَسْتھانُرُوپَں کَرْمَّ کَرْتُّں تَں مَنْدِرَمْ آنِنْیَتُسْتَدا |
28 da tok han ham på sine armer og lovet Gud og sa:
| شِمِیونْ آتْمَنَ آکَرْشَنینَ مَنْدِرَماگَتْیَ تَں کْروڈے نِدھایَ اِیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادَں کرِتْوا کَتھَیاماسَ، یَتھا، |
29 Herre! nu lar du din tjener fare herfra i fred, efter ditt ord;
| ہے پْرَبھو تَوَ داسویَں نِجَواکْیانُسارَتَح۔ اِدانِینْتُ سَکَلْیانو بھَوَتا سَںوِسرِجْیَتامْ۔ |
30 for mine øine har sett din frelse,
| یَتَح سَکَلَدیشَسْیَ دِیپْتَیے دِیپْتِرُوپَکَں۔ |
31 som du har beredt for alle folks åsyn,
| اِسْراییلِییَلوکَسْیَ مَہاگَورَوَرُوپَکَں۔ |
32 et lys til åpenbarelse for hedningene, og en herlighet for ditt folk Israel.
| یَں تْرایَکَں جَنانانْتُ سَمُّکھے تْوَمَجِیجَنَح۔ سَایوَ وِدْیَتےسْماکَں دھْرَوَں نَیَنَنَگوچَرے۔۔ |
33 Og hans far og hans mor undret sig over det som blev talt om ham.
| تَدانِیں تینوکْتا ایتاح سَکَلاح کَتھاح شْرُتْوا تَسْیَ ماتا یُوشَپھْ چَ وِسْمَیَں میناتے۔ |
34 Og Simeon velsignet dem, og sa til hans mor Maria: Se, denne er satt til fall og opreisning for mange i Israel, og til et tegn som blir motsagt;
| تَتَح پَرَں شِمِیونْ تیبھْیَ آشِشَں دَتّوا تَنْماتَرَں مَرِیَمَمْ اُواچَ، پَشْیَ اِسْراییلو وَںشَمَدھْیے بَہُوناں پاتَنایوتّھاپَنایَ چَ تَتھا وِرودھَپاتْرَں بھَوِتُں، بَہُوناں گُپْتَمَنوگَتاناں پْرَکَٹِیکَرَنایَ بالَکویَں نِیُکْتوسْتِ۔ |
35 men også din sjel skal et sverd gjennemstinge, forat mange hjerters tanker skal bli åpenbaret.
| تَسْماتْ تَواپِ پْراناح شُولینَ وْیَتْسْیَنْتے۔ |
36 Og der var en profetinne, Anna, Fanuels datter, av Asers stamme; hun var kommet langt ut i årene, hadde levd med sin mann i syv år efter sin jomfrustand,
| اَپَرَنْچَ آشیرَسْیَ وَںشِییَپھِنُوییلو دُہِتا ہَنّاکھْیا اَتِجَرَتِی بھَوِشْیَدْوادِنْییکا یا وِواہاتْ پَرَں سَپْتَ وَتْسَرانْ پَتْیا سَہَ نْیَوَسَتْ تَتو وِدھَوا بھُوتْوا چَتُرَشِیتِوَرْشَوَیَحپَرْیَّنَتَں |
37 og nu for sig selv som enke inntil en alder av fire og åtti år; hun vek aldri fra templet, men tjente Gud med faste og bønn natt og dag.
| مَنْدِرے سْتھِتْوا پْرارْتھَنوپَواسَیرْدِوانِشَمْ اِیشْوَرَمْ اَسیوَتَ ساپِ سْتْرِی تَسْمِنْ سَمَیے مَنْدِرَماگَتْیَ |
38 Og hun trådte til i samme stund og priste Gud, og hun talte om ham til alle dem som ventet på forløsning for Jerusalem.
| پَرَمیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادَں چَکارَ، یِرُوشالَمْپُرَواسِنو یاوَنْتو لوکا مُکْتِمَپیکْشْیَ سْتھِتاسْتانْ یِیشورْورِتّانْتَں جْناپَیاماسَ۔ |
39 Og da de hadde fullført alt efter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin by Nasaret.
| اِتّھَں پَرَمیشْوَرَسْیَ وْیَوَسْتھانُسارینَ سَرْوّیشُ کَرْمَّسُ کرِتیشُ تَو پُنَشْچَ گالِیلو ناسَرَتْنامَکَں نِجَنَگَرَں پْرَتَسْتھاتے۔ |
40 Men barnet vokste og blev sterkt og fullt av visdom, og Guds velbehag var over ham.
| تَتْپَشْچادْ بالَکَح شَرِیرینَ ورِدّھِمیتْیَ جْنانینَ پَرِپُورْنَ آتْمَنا شَکْتِماںشْچَ بھَوِتُماریبھے تَتھا تَسْمِنْ اِیشْوَرانُگْرَہو بَبھُووَ۔ |
41 Og hans foreldre drog hvert år til Jerusalem til påskefesten.
| تَسْیَ پِتا ماتا چَ پْرَتِوَرْشَں نِسْتاروتْسَوَسَمَیے یِرُوشالَمَمْ اَگَچّھَتامْ۔ |
42 Og da han var tolv år gammel, drog de der op, som det var skikk på høitiden;
| اَپَرَنْچَ یِیشَو دْوادَشَوَرْشَوَیَسْکے سَتِ تَو پَرْوَّسَمَیَسْیَ رِیتْیَنُسارینَ یِرُوشالَمَں گَتْوا |
43 og da de hadde vært der de dager til ende, og de vendte hjem igjen, blev barnet Jesus tilbake i Jerusalem, og hans foreldre visste ikke om det.
| پارْوَّنَں سَمْپادْیَ پُنَرَپِ وْیاگھُیَّ یاتَح کِنْتُ یِیشُرْبالَکو یِرُوشالَمِ تِشْٹھَتِ۔ یُوشَپھْ تَنْماتا چَ تَدْ اَوِدِتْوا |
44 Men da de trodde at han var i reisefølget, kom de en dags reise frem, og lette efter ham blandt slektninger og kjenninger;
| سَ سَنْگِبھِح سَہَ وِدْیَتَ ایتَچَّ بُدْوّا دِنَیکَگَمْیَمارْگَں جَگْمَتُح۔ کِنْتُ شیشے جْناتِبَنْدھُوناں سَمِیپے مرِگَیِتْوا تَدُدّےشَمَپْراپْیَ |
45 og da de ikke fant ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette efter ham.
| تَو پُنَرَپِ یِرُوشالَمَمْ پَراورِتْیاگَتْیَ تَں مرِگَیانْچَکْرَتُح۔ |
46 Og det skjedde tre dager derefter, da fant de ham i templet; der satt han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurte dem,
| اَتھَ دِنَتْرَیاتْ پَرَں پَنْڈِتاناں مَدھْیے تیشاں کَتھاح شرِنْوَنْ تَتّوَں پرِچّھَںشْچَ مَنْدِرے سَمُپَوِشْٹَح سَ تابھْیاں درِشْٹَح۔ |
47 og alle som hørte ham, var ute av sig selv av forundring over hans forstand og svar.
| تَدا تَسْیَ بُدّھیا پْرَتْیُتَّرَیشْچَ سَرْوّے شْروتارو وِسْمَیَماپَدْیَنْتے۔ |
48 Og da de så ham, blev de forferdet, og hans mor sa til ham: Barn! hvorfor gjorde du oss dette? Se, din far og jeg har lett efter dig med smerte.
| تادرِشَں درِشْٹْوا تَسْیَ جَنَکو جَنَنِی چَ چَمَچَّکْرَتُح کِنْچَ تَسْیَ ماتا تَمَوَدَتْ، ہے پُتْرَ، کَتھَماواں پْرَتِیتّھَں سَماچَرَسْتْوَمْ؟ پَشْیَ تَوَ پِتاہَنْچَ شوکاکُلَو سَنْتَو تْوامَنْوِچّھاوَح سْمَ۔ |
49 Og han sa til dem: Hvorfor lette I efter mig? Visste I ikke at jeg må være i min Faders hus?
| تَتَح سووَدَتْ کُتو مامْ اَنْوَیچّھَتَں؟ پِتُرْگرِہے مَیا سْتھاتَوْیَمْ ایتَتْ کِں یُوابھْیاں نَ جْنایَتے؟ |
50 Men de forstod ikke det ord han talte til dem.
| کِنْتُ تَو تَسْیَیتَدْواکْیَسْیَ تاتْپَرْیَّں بودّھُں ناشَکْنُتاں۔ |
51 Og han gikk ned med dem og kom til Nasaret og var dem lydig. Og hans mor gjemte alle disse ord i sitt hjerte.
| تَتَح پَرَں سَ تابھْیاں سَہَ ناسَرَتَں گَتْوا تَیورْوَشِیبھُوتَسْتَسْتھَو کِنْتُ سَرْوّا ایتاح کَتھاسْتَسْیَ ماتا مَنَسِ سْتھاپَیاماسَ۔ |
52 Og Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker.
| اَتھَ یِیشو رْبُدّھِح شَرِیرَنْچَ تَتھا تَسْمِنْ اِیشْوَرَسْیَ مانَوانانْچانُگْرَہو وَرْدّھِتُمْ آریبھے۔ |
